At være hjemme med kateter

Transkript

1 Urologisk Afdeling - Fredericia At være hjemme med kateter Vejledning til patienter

2

3 Praktiske råd og forholdsregler Du har fået anlagt et blærekateter, som du skal have i kortere eller længere tid. I denne pjece er nogle praktiske råd og forholdsregler, du bør følge for at klare dig bedst muligt hjemme og for at undgå blærebetændelse. Vi håber, du får glæde af vejledningen. Vi gør samtidig opmærksom på, at du kan kontakte din praktiserende læge, hjemmesygeplejerske, urologisk afdeling eller ambulatorium, hvis der opstår problemer eller spørgsmål. Hvad er et kateter Et kateter er en tynd silikoneslange, som bruges til at lede din urin fra din blære. På kateterets spids, som er i blæren, sidder en lille ballon fyldt med lidt saltvand. Den sikrer, at kateteret ikke glider ud af blæren. Urinen bliver opsamlet i en urinpose, eller man kan åbne og lukke for kateteret ved hjælp af en skydeventil/prop. Du har fået vejledning omkring, hvordan dit kateter fungerer. Urinposer Der findes flere slags urinposer. Hvis du skal have dit kateter mere end 3 uger, skal dagposen skiftes mindst 1 gang om ugen. Natposen skal skiftes til hver nat. Hvis dit kateter skal sidde mindre end 3 uger, skal urinposen ikke skiftes. Der må sættes en natpose i bunden af dagposen til natten. Der skal benyttes en ny pose til hver nat. De fleste urinposer har en aftapningsventil i bunden. Du tømmer urinposen ned i toilettet. Når du har tømt urinposen, skal studsen tørres af med toiletpapir. Pas på, at studsen på urinposen ikke rører gulvet. Du har fået vejledning om, hvordan du skal forholde dig. Urinposens placering For at forhindre, at urinen løber tilbage til din blæren, skal du sørge for, at urin-

4 posen er placeret under blæreniveau. Det vil sige, at urinposen skal placeres på benet, helst på skinnebenet. Om natten skal posen hænge på siden af sengen. Kateterslangens placering Det er bedst, at kateterslangen lægges lidt op ad maven og går ovenud over underbuksekanten. Hos mænd skal penis derfor ligge op ad maven. Skift af urinpose Når urinposen skal skiftes, skal du være forsigtig med ikke at berøre kateterets åbning. Du skal heller ikke berøre studsen på urinposen. Bortskaffelse af brugte urinposer De tømte, brugte urinposer kasseres i en plasticpose, som lukkes til. Skal herefter bortskaffes som almindeligt affald. Skydeventil/prop Hvis du skal anvende skydeventil eller prop i dit kateter, skal du tømme blæren, når du har vandladningstrang. Blæren skal tømmes mindst hver time i de vågne timer. Til natten kan natposen kobles i skydeventilen/proppen ved sengetid. Skydeventilen/proppen skal derefter åbnes. Skydeventilen/proppen skal skiftes mindst 1 gang om ugen. Vask af området omkring kateteret Når du har et kateter, skal du vaske området omkring kateteret mindst 1 gang dagligt. Til vask anvendes mild sæbe, uparfumeret sæbe og en vaskeklud. Principperne ved vask er enkle: Du skal vaske væk fra urinrørets åbning. Det vil sige, at du be-

5 gynder med at vaske ved urinrørets åbning, og derefter vasker du udad. Husk, at du skal skylle eller aftørre al sæben igen. Hos mænd skal forhuden trækkes tilbage ved afvaskning. Husk, at trække den på plads igen efter vask. Blod i urinen Der kan forekomme blod i urinen. Oftest er det forbigående og betyder ikke noget. Du skal helst drikke 1 1/2-2 liter væske dagligt. Hvis urinen bliver meget blodig, mørkerød eller med klumper, skal du henvende dig til din praktiserende læge eller hjemmesygeplejerske. Ildelugtende urin Alle patienter med et kateter vil få bakterier i urinen efter 2-3 uger. Dette sker, også selvom du er meget omhyggelig med din hygiejne. Du skal helst drikke 1 1/2-2 liter væske dagligt. Vi anbefaler, at du drikker 2 glas tranebærsaft dagligt. Hvis du får feber over 38,5, eller du bliver utilpas, skal du henvende dig til en læge. Hvis kateteret glider ud I enkelte tilfælde kan kateteret glide ud. Dette kan ske, hvis ballonen evt. går i stykker. Du skal henvende dig til en læge eller din hjemmesygeplejerske. Blærekrampe Du kan opleve at få blærekrampe. Det kan føles som kraftig vandladningstrang. Der kan sive urin ud ved siden af kateteret. Det er naturligt, men generende. Det kan afhjælpes med lettere, smertestillende medicin. Hvis dette ikke hjælper, kan du få blæreafslappende medicin ved din praktiserende læge.

6 Du skal dog være opmærksom på, at sivning af urin ved siden af kateteret også kan skyldes, at dit kateter er blevet afklemt eller stoppet. Hvis du skal have kateteret i længere tid Dit kateter skal skiftes mindst hver 3. måned. Du har fået besked om, hvor og hvordan det skal foregå. Anskaffelse af kateter, kateterposer, kateterventil Hvis du skal have kateteret en kortere periode, skal du have udleveret urinposerne fra sygehuset. Hvis du skal have kateteret som en varig løsning, hjælper vi med at søge din kommune om bevilling på katetre, poser eller ventiler/propper. Hjemmesygeplejerske Vi hjælper med at formidle kontakt til hjemmesygeplejerske, hvis vi skønner, at det er nødvendigt. Hjemmesygeplejersken kan hjælpe dig med den daglige pleje ved kateteret, urinposeskift eller andet. Yderligere information Hvis du har spørgsmål til ovenstående information, kan du kontakte: Din praktiserende læge Urologisk Ambulatorium telefon kl Urologisk Sengeafdeling telefon kl Du kan finde supplerende oplysninger om Urologisk Afdeling på vores hjemmeside: Venlig hilsen Urologisk Afdeling

7

8 Fredericia Sygehus Dronningensgade Fredericia Telefon: Urologisk afdeling Folder nr. 13 marts Rev. 30. juni 2012