Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009
Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber Kap. 5: Institutionelle sektorer Kap. 6: Usikkerhed og revisioner Kap. 7: Input-output tabeller Kap. 8: Anvendelse
Indledning -Laver kvartalsvis NR og årlig NR. - Foreløbige tal og endelige tal (ca. 3 års lag). - Herudover kommer hovedrevisioner. - Husk ved kvartalsvis NR at skelne ml. sæson el. ikke-sæson korrigeret - Husk at skelne ml. løbende el. faste priser
Indledning Hvad er Nationalregnskabet? 1) Et regnskab for landets samlede økonomi i løbet af en periode 2) En opgørelse over alle økonomiske transaktioner i den økonomiske enhed, fx Danmark Samlet systematiseret oversigt over økonomiske aktiviteter i en given periode NR samler en lang række primærstatistikker i en sammenhængende og konsistent fremstilling.
Indledning Hvad er BNP? Den værditilførelse som der er sket med et produkt gennem en bearbejdning (Omsætning Råvarer) Bredt mål for økonomiske vækst Hvad er BNP i DK i hhv. løb. og faste priser? Se STO p. 107
Økonomiske struktur Belyse økonomiske struktur Forhold ml. sektorer: - Brancher i forhold til hinanden - Off. sektor i forhold til private sektor osv. Fx aflæse BFI i erhvervene el. sektorernes vækstrater
Konjunktur Belyse konjunktur De overordnede måls udvikling (BNP, beskæftigelse osv.) Se på forsyningsbalancens poster
Indfaldsvinkler 3 indfaldsvinkler 1) Anvendelsessiden Forbrug, opsparing osv. 2) Produktionssiden Produktion af V&T, værdiskabelse 3) Indkomstsiden Arbejdskraft og kapital. Aflønning
Indfaldsvinkler Tale om samme statistik, men forskellig underopdeling: Ad 1) Arter af endelig anvendelse Ad 2) Erhvervsfordelt værditilvækst Ad 3) Funktionelle indkomstarter => Se tabel 1.1 p.12 bogen
Forsyningsbalancen En konsolidering af vare- og tjenestekontoen og produktionskontoen giver: Forsyningsbalancen - Summarisk fremstilling af økonomien - Afspejler teori og udbud = efterspørgsel - Fremhæver balance /vækstsammensætning i økonomien
Forsyningsbalancen P + M = R + C + G + I + X Tilgang (udbud) Anvendelse (efterspørgsel) P R + M = C + G + I + X BNP (Y) Y + M = C + G + I + X Y = C + G + I + (X M) Indenl. eftersp. Y C G = I + (X M) Bruttoops. (S) Nettoeksport ( Betalingsbalancen ) S = I + (X M) => Se også STO p. 107
Forsyningsbalancen Forsyningsbalancen kan analyseres på flere måder: - Faste el. løb. priser - Realvækst/vækstrater - Vækstbidrag til BNP (øko.vækst) - Sammensætning/betydning for øko. - Vækstens sammensætning på realvækst og prisstigning (se også p.28-34 bogen)
Faste og løbende priser Ofte analyseres økonomien i faste priser, dvs. reale/fysiske vækst i de enkelte størrelser. Pris x Mængde = Værdi Løbende pris Værdi / Prisindeks = Mængde Deflatering Faste priser Dvs. man renser ud for prisudvikling og ser på den reale udvikling. Valg af basisår har selvfølgelig betydning for væksten i fastprisserien. Pt. anvendes 2000-priser. Ved økonomiske vækst menes udvikling i faste priser/reale udvikling.
Deflatering Dividere produktion, eksport og import af de enkelte varer og tjenester med et prisindeks for den pågældende vare eller tjeneste p q p1 p 1 1 = p q 0 1 0 - Dvs. forskellig prisudvikling i komponenterne fjernes i fastprisserien. Til en sådan belysning skal løbende priser anvendes. - Herudover anvendes fx BNP i løb. pris i forhold til størrelser, der kun opgøres i løb. priser, fx off. gæld. - Endelig anvendes løb. priser også til at opdele udvikling i værdi på hhv. mængdebidrag og prisbidrag. Men til langt de fleste formål anvendes fastpris serierne
Deflatering MEN IKKE ALT KAN DEFLATERES! 1) Kan ikke opfattes som en pris x mængde = værdi. Fx indkomst, som vi deflaterer for at få en realindkomst, men ej opfattes som en mængdeudvikling. 2) Ikke eksisterer en markedsmæssig pris, fx produktionen i off. forvaltning og service. Anvender omkostning som pris, men derfor problem at måle produktiviteten. Kun måle produktivitetsstigning som skyldes forskydning i personalets sammensætning på aflønningsgrupper eller ændret timetal.
Produktivitet Mål for hvor meget man kan producere/skabe af værdi for en given faktorindsats, fx arbejdskraftproduktivitet og kapitalproduktivitet. Vi vil kun se på arb.produktivitet, defineret som BVT i faste priser pr. beskæftiget eller BVT i faste priser pr. præsteret time Arbejdskraftproduktivitet = BVT i faste priser / Arbejdsindsats BVT (Bruttoværditilvækst) = BNP i basispriser Dvs. BVT = BNP Produktskatter, netto Arbejdsindsats Måles på flere måder, fx antal arbejdstimer el. antal beskæftiget. Vi anvender antal beskæftiget som mål for arbejdsindsatsen eller samlede præsterede timer.
Produktivitet Mål for produktivitet: BVT faste priser / Antal beskæftiget eller BVT faste priser / Samlede præsterede timer
Produktivitet Beskæftigelse i NR Antal beskæftigede beregnes som antal beskæftigede vejet med længden af beskæftigelsesperioden. Dvs. ej hensyn til deltidsbeskæftigelse og merarbejde. Fx tæller en person med 10 timer om ugen i et helt år dobbelt så meget som en person med 50 timer om ugen i et halvt år. Beskæftigelsesmålet kan derfor ikke uden videre tolkes som et mængdemål for den ydede arbejdsindsats. Men ens problemstilling hvert år, så måske ej problem ved beregning af produktiviteten? Niveau som regel uinteressant. Vi interesserer os primært for udviklingen i produktiviteten.
Produktivitet Måler ofte produktiviteten for forskellige erhverv, fx industrien. Men problem at måle produktiviteten i offentlig forvaltning og service. Værdien af produktionen opgøres fra omkostningssiden. Kun måle ændring i personalesammensætning eller ændret timetal
Produktivitet HUSK: Ikke-markedsmæssige tjenester opgøres fra omkostningssiden. Fastprisberegningen sker ved at deflatere med udviklingen i skalatimelønningerne for en række personalekatagorier: p q p1 p 1 1 = p q 0 1 0 hvor q = timer, fordi enhed på p er timeløn, så må q være timer, da værdi bare er i kroner. p qt Beskæftigelsen 0 (se også bogen side 40 + 145) t ændret ændret timetal, q personale, p
Produktivitet Eksempler: 1) Hvad var ændringen (i pct.) i produktiviteten i bygge- og anlægsvirksomhed målt hhv. i forhold til beskæftigede og præsterede timer fra 1999 til 2000? [[(61,0/166,6)/(60,5/162,3)]-1]*100 = -1,8 pct. (STO p.121+126) [[(61,0/290,7)/(60,5/275,5)]-1]*100 = -4,4 pct. (STO p.121+124)
Produktivitet Eksempler (fortsat): 2) Beregn den gns. årlige vækstrate i produktiviteten i industrien fra 2002-2005 målt hhv. i forhold til beskæftigede og præsterede timer [[(173,5/389,9)/(174,7/436,4)]^1/3-1]*100 = 3,9 pct. p.a. (STOp.121+126) [[(173,5/614,4)/(174,7/703,7)]^1/3-1]*100 = 4,8 pct. p.a. (STOp.121+124)
Implicitte prisindeks Har ofte værdi i løbende og faste priser. Ved at dividere løbende med faste fås implicitte prisudvikling. Hvad betyder implicit? Underforstået Mængdeindekset er med faste vægte (priserne i basisåret), dvs. et Laspeyres-indeks. Ifølge dualitetssætningen bliver det implicitte prisindeks med løbende vægte, dvs. et Paasche-indeks.
Implicitte prisindeks Eksempler: 1) Hvor stor var stigningen (i pct.) i det implicitte prisindeks for privat konsum fra 1999 til 2000? [[(616,7/616,7)/(599,1/615,4)]-1]*100 = 2,7 pct. (STO p.107) eller [[(616,7/599,1)/(616,7/615,4)]-1]*100 = 2,7 pct. (STO p.107)
Implicitte prisindeks Eksempler (fortsat): 1) Hvor stor var den gennemsnitlige årlige vækstrate i det implicitte prisindeks for eksport af varer og tjenester fra 2002 til 2005? [[(757,0/711,4)/(648,3/647,0)]^1/3-1]*100 = 2,2 pct. p.a. (STO p.107)