Årsberetning 2006
Tuse Å s Ørredsammenslutning Kasserer, medlemsadministrator og Web-master Kurt Nielsen Møllestensparken 31 4300 Holbæk tuse.aa@holbaek.mail.telia.com Arbejdsgruppen: Gunnar Berndorf Jan Bonnichsen Flemming Hummer Ole Bjerre Jensen Kurt Nielsen Lars Juel Hansen Bent Nielsen Konsulent: Peter W. Henriksen Redaktion: Kurt Nielsen Forfattere: Peter W. Henriksen Lars Juel Hansen Gæsteforfattere: John Conallin Foto og tegning: Peter W. Henriksen Trykt og sat af Sejers Bogtryk 4534 Hørve Oplag: 400 stk. Lederen Det forgangne år har været begivenhedsrigt. På problemsiden var der udskylninger af jord og sand fra vejbyggeriet ved Ringstedvej og Tuse i flere omgange. Samtidig førte vi endeløse drøftelser, nu på tredje år, med Holbæk Kommune om restaurering af en delstrækning i Kalvemose Å drøftelser som til sidst strandede i kommunalreformen. Men vi vender tilbage, og vil i det kommende år fokusere en del på at få et godt samarbejde op at stå med ny Holbæk Kommune. Fordelen er, at hele Tuse Å systemet nu administreres af en storkommune mod tidligere 3 kommuner og et amt. Det går støt fremad med havørredbestanden. Bestandsundersøgelserne viser, at bestanden klarer sig uden yngeludsætninger, og det forgangne år bød på det hidtil bedste fiskeri. Det var desuden glædeligt at se, at medlemmerne tog opfordringerne til at genudsætte de fleste fisk til sig. Der kom også et glædeligt stort antal fangstrapporter ind. Det kan nogle gange føles som om, alting står i stampe, og at det i bedste fald er et ørkesløst arbejde op ad bakke. Men når man så hæver blikket, og ser bare et par år tilbage så er det tydeligt, at vort arbejde bærer frugt, og at Tuse Å i den grad er kommet på landkortet som et vandløb med stadigt bedre naturforhold og ikke mindst havørreder. Meget mere herom i årsskriftet. Knæk og bræk til alle. Indhold FANGST OG FISKERI... 3 FISKESÆSONEN FORLÆNGET... 3 MAJSPRINGERE I TUSE Å... 4 NYHEDSBREV PÅ HJEMMESIDE OG MAIL... 4 FANGSTRAPPORTER 2006... 5 UDSÆTNING OG OPDRÆT... 8 KLÆKKERIET ER NEDLAGT... 8 ÅRETS ELFISKERI EFTER MODERFISK SAMT UDSÆTNINGER... 8 RADIOMÆRKEDE ØRREDER I KALVEMOSE Å... 10 MILJØARBEJDET... 11 SIDSTE SPÆRRING FJERNET... 11 KALVEMOSE Å PROJEKTET ER GÅET I HÅRDKNUDE... 12 STEN I ÅEN... 12 TILLÆGSREGULATIV TIL TUSE Å NEDSTRØMS TUSE-BROERNE... 13 EN SAND HISTORIE... 14 SAND OG MUDDER I KALVEMOSE Å IGEN... 16 2
Fiskesæsonen forlænget Fangst og fiskeri Igennem mange år har vi begrænset fiskeriet i Tuse Å for at sikre den nødvendige bæredygtighed og for at bevare bestanden af bæk- og havørreder. Fundamentet for en god bestand af ørreder bygger på en høj moral blandt medlemmerne. Tuse Å s Ørredsammenslutning er ikke en forening, hvor man fisker til gryden. Det kan ikke siges ofte nok. Fiskeriet er godt i Tuse Å, og hvis man som nyt, såvel som gammelt medlem, vil have del i dette eldorado forventer vi, medlemmerne fisker med yderste respekt for naturen.. Med undtagelse af nogle ganske få lystfiskere, viser fangststatistikken for fiskeriet i Tuse Å, at medlemmerne har en overordentlig god forståelse for, hvordan fiskeriet i Tuse Å bør dyrkes. Ørredbestanden er sårbar og derfor er det med stor glæde, vi kan se i fangstrapporterne, at medlemmerne genudsætter flertallet af de fisk, der bliver fanget i Tuse Å. Det er også nødvendigt for at kunne fastholde det gode fiskeri i åen. Se artiklen om fangstrapporter. På baggrund af den høje moral blandt vores medlemmer, har bestyrelsen på et møde i december besluttet, at forlænge fiskesæsonen frem til 16. november på strækningen nedstrøms for Åkalvebro (Nykøbingvejen). For alle øvrige strækninger gælder samme fredning som hidtil. Det vil sige, fiskeri er tilladt i Tuse Å fra 1. februar til søndag i uge 42. For strækningen nedstrøms for Åkalvebro til Slusen er fiskeri tilladt fra 1. februar til 16. november. Det er selvfølgelig klart, at forudsætningen for denne forlængelse af fiskesæsonen på en enkelt af vores fiske-strækninger er, at medlemmerne fortsat udviser samme høje moral som hidtil. I forbindelse med den forlængede sæson frem til 16. november på strækningen nedstrøms Åkalvebro, er det en overordentlig god idé at slå et smut omkring Slusen for at observere, om der skulle foregå ulovligt fiskeri i mundingen. Vi har i dette efterår været vidne til, at der er fisket med ulovlige garn i Tude og Halleby Å og desuden har vi selv fundet ulovlige garn i Lammefjordskanalerne. I Arbejdsgruppen har vi gennem mange år kontrolleret i mundingen af Tuse Å, og gudskelov ikke fundet ulovlige garn i de seneste år, men vi vil gerne gøre indsatsen endnu mere effektiv. Derfor vil det være en stor hjælp for os, hvis I, medlemmer også holder øje med mundingen, når I nu alligevel er derude på fiskeri frem til 16. november. Majspringere i Tuse Å? Peter W. Henriksen Vi vidste det jo egentlig godt at der er tidlig opgang i Tuse Å og i mindst et par andre sjællandske åer. Men det er aldrig blevet undersøgt målrettet. Derfor satte undertegnede (Limno Consult) i samarbejde med hovedsponsoren Dansk Laksefond og foreningerne ved Nivå, Køge Å, Tude Å og Tuse Å en undersøgelse i gang i 2006. Og jo til alles overraskelse var der ikke bare enkelte, men faktisk pæne antal blanke havørreder i perioden juni august i 3 af de 4 undersøgte vandløb. Det har været en udbredt opfattelse blandt mange miljøforvaltere og lystfiskere, at opgang af havørreder i de sjællandske vandløb sker sent og tæt på gydeperiodens start i november. I kontrast hertil står, at opgangen i mange større såvel vest- som østjyske vandløb begynder allerede i maj-juni måned. Det er meget vigtigt at vide, hvis en stor del af gydebestanden indfinder sig i åmundingen og de nedre strækninger allerede om sommeren. I så fald er det af stor betydning, at fredningsbælter etableres og respekteres. Det kan desuden være af betydning for forvaltningen af vandløbenes miljø, idet vandløbskvaliteten må have et nødvendigt højt niveau også i åernes nedre dele, som er gennemgangs- og/eller opholdssteder i sommerperioden for blankfiskene. Havørreder er yderst følsomme over for høje temperaturer og lavt iltindhold. Resultatet blev, at der kunne dokumenteres opgang midt på sommeren i Nivå, Tude Å og Tuse Å. Det er aldrig observeret sommeropgangen (trods en stor opgang senere på året) i Køge Å, så konklusionen er, at tidlig opgang er fraværende eller meget lille i Køge Å. Årsagen er formentlig en meget lille sommervandføring på grund af vandindvinding. I Nivå og Tuse Å blev der imidlertid dokumenteret overraskende mange havørreder med henholdsvis op til 27 og 33 stk. pr. kilometer vandløb i perioden primo juni til september. I Tuse Å kom et stort indtræk i perioden mellem 4. juni og 12. juli, hvilket er i overensstemmelse med lystfiskernes erfaringer også i årene før. I Tuse Å kunne det ved mærkning-genfangst 3
nem mange år indeholdt sommerhavørreder så tidligt som i maj og juni måned. Igen et eksempel på at fangstrapporterne er guld værd i forbindelse med forskellige vurderinger af bestandens størrelse og adfærd. Opgangsfiskene var blanke i sommermånederne, og deres størrelse var mellem 40 og 80 cm. Først ved elfiskeriet efter moderfisk i november måned så vi små havørreder mindre end 36 cm (hanner) med blot en sommer i havet. Der kunne ikke dokumenteres en udvikling i størrelsen over sommeren i Tuse Å, hvor spredningen og middellængden konstant lå omkring 56 cm. Sådan! Nu er det dokumenteret. Nogle sjællandske vandløb har endog ganske stor opgang af havørred fra juni måned. Her en fin blankfisk el-fisket i Tuse Å i juli 2006. De findes også i Nivå og Tude Å. metoden beregnes, at bestanden skønsmæssigt var 76 215 stk. i august af en samlet gydebestand på anslået 430-2080 stk. i medio november. Vejret i sommeren 2006 var, som mange nok husker, ret unormalt med varierende og til tider megen regn og dermed stor sommervandføring. Omvendt var der ekstrem varme og tørke i juli måned. Det kan have påvirket opgangen sammenlignet med et mere normalt år. At sommeropgang imidlertid er almindeligt forekommende sandsynliggøres af observationer af blanke sommerhavørreder igennem mange år i Nivå og særligt i Tuse Å. I Tuse Å har fangstrapporterne igen- At en del af de sjællandske havørreder opsøger åernes mundingsområder, og trækker op allerede i maj-juni måned (måske før) er ny viden. En viden som er vigtig i forbindelse med forvaltningen af mundingsområderne og åernes nedre dele. At det så desuden givetvis også får en lystfisker til at få nervøse trækninger, er en helt anden historie. Det er sandsynligt, at der ligeledes er tidlig opgang i en del andre større sjællandske vandløb som f.eks. Havelse Å, Tryggevælde Å, Saltø Å, Suså og Halleby Å. Enkelte rapporter om fangst af sommerfisk her peger i den retning, men vi ved det ikke - endnu. Reference: Henriksen, P. W. 2006. Screening for tidlig havørredopgang i 4 udvalgte sjællandske vandløb. Pilotprojekt 2006. Projekt udført for Dansk Laksefond. Nyhedsbrev på hjemeside og på mail I 2006 rettede vi blikket indad. Uha, uha. Vi blev klar over, at informationerne til medlemmerne ikke var nutidige og vedrørende nok. Vi rettede naturligt blikket mod vores hjemmeside og de muligheder, der lå i dette medie. Hjemmesiden skulle være attraktiv og informationerne skulle have relevans. Derfor tog vi i første omgang initiativ til, at servicere medlemmerne via jævnlig opdatering af informationer om fiskeriet, fangster, arbejdsgruppens virke og meget mere, der hurtigt blev en del af sidste nyt-ikonet på hjemmesiden. I årets løb blev det til mere end 30 nyheder, af mere eller mindre relevans. Vi fortsætter selvfølgelig denne service, der forhåbentlig har gjort det attraktivt at kigge forbi hjemmesiden engang imellem. Men vi syntes stadig, der manglede noget. Strøtanken var jo netop, at servicere medlemmerne bedst muligt. Det funderede vi lidt over, og besluttede at lave et Nyhedsbrev direkte til medlemmerne via e-mail. Ordningen blev i første omgang prøvet som en forsøgsordning, men viste sig hurtigt, at have stor effekt. Ikke blot kunne vi hurtigt og nemt nå ud til vores medlemmer, vi kunne også få feedback på vores informationer. Formen for denne ordning af Nyhedsbreve er endnu ikke helt fundet, og udvikler sig til stadighed. Nyhedsbrevene indeholder blandt andet fangstrapporter, gode fisketips, små anekdoter, og selvfølgelig de nyheder, der bliver vist på hjemmesiden, som man får direkte hjem i stuen via mail i samme øjeblik, de er skrevet. Dermed kan medlemmerne hurtigt høre nyt fra åen, og vi kan hurtigt få informationer ud til medlemmerne. Der er nemlig oplysninger, som ikke vedkommer andre end TØS-medlemmerne. Eksklusionen af et medlem sidste forår, og invitation til at deltage i elfiskeriet, er eksempler på dette. I den tid Nyhedsbrevene har været sendt ud via mail, har det også vist sig, at de medlemmer, der har været tilmeldt ordningen, har haft et anseeligt antal spørgsmål om aktuelle ting fra Tuse Å: metoder, fredninger, grødeskæring, færdsel langs åen mv. som vi selvfølgelig har svaret på i hvert eneste tilfælde. Du skal blot melde dig til Nyhedsbrevet. Det eneste krav der stilles er, at du selvfølgelig skal være medlem. Adressen er: hylby@mail.dk 4
Fangstrapporter 2006 Peter W. Henriksen Vi ønsker os jo så brændende at kunne vurdere bestanden og dens udvikling ud fra fangstrapporter, men oplysningerne skal tages med et gran salt. Antallet af indsendte rapporter har været svingende. Det kan skyldes at medlemstallet har været svingende fra år til år, men også at andelen af indsendte rapporter varierer. Et andet forhold er mulige fejlkilder ved rapporterne. F.eks. kan fiskens livstype være bedømt forkert. Typisk kan det være svært at skelne mellem en nedfaldsfisk og en grønlænder/overspringer særligt i marts-april måned. Ikke desto mindre udgør rapporterne et meget vigtigt grundlag for vurderinger af bestandsudviklingen som det vil fremgå. I artiklen bringes også et overblik over fangsternes fordeling over året. Det vil her fremgå, at ikke bare antallet af havørreder var usædvanligt det var fangsternes fordeling over sæsonen mildt sagt også. Mange fangstrapporter Der blev indsendt i alt 56 rapporter fra en medlemsskare på 110 altså fra omkring halvdelen. Dertil kommer, at nogle kun havde skrevet på standeren. Det betyder, at væsentligt flere end halvdelen indberettede på den ene eller den anden måde. Det er flot og er en meget stor fremgang i forhold til sidste år. Rapporterne giver et rimeligt billede af årets fangster, idet vi anser det for sandsynligt, at hyppigheden af indsendte rapporter er større fra medlemmer, som har fanget noget sammenlignet med dem med blanke rapporter. Mange ørreder og god moral i 2006 2006 var et helt usædvanligt godt år for havørredfiskeriet. Der blev rapporteret om i alt 226 havørreder, hvilket er rekord. Alene i april blev der i alt rapporteret om 92 stk. nedfaldsfisk og grønlændere. Jævnfør tabel 1 var fangsterne fordelt på 77 grønlændere, 47 opgangsfisk og 102 nedfaldsfisk. De kun 37 bækørreder er bekymrende få, men det er glædeligt, at ingen blev rapporteret slagtet. Af havørreder blev der hjemtaget 27 svarende til 10 % af alle fangster. Ud af de i alt 124 stk. grønlændere og opgangsfisk (som er lovligt bytte) blev der hjemtaget 23 stk. svarende til 19 %. Et acceptabelt antal, som vidner om en markant forbedret moral blandt fiskerne. Til sammenligning blev i årene før dunket 30 50 % af både bækørreder, grønlændere og opgangsfisk, og enkelte meget ihærdige fiskere fyldte dybfryseren op med Tuse Å ørreder. Det ser ud til, at dette mønster nu er brudt efter hård kritik og en del skriveri om emnet. Kun en enkelt fisker kunne ikke helt nære sig i 2006, men dunkede 5 ud af 7 havørreder. Lovligt - javist! Men bestanden har altså ikke råd til, at alle medlemmer udøver en sådan adfærd. Medlemmerne skal have ros for den generelt høje moral. Det gør det muligt at åbne for fiskeriet frem til fredningstidspunktet på åens nedre del. Se artikel herom. Tabel 1. De rapporterede fangster fordelt på forskellige typer af ørreder. De 6 nedfaldsfisk er hjemtaget imod vore interne regler. De var af fiskerne bedømt som blanke, men ud fra en vurdering af den opgivne længe og vægt har jeg vurderet, at de var nedfaldsfisk. Dels er blankfisk på 60 70 cm meget sjældne, men når en fisk på 75 cm kun vejer 2,5 kg, så står det klart, at der næppe kan være tale om en grønlænder/overspringer. Nedfaldsfisk kan godt være næsten helt blanke i marts/april (særligt hunnerne), men de er altid mere eller mindre slanke og har fastsiddende skæl. Dertil kommer ofte slidskader især på halepartiet. Husk at en blankfisk er fed, ubeskadiget og har særdeles løse skæl. Havørredfiskeriets udvikling siden 1986 Alle rapporterede havørreder (alle livstyper) igennem årene siden 1986 fremgår af figur 1. Det ses, at 2006 var ikke bare rekordår, men et år hvor fangsterne var mere end dobbelt så store sammenlignet med gennemsnittet i de forudgående ca. 20 år. Kun 1999 kommer op på siden af 2006. Figur 1. Det totale antal rapporterede havørreder i perioden 1986 2006. Summen af grønlændere, nedfaldsfisk og opgangsfisk. 5
var der en ekstremt stor aktivitet af blankfisk i åen. Da fjordens vand var nær 0 grader, har det lune vand tydeligvis lokket de massive flokke af grønlændere ind i åen, hvilket gav et fantastisk fiskeri i den korte periode. Nedfaldsfisk Årsagen kan vi kun gisne om. Det kan have betydning, at der nu er udsat smolts i mundingen i 4 år, men usædvanligt gunstige vejrforhold omkring grønlænderfiskeriet i april måned har givetvis også haft indflydelse (se senere). Havørredfiskeriets årstidsfordeling Det er interessant at se på, hvornår fangsterne er gjort i årets løb. I dette afsnit gives en oversigt over rapporterede havørreder i 2006 fordelt på fangstmåned og type i typerne: Grønlænder/overspringer, nedfaldsfisk og opgænger. Der sammenlignes med det gennemsnitlige antal i årene 1999 og 2001-2004. Der blev rapporteret om i alt 102 nedfaldsfisk i størrelsen 42 til 83 cm. Der var en del ordentlige bamser på 70 80 cm. Middellængden var 57,4 cm og dermed meget tæt på moderfiskene, se afsnit om opdræt. Nedfaldsfiskenes fordeling over året ses af figur 3 at være lige så usædvanlig som grønlændernes. Sammenlignet med de foregående 5 års månedlige gennemsnit, så blev stort set alle fanget i februar, mens der var meget få i rapporterne i marts og april. Det billede var helt vendt om i 2006. Grønlændere Der blev rapporteret om i alt 77 grønlændere eller overspringere i størrelsen 38 til 60 cm. Middellængden var 45,1 cm. I nogle tilfælde er det nok tvivlsomt om meget store blankfisk i virkeligheden ikke var nedfaldsfisk, men der er bekræftede eksempler på virkeligt flotte blankfisk på 3 4 kg. Grønlænderfiskeriets fordeling over året ses af figur 2 at være helt usædvanligt sammenlignet med de foregående 5 års månedlige gennemsnit. Figur 3. Rapporterede nedfaldsfisk 2006. Der sammenlignes med det gennemsnitlige antal i årene 1999-2004. Igen er det sandsynligvis den kolde periode frem til april, som har påvirket fiskenes aktivitet. Her har det så blot været vandringen nedstrøms og måske fødesøgningen, som først kom i gang for alvor med stigende temperatur i april. Opgængere De opgangsfisk, der fanges af lystfiskere i Tuse Å er ofte af moderat størrelse. I 2006 var de mellem 35 og 63 cm. Middellængden var 48,2 cm. Figur 2. Rapporterede grønlændere 2006. Der sammenlignes med det gennemsnitlige antal i årene 1999-2004. Fiskeriet topper normalt i februar og marts, men i 2006 var det lige omvendt. April var helt vild, hvilket givetvis skyldes en periode på bare en uges tid, hvor inderfjorden stadig var islagt. Pludseligt steg lufttemperaturen til omkring 10 o C og å-vandet må formodes at være fulgt med op. I den periode, hvor det lune å-vand bogstaveligt talt løb ind under isen, Det fremgår af figur 4, at der blev fanget hele 6 majspringere, hvilket understøtter konklusionerne i undersøgelsen af havørredopgangens årstidsfordeling. Faktisk blev der dermed rapporteret om flere i maj end i juni, mens fiskeriet for alvor tog fart i september og oktober. Sammenlignet med årene før kan det konkluderes, at der blev rapporteret væsentligt flere opgangsfisk i 2006 om end antallet er forholdsvis beskedent. 6
efter moderfisk og bestandsanalyser giver samme billede. Vi kan ikke pege på en klar årsag. Hovedløbet vedligeholdes pænt og produktionen i bi-åerne af unge ørreder er god. Figur 4. Rapporterede opgangshavørreder i 2006. Der sammenlignes med det gennemsnitlige antal i årene 1999-2004. Middelfangsterne for årene før fordeler sig usædvanligt jævnt i hele perioden. Når fangsterne i 2006 stiger jævnt måned for måned efter juni, kan det dels sige noget om en stigende fiskeriindsats i perioden. Det er også muligt, at der har været en stigende tæthed af havørreder hen over sommeren. Et forhold vi ikke har detaljeret kendskab til, men som er sandsynligt. At en del er blevet hjemtaget i de senere år (dog ingen i 2006), kan påvirke bestanden af de helt store, men gruppen lige under mindstemålet (35 cm hos os) burde være langt mere talrig. Skarvernes fiskeri i åen om vinteren kan være en vigtig faktor, men vi ved det ikke. Det vi til gengæld ved er, at medlemmerne opfordres til at genudsætte alle bækørreder. Bækørredernes årstidsfordeling Det lille totale antal i 2006 afspejles naturligvis i figur 6. Men der er dog rapporteret om usædvanligt få i vinter og forår, mens der på den anden side er rapporteret om usædvanligt mange i sommer og efterår. Bækørreder Bækørredfangsternes udvikling er meget bekymrende. Efter rigtigt gode år i sidste halvdel af 1990 erne er fangsterne nu helt nede at skrabe bunden jævnfør figur 5. Figur 6. Rapporterede bækørreder 2006. Der sammenlignes med det gennemsnitlige antal i årene 1999-2004. Her er kun medtaget bækørreder større end 25 cm. Figur 5. Det totale antal rapporterede bækørreder i perioden 1986 2006. Kun de målte er medtaget. Nedgangen er så markant, at den næppe alene kan tilskrives tilfældige årstidsvariationer eller forskellige antal medlemmer/rapporter. Desværre afspejler den sandsynligvis bestandens udvikling. Elektrofiskeriet Når de samlet set få bækørreder er fanget ind over sommeren, så kunne det være et tegn på et større fiskeri på det tidspunkt sammenlignet med tidligere. Måske var de bare mere fangbare på grund af den store vandføring i 2006. Andre arter Der blev desuden rapporteret om Gedder med 2 stk. (35 og 65 cm). Regnbuer 5 stk. (45 56 cm) enkelte ål og små aborrer. Større bækørreder er efterhånden blevet sjældne i Tuse Å og bør forsigtigt genudsættes. 7
Klækkeriet er nedlagt Peter W. Henriksen Udsætning og opdræt Så er en æra slut. Klækkeriet på Kalundborgvej 260 er nu endeligt nedlagt, og ejendommen har fået nye ejere. Nedlæggelsen skete heldigvis på en glædelig baggrund nemlig at der ikke længere er behov for en produktion af yngel og ungfisk til Tuse Å systemet. Ikke desto mindre var vi mange, der havde det lidt mærkeligt med det efter at have klækket og opfodret knapt 100.000 stk. æg/yngel hvert år siden 1987. Dertil kommer, at vi havde et mindre anlæg i en anden bygning i 2 år inden klækkeriet fandt sin endelige plads i hønsehuset. Det er således blevet til ca. 2 mio. stk. yngel i de mere end 20 år. Fra nu af skal vi blot opfiske moderfisk og afstryge 5 6 liter æg, som med det samme indlægges på Elsesminde og her opdrættes til 1 års smolts til mundingsudsætningen. Fra TØS skal lyde en varm tak til familien Nielsen, som i de mange år med stor velvilje og interesse for projektet, lejede os huset. Samtidig skal vi byde velkommen til de nye ejere, idet vi ser frem til et godt samarbejde om fiskeri og projekter på deres stykke af åen nedstrøms Gl. Tuse Bro. Et sidste kik ind i klækkehuset, som nu er tømt. Årets fiskeri efter moderfisk samt udsætninger Peter W. Henriksen Moderfisk Vi ser ofte frem til årets el-fiskeri efter moderfisk som en vigtig og spændende begivenhed. Der skal sendes 5-6 liter æg til opdræt på Elsesminde ved Odense, og samtidig får vi vigtig viden om gydebestanden af havog bækørred. Herunder om størrelsen af moderfiskene. Sensommeren og efteråret havde været meget våd i 2006. Faktisk blev det så nedbørsrigt, at det var helt umuligt at el-fiske i hovedløbet, der hvor vi plejer at plukke ventende havørreder i stort antal på bare omkring 1 km. Vi var derfor nødt til at flytte fiskeriet til tilløbene, og så ved vi af erfaring, at der skal arbejdes for fiskene. Har de først spredt sig på gydeområderne i 50 km tilløb er der længere imellem dem, og mange vil være udlegede ved fangsten. Vi valgte den nedre del af Regstrup Å, og det blev som frygtet svært at skaffe æg nok. Selv i dette beskedne tilløb var vandføringen så stor, at fiskeriet var vanskeligt. Vi fik dog fanget 61 havørreder af moderat middelstørrelse men dog med en god fisk på 92 cm, som den største jævnfør tabel 1. Tabel 1. El-fiskeresultater efter moderfisk i de sidste 16 år. 8
Opgangs- Antal Antal Længdeintervaller, cm Middelsæson havørred pr. km <40 40-50 51-60 61-70 71-80 81-90 >90 længde, cm 1991 77 6,9 20 17 21 12 6 1 2 52,6 1992 50 2,9 8 16 6 15 5 0 0 54,8 1993 70 4,4 23 8 21 10 6 2 0 52,2 1994 94 9,9 7 21 17 16 19 12 0 61,4 1995 40 7,6 8 8 11 4 8 1 0 56,0 1996 114 5,8 41 31 23 9 7 3 0 48,1 1997 71 5,9 6 17 15 7 17 8 1 61,3 1998 124 17 12 33 37 11 20 11 0 57,3 1999 106 17 9 38 34 11 8 6 0 54,5 2000 151 21 22 46 48 16 9 10 0 53,6 2001 65 8,4 4 15 14 16 8 8 0 61,9 2002 64 3 8 16 20 8 9 0 62,6 2003 64 26 5 3 21 23 9 3 0 59,4 2004 66 33 5 13 23 13 8 4 0 60,0 2005 66 66 3 26 19 7 7 4 0 55,8 2006 61 17 6 21 15 6 12 0 1 55,7 Vi måtte ud 2 gange og fiskede i alt 3,5 km. Det betød, at tætheden af havørreder var noget mindre end årene før, men det skyldtes næppe en nedgang i bestanden, men nok i højere grad, at fiskene var spredt for alle vande på grund af den ekstreme vandføring. Vi fangede ingen laks, hvilket ellers efterhånden er fast tradition hvert år. Ligeledes fangede vi stort set heller ingen store kønsmodne bækørreder. Bækørredbestanden synes helt nede at skrabe bunden i disse år. Et billede der bestyrkes af de få fangstrapporter om store bækørreder. Læs mere her. Sæsonen var ikke bare mærkelig på grund af den ekstremt store vandføring. Det så også ud til, at mange havørreder havde gydt meget tidligt. Der var mange gydegravninger midt i november og mange fisk var udlegede. Andre var omvendt meget lidt modne og nåede ikke at blive strygemodne i vores kar. Derfor Målebåndet strækkes til 92 cm. Årets største moderfisk. kneb det lidt med at få strøget hele æg-kvoten. Folkene fra Elsesminde hentede æggene, som nu ligger og hygger sig i produktionsanlægget i Odense. Her skal de unge ørreder bo, indtil foråret 2008. På det tidspunkt er de blevet til smolts, som udsættes i mundingen af Tuse Å. Andre projekter fortæller om lignende besværligheder. Det gælder både hos folkene på Vestsjælland, Miljø og Naturskolen i Ringsted, i Gudenåen og på Fyn. Alle steder så man det samme mønster som hos os. Der var meget tidlig gydning, og alle fik problemer med at opfylde deres rognkvoter. På Fyn blev man reddet af, at Elsesminde har en moderfiskebestand, som er første generations vildfisk. Uden den havde man ikke fået æg nok her. Udsætninger Udsætninger af yngel og ungfisk i åerne er ophørt, fordi bestanden nu kan formere sig selv. Der skal derfor kun indlægges æg til produktion af 1 års ørreder til mundingsudsætning. Der bliver hvert år lagt æg af æg af egne fisk ind hos det recirkulerede produktionsanlæg på Elsesminde på Fyn. Disse bliver opfodret til de 25.000 stk. 1 års smolts, der indgår i udsætningsplanen for Tuse Å. De betales af Fisketegnsmidlerne, og er en del af den samlede pulje på ca. 106.000 stk. til Isefjorden. Fiskene udsættes i mundingen af åen i marts/april, og opholder sig her nogle uger indtil flertallet udvandrer til Isefjorden. De bidrager til fiskeriet langs kysterne, og nogle forventes at vende tilbage og styrke gydebestanden i åen. 9
Radiomærkede ørreder i Kalvemose Å John Conallin Oversat af Peter W. Henriksen En australier er rejst meget langt væk hjemmefra for at studere biologi på Roskilde Universitet (RUC). Her er han nu i gang med forskeruddannelsen (Ph.D). Som lystfisker og fiskemand lå det til højrebenet, at han skulle arbejde med fisk. Hans projekt handler om at indsamle mere viden om ørredernes krav til det fysiske miljø med henblik på at opbygge en levestedsmodel, som måske kommer den fremtidige forvaltning af ørredvandløbene til gode. Han arbejder sammen med sine partnere bl.a. i vores lokale åer Kalvemose Å, Elverdams Å og Helligrenden med radiomærkning af unge ørreder. Mere herom i artiklen. Jeg afprøver en række forskellige metoder til at indsamle information om vandløbene. Netop udvikling af metoder er en vigtig del af mit projekt. Disse afprøves på forskellige årstider og både dag og nat. Jeg valgte Kalvemose Å, Elverdams Å og Helligrenden, fordi der er delstrækninger med meget fine forhold såvel i selve åerne som i omgivelserne. Her afprøver jeg så metoder til at studere ørredernes foretrukne opholdssteder uden at skræmme dem en meget vanskelig opgave. Jeg afprøver 4 forskellige metoder: Observationer fra bredden, Elektrofiskning, undervandskamera og radiomærkning. Om natten prøver jeg lys og radiomærkning. John i det fine gyde- og yngel område i Kalvemose Å ved Borup. En model for ørreders krav til det fysiske miljø i små vandløb Ph.D. projekt ved John Conallin RUC, DHI og GESS. Partnere: Eva Bøg (RUC), Jørgen Korsgaard Jensen (DHI), Stig Pedersen (DFU) og Peter W. Henriksen (Limno Consult) Når vi arbejder med forvaltning af vandløb er det vigtigt at huske, at livet her ikke kun er afhængigt af en god vandkvalitet, men også af varierede fysiske forhold med sten, trærødder, brinker mv. I danske vandløb er ørrederne vigtige økologiske indikatorer, som fortæller en masse om vandløbenes kvalitet, ligesom de har stor fiskerimæssig værdi. På grund af menneskelig påvirkning, så som regulering og landbrug, er mange af ørredernes fysiske levesteder imidlertid blevet ændrede eller ødelagte. Det har ført til en stor nedgang i antallet af selvreproducerende bestande i danske vandløb, og mange oprindelige bestande er udryddede. Ofte opretholdes bestandene nu af udsætninger. For vandløbsbiologer er det vigtigt at kunne identificere områder, hvor ørreder kan opretholde selvreproducerende bestande samt områder, hvor gyde- og opvækstområder kan forbedres. Sådanne forhold i vandløbet kan beskrives af modeller, hvor der indsamles oplysninger om ørredernes krav i optimale naturlige referencevandløb. Viden om disse forhold kan så anvendes af fagfolk til at bedømme kvaliteten af en given strækning som ørredvand. Den viden kan så bruges til enten at afskrive strækningen som muligt ørredvand eller, på den anden side, til at beskytte et godt ørredvand og evt. skitsere et restaureringsprojekt, hvis mulighederne vurderes at være gode. Hvis modellen skal kunne opbygges og give den bedste information, så er det nødvendigt at anvende gode lokale vandløb som reference. Der er en række kriterier for hvilken metode der er bedst: Fiskene må ikke skræmmes, der skal kunne indsamles en stor mængde af information i forhold til senere analyser, mængden af information i forhold til arbejdsindsatsen skal være god og tekniske problemer og omkostninger skal være små. Projektet forløber over et helt år, hvor der måles med de forskellige metoder med jævne mellemrum, dvs. indtil sommeren 2007. Det skyldes, at vi ved, at fiskene skifter levested i løbet af året, men at vi på den anden side ikke ved nok om dette. Her er et helt nyt forskningsemne, som også bliver berørt i projektet. I Kalvemose Å svømmer der ørreder rundt med sådanne små radiosendere indopereret i bughulen. Sendere fås helt ned til ca. 1 cm. De kan derfor bruges i fisk ned til 6 8 cm. Det er håbet at indsamlingen af al denne information vil give nogle bedre redskaber til at beskytte og forbedre gode ørredvandløb. Som både fiskeribiologer og lystfiskere ved, så er fysisk variation i vandløb selve livets salt. Des større variation med store sten, gydegrus, rødder, brinker mv. des mere sandsynligt er det, at vandløbet kan opretholde en sund selvreproducerende ørredbestand med flere aldersklasser af ørreder. Arbejdets endelige mål er at udvikle en model, som kan anvendes af myndigheder og græsrødder som et præcist redskab til at overbevise politikere og beslutningstagere om nødvendigheden af beskyttelse og restaurering. 10
Sidste spærring fjernet I flere jyske vandløbssystemer er spærringer den største hindring for etablering af selvreproducerende ørred- og laksebestande. Tænk blot på Tangeværket i Gudenåen og Karlsgårdeværket i Varde Å. I Tuse Å har fortiden også sat sine spor, og i Kobbel Å ved Vognserup Enge, lå indtil i år, et styrt med en faldhøjde på en halv meter. Igennem mange år har Arbejdsgruppen arbejdet for at få styrtet ved Vognserup Enge fjernet, da vi havde en formodning om, at styrtet udgjorde en spærring ved lave vandføringer. De bange anelser var affødt af, at ved lave vandføringer, ville der ikke være vand nok i poolen under styrtet til, at ørrederne kunne få et ordentligt afsæt, når de skulle springe den halve meter op over styrtet. Miljøarbejdet Styrtet blev fjernet med gravemaskine og sandfanget ovenfor, blev flyttet hundrede meter opstrøms. Niveauforskellen på den halve meter fra det fjernede styrt, blev fordelt over en hundred meter lang strækning, hvor Amtet etablerede et stryg. Der var nu hul igennem for passage både op- og nedstrøms for fisk, såvel som for insekter. Den sidste spærring i Tuse Å-systemet var dermed fjernet og fortidens synder forladt. Derfor har vi i årevis, gentagne gange rettet henvendelse til Vestsjællands Amts afdeling for Miljø og Natur for at få fjernet dette sidste styrt i Tuse Å-systemet. Indtil i år, uden held. Amtets prioritering, -og dermed økonomi, rakte ikke til Kobbel Å. Men i dette, det sidste år for Vestsjællands Amts virke, skete der pludselig noget. Amtet fandt det beskedne beløb og i vinteren 2006 gik arbejdet i gang. 11
Kalvemose Å projektet er gået i hårdknude Manglende kommunal prioritering Lars Juel Hansen Desværre er der atter gået et år for Kalvemose Å- projektet uden synlige resultater for fiskene i åen. Projektet har været snart to et halvt år under vejs. Projektet startede som et relativt stort projekt hvor 3 delstrækninger skulle have foretaget forbedringer i form af sten og gydegrus. Senere måtte vi minimere projektet til en enkelt strækning nedstrøms Strade bro. Projektet har dog langt fra ligget stille i 2006. 2 gange har projekt-forslaget været forbi Miljø-udvalget i Holbæk Kommune inden godkendelse. Dernæst har projektet været i 8 ugers høring hos berørte lodsejere og myndigheder. Under høringsfristen startede hårdknuden fordi en af de berørte lodsejere indgav en generel indsigelse imod at vandføringsevnen ikke må forringes. Herefter begyndte ROVESTA at blive nervøse og krævede at TØS skulle finansiere nogle vandspejlsopmålinger for derved at kunne modbevise at vandføringsevnen bliver forringet efter projektets gennemførelse. TØS mener ikke at det er VORES opgave som forening at betale for dokumentation i forbindelse med opmåling af vandføringsevnen. Dette mener vi er en myndighedsopgave. Det skal siges at TØS selv betaler for materialer og kørsel i forbindelse med dette projekt. Alt i alt har TØS gentagne gange oplevet at der fra ROVESTA s side ikke var fokus på projektet og TØS har nærmest måtte presse beslutningerne igennem ROVESTA s sagbehandler. Heldigvis er der også godt nyt idet at DFU har bevilliget midler til projektet via fisketegnspuljen til småprojekter. Vi håber ikke at denne form for samarbejde bliver fremtiden med den nye storkommune Ny Holbæk Kommune for så kommer projekterne til at tage MEGET lang tid. Sten i åen Det var et betagende syn at stå på den nye højbro ved kirken og skue ud over Tuse Å-dalen i al sin pragt Næsten, for desværre lod det til, at den nye omfartsvej, bred og almægtig omkring Tuse, smittede af på entreprenørarbejdet under broen. Tuse Å var også blevet bred og almægtig på en 200 meter lang omfartsstrækning. Adstadigt, gennem meterlange trådalger og uden den mindste variation, løb åen dovent igennem det nye sving, der var etableret efter brobyggeriet. Den nye slyngning, som var etableret i forbindelse med brobyggeriet, var en grim torn i øjet. Igennem mange år havde strækningen nedstrøms for Tuse-broerne udviklet sig meget positivt. Men den 200 meter lange kanal, entreprenørerne havde gravet, for at Tuse Å skulle passe til broen, var ikke i orden. I regulativet for den pågældende strækning var strømrendebredden fastlagt til højst 3,4 meter, men den nye strækning var sine steder 6-7 meter bred. Resultatet af dette faktum var, at strækningen var uden variation, bunden var blød, og i sommerhalvåret var strækningen fyldt med trådalger. Dette blev drøftet på vandsynet i efteråret 2005, hvor både lodsejer, Flemming Nielsen, Bente Meehan fra Vestsjællands Amt og TØS vandsynsmand blev enige om, at der måtte gøres noget. Vi påtog os opgaven. Projektet bestod af to faser, som dels indeholdt en tilplantning med rød-el langs brinken og dels udlægning af store sten. Træerne skulle beskygge strækningen, og stenene skulle indsnævre vandløbet til den fastsatte strømrende. Billede nr. 14 Allerede i april måned gik vi i gang, idet vi indkøbte 200 rød-el til at plante langs brinken. Træerne skulle plantes i klynger på hver side af åen, og en aften i det smukke forår, fik vi løst første del af projektet. Allerede få uger efter tilplantningen, kvitterede de små træer ved at skyde på livet løs. Derefter fulgte en varm sommer, inden vi i september måned kunne afslutte det ambitiøse projekt. Vejdirektoratet viste stor samarbejdsvilje, og leverede hovedparten af de store sten, som de havde gravet frem under etableringen af motorvejen syd for Holbæk. 12
Nogle af disse sten viste sig at være større end vores vildeste fantasier. Stenene var op imod to meter i diameter og med en vægt af 6 ton, var det ikke lige sten, vi kunne kaste rundt med. Derfor blev omkring 60 kubikmeter store sten lagt i åen med gummiged, mens de resterende mindre sten, blev lagt ned af en håndfuld medlemmer. På grund af de store vandmasser i oktober måned, kunne vi ikke få lagt de sidste sten i åen, og da Vejdirektoratet samtidig fandt yderligere sten i forbindelse med omfartsvejen omkring Tuse, så vi os nødsaget til, i samarbejde med Vejdirektoratet, at etablere en depotplads af store sten. Lige nu ligger der derfor knapt 60 kubikmeter store sten, som kun venter på at gøre gavn i åen. Den restaurerede strækning er allerede nu godt på vej til at blive et paradis for bækørreder og de gydevandrende ørreder, idet de store vandmasser i dette efterår, allerede har gravet dybe huller omkring stenene. Det bliver fantastisk at følge udviklingen i de kommende år. De største sten blev lagt i midten af åen for at give den største effekt, mens de mindre sten blev lagt i ydersiden af svinget for at sikre brinken og indsnævre strømrendebredden. Tillægsregulativ til Tuse Å nedstrøms Tuse-broerne Igennem 10 år har Vestsjællands Amts afdeling for Natur og Miljø gennemført en forsøgsordning, hvor man på udvalgte strækninger i flere vandløb har ændret vedligeholdelsespraxis i forhold til regulativet. Det gælder blandt andet i Tuse Å, hvor Vestsjællands Amt har undladt at vedligeholde strækningen nedstrøms Tuse-broerne. Erfaringerne fra denne forsøgsordning er blevet vurderet løbende blandt andet på det årlige vandsyn. I forbindelse med kommunesammenlægningen anbefalede Amtet derfor, at friholdelsen blev permanent. I 1995 var det en dristig beslutning, at strækningen nedstrøms for Tuse-broerne ikke længere skulle vedligeholdes. Det var ren fantasi at forestille sig, at vandaflednings-evnen over tid, ikke ville blive forringet, efterhånden som den fysiske variation på strækningen ændrede sig. Ikke desto mindre gennemførte Amtet forsøgsordningen og resultaterne har været overbevisende. Vandaflednings-evnen er ikke blevet forringet. Dette målbare faktum er vigtigt at holde sig for øje, idet de miljømæssige gevinster på strækningen er opsigtsvækkende. Strækningen rummer i dag en fysisk variation, ingen troede mulig. Uden indgriben fra vores side, har naturen etableret et væld af muligheder for både dyr og planter. En bevaringsværdig perle. Men i forbindelse med kommunesammenlægningen og afviklingen af Vestsjællands Amts afd. for Miljø og Natur, opstod et organisatorisk problem, idet denne forsøgsordning ikke var nedfældet i regulativet. Derfor kunne vi risikere, at Ny Holbæk Kommune, der skal overtage vedligeholdelsen, tog udgangspunkt i regulativet og dermed ville ødelægge ti års naturlig reetablering af den fysiske variation på strækningen. Vi kontaktede derfor Vestsjællands Amt for at imødekomme dette scenarie. I Amtet var man heldigvis opmærksom på problemet og i den forbindelse, blev der udarbejdet et tillægsregulativ, der ikke alene kom til at omfatte strækningen nedstrøms Tuse-broerne, men et tillægsregulativ, der på mange andre områder, var yderst epokegørende for den fremtidige vandløbsvedligeholdelse i hele Tuse Å. Tillægsregulativet blev sendt i offentlig høring i september. Vi kommenterede vores synsvinkler, og landbrugsorganisationerne kommenterede deres betænkelighed. Vestsjællands Amt valgte at lade erfaringen (og dermed vores opfattelse) veje tungest. Dermed blev tillægsregulativet på meget væsentlige punkter, det mest miljøvenlige dokument, der endnu er set fra Vestsjællands Amt. Fremtidens vandløbsvedligeholdelse i Tuse Å giver løfter om særdeles miljøvenlig grødeskæring, idet der blev slået fast, at der ikke skulle vedligeholdes regelmæssigt på strækningen nedstrøms Tuse-broerne. Endvidere blev 13
det også slået fast, at i resten af hovedløbet foretages grødeskæringen hovedsageligt med håndredskab og i mindst én af følgende perioder: 20/5 30/6, 1/7 20/8 og 21/8 15/10. Dermed blev der givet mulighed for, at grødeskæringen kun behøver at foretages én gang årligt, mod tre gange i det oprindelige regulativ! Grødeskæring skal udføres således, at vandløbsbunden forstyrres mindst muligt. Skæringen af grøden udføres i vandløbets naturlige slyngende strømrende. Hvor der ikke er en naturlig strømrende, formes denne i et snoet forløb ved at vegetationen langs siderne efterlades som bræmmer af varierende bredder. Grøden kan skæres i netværk, punkter eller på andre varierende måder. På strækninger med gydebanker foretages begrænset grødeskæring. Således blev tillægsregulativet en milepæl på flere punkter i vores samarbejde med Vestsjællands Amt. I et mangeårigt samarbejde med Vestsjællands Amt, blev tillægsregulativet prikken over i et. En værdig afsked med en sparringspartner gennem et kvart århundrede. Vi glæder os til det fremtidige samarbejde med Ny Holbæk Kommune og med tillægsregulativet i hånden, er der givet, store forhåbninger for miljøet og ørredbestanden i fremtiden. En sand historie Søndag den 13. august fejede et par tordenbyger ind over Holbæk og gav en del overfladevand. Det regnede så meget, at vejdirektoratets løsning, for afledning af overfladevand fra det nye motorvejsbyggeri og omfartsvejen omkring Tuse vest for Holbæk ved Tuse Å, slet ikke slog til. Derfor endte snesevis af kubikmeter sand i Tuse Å ved Tuse Kirke, fordi overfladevandet gennemborede en grøft og løb direkte ned i åen. Vi anslår, at 50-100 kubikmeter sand og slam er løbet ned i åen ved denne, den første af tre forureninger. Mandag den 14. august: Vi reagerede allerede tidligt mandag morgen og fik dermed stoppet den igangværende forurening, idet vi havde et møde med Vejdirektoratet og deres entreprenør, hvor vi henviste til Miljøbeskyttelsesloven 27, samt de miljømæssige vilkår, Vestsjællands Amt havde afstukket i tilladelsen til byggeriet. En løftet pegefinger med klar besked om, straks at gå i gang med at fjerne bunken af sand i åen. Vestsjællands Amt blev naturligvis orienteret om forureningen, idet Eilif Byrnak fik tilsendt en mail via mobiltelefon med et billede af de grusomme kendsgerninger. Vi aftalte med Vestsjællands Amt, at vi holdt dem orienteret om det videre forløb, men indskærpede overfor Amtet, at de egentlig havde tilsynspligten overfor byggeriets miljømæssige vilkår, idet der i tilladelsen til Vejdirektoratet, lå en klar indskærpelse fra de to foregående forureninger i Kalvemose Å (Årsskrift 2005). Vi havde et møde med Vejdirektoratet senere mandag formiddag, og krævede, at der blev foranstaltet sikring mod gentagelser og at så meget sand som muligt, blev fjernet fra åen. Hændelsesforløbet derefter, skitseres i nedenstående dagbog fra Tuse Å, idet der ikke blev foranstaltet nogen form for sikring imod udskylning. En del af sandet i selve åen blev dog fjernet allerede mandag eftermiddag, -så langt, så godt. Tirsdag den 15. august: Stadig ingen sikring af grøften. Endnu en mail med vedhæftede billeder sendes til Eilif Byrnak vedr. weekendens forurening/udledning. Onsdag den 16. august: Stadig ingen sikring af grøft. Torsdag den 17. august: TØS kontakter endnu engang Vejdirektoratet for at få sikret mod gentagelser, da dette ikke er sket endnu. Samtidig orienteres Vestsjællands Amt, Per Brandt via telefon og mail om sagen, da Eilif Byrnak ikke er til stede. Et medlem af Tuse Å s Ørredsammenslutning finder en død havørred ved Tuse-broerne. 14
Fredag den 18. august: Vejdirektoratet udfører en nødtørftig sikring af grøften, samt indløb til forsinkelsesbassin. TØS besigtiger foranstaltningen, fredag aften, der menes at være utilstrækkelig med det opland vandet afledes fra. TØS modtager mail fra Eilif Byrnak, der orienterer os om, at oplysninger fra TØS er videregivet til afdelingen for Sø og Hav. Lørdag den 19. august: forventede nedbør falder gudskelov andre steder. Søndag den 20. august: nedbør falder natten til søndag. TØS besigtiger området før daggry, søndag morgen, hvor det viser sig, at sikringen, som forventet ikke var tilstrækkelig. Tuse å ligner the med mælk med en sigtedybde på 1-3 cm. Sand og slam ligger som pudder på vegetation og bund. Der er skum i grøde. Den anslåede mængde sand og slam estimeres til mellem 20-50 kubikmeter. Længere opstrøms, i tilløbet Kalvemoseå, er problemet tilsvarende. Overfladevand strømmer til dette vandløb fra Springstrupledningen, som har forbindelse til et par forsinkelsesbassiner ved den nye motorvejsstrækning syd for Holbæk. TØS ringer til alarmcentralen for at få stoppet yderligere forurening af Tuse Å. Falck i Holbæk besigtiger stedet sammen med TØS og orienterer Vejdirektoratet. TØS bliver ringet op af Vejdirektoratet, der lover øjeblikkeligt at sikre mod yderligere forurening. Sikring foretages alligevel ikke søndag, viser det sig ved besigtigelse søndag aften. Mandag den 21. august: Sikring af grøft og forsinkelsesbassin er endnu ikke foretaget og der er end ikke foretaget opgravning af den dyne af sand, som ligger i vandløbet ved den seneste tilførsel! Da blev vi sure..-rigtig sure! Vi kræver i et brev til Vestsjællands Amt, at de tager deres ansvar seriøst og får stoppet yderligere udskylninger. Tirsdag den 22. august: Holbæk Amts Venstreblad orienteres og endnu en forsidehistorie fra TØS ser dagens lys, dagen efter. Onsdag den 23. august: Amtet besigtiger for første gang stedet og konstaterer, at der er foretaget nogle afværgeforanstaltninger, men slår desuden fast, at Ved en ny regnhændelse er det derfor sandsynligt, at overfladevandet igen vil løbe ned i Tuse Å med gentagen forurening med sand og slam til følge (Brev fra Vestsjællands Amt af 24. august til Vejdirektoratet). Vejdirektoratet oplyste, at etableringen af disse afværgeforanstaltninger ville blive iværksat den 23. august 2006. Torsdag den 24. august: Amtet reagerede ved at sende en indskærpelse mere til Vejdirektoratet, med krav om, at få tingene bragt i orden. Vejdirektoratet afkræves en redegørelse. Efter modtagelsen af redegørelsen for den nuværende sags forløb, vil amtet tage stilling til om der evt. skal foretages en politianmeldelse af sagen, skriver Amtet endvidere i brevet til Vejdirektoratet. Torsdag den 31. august: For tredje gang skyller der sand og slam ud i Tuse Å, som følge af Vejdirektoratets måde at håndtere overfladevandet på. Denne gang var det forsinkelsesbassinet, der ikke kunne holde vandet inden-bords. Anlægget var nok underdimensioneret fra begyndelsen, konstaterer Jørgen Hübertz i Holbæk Amts Venstreblad. Jørgen Hüberts, der var afdelingsleder i Natur og Miljø i Vestsjællands Amt, udtalte i øvrigt ved den lejlighed, for åbent tæppe i Holbæk Amts Venstreblad den 31. august 2006, at Vi har endnu ikke taget stilling til, hvad der skal ske. For der er jo sket en forurening af Tuse Å, og hvis det var en privat lodsejer, ville vi jo nok melde ham til politiet, så han kunne få en bøde. Skal Vejdirektoratet betale en bøde, er det sådan set bare at flytte penge fra en offentlig kasse til en anden!!!!!!!!!!! Vi var målløse i Arbejdsgruppen. Men samtidig fik vi måske den mest præcise forklaring på, hvorfor Miljøbeskyttelsesloven 27 ikke gælder for Tuse Å-systemet. Amtet skrev i et brev i oktober til os, at man havde valgt ikke at politianmelde Vejdirektoratet. Selvfølgelig. 15
Jord og slam i Kalvemose Å igen Tre gange indenfor et år, er Kalvemose Å blevet tilført sand, slam og lerpartikler som følge af manglende afværgeforanstaltninger ved gravearbejde. Senest blev der i januar 2006 tilført boreslam, da CMC maskinstation nedlagde telekabler ved Strade Bro. Også denne overtrædelse af Miljøbeskyttelsesloven blev meldt til politimesteren i Holbæk, som for tredje gang besluttede, at der ikke skulle rejses tiltale mod de kriminelle under henvisning til, at de havde sagt undskyld!!!!!! I januar måned 2006, blev Kalvemose Å endnu engang forurenet. Denne gang var det entreprenørfirmaet, CMC maskinværksted, der lagde telekabler ned tæt ved åen. Forureningen bestod af boreslam, med et stort indhold af sand og slam, som blev tilført åen, som følge af, at der ikke er truffet de nødvendige foranstaltninger for at undgå risiko for forurening af vandløbet., som det hedder i et notat til Vestsjællands Amt fra Holbæk Kommune/Rovesta. Kommunen vurderer yderligere i notatet, at der er sket en væsentlig forurening af Kalvemose Å i forbindelse med borearbejdet. Boreslammet har lagt sig i op til 10 cm tykke faner på en 3-600 meter lang strækning af åen. På strækningen er der adskillige gydegravninger. Æggene i disse er sandsynligvis kvalt. CMC maskinværksted blev øjeblikkeligt politianmeldt af Tuse Å s Ørredsammenslutning efter miljøbeskyttelsesloven 27, hvori der står, at det er forbudt at tilføre vandløb nogen form for sediment. Men trods det, at overtrædelsen af Miljøbeskyttelsesloven 27 blev dokumenteret af Rovesta Miljø I/S (Holbæk Kommune), valgte politimesteren i et svar til TØS, ikke at indlede efterforskning i sagen, da CMC havde sagt undskyld i Holbæk Amts Venstreblad og derefter foranstaltet, at det ikke ville gentage sig. Dermed besluttede politimesteren, endnu engang at lukke øjnene for overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven. Vi undrede os. Det var tredje gang, Kalvemose Å var blevet forurenet inden for et år, og i ingen af de tre tilfælde, har Holbæk Politi ulejliget sig til at udstede en bøde. Vi har, ved en tidligere forurening, anket politimesterens afgørelse til Statsadvokaten, som heller ikke tog Miljøbeskyttelsesloven alvorligt. Derfor valgte vi, ved den seneste vanrøgt af Kalvemose Å, ikke at anke politimesterens afgørelse, når det papir Miljøbeskyttelsesloven er skrevet på, ikke kan bruges til andet, end at tørre en vis legemsdel med. Vi må gå andre veje. Derfor har vi i skrivende stund rettet henvendelse til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, ved Jørgen Bjelskov, for at gøre opmærksom på den respektløshed Miljøbeskyttelsesloven håndteres på af en offentlig myndighed, her politi og statsadvokat. Vi tvivler stærkt på, den danske retspraksis i længden kan bevare sin respekt, hvis overtrædelse af loven kan klares med undskyldninger og formodninger om, at der nok ikke er sket noget, som det hed i politimesterens afgørelse (hvad ved politimesteren om sediment i havørredernes gydegravninger..????).