Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør



Relaterede dokumenter
Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Forsyningsoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronikoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Anlægsgartner

Uddannelsesordning for uddannelsen til. murer og flisemontør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sikkerhedsvagt

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Hotel- og fritidsassistent

Det faglige udvalg for isoleringsfaget

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Automatik og procesuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til. tjener

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Greenkeeper

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til bygningsmaler

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for havne og terminalarbejderuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Bygningsmaler

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Forsyningsoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

Uddannelsesordning for film- og tvproduktionsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teater-, udstillings- og eventtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for plastmageruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Tjener

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Murer og flisemontør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk Designer

Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Industrislagter

Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen som. ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist

Uddannelsesordning for Generel kontoruddannelse

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Tarmrenser

Uddannelsesordning for uddannelsen til Metalsmed

Uddannelsesordning for lufthavnsuddannelsen

Uddannelsesordning for den individuelt tilrettelagte uddannelse til Boligfotograf

Uddannelsesordning for Cykel- og motorcykeluddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Automatik og procesuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Dyrepasser

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronik og svagstrøm

Uddannelsesordning for uddannelsen til byggemontagetekniker

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Stenhugger og Stenindustriarbejder

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skov- og naturtekniker

Transkript:

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedelsesdato: 15.juli 2014 Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse 329 af 11.04.12 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Produktion og Udvikling, samt ændringsbekendtgørelse 451 af 07.05.14 Det følgende relaterer sig til ovennævnte uddannelsesbekendtgørelses bilag 17 Til afsnit 1 Uddannelsens formål og opdeling Til afsnit 2 Uddannelsens varighed og struktur m.v. Eksempel på uddannelsens struktur: Grundforløb 20 r Praktik 12 r Skole 5 r Praktik 12 r Hovedforløb Skole 5 r Praktik 12 r Skole 6 r Til afsnit 3 særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet Det anbefales, at elev og praktikvirksomhed har indgået en uddannelsesaftale inden eleven begynder på grundforløbet. Det anbefales endvidere, at de første r af grundforløbet afvikles i praktikvirksomheden. Det er vigtigt, at eleven gennem hele forløbet har en øget voksenstøtte i form af fast kontaktlærer og praktikvejleder. Der lægges vægt på, at det er de samme personer, som gennem hele uddannelsen følger eleven. Kontaktlærerens vigtigste rolle er at skabe sammenhæng og opbygge elevens kompetencer gennem uddannelsen. Det anbefales at virksomheden allokerer en praktikvejleder på virksomheden i forbindelse med elevens praktik. Således lægges der vægt på stabile og sociale rammer i undervisning og praktik, hvor eleven på et passende niveau kan guides gennem uddannelsen. 1

Til afsnit 4 kompetencemål for hovedforløbet Det anbefales, at der tilrettelægges en praksisnær undervisning, samt skabes en sammenhæng mellem den læring og de oplevelser, som eleven tilegner sig på henholdsvis skolen og i praktikvirksomheden. Det anbefales endvidere, at de behov for særlig ekstraundervisning, som eleven måtte have behov for, skal inkorporeres i uddannelsen på en naturlig måde. Undervisningen skal tilrettelægges således, at der tages udgangspunkt i den enkelte elevs særlige behov og kompetencer samtidig med, at der lægges vægt på at opbygge et socialt læringsfællesskab på holdet, som gør, at eleven både føler sig fagligt udfordret på et passende niveau og som en del af et socialt fællesskab. Den anbefalede model for uddannelsens struktur bygger på, at kompetencemålene for hovedforløbet opnås ved at uddannelsens grundfag, områdefag, specialefag og valgfag samt praktikmål ud fra pædagogiske overvejelser fordeles og gennemføres i en helhedsorienteret tilrettelæggelse, der kombinerer teori og praktiske øvelser under hovedforløbets skoleophold og praktikophold. Det fremgår af de følgende oversigtsskemaer, hvilke skolefag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder hvilket eller hvilke kompetencemål, det pågældende fag/praktikmål understøtter. Nærmere beskrivelse af indholdet af de enkelte skolefag og praktikmål findes sidst i denne uddannelsesordning. For så vidt angår de grundfag, der indgår i uddannelsen, kan der ses en supplerende beskrivelse af mål og øvrige rammer i Bekendtgørelse om grundfag, som kan findes i Retsinformation. I tabel 1 er beskrevet de fag, der gennemføres på hovedforløbet, herunder de valgfri specialefag som vælges i løbet af hovedløbet. Hovedforløbet kan fra start planlægges således, at eleven når et højere niveau end beskrevet i tabel 1. Det gøres ved at planlægge et forløb, hvor fag fra tabel 2 erstatter tilsvarende fag i tid og omfang på lavere niveau fra tabel 1. Eleven kan afslutte et fag på et andet niveau end det obligatorisk fastlagte. Det gøres ved, at fag fra tabel 2 erstatter tilsvarende fag fra tabel 1 undervejs i hovedforløbet. 2

Tabel 1 - Fagenes bidrag til kompetencemålene - skoledelen af hovedforløbet Faget bidrager til følgende kompetencemål Fagnum mer Fagnavn Områdefag Præstationssta ndard for faget Præstationssta ndard Vejled ende tid 12 2,3,6,8,9 10793 Produktionsforståelse Begynder 3,0 1,6,9 10761 Bearbejdning, montage og sammenføjning 4,5,6,9,10 10762 Reparation, vedligeholdelse og fejlfinding 2,6 10763 Kvalitetsvurdering for 7 10764 Lager og logistik for 7 47592 Gaffeltruck certifikatkursus B Begynder 4,0 Begynder 1,3 Begynder 1,3 Begynder 1,0 AMU 1,4 Grundfag 1 23016 Læring, kommunikation og samarbejde Valgfag 1 1 Valgfrit specialefag Almen 5828 Brancheintroduktion for 5822 Kontrolmåling med fast og stilbart måleværktøj Præsentationsst andart for faget 2 r Begynder 1,0 Begynder 1,0 43931 Anhugning af byrder 45260 CAD som værktøj i industrien 43996 Pers. Sikkerhed v arbejde med epoxy og isocyanater Metal 45176 Operatør ved bore og gevindskæreprocesser 3

45178 Operatør ved konventionel maskindrejning 45177 Operatør ved konventionel maskinfræsning 44154 Lysbuesvejsning 42743 Modstandssvejsning 44451 TIG-svejsning 44676 MAG-svejsning 47280 Operatør i metalindustrien, brancheintroduktion 45875 Laserskæring for operatører Plast 40733 Styring og fejlfinding på sprøjtestøbeanlæg 40734 Vurdering og anvendelse af sprøjtestøbeværktøjer 40767 Fler-komponent sprøjtestøbning AMU 0,6 Robot 42838 Robotter i industrien for operatører 42839 Robotbetjening for operatører AMU 0,6 4

Tabel 2. Fag beskrevet med højere præstationsstandard i medfør af hovedbekendtgørelsen 29 stk 2 Fagnavn Præstationsst andard for faget Vejledend e tid Bygger oven på faget Præstationsst andard for faget Produktionsforståelse Rutineret 3,0 Produktionsforståelse Begynder Bearbejdning, montage Rutineret 4,0 Bearbejdning, montage Begynder og sammenføjning og sammenføjning Reparation, vedligeholdelse og fejlfinding Kvalitetsvurdering for Lager og logistik for Rutineret 1,3 Reparation, vedligeholdelse og fejlfinding Rutineret 1,3 Kvalitetsvurdering for Rutineret 1 Lager og logistik for Begynder Begynder Begynder Tabel 3 Praktikuddannelsens bidrag til kompetencemålene Aktiviteten bidrager til følgende kompetencemål Praktikmål 1,2,3,7,8,9 Produktion og håndværk 1,6 Kvalitetskontrol og dokumentation 4 Reparation og vedligehold 4 Lager og logistik 5 Kommunikation og samarbejde 12 Sikkerhed og miljø Til afsnit 5 Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen Det anbefales, at eleven på praktikvirksomheden har en fast praktikvejleder, som dels har et eksplicit oplæringsansvar på virksomheden, støtter eleven i at gennemføre uddannelsen generelt og hjælper eleven til at blive en del af virksomhedskulturen. Endvidere er det vigtigt, at der er en løbende dialog mellem praktikvejlederen på virksomheden og kontaktlæreren på skolen. Kontaktlæreren skal fungere som bindeled mellem skolen og praktikvirksomheden, men det anbefales, at praktikvejlederen fra virksomheden har kontakt med eleven under skoleperioderne. 5

Virksomheden skal under 1. praktikperiode udarbejde en uddannelsesplan for uddannelsens praktikdele. Det er vigtigt, at det tages udgangspunkt i elevens forudsætninger. Til afsnit 6 Bedømmelse og beviser mv. Svendeprøven Svendeprøvens formål er at vise elevens tilegnelse af kompetencemålene for uddannelsen. Svendeprøven består af en praktisk opgave. Svendeprøvens opgave skal løses af eleven selvstændigt eller i en gruppe på op til tre personer. Prøven har en varighed på 6 timer. Eleven skal gennem opgaveløsningen demonstrere evnen til at br relevante almene og faglige redskaber. Eleven skal vise kendskabet til forskellige produktionsprocesser, herunder anlægs opbygning og virkemidler. Eleven eksamineres løbende under selve opgaveløsningen af lærere og censorer. Eksaminationen varer samlet op til 20 minutter pr. elev. Den konkrete opgave formuleres af skolen. Der skal være tale om en virkelighedsnær opgave fra den industrielle branche, som giver eleven mulighed for at demonstrere så mange af kompetencemålene som muligt. Der er intet krav om et færdigt resultat, idet den praktiske opgave kan ses som et sæt af forskellige produktionsprøver, hvor eleven udviser en fornuftig og alsidig tilgang til det industrielle arbejde. Opgaven kan f.eks. bestå af flere forskellige problemstillinger, der skal løses ved forskellige anlæg. Dette vil give eleven mulighed for at vise forskellige kompetencer. En anden opgaveformulering vil kunne skabes med en rotationsordning mellem forskellige maskiner, hvor eleven på tilsvarende måde vil skulle anvende forskellige færdigheder. Svendeprøven bedømmes med en karakter ud fra 7- skalaen. Underviser og censorer overbringer karakteren efter svendeprøvens afslutning 6