Mere energi i mindre mad Hæmatologisk Afdeling
Mere energi i mindre mad Mad er en vigtig del af behandlingen. Den mad der anbefales til syge er ofte anderledes end maden til raske. Ved sygdom og behandling med kemoterapi og stråleterapi er kroppens behov for næringsstoffer øget. Undersøgelser har vist at mange i behandling for kræftsygdom mener, at det vigtigste er at spise mange grønsager og megen frugt. Men det vigtigste er at du får mad nok, så du undgår de problemer, der opstår som følge af underernæring. Frugt og grønt bør selvfølgelig være en del af det du spiser, men det er først og fremmest vigtigt, at du dækker dit behov for energi og protein. Sygdommen og behandlingen kan give problemer, som bevirker, at du spiser mindre end normalt og at kroppens evne til at optage næringsstoffer i perioder er nedsat. Det kan for eksempel være: Nedsat appetit, madlede, kvalme og smagsændringer Gener i munden i form af ømme sår, blæner svie og synkebesvær Smerter Feber Diarré, mavekramper og øget luftdannelse Træg mave Bekymring for fremtiden Kørt træt i sygehusverdenen og afhængigheden Ovenstående kan give: Vægttab Øget træthed Ændret udseende Fortæl altid lægen eller plejepersonalet om dine problemer. 2
Den vigtige mad Fedt og kulhydrater: er kroppens brændstof giver kroppen energi. Protein: er også et energigivende stof, men fungerer først og fremmest som byggemateriale for kroppen. Når kroppen får tilstrækkelig energi i form af fedt og kulhydrat, bliver proteinerne i maden udnyttet til at genopbygge og vedligeholde kroppen. Sig ikke nej Sig ikke per automatik nej tak til det måltid eller mellemmåltid, du får tilbudt. Det kan resultere i en ond cirkel og et for stort vægttab. Samarbejd med personalet om at finde frem til en god løsning, så du får den ernæring, du har brug for hver dag. 3
Ideel kostsammensætning for raske Hvis du holder vægten Din krop får tilført den mængde energi den har brug for. Du skal fortsætte med at spise som du plejer. Vej dig en gang om ugen under behandlingsforløbet. Et lille vægttab er lettere at indhente end et stort. En sygdomsperiode er ikke tiden til en slankekur. Din energi skal bruges på at komme godt igennem et behand lingsforløb. Mad med energi Spis mere: kød, fisk, æg, vælg de fede oste og fede mælkprodukter (piskefløde, cremefraiche 38%, ymer, sødmælk) Spis 3 hovedmåltider og 3-6 mellemmåltider fordelt fra tidlig morgen til sen aften Drik mælkeprodukter og søde drikke frem for vand Kager og desserter er energirige Brug smør på brødet Suppler med energi- og proteindrikke, der kan købes på apoteket eller få udleveret opskrifter på hjemmelavet proteindrik af personalet 4
Ideel kostsammensætning ved vægttab som følge af sygdom Hvis du taber i vægt Du har i en periode brug for at lægge kosten om, så den mad, du spiser, indeholder mere energi og flere proteiner (se illustration). Hvis du taber dig mere end 2-3 kg vil personalet hjælpe med at lave en kostplan, der passer til dit næringsbehov og dine ønsker. Et lille glas vin eller øl før spisetid kan stimulere appetitten Suppler med en almindelig vitaminpille dagligt Spis mindre: Brød, ris, pasta, kartofler og grøntsager Meget proteinrige madvarer: Kød, fisk, fjerkræ Mælk, ymer, ost og andre mælkeprodukter Æg 5
Eksempler på næringsrige drikke Koldskål, drikkeyoghurt, mælk, kakaomælk, kærnemælk Protein- og energirigedrikke Hvidtøl, maltøl, almindelig øl, frugtjuice Forslag til mellemmåltider Kakaodrik lavet af sødmælk og vanilleis Varm kakao med flødeskum Hjemmelavede eller færdigfremstillede protein- og energirige drikke Flødeis f.eks. Magnum eller ymer, yoghurt og koldskål Desserter også gerne de færdigkøbte desserter (ris a lá mande, Danone yoghurt, mælkesnitte) Frugtgrød med piskefløde Kage Franskbrød med smør og ost eller pålæg Lille croissant med kyllingesalat Et stort stykke brie 60% på en lille kiks Et blødkogt æg, en lille omelet eller spejlæg Røget laks på et lille stykke brød med dressing Tynde gulerods- eller agurkestave med dip af cremefraiche 38% En lille skål chips eller pomfritter med dip 6
Pårørende og dine gæster At spise sammen med andre kan gøre det lettere og hyggeligere at spise. Dine pårørende og gæster er derfor meget velkomne til at spise sammen med dig. Måske oplever du, at mad hjemmefra er det eneste, der duer. Familie og venner må gerne tage færdig tilberedt mad med. Pga. hygiejniske hensyn kan vi ikke tilbyde, at maden opvarmes i afdelingen. Maden skal medbringes i bokse med tætsluttende låg eller lukkede plastikposer. Afdelingen har et køleskab med lille fryser til opbevaring. Bevæg dig At vedligeholde og genopbygge dine muskler kræver både mad og motion. Gå en tur i den friske luft hver dag. Fortsæt med de hjemlige gøremål i det omfang du har energi og overskud til det. 7
Mere energi i mindre mad HER KAN DU LÆSE MERE Rigtig mad og ernæring til hæmatologiske patienter (Patientinformation, udarbejdet af Hæmatologisk Afdeling). Den er du altid velkommen til at få ud leveret. Hvad skal jeg spise, hvis jeg lider af kræft (Lene Allingstrup), udgivet af Helse, kan købes på Apoteket. Kost, kræft og energi (Lene Allingstrup), Gads forlag 1996. Kan downloades gratis www.allingstrup.dk fra juli 2003 eller kan lånes i afdelingen. Fra mit køkken i Mårum (Lotte Munnecke), Hernovs forlag. Op i vægt (Allan Engkvist, Charlotte H. Andersen, C.C. Holle), udgivet af Fisker og Skov. Kostråd til Kræftpatienter (Kræftens bekæmpelse 1999), gratis. Layout: Birgitte Andersen, fotos: Michael Harder (madbilleder), Lise Preuss (forside), illustration: Ken Kragsfeldt, AV-gruppen, Århus Kommunehospital, 2003 Pjecen er udarbejdet i samarbejde med afdelingens ernæringsgruppe og resourcepersoner med special viden indenfor hæmatologien. Efterfølgende har 6 patienter og deres pårørende bidraget med væsentlige og konstruktive ideer. En stor tak til alle jer, der brugte jeres tid og kræfter på denne opgave. Venlig hilsen Astrid Lindman, Projektsygeplejerske Udgivet med støtte fra Sygekassernes Helsefond