Notat Klimaskærmen Almindelige konstruktioner... 2 Parcelhuse... 2 Konstruktioner... 3 Rækkehuse... 6 Konstruktioner... 7 Stuehuse... 9 Konstruktioner... 1 Energibesparelser... 12 Beregning af klimaskærmen... 13 Energiforbedringer... 13 Principper for efterisolering... 13 Varmetab... 13 Fugt... 14 Lufttæt samling af dampspærre... 15 Fem gode råd... 15 Ti ting at være opmærksom på... 15 Henvisning til yderligere information om emnet... 16 Internet... 16 Litteratur... 16 Afdelingen for Energi og Miljø Kirsten Engelund Thomsen/ Kim B. Wittchen 4. sep. 27 Journal nr. 731-1
Side 2 af 16 Almindelige konstruktioner Uddrag fra: Kim B. Wittchen (23). Varmebesparelser i eksisterende boliger. By og Byg, Dokumentation 57. Statens Byggeforskningsinstitut, SBi. Af udtræk (september 23) fra BBR-registeret er det muligt at bestemme den gennemsnitlige størrelse for bygninger til forskellige anvendelsesformål (BBR felt 23). Inden for de forskellige typer af bygningsanvendelse er informationerne igen sorteret i de udvalgte karakteristiske byggeperioder, og på denne måde er den karakteristiske størrelse for de forskellige boliger bestemt. For hver boligtype er areal- og etagefordeling opgjort i hver af de syv byggeperioder. Udtrækket fra BBR-registeret indeholder også information om bygningernes ydervægs- og tagkonstruktion samt varmesystem. Information om konstruktionerne kan udnyttes til at vurdere muligheden for energirenovering og varmesystemet for muligheden for konvertering. Disse informationer behandles ligeledes for hver bygningstype. Parcelhuse Tabel 1 Areal- og etage opgørelse for parcelhuse registreret i BBR i september 23. Tabellens rækkes viser: samlet boligareal, gennemsnitligt boligareal, samlet bebygget areal, gennemsnitligt bebygget - areal alle i m² og gennemsnitligt antal etager. Byggeår 1-193 1931-195 1951-196 1998-23 Σ bolig 31.13.638 15.437.234 12.372.595 5.423.65 21.858.45 17.339.89 2.683.51 Gns. bolig 144 129 124 146 157 148 158 Σ bebygget 23.297.49 11.526.945 1.912.192 48.945.767 2.726.914 16.769.898 2.769.425 Gns. bebygget 19 97 19 141 147 14 153 Etager 1,37 1,37 1,18 1,6 1,9 1,1 1,1 Der er således registret et samlet boligareal i parcelhuse på 151,2 millioner m² med et gennemsnitligt boligareal på 142 m² fordelt på 1,21 etager. Dette boligareal optager 134,9 millioner m² bebygget areal (i gennemsnit 122 m² pr. bolig).
Parcelhuse 16 Side 3 af 16 14 12 1 8 6 4 2 1-193 1931-195 1951-196 BoligAreal [m²] BebyggetAreal [m²] Etager*5 1998-23 Figur 1 Parcelhuses gennemsnitlige boligareal, bebyggede areal og antal etager opdelt på byggeperioder. Konstruktioner Ydervægsmaterialerne i parcelhuse er stærkt domineret af tegl med 85,7 % af alle parcelhuse i BBR. Dette dækker over store forskelle i byggetradition, fra massive murer i de ældste perioder over uisolerede hulmure til fuldt isolerede ydervægge. En del af disse ydervægge er blevet efterisoleret, men det skønnes at der stadig er et stort potentiale, især i de ældste huse. I registreringerne fra EM-ordningen ses en tydeligt tendens til at ydervæggenes U-værdier samler sig om to tyngdepunkter. Op imod 2 % af det samlede ydervægsareal i disse perioder har en registreret U-værdi på 1,5-1,6 W/m²K. Det svarer til U-værdien for en 29 cm uisoleret hulmur med faste bindere eller trådbindere og udmurede vinduesfalse, som angivet i Håndbog for Energikonsulenter. En anden stor mængde ydervægge (op imod 5 % af det samlede ydervægsareal) er registreret med en U-værdi mellem,3 og,5 W/m²K. Denne U-værdi svarer stort set til værdien for isolerede hulmure samt nogle typer kældervægge.
Ydervægge Side 4 af 16 16 14 12 1 8 6 Antal boliger 4 1-193 2 1931-195 1951-196 Letbeton Fiberplader Bindingsværk Træbekl. Betonelementer 1998-23 Betonelementer Træbekl. Bindingsværk Fiberplader Letbeton Fiberplader -asbest Fiberplader -asbest Figur 2 Antal parcelhuse med forskellige ydervægsmaterialer i de forskellige byggeperioder. Tagkonstruktionerne i parcelhuse består af tre dominerende materialer med en samlet andel på 86,3 %. De tre materialer er fibercement (48,8 %), cementsten (13,9 %) og tegl (23,6 %). Disse materialer skal alle lægges med en vis hældning for at der kan opnås tæthed. Der bør være mulighed for efterisolering i denne type konstruktioner idet der ofte vil være et helt eller delvist uudnyttede loftrum hvortil det er muligt at få adgang. En del af tagarealerne har en registreret U-værdi over,6 W/m²K. En U- værdi på,63 svarer til en tagkonstruktion med ca. 5 mm isolering. Det skønnes derfor at der er et potentiale for forbedring af disse tagkonstruktioner, dels i de tagkonstruktioner som er uisolerede og dels ved forbedring af de tagkonstruktioner som kun har 5 mm isolering. Varmesystemerne i parcelhuse udviser også stor ensartethed. 83,1 % af parcelhusene enten har fjernvarme (31,4 %) eller central, eget anlæg (51,7 %). Det skal dog bemærkes at 11 % af samtlige parcelhuse er registreret med elovne som opvarmningskilde. Der ligger et ikke ubetydeligt energibesparelsespotentiale ved konvertering af disse til anden opvarmningsform.
Tage Side 5 af 16 12 1 8 6 Antal boliger 4 1-193 1931-195 1951-196 1998-23 Cementsten Fibercement Tagpap Build-up Fibercement -asbest Stråtag 2 Build-up Tagpap Fibercement Cementsten Stråtag Fibercement -asbest Figur 3 Antal parcelhuse med forskellige tagmaterialer i de forskellige byggeperioder. Parcelhuse 8 7 6 5 m² 4 3 2 1 U <,2,2 <= U <,3,3 <= U <,4,4 <= U <,5,5 <= U <,6,6 <= U <,7,7 <= U <,8,8 <= U <,9,9 <= U < 1, 1, <= U < 1,1 1,1 <= U < 1,2 1,2 <= U < 1,3 1,3 <= U < 1,4 1,4 <= U < 1,5 1,5 <= U < 1,6 1,6 <= U < 1,7 1,7 <= U < 1,8 1-193 1931-195 1951-196 1999-23 1,8 <= U < 1,9 1,9 <= U < 2, 2, <= U < 2,3 2,3 <= U < 2,6 2,6 <= U < 3,1 Figur 4 EM registrerede U-værdier for tage i parcelhuse.
Varmesystem Side 6 af 16 12 1 8 6 Antal boliger 1-193 1931-195 1951-196 1998-23 Elovne Central, 2 enheder Varmepumpe Ovne mv Central, eget anlæg Fjernvarme Ingen Gasradiatore 4 2 Fjernvarme Central, eget anlæg Ovne mv Varmepumpe Central, 2 enheder Elovne Gasradiatore Ingen Figur 5 Antal parcelhuse med forskellige varmesystem i de forskellige byggeperioder. Rækkehuse Tabel 2 Areal- og etage opgørelse for rækkehuse registreret i BBR i juli 23. Tabellens rækkes viser: samlet boligareal, gennemsnitligt boligareal, samlet bebygget areal, gennemsnitligt bebygget areal og gennemsnitligt antal etager. Byggeår 1-193 1931-195 1951-196 1998-23 Σ bolig 3618522 182717 211354 4482479 3678833 12746714 12746714 Gns. bolig 126 136 141 161 17 19 19 Σ bebygget 239223 1249184 1637675 3851581 2933388 1931144 1116361 Gns. bebygget 86 96 113 146 148 166 28 Etager 1,58 1,48 1,34 1,17 1,24 1,18 1,14 Der er således registret et samlet boligareal i rækkehuse på 41,2 millioner m² med et gennemsnitligt boligareal på 153 m² fordelt på 1,37 etager. Dette boligareal er optager 24,1 millioner m² bebygget areal (i gennemsnit 123 m² pr. bolig).
Rækkehuse 2 Side 7 af 16 18 16 14 12 1 8 6 4 2 BoligAreal [m²] 1-193 1931-195 1951-196 1998-23 BebyggetAreal [m²] Etager*5 Figur 6 Rækkehuses boligareal, bebyggede areal og antal etager opdelt på byggeperioder. Konstruktioner Det alt overvejende ydervægsmateriale i rækkehuse er tegl med hele 9,8 % af alle rækkehuse. Langt størstedelen af alle ydervæggene har en U-værdi under,5 W/m²K (figur 8). Besparelsespotentialet i rækkehuse må derfor anses som begrænset. De fortrukne tagmaterialer i rækkehuse er fibercement (37,2 %), cementsten (15,1 %) og tegl (33,9 %). Størstedelen af dette areal (se figur 1) har registrerede U-værdier under,4 W/m²K, svarende til en konstruktion med op til 75 mm isolering. Besparelsespotentialet i rækkehuse må derfor anses som begrænset. De to mest benyttede varmesystemer i rækkehuse er fjernvarme (53,1 %) og central, eget anlæg (31,2 %). Desuden har 12,5 % af rækkehusene elovne som opvarmningsmiddel. Der er et besparelsespotentiale ved konvertering til andre opvarmningssystemer. Rækkehuse 25 2 15 Antal boliger 1-193 1931-195 1951-196 1998-23 Fiberplader -asbest Betonelementer Træbekl. Bindingsværk Fiberplader Letbeton 1 5 Letbeton Fiberplader Bindingsværk Træbekl. Betonelementer Fiberplader -asbest Figur 7 Antal rækkehuse med forskellige ydervægsmaterialer i de forskellige byggeperioder.
Rækkehuse Side 8 af 16 1 9 8 7 6 m² 5 4 3 2 1 U <,2,2 <= U <,3,3 <= U <,4,4 <= U <,5,5 <= U <,6,6 <= U <,7,7 <= U <,8,8 <= U <,9,9 <= U < 1, 1, <= U < 1,1 1,1 <= U < 1,2 1,2 <= U < 1,3 1,3 <= U < 1,4 1,4 <= U < 1,5 1,5 <= U < 1,6 1,6 <= U < 1,7 1,7 <= U < 1,8 1-193 1931-195 1951-196 1999-23 1,8 <= U < 1,9 1,9 <= U < 2, 2, <= U < 2,3 2,3 <= U < 2,6 2,6 <= U < 3,1 Figur 8 Størstedelen af alle U-værdier i rækkehuses ydervægge er ifølge EM mindre end,5 W/m²K. Tage 1 9 8 7 6 5 Antal boliger 4 Build-up 1-193 1931-195 3 2 Tagpap Fibercement Cementsten 1951-196 1 Stråtag 1998-23 Cementsten Fibercement Tagpap Build-up Fibercement -asbest Stråtag Fibercement -asbest Figur 9 Antal rækkehuse med forskellige tagmaterialer i de forskellige byggeperioder.
Rækkehuse Side 9 af 16 14 12 1 8 m² 6 4 2 U <,2,2 <= U <,3,3 <= U <,4,4 <= U <,5,5 <= U <,6,6 <= U <,7,7 <= U <,8,8 <= U <,9,9 <= U < 1, 1, <= U < 1,1 1,1 <= U < 1,2 1,2 <= U < 1,3 1,3 <= U < 1,4 1,4 <= U < 1,5 1,5 <= U < 1,6 1,6 <= U < 1,7 1,7 <= U < 1,8 1-193 1931-195 1951-196 1999-23 1,8 <= U < 1,9 1,9 <= U < 2, 2, <= U < 2,3 2,3 <= U < 2,6 2,6 <= U < 3,1 Figur 1 Størstedelen af alle EM registrerede U-værdier i rækkehuses tage er mindre end,4 W/m²K. Varmesystem 14 12 1 8 Antal boliger 6 1-193 1931-195 4 Fjernvarme 1951-196 2 Central, eget anlæg Ovne mv 1998-23 Elovne Central, 2 enheder Varmepumpe Ovne mv Central, eget anlæg Fjernvarme Ingen Gasradiatore Varmepumpe Central, 2 enheder Elovne Gasradiatore Ingen Figur 11 Antal rækkehuse med forskellige varmesystem i de forskellige byggeperioder. Stuehuse Tabel 3 Areal- og etage opgørelse for stuehuse registreret i BBR i juli 23. Tabellens rækkes viser: samlet boligareal, gennemsnitligt boligareal, samlet bebygget areal, gennemsnitligt bebygget areal og gennemsnitligt antal etager. Byggeår 1-193 1931-195 1951-196 1998-23 Σ bolig 16484169 2152663 742333 796575 63352 951389 951389 Gns. bolig 177 163 158 175 2 195 195 Σ bebygget 1352324 159832 549724 677486 516686 768912 134853 Gns. bebygget 145 12 117 149 163 157 167 Etager 1,25 1,38 1,38 1,21 1,26 1,28 1,27
Der er således registret et samlet boligareal i stuehuse på 22,7 millioner m² med et gennemsnitligt boligareal på 176 m² fordelt på 1,29 etager. Dette boligareal optager 17,8 millioner m² bebygget areal (i gennemsnit 143 m² pr. bolig). Side 1 af 16 Stuehuse 2 18 16 14 12 1 8 6 4 2 BoligAreal [m²] 1-193 1931-195 1951-196 1998-23 BebyggetAreal [m²] Etager*5 Figur 12 Stuehuses boligareal, bebyggede areal og antal etager opdelt på byggeperioder. Konstruktioner Det helt dominerende ydervægsmateriale i stuehuse er tegl med 9,5 % af samtlige stuehuse (figur 13). Ydervægge 8 7 6 1-193 1951-196 1998-23 Betonelementer Træbekl. Bindingsværk Fiberplader Letbeton Fiberplader -asbest 5 4 Antal boliger 3 2 1 Letbeton Fiberplader Bindingsværk Træbekl. Betonelementer Fiberplader -asbest Figur 13 Antal stuehuse med forskellige ydervægsmaterialer i de forskellige byggeperioder. En relativt stort andel af stuehusenes ydervægsareal har en U-værdi over,6 W/m²K. En del af ydervægsarealet med høje U-værdier kan formodentlig tilskrives massive teglvægge som kun vanskeligt kan efterisoleres. En udvendig efterisolering vil ændre bygningernes udseende og en indvendig efterisolering
kræver omfattende ombygning, giver et reduceret beboeligt areal og frembyder risiko for introduktion af kuldebroer med deraf følgende kondensrisiko. Besparelsespotentialet ved isolering af ydervæggene i stuehuse er relativt set stort, men da der samlet set er tale om et lille areal er den absolutte størrelse af besparelsen begrænset. De foretrukne tagmaterialer i stuehuse er fibercement (54,9 %), cementsten (14,4 %) og tegl (2,9 %). Alle materialetyper giver mulighed for efterisolering idet de skal oplægges med fald hvorved der skabes et tagrum som der relativt enkelt kan skaffes adgang til for efterisolering. Side 11 af 16 Stuehuse 35 3 25 2 m² 15 1 5 U <,2,2 <= U <,3,3 <= U <,4,4 <= U <,5,5 <= U <,6,6 <= U <,7,7 <= U <,8,8 <= U <,9,9 <= U < 1, 1, <= U < 1,1 1,1 <= U < 1,2 1,2 <= U < 1,3 1,3 <= U < 1,4 1,4 <= U < 1,5 1,5 <= U < 1,6 1,6 <= U < 1,7 1,7 <= U < 1,8 1-193 1931-195 1951-196 1999-23 1,8 <= U < 1,9 1,9 <= U < 2, 2, <= U < 2,3 2,3 <= U < 2,6 2,6 <= U < 3,1 Figur 14 Registrerede U-værdier i EM for stuehuses ydervægge. Tage 5 45 4 35 3 25 Antal boliger 1-193 1931-195 1951-196 1998-23 Cementsten Fibercement Tagpap Build-up Fibercement -asbest Stråtag 2 15 1 5 Build-up Tagpap Fibercement Cementsten Stråtag Fibercement -asbest Figur 15 Antal stuehuse med forskellige tagmaterialer i de forskellige byggeperioder.
Stuehuse Side 12 af 16 5 45 4 35 3 m² 25 2 15 1 5 U <,2,2 <= U <,3,3 <= U <,4,4 <= U <,5,5 <= U <,6,6 <= U <,7,7 <= U <,8,8 <= U <,9,9 <= U < 1, 1, <= U < 1,1 1,1 <= U < 1,2 1,2 <= U < 1,3 1,3 <= U < 1,4 1,4 <= U < 1,5 1,5 <= U < 1,6 1,6 <= U < 1,7 1,7 <= U < 1,8 1-193 1931-195 1951-196 1999-23 1,8 <= U < 1,9 1,9 <= U < 2, 2, <= U < 2,3 2,3 <= U < 2,6 2,6 <= U < 3,1 Figur 16 EM registrerede U-værdier for stuehuses tage. Omkring 33 % af stuehusenes tage har en registreret U-værdi på,6 W/m²K eller derover. Der er dermed et relativt stort potentiale for energibesparelser i denne boligtype. De fleste stuehuse (79,1 %) er opvarmet ved centralvarme fra eget anlæg. Andelen af stuehuse med elovne er relativt lavere (7,1 %) end det ses i parcelhuse og rækkehuse. Denne boligtypes typiske placering i område 4 gør at, muligheden for konvertering af disse opvarmningsformer er relativt begrænsede. Varmesystem 7 6 5 4 3 Antal boliger 1-193 1931-195 1951-196 1998-23 Ingen Gasradiatore Elovne Central, 2 enheder Varmepumpe Ovne mv Central, eget anlæg Fjernvarme 1 2 Fjernvarme Central, eget anlæg Ovne mv Varmepumpe Central, 2 enheder Elovne Gasradiatore Ingen Figur 17 Antal stuehuse med forskellige varmesystem i de forskellige byggeperioder. Energibesparelser Der kan opnås store energibesparelser i de ældste boliger, men også i gruppen af parcelhuse opført i perioden 1961 og 1972. Potentialet i denne sidste gruppe skyldes ikke at konstruktionerne som blev benyttet i denne periode er markant ringere end andre perioder. Den procentvise besparelse for
perioden er blot 16 %. Årsagen er derimod det meget store antal parcelhuse som blev opført i perioden med et beboet areal på næsten 5 millioner m² eller 36 % af det samlede beboede areal i parcelhuse. Generelt er der det største besparelsespotentiale i parcelhuse, hvilket skyldes den meget store andel af det samlede beboede areal (48,7 %) som findes i denne boligtype. I beregningen af energibesparelsespotentialet er der ikke regnet med reduktion af varmetabet ved ventilation. En reduktion af dette tal ville kræve at der installeres mekanisk ventilation med varmegenvinding. Denne foranstaltning antages at være ikke praktisk mulig at gennemføre generelt. Der er eventuelt mulighed for etablering af varmegenvinding på ventilationen i forbindelse med etageboliger, men også denne mulighed er udeladt af beregningerne. Side 13 af 16 Energibesparelsespotentiale 45 4 35 3 TJ 25 2 15 1 5 1-193 1931-195 1951-1961 1999-23 Parcelhuse Rækkehuse Stuehuse Etageboliger Figur 18 Energibesparelsespotentialet ved energirenovering af parcelhuse, rækkehuse, stuehuse og etageboliger opført i syv byggeperioder. Beregning af klimaskærmen Der henvises til Håndbog for energimærkningskonsulenter. Energiforbedringer Uddrag af ny SBi anvisning om efterisolering (efterår 27). Principper for efterisolering Der er to forhold der især skal fokuseres på ved efterisolering, nemlig varmetab og fugtforhold, herunder især risiko for skimmelsvampevækst og råd. Men også ventilationsforhold og brandforhold skal overvejes for at undgå svigt. De generelle betingelser for at opfylde funktionskravene gennemgås kort i det følgende. Varmetab Formålet med efterisolering er naturligvis at reducere varmetabet. U-værdien der opnås, afhænger primært af isoleringstykkelsen og isoleringens varmeledningsevne, der udtrykkes ved λ-værdien. Selvom der ikke er stor forskel på forskellige isoleringsmaterialers varmeledningsevne vil man ofte vælge
materialer med lavest mulig λ-værdi for at opnå det bedst mulige resultat på den ofte begrænsede plads, der er til rådighed. Betydningen af også at minimere kuldebroer for at opnå god effektivitet af efterisoleringen bliver ofte overset, så der især ved indvendig efterisolering ikke opnås den besparelse der var forventet. Tilsvarende skal udvendig isolering sikres mod gennemblæsning som kan nedsætte isoleringsevnen betydeligt. Kuldebroer i forbindelse med efterisolering opstår typisk hvor bygningsdele mødes, det vil sige ud for indvendige vægge og dæk, og ved altaner, vinduer, tagfod og sokkel. I ældre byggerier ses ofte mørke aftegninger på væggene ved vinduerne og langs loftet. De skyldes kuldebroer, som betyder at den indvendige overfladetemperatur er lav de pågældende steder og der derfor er mere fugtigt. Disse steder er der også risiko for skimmelsvampedannelse. Dårligt isolerede områder i praksis især vinduer og massive vægge kan forårsage kuldenedfald. Dette kan give trækgener selvom der ikke er utætheder. Komforten kan derfor også forbedres ved efterisolering og måske endda medvirke til at rumtemperaturen kan sænkes. Det sidste gælder ikke hvis temperaturen før isoleringen har været holdt lav af hensyn til varmeregningen. I praksis kan kuldebroer ikke altid undgås ved efterisolering, især ikke ved indvendig efterisolering. Man må så acceptere at efterisoleringen er mindre effektiv. Hvis det ved beregning kan vises at den indvendige overfladetemperatur ved kuldebroerne er mindst 16,5 C ved C ude og 2 C inde vil kondensrisikoen være forsvindende og kuldenedfaldet næppe give væsentlige gener. Side 14 af 16 Fugt Efterisolering betyder en væsentlig ændring af en bygnings fugtforhold. Selvom efterisoleringen kan reducere risiko for kondensdannelse er der også en risiko for at skabe nye fugtproblemer, hvis ikke efterisoleringen udføres korrekt. Fugt kan dels komme indefra når fugtig rumluft transporteres gennem utætheder i indersiden af klimaskærmen, dels udefra i form af indtrængende regnvand. I ældre byggeri der ikke er efterisoleret, forebygges fugtophobning i klimaskærmen ofte af varmestrømmen gennem den dårligt isolerede klimaskærm. Varmestrømmen transporterer så at sige fugten ud. Ved udvendig efterisolering holdes den oprindelige konstruktion varm og den nye regnskærm vil beskytte mod vand udefra. Udvendig isolering vil derfor med meget stor sikkerhed forbedre fugtforholdene. Ved indvendig efterisolering kan der derimod opstå problemer med fugtophobning idet den oprindelige konstruktion bliver væsentlig koldere og varmestrømmen er reduceret. I praksis undgås fugtophobning bedst ved at sikre dels at regnvand holdes ude, dels at fugtig rumluft holdes inde og fjernes ved ventilation. Korrekt udført dampspærre er derfor alfa og omega for at undgå fugtproblemer ved indvendig isolering. Men også ved udvendig isolering skal det sikres at der er et lufttæt plan nær indersiden af konstruktionen. I den forbindelse er det uden betydning at der er små områder af fx massivt træ der ikke er dækket af dampspærre. Ophobning af fugt kan føre til indeklimaproblemer blandt andet på grund af skimmelsvampevækst, ligesom der vil kunne ske materialenedbrydning.
Det sidste er især kritisk i forbindelse med trækonstruktioner som fx bærende træbjælker. I hvilke tilfælde en fugtophobning bliver skadelig afhænger dels af materialerne der indgår i klimaskærmen, dels af varigheden af høje fugtniveauer. Også temperaturen har betydning da nedbrydning og skimmelvækst bremses meget af lave temperaturer. I træ og andre cellulosebaserede produkter må vandindholdet kun kortvarigt overstige 2 vægtprocent, og dette niveau bør kun forekomme i vinterperioden, så der er sikkerhed for at konstruktionerne tørrer ud om sommeren. Side 15 af 16 Lufttæt samling af dampspærre I anvisningen er det i de konkrete detaljer i de følgende kapitler sikret at samlinger i dampspærren kan udføres over fast underlag og at samlingen klemmes af fx en beklædningsplade. På grund af svind, udtørring og andre bevægelser er det ofte nødvendigt at indlægge et tætningsmateriale ved samlingen for at sikre lufttæthed. Afhængig af ujævnheder og de forventede bevægelser kan tætningsmaterialet fx være elastisk eller plastisk fugemateriale eller plastindpakket mineraluldsstrimmel. Andre metoder kan også anvendes. Fem gode råd I et hus med en tæt klimaskærm kan ventilationen styres efter behov. Den ventilationsluft, der kommer ind i boligen, kommer ind gennem egnede udeluftventiler. En bygnings tæthed afhænger bl.a. af, at alle parter er opmærksomme på, hvordan man opnår, at bygningen bliver tæt. F.eks. vil en korrekt opsat dampspærre i et loft let kunne ødelægges, hvis de efterfølgende håndværkere ikke er opmærksomme på at tætne gennembrydninger. En forudsætning for et sundt indeklima er, at byggeriet opfylder bygningsreglementets bestemmelser om luftskiftet i boliger. Men indeklimaet afhænger også af, hvordan boligen bruges, hvor høj luftfugtigheden er og hvor god ventilationen i boligen er. Forbedringer af klimaskærmen må ikke påvirke bygningens arkitektoniske værdi i negativ retning og man bør være særligt opmærksom på bygningens oprindelige udtryk. "Varm kant" i rudens afstandsprofil forbedrer de termiske værdier. Specielt for små vinduer og vinduer med mange, gennemgående sprosser. Ti ting at være opmærksom på 1. Bygningens arkitektoniske værdi, 2. Sikre imod risiko for kondens i forbedret konstruktion, 3. Sikre at der ikke opstår problemer med indeklimaet, 4. Angive foranstaltninger der giver reduceret infiltration, under hensyn til samlet ventilation, 5. Termostatventiler skal altid foreslås, dog som note hvis de ikke er rentable, men altid i forbindelse med renovering, 6. Optimering af anlæggets afkøling, 7. Isolering af fordelingsrør til min. 6 mm, 8. Styring af kedeltemperatur, 9. Mulighed for lavtemperaturkedel med brugsvandsprioritering, 1. Solvarmeanlæg kan give et godt tilskud især til varmt brugsvand.
Henvisning til yderligere information om emnet Side 16 af 16 Internet Erhvervs- og Byggestyrelsen: Femsekretariatet: Energistyrelsen: Rockwool Isover: www.ebst.dk www.femsek.dk www.ens.dk www.rockwool.dk www.isover.dk/sw2415.asp Litteratur Håndbog Håndbog for energimærkningskonsulenter. BR 95 Bygningsreglement 1995. Inkl. tillæg 1-15 BR-S 98 Bygningsreglement for småhuse 1998. Inkl. tillæg 1-12 BR 7 Bygningsreglement 27 (efterår 27) SBi Bygningers energibehov. 27. Anvisning 213 SBi Anvisning om BR 7. (efterår 27) Anvisning XXX By og Byg Varmebesparelser i eksisterende boliger. 23. Dokumentation 57 DS418 Beregning af bygningers varmetab. Rockwool Efterisolér og spar penge Den lille lune U-værdi 23 VarmeisoleringsForeningen, VIF. www.vif-isolering.dk