Forflytningsteknologi - fra 2 til 1
|
|
- Bo Astrup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Juli 2014 Center for Velfærdsteknologi Forflytningsteknologi - fra 2 til 1 Værktøjer og vejledninger
2 Indhold Baggrund om Center for Velfærdsteknologi, KL... 3 Status på udbredelse Introduktion til værktøjer og vejledninger... 4 Business case forflytningsteknologi fra 2 til Forudsætningerne for forflytningsteknologi fra 2 til Borgere i målgruppen for forflytningsteknologi fra 2 til Potentialefilter og personas for borgere i egen bolig Potentialefilter og personas for borgere i plejebolig/botilbud Organisatoriske forandringer Praktisk tjekliste Dialogredskab Organisatorisk parathedsmål Om udbud Teknologi Faktaark Praktisk forhold fysiske rammer Fælles viden Velfærdsteknologisk landkort Regionale netværk Side 2 af 25
3 Baggrund om Center for Velfærdsteknologi, KL KL har taget initiativ til Center for Velfærdsteknologi, da velfærdsteknologi er et centralt indsatsområde for kommunernes fremtidige opgaveløsning på social- og sundhedsområdet. Det fælleskommunale velfærdsteknologiske program har følgende afsæt: I den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi blev det aftalt at sætte fart på udbredelsen af teknologi i den sociale indsats og herunder sikre, at udvalgte løsninger kan udbredes i større skala. I kommunernes økonomiaftale for 2014 blev det aftalt at iværksætte en fælleskommunal indsats for national udbredelse af modne velfærdsteknologiske løsninger. Den fælleskommunale indsats skal frigøre nettogevinster for mindst 500 mio. kr. i I KL s socialpolitiske udspil Invester før det sker sætter KL fokus på, at de kommunale indsatser skal basere sig på borgernes egne ressourcer, aktiv deltagelse og unde r- støtte borgernes selvbestemmelse og selvstændighed. Øget brug af velfærdsteknologi er et af midlerne til at realisere visionerne. Arbejdet med implementering og anvendelse af velfærdsteknologi i kommunerne er allerede i fuld gang, og centerets opgave er derfor bl.a. at samle og formidle viden til og fra kommunerne om velfærdsteknologi på fire indsatsområder. Center for Velfærdsteknologis formål er at: Understøtte udbredelsen af de fire indsatsområder; forflytningsteknologi fra 2 til 1, spiserobotter, vasketoiletter og bedre brug af hjælpemidler. Facilitere videndeling og erfaringsudveksling mellem kommuner og andre aktører om velfærdsteknologi. Dokumentere og følge udbredelsen af velfærdsteknologi i kommunerne. Bistå kommunerne med generel rådgivning om udbredelse, organisering og dokumentation i arbejdet med velfærdsteknologi Status på udbredelse 2014 KL s Center for Velfærdsteknologi har i første kvartal 2014 gennemført og offentliggjort en baselinemåling af kommunernes arbejde med følgende tre teknologier: Forflytningsteknologi fra 2 til 1, spiserobotter og vasketoiletter. 85 kommuner har deltaget i dataindsamlingen, hvilket giver en svarprocent på 87 pct. Baselinemålingen kan findes via følgende link: Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne Baselinemåling 1. kvartal 2014 Baselinemålingen viser, at der er forskel på de tre indsatsområders forudsætninger, og at dette afspejles i den varierende grad af udbredelse i kommunerne. Der er blandt de deltagende kommuner alene budgetteret med en økonomisk gevinst for de tre indsatsområder under ét på 43,9 mio. kr. i 2013 og 49,4 mio.kr. i En lang række kommuner oplyser, at der er realiseret økonomiske gevinster ved implementering af indsa t- serne, men at de ikke er i stand til at konkretisere disse. Side 3 af 25
4 I Økonomiaftalen 2014 er det aftalt, at kommunerne skal frigøre nettogevinster for mindst 500 mio. kr. i 2017, og at gevinsterne ved programmets udløb bliver i kommunerne. Det er derfor nødvendigt, at kommunerne arbejder mere struktureret med dokumentation af nettogevinsterne, når arbejdsgangene omkring velfærdsteknologierne omlægges. Opfølgning på fremdrift af kommunernes implementering af løsningerne sker ved en statusmåling i 1. kvartal 2015 og 1. kvartal 2016, hvor en dataindsamling foretages efter samme koncept som ved baselinemålingen. KL anbefaler, at alle kommuner aktivt dokumenterer og prioriterer deres besparelser. Introduktion til værktøjer og vejledninger KL s Center for Velfærdsteknologi har for hvert af indsatsområderne udarbejdet værktøjer og vejledninger til at understøtte udbredelsen af velfærdsteknologi i kommunerne. Værktøjerne er bygget op om et gevinsttræ, som er en model for, hvordan mulige forandringer bliver gjort til virkelige forandringer. Gevinsttræet sammenkæder de mål og visioner, der er i kommunen, med de forandringer arbejdet med velfærdsteknologier kan medføre. Gevinsttræet er udgangspunktet for planlægningen af de handlinger, der skal til for at skabe forandringerne og høste de kvalitative og økonomiske gevinster, der kan følge med en hensigtsmæssig impl e- mentering og drift af velfærdsteknologier. Gevinsttræet er illustreret nedenfor. Figur 1 - Model for gevinsttræ Side 4 af 25
5 Modellen giver mulighed for at skabe overblik og sammenhæng mellem de mål kommunen har formuleret for ibrugtagning af en velfærdsteknologisk løsning, hvilken forandring teknologien skal medføre, hvilke indikatorer forandringen skal måles på, samt hvilke visioner og mål der sætter retningen på forandringen. Med gevinsttræets overblik er det bl.a. muligt at udlede hvilke elementer, der skal indgå i den konkrete business case. Indsatsspecifikke værktøjer og vejledninger For at understøtte arbejdet med gevinsttræet og gevinstrealisering som helhed har Center for Velfærdsteknologi i samarbejde med kommunerne og andre parter udarbejdet en række ve j- ledninger og værktøjer. Centeret har desuden udarbejdet en basisversion af gevinsttræerne for indsatsområderne forflytningsteknologi - fra 2 til 1, spiserobotter, vasketoiletter og bedre brug af hjælpemidler. De indsatsspecifikke gevinsttræer er tilgængelige på centerets hjemmeside, hvor de konkrete vejledninger og værktøjer ligeledes står beskrevet. Denne rapport er en samlet version af værktøjer og vejledninger for indsatsområdet for forflytningsteknologi fra 2 til 1. Figur 2 - Gevinsttræ for forflytning Side 5 af 25
6 Business case forflytningsteknologi fra 2 til 1 Med fokus på forudsætninger og med udgangspunkt i gevinsttræet, udfoldes for hver gevinst, de faktorer, som spiller ind på gevinstens indfrielse. Fokuseres der fx på sparet tid, undersøges forudsætninger såsom: hvor tit, hvor lang tid pr. gang, om tiden kan høstes, timepris, indfasning samt omkostninger mv. Skabelonen er ikke en generel business case skabelon, men en specifik skabelon for forfly t- ningsteknologi - fra 2 til 1, hvor hver kommune vejledes til konkret at finde deres tal og foretage relevante beregninger. Egne tal indsættes ind i anden række. Indholdet i skabelonen er need to have, som kommunerne selv kan supplere efter behov og ønsker. Forudsætningerne for forflytningsteknologi fra 2 til 1 Businesscasen kan bruges som en kvalificeret forudsigelse af udgifter og gevinster ved i m- plementering af en given løsning. Imidlertid skal man genberegne det enkelte år med de fakt i- ske tal, der foreligger ved afslutning af et regnskabsår. Inden man starter på sin business case skal forudsætningerne for business casen identificeres. Forudsætninger for gevinsterne kan sættes op som vist i figuren. Figuren kan skrives ud på papkort og afprøves i egen organisation på en tavle. Den kan eventuelt suppleres med flere individuelle forudsætninger. Alle felterne i anden række genfinder vi i business case skabelonen, der præsenteres senere i dette afsnit. Gevinster Antal borgere Tid sparet pr dag Timepris Indfasning Der modtager forflytning i plejebolig hhv. eget hjem Plejehjem/eget hjem Indregning af overhead Andel heraf der kan forflyttes af én hjælper med forflytningsteknologi Tid til forflytning hhv vejtid Effektiv tid/løntid Side 6 af 25
7 Et tilsvarende overblik over forudsætningerne for omkostninger vises på figuren nedenfor. Her kan gennemføres samme proces. Idéen er, at det bliver nemmere at overskue, om man har alle omkostninger med. Omkostninger Investeringer Implementering Drift Anskaffelse forflytningsteknologi Udbudsproces Vedligeholdelse Opmåling/undersøgelse af lokaler Uddannelse Reparation Montering Udarbejde vejledninger Udskiftningsrate Afskrivningsperiode Effekt monitorering Genbrug De to forudsætningsdiagrammer er i den form de er opstillet her lagt ind i et regneark (side 8), hvor de 21 forudsætninger skal dokumenteres. Skemaet på næste side angiver med de hvide felter de forudsætninger, der skal dokumenteres: 1-6: Forudsætninger vedr. antal borger i hhv. eget hjem og plejebolig. Udgangspunktet er de borger der i dag modtager hjælp til forflytning (1 og 4). Af disse skal der så dannes en forudsætning om hvor mange der vil kunne forflyttes af 1 person med forflytningsteknologi. Heraf hvor mange der også skal have en eleverbar toiletbadestol. 7-9: Tidsbesparelserne. Her vurderes ud fra planlagt tid eller tidsmålinger, hvor meget tid der faktisk kan høstes pr dag ved anvendelse af forflytningsteknologier. I egen bolig skal medregnes både vejtid og ydelsestid for den plejer der ikke skal møde op (8). 10: Timeprisen. I regnearket findes ark til beregning. Heri er indregnet overhead og ikke-effektiv tid : Udgifter til skinner, liftteknologier, toiletbadestole og tilbehør. Kan anslås ud fra eksisterende erfaringer, eller efter udbud : I eget hjem skal medregnes at hjemmet evt. skal reetableres når borgeren er flyttet eller dør. Der kan lægges en fast pris ind på reetablering. 16 er udgifter til individuelle forflytningsvejledninger til hver borger : Omfatter udskiftningsrate i pct. som afholdes af kommunen pga. forflytningsteknologier der går i stykker uden for garantien, samt udgifter til vedligeholdelse : Udgifter til projektledelse, udbudsproces og uddannelse. Side 7 af 25
8 Eget hjem antal borgere Værktøjer Dokumentation 1 Der modtager hjælp til forflytning 2 Kan forflyttes med 1 medarbejder med forflytningsteknologi 3 Der også får eleverbar toiletbadestol Personas + potentialefilter Personas + potentialefilter Plejebolig antal borgere Værktøjer Dokumentation 4 Der modtager hjælp til forflytning 5 Kan forflyttes med 1 medarbejder med forflytningsteknologi 6 Der også får eleverbar toiletbadestol Personas + potentialefilter Personas + potentialefilter Eget hjem sparet tid pr. dag pr. borger, minutter Anvend Dokumentation Sparet tid på forflytning tid ved at gå fra 2 til 1 7 medarbejder Tidsmåling 8 Sparet vejtid ved at gå fra 2 til 1 medarbejder Plejebolig sparet tid pr dag pr borger, minutter Anvend Dokumentation Sparet tid på forflytning tid ved at gå fra 2 til 1 9 medarbejder Tidsmåling Timepris Anvend Dokumentation 10 Timepris - effektiv tid Timeprisark Indfasning: Omkostninger - anskaffelse og drift Kr. Dokumentation 11 Omkostninger til skinner i loft, pr opsætning 12 Omkostninger til lift, pr lift Omkostninger til eleverbar toiletbadestol, pr toiletbadestol Omkostninger til tilbehør - sejl, svingkabler, pr lift 15 Udgifter til reetablering i eget hjem, afsat pr lift 16 Udarbejdelse af vejledninger pr lift 17 Udskiftningsrate pr år pga. fejl/nedbrud, i pct 18 Drift og vedligehold, pr lift pr år Indfasning: Omkostninger - Organisering 19 Projektledelse 20 Udbud 21 Uddannelse og vejledninger Hver værdi i forudsætningerne skal fordeles på , og helst også opgøres for 2014 som baseline. Side 8 af 25
9 Bruger man regnearket og indtaster forudsætningerne for budgetårene kan man få beregnet sin business case. I regnearket er der plads til at differentiere mellem budgetårene. Som det fremgår, er der en kolonne til dokumentation og en med værktøjer. Værktøjerne peger i relevant omfang på materialet udviklet af Center for Velfærdsteknologi. Andre steder vil det være kommunens egne styringsdokumenter, der skal anvendes (eks. ved planlagt tid eller ydelsestid.) I dokumentation skriver man, hvordan værdierne er fremkommet. Fx At antallet af borger der anslås at kunne bruge forflytningsteknologi fra 2 til 1 er anslået ud fra en stikprøve blandt 100 borgere, der modtager hjælp til forflytning i dag. Regnearket samt timeprisark kan findes via følgende link: Business case forflytningsteknologi Side 9 af 25
10 Borgere i målgruppen for forflytningsteknologi fra 2 til 1 I dette afsnit finder du potentialefilter og personas til arbejdet med forflytningsteknologi fra 2 til 1, som kan understøtte arbejdet med at finde borgere i målgruppen for teknologien. Formål: At sikre det bedst mulige match mellem borger og teknologi. Målgruppe: Medarbejdere, der møder borgere, der kunne være i målgruppen for en given velfærdsteknologisk løsning, fx visitatorer og frontmedarbejdere på ældre- & handicapområdet. Potentialefilter og personas for borgere i egen bolig For at understøtte arbejdet med at finde borgere der potentielt kan have glæde af en af de tre velfærdsteknologier, og samtidig kan blive selvhjulpne i en grad, der ikke giver øgede udgifter i opgaveløsningen, kan medarbejderne gøre brug af det udarbejde Potentialefilter og de tilhørende Personas. Potentialefilteret hjælper medarbejderne til at identificere borgere i målgruppen for den p å- gældende teknologi, blandt de borgere de kender, mens den endelige tildeling/visitation beror på en individuel faglig vurdering af den enkelte borger, suppleret med mulighed for at afprøve løsningen. Denne vurdering involverer flere faggrupper (visitator, ergoterapeut o.a.). Herudover kan potentialefilteret også være et af flere redskaber som visitator benytter ved sagsbehandling af henvendelser fra nye borgere med ønske om personlig pleje og/eller praktisk hjælp. Potentialefilteret er opdelt i tre niveauer, som hver beskriver de forudsætninger der skal være til stede hos borgeren, for at der er mulighed for at borgeren kan benytte sig af den pågældende løsning. Det første niveau rummer de fysiske forudsætninger, det andet niveau de kognitive forudsætninger og det tredje niveau beskriver behovet for motivation hos borgeren. De tre niveauer kan også hjælpe til at tydeliggøre, hvor man eventuelt kan give borgeren forudsætninger der mangler på vurderingstidspunktet, så han/hun senere i et forløb kan få glæde af løsningen. Eksempel: Potentialefilter for borgere i målgruppen for forflytningsteknologi fra 2 til 1 medarbejder, i plejebolig/botilbud Side 10 af 25
11 For hver løsning er der udarbejdet Personas, som eksempler på hvordan en egnet borger kunne se ud i forhold til de forudsætninger hun/han skal have for at være i målgruppen for den pågældende løsning. Om borgeren efterfølgende ender med at benytte løsningen, beror som tidligere nævnt på den efterfølgende individuelle vurdering, en afprøvning/afprøvningsperiode og i sidste ende en vellykket implementering. Værktøjet Potentialefilter og personas for borgere i egen bolig fremgår af næste side. Side 11 af 25
12
13 Side 13 af 25
14 Side 14 af 25
15 Potentialefilter og personas for borgere i plejebolig/botilbud For at understøtte arbejdet med at finde borgere der potentielt kan have glæde af en af de tre velfærdsteknologier, og samtidig kan blive selvhjulpne i en grad, der ikke giver øgede udgifter i opgaveløsningen, kan medarbejderne gøre brug af det udarbejde Potentialefilter og de tilhørende Personas. Potentialefilteret hjælper medarbejderne til at identificere borgere i målgruppen for den p å- gældende teknologi, blandt de borgere de kender, mens den endelige tildeling/visitation beror på en individuel faglig vurdering af den enkelte borger, suppleret med mulighed for at afpr ø- ve løsningen. Denne vurdering involverer flere faggrupper (visitator, ergoterapeut o.a.). He r- udover kan potentialefilteret også være et af flere redskaber som visitator benytter ved sagsbehandling af henvendelser fra nye borgere med ønske om personlig pleje og/eller praktisk hjælp. Potentialefilteret er opdelt i tre niveauer, som hver beskriver de forudsætninger der skal være til stede hos borgeren, for at der er mulighed for at borgeren kan benytte sig af den pågældende løsning. Det første niveau rummer de fysiske forudsætninger, det andet niveau de kognitive forudsætninger og det tredje niveau beskriver behovet for motivation hos borgeren. De tre niveauer kan også hjælpe til at tydeliggøre, hvor man eventuelt kan give borgeren forudsætninger der mangler på vurderingstidspunktet, så hun senere i et forløb kan få glæde af løsningen. Eksempel: Potentialefilter for borgere i målgruppen for forflytningsteknologi fra 2 til 1 medarbejder, i plejebolig/botilbud For hver løsning er der udarbejdet Personas, som eksempler på hvordan en egnet borger kunne se ud i forhold til de forudsætninger hun/han skal have for at være i målgruppen for den pågældende løsning.
16 Om borgeren efterfølgende ender med at benytte løsningen, beror som tidligere nævnt på den efterfølgende individuelle vurdering, en afprøvning/afprøvningsperiode og i sidste ende en vellykket implementering. Værktøjet potentialefilter og personas for borgere i plejebolig/botilbud fremgår af næste side. Side 16 af 25
17
18 Side 18 af 25
19 Side 19 af 25
20 Organisatoriske forandringer Praktisk tjekliste Den praktiske tjekliste hjælper med at danne et overblik over de praktiske forudsætninger og aftaler, som med fordel kan være på plads, inden implementering af forflytningsteknologi - fra 2 til 1. Vejledning af kolleger - superbruger Udarbejd en liste med navn og telefonnummer på superbruger i hver vagt, så der altid er en superbruger til rådighed hvis lift eller elektrisk bad/toiletstol svigter, eller der er uopsættelige spørgsmål vedr. forflytningen. Sørg for at listen er umiddelbar tilgængelig og nem at finde ved behov. Udarbejd en enkel brugervejledning/manual, som er let tilgængelig/synlig Opdater borgernes individuelle forflytningsvejledninger Udarbejd retningslinjer og vejledninger for hvem der må flytte liftmotor fra et skinnesystem til et andet, hvor det er nødvendigt. Reparation Alle skal vide hvem man henvender sig til når/hvis noget går i stykker Angiv tydeligt hvornår det er leverandøren og hvornår det er superbrugeren i organisationen som har ansvaret Hav en klar praksis for, hvis noget går i stykker i aften- eller nattevagt, hvordan beskeden kommer videre og til hvem. Tydeliggør hvem der er ansvarlig for at reparation bliver foretaget Rengøring Udarbejd supplerende rengøringsinstruks for loftlift og elektrisk bad/toiletstol, eller opdater den eksisterende instruks med de nye arbejdsgange Leverandørens vejledning for brug af rengøringsmidler indarbejdes i rengøringsinstruksen Tydeliggør hvilken medarbejdergruppe, som står for rengøringen og hvorvidt det evt. er plejemedarbejdere der udfører en ekstra rengøring, ved behov. Vedligehold Udarbejd en plan for regelmæssig tjek af lift, sejl, elektrisk bad/toiletstol og tilbehør Udarbejd en plan for regelmæssig opladning, hvor det er nødvendigt (nogle liftmotorer oplader i skinnen, andre skal aktivt oplades) Beskriv hvem der udfører tjek og opladning, og hvor ofte. Udarbejd vejledning til hvordan det regelmæssige tjek skal foretages, og hvordan der følges op på fundne fejl og mangler Beskriv hvem har ansvar for regelmæssig tjek og opladning
21 Dialogredskab Dialogredskabet udvikles i et samarbejde mellem FOA, KL og Oxford Research. Det skal klæde medarbejdere og ledere på til at håndtere og gennemføre organisatoriske forandringer. Dialogredskabet er en samling af metoder til forandring af arbejdsgange og organisering, og Center for Velfærdsteknologi vil pege på konkrete dele af materialesamlingen, som er særligt relevante i forbindelse med implementering af velfærdsteknologi. Dialogredskabet består af en række forskellige værktøjer, som den enkelte kommune kan vælge imellem afhængigt af, hvilke der passer til det konkrete forandringsforløb. Blandt værkt ø- jerne er der nogle, som kan understøtte arbejdet med at skabe en fælles forståelse af udgangspunktet for forandringen, mens andre kan understøtte mulighederne for håndtering af forandringsforløbet. Dialogredskabet er tilgængeligt på centerets hjemmeside eller via nedenstående link senest primo Hvis du har spørgsmål til dialogredskabet er du velkommen til at kontakte Center for Velfærdsteknologi. Link til Dialogredskab Organisatorisk parathedsmål Kommunerne har forskellige forudsætninger for at arbejde med velfærdsteknologi. Center for Velfærdsteknologi vil derfor udarbejde et redskab til en organisatorisk velfærdsteknologisk parathedsmåling. Redskabet vil indeholde en række udvalgte indikatorer, som den enkelte kommune kan sammenholde egne forudsætninger med. Grundidéen med redskabet er, at den enkelte kommune kan score sig selv på en række områder i forhold til graden af de bedst mulige forudsætninger for at arbejde med velfærdsteknologi. Den organisatoriske parathedsmåling skal understøtte kommunens forudsætninger for at korrigere egen proces og dermed indfri det velfærdsteknologiske potentiale bedst muligt. Den organisatoriske parathedsmåling er tilgængelig på centerets hjemmeside eller via nedenstående link til efteråret Link til organisatorisk parathedsmåling Side 21 af 25
22 Om udbud Kommunerne har efterspurgt klarhed over udbudsreglerne i forhold til indkøb af velfærd s- teknologi og til udvikling af velfærdsteknologi, herunder samarbejde med eksterne leverand ø- rer. I samarbejde med kommunerne arbejder Center for Velfærdsteknologi derfor på at få udarbejdet materiale, der skal skabe overblik over de gældende regler på udbudsområdet. Udbudsstøtten kan anvendes under rubrikken teknologi i gevinsttræet, til at skabe overblik over hvilke krav og muligheder der ligger i et udbud. Udbudsstøtten er tilgængelig på centerets hjemmeside fra primo Har du spørgsmål vedr. udbudsstøtte, så er du meget velkommen til at kontakte Center for Velfærdsteknologi. Side 22 af 25
23 Teknologi Faktaark Faktaarket indeholder de mest basale oplysninger om produktet/produkterne, der indgår i forflytningsteknologi - fra 2 til 1 Stationære personløftere med rumdækkende skinnesystem, også benævnt loftlifte. Består af et rumdækkende skinnesystem i loftet, hvori selve den motoriserede lift kan køre rundt i boligen efter behovet for forflytning. Til liften fås forskellige typer af sejl, som borgeren sidder/ligger i under forflytningen. Det er muligt at få en loftlift med gennemføring fra soveværelse til badeværelse, men er det ikke muligt at føre skinnerne igennem døråbninger, kan man benytte svingarm til at overføre borgeren i liften, fra rum til rum. Hvor loftliften ikke kan dække alle rum i boligen, typisk ikke badeværelset, kan der i forflytningen indgå en elektrisk højdeindstillelige toilet-/badestole med elektrisk sædetilt. Som eksempel kan en model med El-løft på knap 40 cm gøre det muligt at klare toiletbesøg, badning og pleje uden belastning af hjælperens ryg. Stol og elektronik tåler brusebadning. Stolen kan passere smalle badeværelsesdøre. Elektrisk 2-vejs sæde-tilt kombineret med el-løft betyder at stolen kan hjælpe brugeren op at stå (katapultfunktion). Både loftlifte og elektriske toilet-/badestole forhandles af flere leverandører Praktisk forhold fysiske rammer Her kan du finde opmærksomhedspunkter og forudsætninger ved ibrugtagning af forflytningsteknologier Anbefalinger fra tidligere afprøvninger, Socialstyrelsen: Demonstrationsprojekt: ABTprojekt om forflytning maj I projektet er loftsløfteren og den elektrisk højdeindstillelige toilet-/badestol afprøvet som en kombination. Det blev vurderet, at det vil være svært at skelne, hvornår tidsfrigivelsen skyldes den stationære loftsløfter, og hvornår den skyldes den elektrisk højdeindstillelige toilet- /badestol eller kombinationen af disse. En højdeindstillelig toilet-/badestol vil i nogle tilfælde overflødiggøre forflytninger, fx i forbindelse med påklædning, og den vil også i nogle tilfælde Side 23 af 25
24 medvirke til, at toiletbesøg, brusebadning, påklædning og overflytningen til og fra seng og kørestol kan udføres hurtigere og i hensigtsmæssige arbejdsstillinger for hjælperen. En forudsætning for at en person kan arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt med forflytninger ved hjælp af en loftlift er, at nedenstående hjælpemidler er til rådighed: Elektrisk indstillelig plejeseng med 3- eller 4-delt liggeflade. Både højden og liggefladens enkelte dele skal være elektrisk indstillelige. Liggefladens dele skal kunne indsti l- les "sammenkoblet", dvs. der skal kunne opnås et "knæ-knæk", når ryglænet eleveres. Desuden skal det være muligt at indstille delene separat. Fx skal det være muligt at opnå en position med eleveret ryglæn og helt flad sæde-, lår- og bendel på senge med en 4-delt liggeflade og helt fladt sæde og bendel på senge med en 3-delt liggeflade. Sengen skal være forsynet med sengeheste. Glide-vendeunderlag til seng, som skal være beregnet til anvendelse sammen med loftsløfter. Dvs. med fastgøringsstropper til løfteåget. Skal være i et materiale, der ti l- lader, at det kan ligge under borgeren permanent. Derudover har flere af medarbejderne i projektkommunerne udtrykt gode erfaringer med at anvende den type glidevendeunderlag, som hedder Masterturner og sit-on-sejl, i forbindelse med forflytningerne, men disse hjælpemidler er ikke en forudsætning for, at en forflytning kan foretages af en medarbejder. I forbindelse med opsætningen af loftsløfterne skal man være opmærksom på, at der nogle steder kan være behov for at flytte borgerens inventar og møbler, som eksempelvis flytning af lamper eller en anden placering af borgerens seng. Det er i den forbindelse relevant at afklare, hvordan dette håndteres, idet ændringerne i borgernes hjem kan skabe utilfredshed hos bo r- gerne og de pårørende. Det er imidlertid kommunernes erfaring, at de fleste borgere og pårørende accepterer ændringerne, hvis der sikres en god kommunikation herom. Når loftliften skal opsættes i egen bolig, skal der eventuelt indhentes tilladelse hos ejendom s- administrator til opsætning af skinner i loftet. Hvor det ikke kan lade sig gøre, kan der opstilles stativ med skinner i relevante rum, hvilket dog ofte er en relativt dyr løsning. Markedet er under udvikling, og der udvikles nye modeller og funktionaliteter. Man bør de r- for forsøge at tilvejebringe det seneste produktoverblik, når man skal anskaffe både loftlifte og elektriske bad/toiletstole. De samlede omkostninger Vedrørende udgiften til indkøb, installation og drift, bør man vurdere både prisen for anska f- felse, opsætning og hos borgere i eget hjem også udgiften til nedtagning og reetablering når borgeren fraflytter eller dør. Medregn også supplerende sejl og lign. samt udgifter til evt. se r- vice/ vedligehold, reparation og udskiftning af smådele. Side 24 af 25
25 Fælles viden Velfærdsteknologisk landkort Det velfærdsteknologiske landkort er udviklet af Center for Velfærdsteknologi som et led i målet om at facilitere videndeling og erfaringsudveksling mellem kommunerne. Landkortet har til formål at bidrage til et samlet og systematisk overblik over de igangsatte projekter og fuldt implementeret velfærdsteknologiske løsninger i kommunerne. Samtidig skal kortet ses som en mulighed for at gøre det nemmere at dele de erfaringer, der allerede eksisterer rundt om i kommunerne. På kortet kan man fx søge på en specifik teknologigruppe og få information om volumen af de enkelte projekter i form af antallet af berørte borgere, medarbejdere og devices. Kortet rækker ud over Center for Velfærdsteknologis fire indsatsområder og dækker teknologier for borgere i alle aldre, hvor borgeren har en brugerrolle, inden for social-, sundhed-, omsorg-, ældre- og handicapområdet. Kortet omfatter ikke administrative systemer samt journaliseringssystemer. Læs mere om kortet her Regionale netværk For at understøtte, at kommunerne i fælleskommunalt regi samler og spreder viden om i m- plementering og drift af velfærdsteknologi, er der i første halvdel af 2014 blevet etableret fem kommunale netværk for velfærdsteknologi, der afspejler de fem KKR-geografier. Center for Velfærdsteknologi afholder årligt to møder i hvert netværk, hvor aktuelle aktiviteter og lev e- rancer drøftes, ligesom møderne, når det er relevant, vil blive brugt af centeret til sparing på udkast til konkrete værktøjer. Der afholdes netværksmøder to gange årligt i hvert netværk i perioden Side 25 af 25
Juli 2014. Center for Velfærdsteknologi. Vasketoiletter Værktøjer og vejledninger
Juli 2014 Center for Velfærdsteknologi Vasketoiletter Værktøjer og vejledninger Indhold Baggrund om Center for Velfærdsteknologi, KL... 3 Status på udbredelse 2014... 3 Introduktion til værktøjer og vejledninger...
Læs mereCenter for Velfærdsteknologi. Spiserobotter Værktøjer og vejledninger
Center for Velfærdsteknologi Spiserobotter Værktøjer og vejledninger Indhold Baggrund om Center for Velfærdsteknologi, KL... 3 Status på udbredelse 2014... 3 Introduktion til værktøjer og vejledninger...
Læs mereJuli 2014. Center for Velfærdsteknologi. Bedre brug af hjælpemidler Værktøjer og vejledninger
Juli 2014 Center for Velfærdsteknologi Bedre brug af hjælpemidler Værktøjer og vejledninger Indhold Baggrund om Center for Velfærdsteknologi, KL... 3 Status på udbredelse 2014... 3 Introduktion til værktøjer
Læs mereUdbredelse af velfærdsteknologi i Stevns Kommune
Udbredelse af velfærdsteknologi i Dette notat har det overordnede formål at dokumentere udviklingen i afvendelsen af velfærdsteknologi inden for det fælleskommunale program i. Notatet sammenstiller indrapporterede
Læs mereBusiness case for ABT-projekt om forflytning
Business case for ABT-projekt om forflytning Maj 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk
Læs merePARATHEDSMÅLING. Spiserobotter
PARATHEDSMÅLING Spiserobotter Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 8 Medarbejdere 10 Borgere
Læs mere3.1a Initiativbeskrivelse
KL Social-, Børne- og Integrationsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet 3.1a Initiativbeskrivelse Hjælp til løft Målsætning Tunge løft, som fører til fysisk nedslidning af de ansatte,
Læs merePARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler
PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere
Læs mereStatusmåling i uge 3-5, 2015
Side 1 af 12 Som et led i at kunne dokumentere udbredelsen af Forflytningsteknologi - fra 2 til 1, Vasketoiletter, Spiserobotter og Bedre brug af hjælpemidler fra 2014-2016 gennemførte Center for Velfærdsteknologi
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereResume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning
Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Kort om indhold: Socialstyrelsen gennemfører i årene 2011-2012 et demonstrationsprojekt, der skal vurdere det tidsmæssige potentiale forbundet med at
Læs mereOPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN
Til Digitaliseringsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Ref. 1270000438 Rambøll Hannemanns
Læs mereParathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Fase 2: Vejledning & Spørgeskema Vasketoiletter Parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der hjælper til at tydeliggøre konkrete udfordringer,
Læs mereUDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI
LOKAL STATUSRAPPORT, MAJ 2017 FANØ KOMMUNE DET FÆLLESKOMMUNALE PROGRAM FOR UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI LOKAL STATUSRAPPORT 2014-16 Lokal Statusrapport Side 2 af 1584
Læs mereUDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI
LOKAL STATUSRAPPORT, MAJ 2016 DRAGØR KOMMUNE DET FÆLLESKOMMUNALE PROGRAM FOR UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI LOKAL STATUSRAPPORT 2016 Lokal Statusrapport Side 2 Udbredelse
Læs mereUdbredelse af velfærdsteknologi i Aabenraa Kommune
Udbredelse af velfærdsteknologi i Dette notat har det overordnede formål at dokumentere udviklingen i afvendelsen af velfærdsteknologi inden for det fælleskommunale program i. Notatet sammenstiller indrapporterede
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereDet fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi
Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi Vejledning til Statusmåling 2017 Denne vejledning er udarbejdet for at lette og kvalificere dataindsamlingen til statusmålingen for udbredelse
Læs mereNOTAT. Velfærdsteknologi
NOTAT Velfærdsteknologi KL har taget initiativ til Center for Velfærdsteknologi, da det er et centralt indsatsområde for kommunerne. Det fælleskommunale velfærdsteknologiske program har følgende afsæt:
Læs mereVelfærdsteknologi Handleplan Februar 2015
I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,
Læs mereSTRATEGI OG DIGITALISERING HÅND I HÅND
ADMINISTRATION OG DIGITALISERING STRATEGI OG DIGITALISERING HÅND I HÅND STRATEGI OG DIGITALISERING HÅND I HÅND KL driver i samarbejde med Implement A/S et netværk - Strategi og Digitalisering hånd i hånd
Læs mereJobcentrets VITAS business case
Jobcentrets VITAS business case Lavet med udgangspunkt i en kommune med 50-80.000 borgere 15. december 2015 Jobcenter business casens indhold Formål med jobcenter business casen og STAR anbefaling Side
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereEVALUERING OG BUSINESS CASES
EVALUERING OG BUSINESS CASES v/ Mikala Poulsen, konsulent, Center for Forebyggelse i praksis, KL HVAD ER EN BUSINESS CASE? Introduktion til business cases Business casen er en beregning af hvad koster
Læs mereHR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling
HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk
Læs mereFælleskommunalt program for udbredelse af velfærdsteknologi
R E SULTATKONTRAKT Fælleskommunalt program for udbredelse af velfærdsteknologi Det er projektets formål at sikre, at modne velfærdsteknologier udbredes i kommunerne, og at kommunerne i fælleskommunalt
Læs mereForbedret Livskvalitet
Forbedret Livskvalitet En Gruppe En Dynamik V I er en betydningsfuld producent I EU af medicinsk udstyr. Vores medarbejdere er dedikeret til at skabe de bedste levevilkår for mennesker, der modtager pleje
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereResume af business case for ABT-projekt om forflytning
Resume af business case for ABT-projekt om forflytning April 2011 Resume af business case for ABT-projekt om forflytning Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.:
Læs mereDelpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune
Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og
Læs mereVEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER
VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.
Læs mereProjektbeskrivelse for Interaktive tavler
Projektbeskrivelse for Interaktive tavler Beskrivelsen indeholder Side 1 Side 2 Side 3 Side 3 Side 3 Side 3 Side 4 Side 4 Side 4 Side 5 Side 6 Side 6 Side 7 Side 8 Side 8 Bilag Baggrund Formål Projektorganisering
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs mereSuccesfuld implementering af digitale og velfærdsteknologiske løsninger Velfærdens Innovationsdag 22. januar 2015
Succesfuld implementering af digitale og velfærdsteknologiske løsninger Velfærdens Innovationsdag 22. januar 2015 Hanne Engholm Hansen, Frederikshavn Kommune Gitte Duelund Jensen, KL 2 Hvad er det vi skal?
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereTilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Læs mereRedskabssamling til gevinstrealisering
Redskabssamling til gevinstrealisering Indholdsfortegnelse 1 Introduktion til værktøjer........................................ 3 2 Gevinsttræ som strukturerende metode................................
Læs mereFormålet med modellerne er at få borgere hurtigere tilbage til eller tættere på arbejdsmarkedet.
N OTAT Invitation Implementering af modeller for bedre sammenhæng KL inviterer kommuner til at indgå i afprøvning af modeller for bedre sammenhæng mellem beskæftigelses-, sundheds- og social området. Modellerne
Læs mereSystem introduktion, e-learningskurser og kursus i sårkompetence
Beskrivelse af kurser indenfor både system introduktion, e-learningskurser og regionale kurser, samt allokering af midler i national implementering af telemedicinsk sårvurdering. System introduktion, e-learningskurser
Læs mereSammenfattende notat: Input fra den afholdte temadag om voksenudredningsmetoden (VUM)
Sekretariat for rammeaftaler, august 2014 Sammenfattende notat: Input fra den afholdte temadag om voksenudredningsmetoden (VUM) Resumé: På baggrund af temadagens drøftelser og kommunernes besvarelse af
Læs mereFUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE
Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt
Læs mereEn vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation
Lean virksomhed Få et hurtigt overblik over Lean En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation Af Egon Kjær Jensen og Ann Møller Svendsen www.leanakademiet.dk - t: 70277909
Læs mereInnovations- og medborgerskabsudvalget
Udvalg: Måloverskrift: Innovations- og medborgerskabsudvalget Styrkelse af det aktive medborgerskab Sammenhæng til vision 2018: Et grundlæggende princip i Vision 2018 Vilje til vækst er, at det er et fælles
Læs mereEffektivisering i øget samarbejde mellem kommuner
Effektivisering i øget samarbejde mellem kommuner TØF 29. April 2013 Oplæg v/ Manager Andreas Østergaard Poulsen, BDO BDO KORT FORTALT Vi er markedsledende inden for revision, økonomisk rådgivning og serviceydelser
Læs mereVELFÆRDSTEKNOLOGI STATUSMÅLING, MAJ 2016 VELFÆRDSTEKNOLOGI STATUSMÅLING Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi
VELFÆRDSTEKNOLOGI STATUSMÅLING, MAJ 2016 VELFÆRDSTEKNOLOGI STATUSMÅLING 2016 Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi Velfærdsteknologi Side 2 af 36 Indholdsfortegnelse 1 Resume...4
Læs mere4. Opfølgning Er der ændringer i arbejdsfunktionen og arbejdsbelastninger for medarbejderne skal I foretage en ny vurdering.
Vurdering af arbejdsfunktioner og belastninger ved liftning Redskabet er Arbejdsmiljø Københavns anbefaling til vurdering af belastninger ved liftning. Ud fra vurderingen bliver det synligt hvilke tiltag
Læs mereDIREKTIONENS STRATEGIPLAN
DIREKTIONENS STRATEGIPLAN INDLEDNING Direktionens strategiplan angiver den overordnede retning for Direktionens arbejde i 2015 og 2016. Direktionen har arbejdet med emnet hen over efteråret for at afklare
Læs mereI Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever:
Redegørelse Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt en Værdig død. I vil vi sikre disse værdier, så
Læs mereArbejdspladsvurdering (APV) 2012 Nedsættelse af APV-koordinationsudvalg Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid Skovsmose
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T HSU AMKU S A G S N O T A T 16. NOVEMBER 2011 Vedr.: Arbejdspladsvurdering (APV) 2012 Nedsættelse af APV-koordinationsudvalg Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid
Læs mereLangsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016
Udvalg: Demens rette indsats til rette tid 05 Ældre Initiativer for målopnåelse kan iværksættes indenfor det eksisterende budget. Der vil blive sat fokus på dette gennem samarbejde med følgende interessenter:
Læs mereI det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.
Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats
Læs mereFælleskommunal digitaliseringsstrategi
Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.3: Kanalstrategi, dokumentation og kompetenceudvikling KL, September 2011 Baggrund Kommunerne står midt i en stor opgave med at flytte kommunikationen
Læs mereRedskab til hjælp med budgetlægningen for SAPA projektet i kommunerne
Redskab til hjælp med budgetlægningen for SAPA projektet i kommunerne Til: SAPA kontaktperson / Monopolbrudsansvarlig og KOMBIT kontaktperson i kommunen Instruktion til brug af SAPA Budgetstøtte redskabet
Læs mereProgrambeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund
Programbeskrivelse 2.1 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 1. Formål og baggrund Formål Programmet skal sikre en strategisk udvikling af det velfærdsteknologiske område ved at opsamle viden, koordinere
Læs mereKoncept for forløbsplaner
Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi
Læs mereSyddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen
Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014
Læs mereAnsøgning til kommunepuljen cirkulær økonomi, Region Midtjylland
Ansøgning til kommunepuljen cirkulær økonomi, Region Midtjylland Titel: Full Circle Island Samsø som levende laboratorium og udstillingsvindue for cirkulær økonomi (CØ). Vision: Samsø skal være det første
Læs mereDet siger medlemmer af FOAs Social- og Sundhedssektor om velfærdsteknologi
FOA Kampagne og Analyse 9. december 2009 Det siger medlemmer af FOAs Social- og Sundhedssektor om velfærdsteknologi FOA har i perioden 24. november 2009 til 2. december 2009 gennemført en undersøgelse
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs mereAftale for Social- og Handicapcentret
Aftale for Social- og Handicapcentret Overskrifter for aftalens mål Fælles mål: 1 Borgeren i centrum via rehabilitering 2 Faglig og økonomisk bæredygtighed ved hjælp af mål og opfølgning Øvrige mål: 3
Læs mereSundheds- og Omsorgsforvaltningen
BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Øvrige berørte forvaltninger: Elektroniske nøgler og kørebøger i Den Sociale Hjemmepleje Elektroniske
Læs mereHvordan måler vi vores indsats?
Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt
Læs mereVELFÆRDSTEKNOLOGI KL MAJ 2017 SLUTMÅLING
VELFÆRDSTEKNOLOGI KL MAJ 2017 SLUTMÅLING DET FÆLLESKOMMUNALE PROGRAM FOR UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI 2014-2016 2 Slutmåling 2016 SLUTMÅLING Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi
Læs mereDREJEBOG FOR FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER (FKO) PÅ BØRNEOMRÅDET (ICS)
DREJEBOG FOR FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER (FKO) PÅ BØRNEOMRÅDET (ICS) Arbejdet med borgerens individuelle plan i Bosted Version 1.0 16. august 2015 1 1.0 Indledning FKO er et dokumentationsredskab til
Læs mereGod Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave
God Løsladelse Infopakke september 2011 3. udgave www.kriminalforsorgen.dk Læs i infopakken: Velkommen til infopakke og nyheder om God Løsladelse Samarbejdsaftaler mellem Kriminalforsorgen og kommunerne
Læs mereIndholdsfortegnelse. 2.Fokusgruppeinterviews.3. 3.Kodeks 5
Indholdsfortegnelse 1.Refleksion...2 2.Fokusgruppeinterviews.3 3.Kodeks 5 Side 1 af 5 1. Refleksion over proces Til det opstartsseminariet i Viborg den 18. september fik vi en masse gode input med hjem
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereN O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering
N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien
Læs mereAfklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune
NOTAT Afklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune Horsens Kommune har kontaktet Udbudsportalen for bistand til afklaring af fordele og ulemper ved at konkurrenceudsætte hjemmehjælpsydelser
Læs mereKøb af pladser* 2.820 1.884 1.276 666 Salg af pladser 2.828 2.828 2.828 2.828 Teknisk korrektion - Netto 5.648 4.713 4.104 3.494
BAGGRUNDSNOTAT Teknisk budget 2016-2019 Køb/salg af plejeboligpladser Gennemgang af de tekniske budgetter for køb- og salg af plejeboliger 2016-2019 har vist, at de nuværende budgetter ikke kan realiseres
Læs mereRådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen
Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Rådhus 2015 Projektbeskrivelse Direktionens udviklings- og effektiviseringsstrategi har til formål at effektivisere den administrative drift
Læs mereKanalstrategi 2012-2015
Kanalstrategi 2012-2015 Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2011-2015 giver retningen for arbejdet med digitalisering i de kommende år. Målene i strategien er høje, og der ligger store udfordringer
Læs mereKvalitetsmodel for socialtilsyn
Version iht. BEK nr. 1907 af 29/12/2015 Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs mereKonklusionen på brugerundersøgelsen blev: Carendo gør en forskel!
Konklusionen på brugerundersøgelsen blev: Carendo gør en forskel! Vi vil gerne starte med endnu en gang at takke vores kunder for den store interesse, der har været for deltagelsen i brugerundersøgelsen.
Læs mereKontraktbilag N Status på velfærdsteknologiske projekter maj 2015
Kontraktbilag N på velfærdsteknologiske projekter maj 2015 Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 på velfærdsteknologiske projekter maj 2015 Forflytning
Læs mereNyhedsbrev 4 april 2010. Erfaringer fra teknologiprojekt bør bruges i nyt projekt
Nyhedsbrev 4 april 2010 Erfaringer fra teknologiprojekt bør bruges i nyt projekt Der var både gode erfaringer og konstruktiv kritik, da teknologiprojektet fandt sin afslutning efter over et års afprøvning
Læs mereVejledning til ansøgning om udviklingsstøtte til projekter målrettet socialt udsatte grupper og fremme af integration 15.75.75.13.
Socialstyrelsen Vejledning til ansøgning om udviklingsstøtte til projekter målrettet socialt udsatte grupper og fremme af integration 15.75.75.13. Ansøgningsfrist d. 9. maj 2016 kl. 12.00 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Læs mereDUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne)
Myndighedsafdelingen Helle Støve DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne) Business case for DUBU og afsæt for DHUV 1 INDLEDNING... 1 2 FORMÅL... 1
Læs mereImplementering af RotoCare og RotoFlex senge i Viborg Kommunes Sundhedsafdeling
Implementering af RotoCare og RotoFlex senge i Viborg Kommunes Sundhedsafdeling Viborg Kommune har i perioden 2011 til 2014 indkøbt 67 roterende plejesenge af typerne RotoFlex og RotoCare. Målet med sengene
Læs mereInformation om hjemmehjælp
Information om hjemmehjælp Marts 2012 Social- og Sundhedsforvaltningen 1 Indledning Denne pjece er for dig, der ønsker at søge - eller modtager hjemmehjælp i Herlev Kommune. Du finder information om, hvordan
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i
Læs mereLokal og digital et sammenhængende Danmark. Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015
Lokal og digital et sammenhængende Danmark Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015 1 Disposition 1. Det nuværende strategilandskab -Fælleskommunale, fællesoffentlige, fagspecifikke
Læs mereStrategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet
Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
UNDERVISERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden
Læs mereBUSINESS CASE FOR ABT- PROJEKT OM FORFLYTNING
Til Servicestyrelsen Dokumenttype Business case Dato Maj 2011 BUSINESS CASE FOR ABT- PROJEKT OM FORFLYTNING BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T
Læs mereVurdering af Body dryer
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af Body dryer Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet Body
Læs mereCenter for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig
Center for Sundhed og Velfærd Tilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Efteråret 2014 Indhold SAMMENFATNING... 3 TILFREDSHED MED HJEMMEPLEJEN...
Læs mereNotat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd
Notat Side 1 af 7 Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Formål Ved afslutning af projekter i regi af initiativ 1.1. og 3.3 i Strategi for digital velfærd, skal der udarbejdes
Læs mereStyrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereREWARA Et projekt om cirkulær økonomi
REWARA Et projekt om cirkulær økonomi I Aarhus Kommune arbejder man med et projekt, som bygger på tankesættet bag cirkulær økonomi og som skal være med til at begrænse affald i kommunen og fokusere på
Læs mereHandleplan for nedbringelse af tvang
Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen NOTAT Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 45 11 20 00 Direkte 45112015 Fax 45 11 20 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Dato: 15. juni
Læs mereBusiness case for ABT-projekt om forflytning
Business case for ABT-projekt om forflytning April 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk
Læs merePartnerskabsprojekt om dokumentation af hjemmesygepleje
P R O J EKTBESKRIVELSE Partnerskabsprojekt om dokumentation af hjemmesygepleje 1. Baggrund og formål KL gennemførte i 2010 sammen med en række kommuner et strategiprojekt om dokumentation af hjemmesygeplejen.
Læs mere27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU
Status på pulje til løft af ældreområdet 27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har modtaget midler fra den statslige pulje til løft af ældreområdet på 8,1 mio.
Læs mereGODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER
GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER Kommunen har modtaget: Notat om organisatoriske konsekvenser af Løsningen Notat om potentiel effektivisering Business case redskab Vejledning og instruks til business
Læs mere