Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi

Transkript

1 Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi

2 Velfærdsteknologi HVAD ER DET OG HVAD ER MENINGEN?

3 Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? BEGREBET ER FØRSTE GANG ANVENDT FORÅRET 2007 AF SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN. DER FINDES FLERE DEFINITIONER TO EKSEMPLER: Velfærdsteknologi og service er teknologier inden for social og sundhedsområdet, der kan frigøre arbejdskraft, lette arbejdsbyrden for personalet, øge kvaliteten og trygheden for patienter og borgere samt skabe god forretning i virksomhederne. Velfærdsteknologi og service dækker også over smartere arbejdsgange eller servicekoncepter, der forbedrer patient- og borgeroplevelsen. Brugerrettede teknologier, der forsyner eller assisterer brugeren med én eller flere velfærdsydelser. Velfærdsteknologi er teknologisk understøtning og forstærkning af fx tryghed, sikkerhed, daglige gøremål og mobilitet i den daglige færden. Den er især rettet mod ældre mennesker, personer med kroniske sygdomme samt borgere med handicap i forskellige former og grader. KL & IDA

4 De gode gamle dage eller Fagre ny verden?

5 Bruges af nogle udbredes til flere

6 Hvad bliver det næste?

7 Længere ud i fremtiden

8 Hvor kommer ideerne fra?

9 Hvordan med økonomien? Fonden for Velfærdsteknologi ydede fra økonomisk støtte til projekter, der afprøvede og udbredte velfærdsteknologi, digitale velfærdsløsninger og nye arbejdsgange. De resterende midler blev reserveret til at finansiere initiativer i regi af den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd I alt er 63 af de 71 projekter, der har modtaget støttet fra Fonden for velfærdsteknologi, nu afsluttede. Markedsmodningsfonden giver tilskud til innovative produkter/serviceydelser indenfor områder med særlige styrker og potentialer. Projektholder skal være en privat virksomhed, der beskæftiger mindst to årsværk. Fornyelsesfonden støttede afprøvning af løsninger som kunne forbedre arbejdsmiljøet. Lukkede med udgangen af 2012 Kommunerne investerer for egne midler i forventning om økonomiske gevinster og øget kvalitet, på længere sigt. EU, Nordisk Ministerråd, private fonde,.

10 Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi REGERINGEN, KL 0G DANSKE REGIONER, SEPTEMBER Kommuneøkonomiaftalen 2013: Etableringen af Center for Velfærdsteknologi i KL De fire indsatsområder: Implementering af hjælp til løft Implementering af vasketoiletter Implementering af spiserobotter Bedre brug af hjælpemidler Af de 95 kommuner har 49 kommuner indberettet varige økonomiske gevinster på ældre- og handicapområdet på hhv. 110,8 mio.kr. i 2014 og 122,5 mio.kr. i Dette giver i alt en dokumenteret effektiviseringsgevinst på 233,3 mio. kr. i 2014 og 2015.

11 Frem mod 2020 DET HANDLER BÅDE OM KVALITET, EFFEKTIVISERING OG VÆKST Udvikling af fremtidens digitale velfærds services rummer desuden et betydeligt potentiale for innovation, vækst og jobsk abelse i det private erhvervsliv. Strategi en vil med fælles mål og konkrete initiati ver bidrage til at give dansk erhvervsliv og forskning pejlemærker for de produkt er og services, der efterspørges af den offentlige sektor i de kommende år. Telemedicin skal udbredes til patienter i hele landet Digitalt understøttet genoptræning Afprøvning af fremtidens velfærdsteknologiske løsninger Smarthometeknologi i stor skala Bedre brug af velfærdsteknologi på handicapområdet

12 Kommunale forventninger til effektivisering TNS GALLUP FOR ÆLDRESAGEN, MAJ 2012

13 Kommunernes syn på udfordringerne ved indførelse af velfærdsteknologi TNS GALLUP FOR ÆLDRE SAGEN, MAJ 2012.

14 Hvordan så i virkeligheden? FRA TEORI TIL PRAKSIS DET ER IKKE LIGETIL Velfærdsteknologiske løsninger kan gøre stor gavn, men: Jo længere væk fra praksis en arbejdsgang beskrives, desto simplere forekommer den Ofte der test af løsninger sket in vitro og ikke in vivo. Fordi en teknologi kan bruges af nogle, er det ikke sikkert den kan bruges af alle Mennesker er forskellige det gælder både borgere, pårørende, medarbejdere og ledere. Det handler om både kultur, værdier og etik Kommunale økonomer og svage ældre har ikke altid den samme opfattelse af Det gode ældreliv

15 Hvordan finder man borgere i målgruppen BORGERENS ØNSKER, BEHOV OG BOLIG SKAL MATCHE HELE LØSNINGEN Afklarede inklusionskriterier. Hvad er nødvendigt at kunne hvordan er borgerens samlede situation? Den medarbejder der hjælper borgeren til daglig er en vigtig samarbejdspartner Skal teknologien anvendes af borgerne, er der en række særlige udfordringer, som knytter sig specifikt hertil. Teknologi som afhjælper fysisk funktionsnedsættelse udfordrer de kognitive evner og omvendt. Det er nødvendigt at vurdere individuelt, om en løsning, og da hvilken løsning, den enkelte har brug for og behov for. Nogle løsninger kan virke umiddelbart velegnede, men vise sig ikke at være det, mens andre kan have fordele af en løsning man aldrig ville have givet dem mulighed for at prøve. Der kan være behov for både tid og tålmodighed.

16 Hvordan sikrer man respekten for den enkelte? VELFÆRDSTEKNOLOGI MED VÆRDIGHED FORUDSÆTTER AT: Der bliver taget udgangspunkt i borgerens behov og ønsker De løsninger der tilbydes giver mening for borgeren. Den ældres behov ændres over tid, så det er vigtigt at der følges op sammen med hende. Der bliver brugt den tid den enkelte borger har brug for i omstillingsperioden. At man sammen med borgeren, vurderer hendes samlede situation både før og efter teknologien tages i anvendelse Man ikke lader borgeren alene tilbage, men hjælper med at formidle kontakt til aktiviteter, klubber, besøgsvenner eller andet borgeren kunne tænke sig.

17 Rigtige eller elektroniske dyr? BESØGSHUNDE ELLER ROBOTSÆLER? Et interessant resultat, der udfordrer den velfærdsteknologiske vision, beskrives i et forskningsprojekt (2013): Besøgshunde til ældre og demensramte virker. Det er konklusionen i et netop offentliggjort Forskningsprojekt fra Tryg Fonden. Hunde giver umiddelbar respons til de ældre og demensramte, og sammenlignet med robotsæler og demensbamser er det også hundene, som er bedst til at fastholde de ældres lyst til at tale til dem. Den nye viden peger på, at kommunerne på en relativ nem og billig måde kan forbedre trivslen og hverdagen blandt beboerne på plejecentrene.

18 Frihedsteknologi eller Ensomhedsteknologi VI VIL ALLE HELST KUNNE KLARE OS SELV. Mange ældre vil have glæde af velfærdsteknologi og vil kunne klare flere opgaver selv ved at anvende det, men hvad nu hvis: Selvhjulpen i eget hjem medfører at man aldrig kommer ud blandt andre eller at der kun sjælden eller aldrig kommer nogen på besøg? Hjemmet bliver domineret af synlig teknologi som ikke falder naturligt ind i boligen? Dagligdagen som selvhjulpen kun hænger spinkelt sammen og al tiden og kræfterne bruges på at klare sig selv, så der ikke er energi til hele livet? Løsningerne kun delvist eller slet ikke fungerer som forventet?

19 Medarbejdere, teknologi, robotter eller digitale løsninger hvad betyder det for mig. GPS: CITATER FRA ÆLDRES ERFARINGER MED VELFÆRDSTEKNOLOGI, UDARBEJDET FOR ÆLDRE SAGEN AF TI 2012 Jeg går mange ture, også alene. Den gør mig mere tryg når jeg ved, at jeg kan blive fundet. (demensramt kvinde på 70 år) og ægtemanden supplerer: Det er jo en betryggelse i hverdagen for os begge to. Robotstøvsuger: Størstedelen klares altså med robotstøvsugeren, og jeg er godt tilfreds med den. (Kvinde på 80 år) Hvis man kun er visiteret til støvsugning. Så skal man overveje, om det er den eneste kontakt. Og mister man den, så er det et minus. Det må ikke betyde, at man mister en kontaktmulighed. (Kvinde på 65 år) Telemedicin: Det giver lidt tryghed, at de ved hvad ens tal er. (Mand på 68 år) Man slipper for den kødrand af mennesker, der er på hospitalet, og det bliver dermed mere intimt og privat med den telemedicinske løsning. Man får fuld opmærksomhed, og der står ikke andre personer og tænker noget om det. Det er mere behageligt end at have mange andre, der hører ens samtale. (Kvinde på 64 år).

20 plejebolig med kammertjener Tidligere beboer på Vikærgården Orla Monrad demonstrerer en stemmestyret lejlighed på Sundheds- og omsorgshotellet Vikærgården.