DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune

Transkript

1 DAGPLEJEN Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune

2 Indledning Dagplejen har i overensstemmelse med kommunens mad og måltidspolitik samt oplysninger fra Fødevarestyrelsen udfærdiget denne pjece. Heri er beskrevet rammerne for dagplejen og den viser klart, hvor stor betydning maden har for barnets hverdag. Børnenes trivsel og vækst bliver styrket væsentligt ved hjælp af den sunde mad og ikke mindst af stemningen ved bordet. Ved at sætte fokus på disse ting, får børnene mulighed for at udvikle mange færdigheder, bruge deres sanser og opleve at være en del af fællesskabet. I Fredensborg kommune er det politisk vedtaget, at børnene skal tilbydes sund og varieret mad samt at råvarerne skal være så rene som muligt. Der henstilles til, at varerne er økologiske. Med denne pjece får dagplejerne et godt stykke værktøj i hånden, der kan bruges som en inspirerende ramme for maden og måltiderne. Forældre, der vælger dagplejen, får mulighed for at se, hvilke holdninger til maden og måltiderne vi arbejder ud fra i dagplejen. Dagplejeren kan i dialog med forældrene og i den udstrækning, det er praktisk muligt, tage højde for særlige behov som for eksempel helbredsmæssige, religiøse eller kulturelle forhold hos barnet. Diætmad skal altid være ordineret af læge. Hvis der stilles krav om særlige madvarer, eller mad tilberedt af specielle råvarer, samt modermælkserstatning, medbringer forældrene selv dette.

3 Mad, måltider og sundhed Antal måltider I dagplejen tilbydes der flere varierede måltider hver dag. Da børns appetit er meget svingende tilgodeser tilbuddet om de mange måltider derfor børnenes appetit. Børnene bestemmer selv ved hvert måltid, hvor meget de kan spise, da kun børnene selv ved, hvornår de er mætte. Udover at måltiderne er med til at mætte børnene, bidrager den varierede kost også til børnenes behov for energi, vitaminer og mineraler. Dette behov dækkes lettere, når maden er fordelt over flere måltider, derfor er alle måltider lige betydningsfulde. Varieret mad kan inddeles i 4 fødevaregrupper: 1. Brød, gryn, ris, pasta og kartofler 2. Frugt og grønt 3. Kød, fisk, æg, ost og mælk 4. Fedtstof For at dække børnenes behov for energi, vitaminer og mineraler bedst muligt bør børnene i løbet af en dag spise mest fra gruppen 1 (korn og kartofler) og gruppe 2(frugt og grønt). Gruppe 3(kød, fisk æg og ost) bør indgå i mindre mængder og gruppe 4(smør, plantemargarine og olier) er den, børnene skal have mindst fra. Dagplejerne sammensætter hvert måltid med madvarer fra både gruppe 1 og gruppe 2 og ved at supplere med madvarer fra gruppe 3 bliver børnenes behov for mæthed samt en varieret kost tilgodeset. Hvis frokosten en dag f.eks. består af grød med frugt sørger dagplejeren for, at mellemmåltidet(erne) til gengæld indeholder kød, fisk eller æg, for at sikre at maden er varieret. Varieret mad betyder også at dagplejeren serverer forskellige kornsorter, forskellige slags frugt og grønt, forskellige slags kød og fisketyper samt forskellige fedtstoffer og endvidere veksler mellem smør, plantemargarine og olier.

4 Mad og barnets udvikling I dagplejen tilgodeses maden og måltiderne således, at de udover at dække barnets behov for energi, vitaminer og mineraler også tilpasses barnets alder og spiseevner. Nedenfor er beskrevet nogle eksempler på mad, der serveres i dagplejen: Morgenmad: Mælk eller vand Grød eller brød/boller Frugt og/ eller grønt Mellemmåltid (for- og eftermiddag plus evt. sen eftermiddag): Mælk eller vand Grød eller rugbrød/brød/boller Frugt og eller grønt Evt. pålæg Frokost: Mælk eller vand Varmt måltid bestående af f.eks. kød, fisk, æg med kartofler, ris eller pasta Rugbrød med pålæg Frugt/grønt Samvær ved måltidet Børn skal opleve det at spise som noget rart og hyggeligt. Der skal være en positiv opmærksomhed, omsorg og tid ved måltidet. Vi tilrettelægger måltidet, så børnene så vidt muligt selv kan mestre opgaverne. At spise med fingrene er naturligt for små børn og udviklende for deres finmotorik. Vi anerkender børnenes forsøg på at mestre det at spise selv og undgår irettesættelser. Vi roser børnene, når tingene lykkes og accepterer, at børn leger med maden. Vi viser dem roligt tilrette, når legen går over stregen. Oplevelsen ved selv at bestemme, hvad man vil spise

5 og det at få mulighed for at arrangere sin mad selv, at blive set og anerkendt for det, skaber situationer med glade og tilfredse børn. Det er grundlaget for et hyggeligt måltid, at den voksne er til stede og spiser sammen med børnene, da det har stor betydning for børns oplevelse af måltidets kvalitet, når børn spiser sammen med andre børn og voksne tilskynder børnene til at prøve at spise noget nyt. I det omfang, det er muligt, inddrager vi børnene i måltidet. De hjælper f.eks. til med at smøre brød, vælge og lægge pålæg på, skænke drikkevarer op, hente servietter, dække bord osv. Da der ofte er flere børn i dagplejen, lægger vi vægt på, at lære børnene god bordskik og at tage hensyn til hinanden under måltidet. Bordskik er et gammelt udtryk for de spilleregler, der gælder omkring bordet. Pointen er, at det er den voksne, der sætter dagsordenen. Ikke i form af instruktioner eller regler, men som et godt eksempel. Målet er, at undgå irettesættelser og i stedet præge måltidet med en positiv vejledning. På denne måde kan børnene efter alder stimulere deres sanser, deres naturlige lyst til at spise og deres sociale adfærd.

6 Generelle forholdsregler Børn under 6 mdr. må ikke få gluten, som findes i kornprodukterne hvede, rug, byg og havre. Derimod må de gerne få grød lavet på ris, hirse, boghvede og majs. Fra 6 mdr. alderen kan børn gradvis tilbydes mad med gluten i. Børn under 3 år må ikke få peanuts. Mandler og nødder skal blendes og vindruer skal halveres, da børn let få dem i den gale hals med risiko for kvælning. Honning kan indeholde giftige bakteriesporer og frarådes til børn under 1 år. Undgå så vidt muligt at salte barnets mad. Grøntsager må dog godt koges i normalt saltet vand. Æg skal være hårdkogt. Omelet eller æggekage skal steges på begge sider. Rosiner kan indeholde svampegiften ochratoksin A, så børn under 3 år bør i højst spise 50 gram rosiner om ugen. Dette gælder også økologiske rosiner. Grøntsager som pastinak, selleri, persillerod, fennikel, spinat og rødbeder har et højt indhold af nitrat, og må ikke tilbydes børn under 6 mdr. Dog er der mindre nitrat i de økologiske grøntsager. Til børn mellem 6-12 måneder, må disse grøntsager godt serveres hvis de kun udgør 1/10 af retten/mosen. Der bør gå 14 dage imellem, hvis de indgår i et måltid i større mængder Mellem 6 og 9 måneder må barnet begynde at få små mængder sødmælk og sødmælksprodukter. Den samlede mælkemængde ved 9 mdr. bør max være ¾ liter i døgnet. Først fra 9 måneder kan sødmælksprodukterne gradvis gives i større mængder. Ved 1 års alderen udskiftes moder-mælkserstatning og sødmælk med letmælk. Udgør de syrnede mælke-produkter større mængder bør de også være ca. ½ liter i døgnet. Først fra 3 år gives de magre mælkeprodukter, dvs. skummet, mini, og kærnemælk. Fra barnet starter på skemad og til det er 1 år tilsættes den hjemmelavede grød og grønsagsmos 1 teskefuld fedtstof pr. portion. Der varieres mellem smør, plantemargarine og olier.

7 Grønt drys som f.eks. persille, purløg og basilikum må ikke gives i eller ovenpå varm mad. Har krydderurterne kogt sammen med den varme ret, som i f.eks. persillesovs må barnet gerne spise krydderurter sammen med varm mad. Friske krydderurter (grønt drys) må gerne gives ovenpå kold mad. Rester af kold mad med grønt drys skal kasseres. Først fra 3 år må barnet få grønt drys i og på varm mad. Rester af varm mad med grønt drys skal altid kasseres. Dagplejen ønsker at bidrage til at børn får mindre sukker igennem deres mad og drikke. Derfor får børnene ikke slik, sodavand, saft og kiks i dagplejen. Vi opfordrer forældre til at bakke op om denne beslutning i forbindelse med fødselsdage. I julemåneden holder vi fast i traditionen med at bage småkager og spise æbleskiver. Udover sunde madvaner lægger vi i dagplejen også vægt på god hygiejne, f.eks. at alle vasker hænder før og efter hvert måltid. Undersøgelser har vist, at håndvask før og efter måltider reducerer risikoen for overførsel af smitsomme sygdomme med op til 30 %. Hygiejnen i legestuerne og hos den enkelte dagplejer kontrolleres en gang årligt i henhold til kommunens regler. Mad- og måltidspolitikken for dagplejen er redigeret sommer 2012 og er godkendt af dagplejens forældrebestyrelse samt dagplejens MED-udvalg vinter Se endvidere kommunens overordnede kostpolitik samt hygiejnepolitikken. Fredensborg Kommunes Dagpleje v. Suzanne Hey

8