Fjernelse af urinblæren - cystektomi Du har gennemgået en række undersøgelser, der viser at du har kræft i urinblæren. Kræft i urinblæren kan behandles med operation, strålebehandling eller kemoterapi. Hvilke af disse behandlinger der er aktuelt for dig, afhænger af dit sygdomsbillede. Pjecen her omhandler operation med fjernelse af urinblæren. Fjernelse af urinblæren er en stor operation. Hos kvinder fjernes urinblæren, livmoderen, æggelederne, æggestokkene, en del af skeden og i nogle tilfælde også urinrøret. Der fjernes ligeledes lymfeknuder i bækkenet. Hos mænd fjernes urinblæren, blærehalskirtlen (prostata), sædblærerne og i nogle tilfælde også urinrøret. Der fjernes ligeledes lymfeknuder i bækkenet. Efter fjernelse af urinblæren skabes der en ny urinafledning, dvs. en ny måde hvorpå man kan opsamle og komme af med urinen. Inden operationen vil du få en lægesamtale, hvor der informeres om de forskellige urinafledninger. I samråd med lægen træffes beslutning om, hvilken urinafledning du kan tilbydes. Det kan være en stor beslutning at skulle tage, og for nogle er det nødvendigt med betænkningstid inden beslutningen tages. Du vil kunne få råd og vejledning hos lægen og sygeplejersker fra afdelingen. Urinafledninger Der kan etableres 3 forskellige urinafledninger: Neoblære (Tarmblære) Urostomi (Våd stomi) Lundiana Pouch (Tør stomi) Sidst revideret: 05-10-17 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 35, Skejby DK-8200 Aarhus N Tlf. 7845 0000 Mail: urinvejskirurgiskafdelingk@auh.rm.dk www.auh.dk Urinvejskirurgi
Neoblære (Tarmblære) Ved en neoblære vil der blive dannet en kunstig urinblære af et stykke tyndtarm. Den kunstige urinblære vil blive forbundet med urinlederne og urinrøret. Urinafledningen ligner således det naturlige system mest muligt, og du vil fremover lade vandet den naturlige vej. Neoblæren fungerer ikke på samme måde som den naturlige urinblære. Du vil ikke få en naturlig vandladningstrang, og det vil derfor være nødvendigt, at du tømmer tarmblæren regelmæssigt. I dagtiden skal tarmblæren tømmes hver 4. 5. time, om natten ca. 1 gang. Vandladningen foregår ved hjælp af bugpressen, da neoblæren ikke har samme muskelkraft som den oprindelige urinblære. Neoblæren danner tarmtrævler. Den skal skylles med saltvand for at sikre, at den fungerer. I starten skal du skylle dagligt. Skylningen foregår ved, at du fører et kateter gennem urinrøret og op i tarmblæren. Efter 6-8 uger skal der typisk skylles 1 2 gange om ugen. Oplæring i skylning og tømning af neoblæren finder sted i forbindelse med indlæggelsen og ved ambulante besøg i afdelingen efter udskrivelsen. Der er risiko for, at du med en tarmblære ikke kan holde på vandet. Tæthed opnås ved hjælp af bækkenbundstræning. Risikoen for utæthed er størst om natten, og det kan derfor blive nødvendig at bruge ble om natten. Efter operationen vil du modtage vejledning i, hvornår og hvordan du skal lave bækkenbundstræning. Efter 4-6 måneders optræning kan neoblæren rumme ca. 500 ml. Urostomi (våd stomi / brickerblære) En urostomi bliver også kaldet en "bricker-blære". Urinafledningen dannes af et stykke tyndtarm. Tarmstykket bliver forbindelsesled mellem urinlederne og huden. Tarmstykket bliver trukket ud gennem huden på højre side af maven, og der etableres en stomi som urinen løber ud af. Urinen løber kontinuerligt, dvs. du har ingen kontrol over vandladningen. Urinen samles op i en pose, der omslutter stomien. Posen skal tømmes hver 3. 4. time. Til natten kan der kobles en ekstra stor pose på, så du ikke skal op og tømme i løbet af natten. Posen skiftes dagligt. Under indlæggelsen vil du få oplæring i stomipleje og skiftning af posen. Efter udskrivelsen er der mulighed for opfølgning ved hjemmesygeplejerske. Ved problemer kan du få hjælp fra en stomisygeplejerske. Side 2 af 6
Lundiana Pouch (Tør stomi) Den tredje mulighed for en ny urinafledning er en Lundiana Pouch. Her bliver der dannet et urinreservoir af et stykke tyk- og tyndtarm. Den kunstige urinblære har en tømningskanal, som udmunder på huden i en åbning på højre side af maven. Åbningen til tømning kaldes en tør stomi. Reservoiret tømmes ved, at man fører et kateter gennem kanalen og op i urinreservoiret. Reservoiret skal tømmes ca. hver 4. 5. time i dagtiden og ca. 1 gang om natten. Stomiåbningen dækkes af et plaster. Reservoiret danner tarmtrævler og skal skylles med saltvand / almindeligt vand. I starten skal der skylles dagligt. Skylningen foregår ved at føre et kateter gennem kanalen og op i urinreservoiret. Efter 6-8 uger skal der typisk skylles 1 2 gange ugentligt. Oplæring i skylning og tømning af reservoiret finder sted i forbindelse med indlæggelsen og ved ambulante besøg efter udskrivelsen. Reservoiret kan efter 4 6 måneder rumme ca. 500 ml. Hjælpemidler Uanset hvilken urinafledning du vælger, medfører operationen at du fremover vil få brug for hjælpemidler. Du vil ikke få udgifter til hjælpemidlerne, da din kommune har pligt til at betale disse jf. Servicelovens 112. I forbindelse med operationen vil afdelingen ansøge din kommune om de relevante hjælpemidler. Du vil ved udskrivelsen få udleveret hjælpemidler og information om, hvordan du fremadrettet anskaffer hjælpemidlerne. Operationen Hvordan foregår operationen Operationen foregår i fuld bedøvelse og varer ca. 4-6 timer. Operationen vil enten være en åben operation, hvor der laves et ca. 6-7 cm. snit under navlen, eller som kikkertoperation, hvor der laves 5 mindre snit i maven. Efter operationen bliver du flyttet til observationsafsnittet. Nogle patienter kommer tilbage til sengeafsnittet samme aften, andre patienter overnatter på observationsafsnittet og kommer tilbage til sengeafsnittet dagen efter. Det forventes, at du kan udskrives 6 dage efter operationen. Du vil i dagene efter operationen få støtte og vejledning til at mestre den nye situation. Side 3 af 6
Din egen indsats er af stor betydning gennem hele forløbet. Det er vigtigt, at du forsøger at efterkomme de anbefalinger personalet kommer med, så du hurtigere kan genvinde kræfterne og nedsætte risikoen for komplikationer. Der gives mange informationer i forbindelse med operationen. Du kan med fordel lade dine pårørende få del i informationerne, så de kan støtte dig i forløbet efter udskrivelsen. Gener i forbindelse med operationen I forbindelse med operationen kan der opstå forskellige gener. Det er vigtigt, at du fortæller hvordan du har det, så plejepersonalet kan mindske generne mest muligt. Du kan opleve følgende gener i forbindelse med og efter operationen: Smerter Nedsat appetit, kvalme og opkastning Nedsatte kræfter og træthed Manglende mavetarmfunktion Psykiske reaktioner Påvirkning af seksualiteten Smertebehandling efter operationen Efter operationen kan der forekomme smerter, og det er nødvendigt at give dig smertestillende medicin. Smertebehandlingen er meget vigtig i dagene efter operationen, for at du kan komme op og i gang. Smertebehandlingen vil løbende blive evalueret i samarbejde med dig og plejepersonalet. Ernæring Det er vigtigt at indtage proteinholdig og energirig kost, således du ruster din krop til en større operation. Forskning har vist gode resultater mhp. bevarelse af muskelmasse og genfindelse af egen funktionsfærdighed, hvis du træner og spiser proteinholdig kost 2 uger inden operation. Du skal fortsætte med at spise proteinrig og energirig kost efter operationen, samt i 1-2 mdr. efter udskrivelsen. Plejepersonalet vil under indlæggelsen vejlede nærmere om ernæringens betydning og hvilken kost der anbefales. Har du forud for operationen problemer med at spise og har du evt. haft et ufrivilligt vægttab, er det vigtigt at du gør opmærksom på dette, så der i fællesskab kan gøres en ekstra indsats også før operationen. I de første dage efter operationen vil der kunne forekomme kvalme og opkastning. Appetitten vil i en længere periode være nedsat. Side 4 af 6
Det du spiser har en stor betydning i forbindelse med operationen. Den rigtige kost kan: mindske risikoen for komplikationer hjælpe med at genvinde kræfterne i efterforløbet til operationen sikre en god sårheling Du opfodres til at spise og drikke selvom du ikke er sulten og måske har kvalme. Det anbefales, at du spiser hyppige små måltider 4-6 gange dagligt. Mobilisation Efter operationen vil du have nedsat energi, og du kan opleve at du hurtig trættes. Det er vigtigt at du trods træthed og manglende overskud hurtigt kommer ud af sengen og begynder at komme i gang igen. Du skal forvente, at det kan tage 2-4 måneder før du har genvundet kræfterne efter operationen. Plejepersonalet og en fysioterapeut vil støtte og vejlede dig i forbindelse med operationen. Det forventes, at du på 4. dagen efter operationen selv går rundt, klarer personlig pleje og selv henter mad og drikke. Aktivitet er vigtigt for at: undgå et større tab af muskelmasse mindske risikoen for komplikationer i efterforløbet genvinde appetitten og mavetarmfunktionen Manglende mavetarmfunktion I forbindelse med operationen vil du opleve at mavetarmfunktion bliver påvirket. På grund af operationen vil din mave gå i stå, og der kan gå nogle dage før du får gang i maven igen. Dette kan nedsætte appetitten, give kolikagtige smerter og maven kan blive oppustet. Plejepersonalet vil forsøge at afhjælpe problemet og vejlede dig i hvad du selv kan gøre. Det vigtigt, at du forud for operationen har godt gang i maven, for at mindske de gener der kan opstår i forbindelse med operationen. Psykiske reaktioner Du kan opleve, at du efter operationen bliver grådlabil, irritabel, vredladen og at du ikke har dit vanlige overskud til at omgås andre. Dette er helt normalt i forbindelse med en stor og omfangsrig operation. Vær åben om reaktionerne, så vil dine pårørende lettere kunne støtte dig. Side 5 af 6
Seksualitet Du kan opleve, at operationen efterfølgende påvirker din seksualitet. Hos mænd vil evnen til at få rejsning blive påvirket. Hvor udtalt problemet bliver, kan man ikke sige noget om. Men som udgangspunkt skal man regne med tab af normal rejsningsevne. Hos kvinder bliver skeden kortere og smallere som følge af operationen. Det betyder at pladsforholdene i skeden bliver mindre, og det kan give gener i forbindelse med samleje. Der vil også kunne forekomme smerter i forbindelse med samleje. Ved ambulante kontroller efter udskrivelsen vil der blive fulgt op på dette problem, og du vil kunne få råd og vejledning gennem vores sexologisk rådgiver. Du vil også kunne få hjælp via din egen læge. Patientforeninger som kan være til gavn for dig: Kræftens Bekæmpelse (www.cancer.dk) COPA er patientforeningen for stomiopererede i Danmark (www.copa.dk) Blæreforeningen (www.cancer.dk/ blaereforeningen) Side 6 af 6