Institut for Skole og Læring Retningslinjer for praktik på den ordinære FÆLLES BESTEMMELSER FOR PRAKTIKKEN Dette er de overordnede retningslinjer, der gælder for praktikforløb på 4. årgang på den ordinære, og som praktikskolen, praktiklæreren, de studerende og den praktikansvarlige underviser på Institut for Skole og Læring skal bruge i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af praktikken. Retningslinjer med mere specifikke oplysninger om de forskellige årganges praktikker findes under de enkelte praktikforløb via praktiksystemet, IntraPol og Metropols hjemmeside. PRAKTIKFAGETS IDENTITET De gældende regler for praktikfagets identitet kan læses i bekendtgørelsen om læreruddannelsen. Bekendtgørelsen kan findes på retsinformation og kan læses her: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen nr. 562 af 1. juni 2011 FAGETS IDENTITET Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter, og faget har dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Faget praktik er karakteriseret ved to centrale kompetencer. Dels praktisk/pædagogisk kompetence, der retter sig mod lærerens arbejde med børn og unge, dels analytisk kompetence, der retter sig mod at undersøge egen og andres praksis med henblik på en fortsat udvikling. Faget har derfor fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som forudsætning for den studerendes egen almene lærerfaglige læring og udvikling. PRAKTIKLEDER Rikke Juul Hornbøll Tlf. 72 48 72 05 riju@phmetropol.dk PRAKTIKKOORDINATOR Louise Hinrichsen Tlf. 50 91 71 26 lohi@phmetropol.dk ADMINISTRATIV MEDARBEJDER Boye Riis-Hansen Tlf. 72 48 72 09 bori@phmetropol.dk UDDANNELSESLEDER Lars Kettel
MÅL FOR PRAKTIKKEN Målet er, at den studerende opnår kompetence til at: 1. planlægge, gennemføre og begrunde undervisning, herunder træffe beslutning om formålstjenlige undervisnings-, arbejds- og organisationsformer med inddragelse af it, 2. beskrive elevforudsætninger for såvel enkelte elever som for grupper af elever, 3. lede og udvikle klassens faglige og sociale fællesskab i et demokratisk perspektiv, 4. planlægge i langsigtede og kortsigtede perspektiver, herunder planlægge i vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og forløb i tværgående emner og problemstillinger i samarbejde med kolleger og elever, 5. evaluere elevernes læring med anvendelse af formålstjenlige evalueringsmetoder, 6. samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner, 7. observere, beskrive og dokumentere undervisning og andre processer i skolen og 8. analysere undervisning og læring med henblik på udvikling af egen undervisning og skolens virksomhed som helhed med inddragelse af professions-, udviklings- og forskningsforankret viden. Målet for det samlede praktikforløb på hver årgang er, at den studerende opnår kompetence til at anvende de centrale kundskabs- og færdighedsområder, der er beskrevet for hvert studieår. 2
CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Praktikkens indhold er områder, der vedrører lærerens opgave og ansvar, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, elevers sociale udvikling og samarbejde med forskellige parter. Områderne danner grundlag for samspillet med uddannelsens øvrige fag, både i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikken. Områderne angiver det indholdsmæssige grundlag for et professionsbaseret samvirke mellem uddannelsens teori og praksis. PRAKTIKFAGETS INDHOLD GENNEM STUDIEÅRENE Første studieår Andet studieår Tredje studieår Fjerde studieår Lærerens opgave og ansvar Indholdet er arbejdet med relationen lærer-elev, lærer-klasse og lærerens kommunikation og formidling samt læreropgavens etik og klasseledelse Elevforudsætninger Elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Arbejdet med korte undervisningssekvenser inden for en ramme sat af Lærerens opgave og ansvar Lærerens feedback til elever, lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling Elevforudsætninger Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Lærerens forskellige måder at forholde sig på, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Arbejdet med undervisningsforløb i samarbejde med Lærerens opgave og ansvar Læreren som deltager i kollegialt samarbejde og som deltager i skolens samlede udvikling. Lærerens samarbejde med psykologiske og specialpædagogiske ressourcepersoner Elevforudsætninger Lærerens indsats i forhold til elever med særlige vanskeligheder, herunder skrive- og læsevanskeligheder Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Lærerens arbejde med støtte og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø, herunder konfliktløsning Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Selvstændigt arbejde med længerevarende, differentierede Lærerens opgave og ansvar Lærerens arbejde med årsplaner i samspil med alle klassens fag og læreren som iværksætter af pædagogiske handlinger og udviklingsarbejder Elevforudsætninger Intervention og opfølgning i forhold til elever med læringsvanskeligheder Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Den studerendes selvstændige arbejde med klassens sociale liv, herunder intervention og relationsstøtte Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Den studerendes selvstændige ansvar og arbejde med forløbsplaner 3
praktiklæreren og anvendelse af forskellige organisationsformer i undervisningen praktiklæreren med variation i pædagogiske og faglige metoder, udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes bestemmelser og regelsæt undervisningsforløb i samarbejde med klassens øvrige lærere, inddragelse af de studerendes selvvalgte undervisningsmaterialer og elevernes medvirken i planlægning af undervisning og årsplaner samt det selvstændige ansvar for længerevarende undervisningsforløb Evaluering af elevernes læring Kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen Evaluering af elevernes læring Inddragelse af forskellige evalueringsredskaber, herunder test Evaluering af elevernes læring Lærerens arbejde med individuelle elevplaner Evaluering af elevernes læring Differentieret og formålsrettet anvendelse af evaluering på alle niveauer, herunder samspillet mellem formative og summative evalueringsformer Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Kendskab til og arbejde med skolens normer og retningslinjer for forældresamarbejde og kortere skriftlig kommunikation med forældre. Lærersamarbejdet om klassen Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Deltagelse i planlægning af forældresamarbejde, skriftlig information af forældre om undervisningsplan samt skolens organisering af samarbejde i forskellige fora, herunder forskellige former for samarbejde mellem undervisere Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Deltagelse i forældremøde og elevsamtaler, samarbejde med eleverne, samarbejde med klassens øvrige lærere samt samarbejde med forskellige ressourcepersoner, der fungerer i tilknytning til en skole Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Den studerendes selvstændige ansvar for dele af forældremøder og deltagelse i skolehjemsamtaler. Den studerendes deltagelse i samarbejde med interne og eksterne samarbejdsparter om skoleudvikling Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af praksissituationer og elevadfærd Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af praksisforløb og elevers læring Beskrivelse, analyse, vurdering Observering, analyse og vurdering af praksis med begrundet valg af undersøgelsesmetode Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af egen praksis med henblik på handling og udvikling UDDANNELSEN OG PRAKTIKSKOLEN Praktik er et fag på lige fod med øvrige fag i læreruddannelsen. I praktikken er ansvaret for de studerendes uddannelse lagt ud på praktikskolerne. Det er et stort ansvar og stiller krav til rammerne for praktikken. Nedenstående er ideer til, hvordan praktikskolen kan være med til at gøre de studerendes praktikophold godt og lærerigt. 4
Udlevering af velkomstfolder til de studerende med praktiske oplysninger om skolen Afklaring af gensidige forventninger mellem skole og studerende på første møde forud for praktikken Dagsorden til vejledningstimerne. Både praktiklærer og studerende bidrager med punkter. Se mere nedenfor. Det er skolelederens ansvar, at alle praktiklærere har alle relevante oplysninger fra læreruddannelsen: de ministerielle bekendtgørelser, studieordning, retningslinjer etc., og at praktiklærerne er kvalificeret til at varetage vejledningen af de studerende. PLANLÆGNING OG FORUDSÆTNINGER FORBEREDELSE AF PRAKTIKKEN De studerende Som studerende har man et medansvar for, at udbyttet af praktikken bliver så stort som muligt. Det er derfor vigtigt, at den studerende/gruppen forbereder sig til praktikken. Dette kan bl.a. indebære at tjekke sin mail og respondere på henvendelser fra praktikskolen og praktikkontoret, at tage kontakt til praktikskolen for at træffe aftale om et første møde, at deltage i praktikforberedelsen på Institut for Skole og Læring samt at træffe aftale om vejledning med henblik på planlægning af undervisningen. Institut for Skole og Læring På institut for Skole og Læring forberedes og efterbehandles praktikken i samarbejde med den praktikansvarlige underviser. PRAKTIKSKOLEN OG DE STUDERENDE Praktiklæreren Praktiklæreren kan forvente, at de studerende vil have brug for råd og vejledning i planlægningen af undervisningen: Aftaler om forberedelse træffes med praktiklæreren på et møde forud for praktikken. Forud for praktikken bør træffes aftale om et første møde mellem studerende og involverede praktiklærere. Nedenfor findes ideer til indhold til et første planlægningsmøde. 5
Således forbereder praktikgrupperne praktikken og planlægger undervisningen i samarbejde med involverede praktiklærere. Ideer til indhold på det første møde: Præsentation af skolens ledelse og praktiklærere Præsentation af skolen og skolens pædagogiske profil Information om nyttige, praktiske forhold på skolen fx IT, bibliotek, kaffe-ordninger etc. Drøftelse af praktikkens indhold Afklaring af gensidige forventninger til praktikforløbet Orientering om klassen, årsplan og undervisningsmaterialer, samt træffe aftale om vejledningstimer og fælles forberedelse De studerende De studerende vil møde praktikken med forskellige forudsætninger afhængig af, hvilken årgang de er på, og de vil derfor have forskellige forventninger til praktikken. Studerende og praktiklærere bør derfor tage en grundig drøftelse for at afklare parternes forudsætninger og forventninger til praktikforløbet. Dette bør ske på mødet forud for praktikken. PRAKTIKUNDERVISNING Praktikundervisning er en del af faget praktik. På 4. årgang foregår praktikundervisningen på Institut for Skole og Læring Der er mødepligt til undervisningen. PRAKTIKVEJLEDNING TOPARTSVEJLEDNING Til alle praktikforløb er knyttet vejledning af den studerende. Det er den type af vejledning, der finder sted løbende mellem praktiklærer og praktikgruppe (topartsvejledning). 6
TREPARTSVEJLEDNING Til 3. års praktikken er desuden knyttet en trepartsvejledning mellem praktikgruppe, praktiklærer og praktikansvarlig underviser fra Institut for Skole og Læring. Vejledningen angår som udgangspunkt alle forhold af praktikken, og den tilrettelægges i et samarbejde mellem vejledningens parter. PRAKTIKLÆREREN SOM PROFESSIONEL REFLEKSIONSPARTNER Vejledning er et væsentligt omdrejningspunkt for den studerendes udbytte af praktikken i forhold til selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne planlægge, gennemføre og vurdere undervisning. Vejledningstimerne giver de studerende mulighed for at drøfte nogle af de spørgsmål og problemstillinger, som opstår undervejs. Således må indholdet for vejledningstimerne planlægges i et samarbejde mellem praktiklærer og studerende med udgangspunkt i de studerendes ønsker og behov, samt praktikfagets mål og indholdsområder. I den forstand er praktiklærerens rolle som vejleder en professionel udfordrende refleksionspartner. PRAKTIKGRUPPENS FORBEREDELSE TIL VEJLEDNING Den studerendes medansvar for udbyttet af praktikken gælder også i forhold til vejledningstimerne. Det er særdeles vigtigt, at den studerende/praktikgruppen forbereder sig til vejledningen ved i god tid at afklare, og meddele vejlederen, hvilke spørgsmål og problemstillinger der skal drøftes. Samme krav til forberedelse gælder også i forhold til trepartsvejledningen. Den studerende/praktikgruppen bør i god tid informere såvel praktiklærer som praktikansvarlig underviser om ønsker og ideer til indholdet (fokuspunkter) for vejledningen. PRAKTIKANSVARLIG UNDERVISER I TREPARTSVEJLEDNINGEN De studerendes praktikansvarlige underviser vejleder de studerende før, under og efter praktikken. Vejledningen før og efter praktikken finder sted på Institut for Skole og Læring. Vejledningen under praktikken finder sted på praktikskolen i en trepartsvejledning. Umiddelbart før vejledningen er den praktikansvarlige underviser til stede i en eller flere af de studerendes undervisningslektioner. 7
Såvel i lektionen/erne som i vejledningen forholder den praktikansvarlige underviser sig til gruppens fokuspunkter. SAMARBEJDET MELLEM DE TRE PARTER Det er væsentligt at være opmærksom på, at de tre parter bidrager til samarbejdet på forskellig vis. Samarbejdet skulle gerne tage form af at være en proces, der munder ud i en kvalificering af den studerende til: at se nye handlemuligheder at opdage nye problemer og dilemmaer og dermed en erkendelse af et stadigt behov for refleksion og tilegnelse af ny viden PROFESSIONSPROJEKT Til praktikken på 3. årgang er knyttet et professionsprojekt, som de studerende udarbejder i forbindelse med praktikperioden. Projektet er formuleret af praktikgruppens praktikansvarlige underviser. Professionsprojektet danner baggrund for den praktikansvarlige undervisers indstilling til bedømmelse. Målet for projektet tager udgangspunkt i praktikfagets ckf er. Desuden er hensigten, at projektet bidrager til, at hver praktikgruppe kan fastholde deres forskellige erfaringer som baggrund for analyse, tolkning og videre bearbejdning. 8
FLEKSIBEL PRAKTIK (OBLIGATORISK MEN FLEKSIBEL) Der er fleksibel praktik på 3. årgang. Omfanget af den fleksible praktik svarer til omfanget af en praktikuge på den pågældende årgang. Afhængig af indholdet kan det dog være vanskeligt at udregne efter helt de samme principper som de faste uger. Hvordan den fleksible praktik skal udmøntes, aftales af skolen og praktikanterne inden praktikkens start. Den fleksible praktik skal ikke forstås som et tilbud. Tiden dertil skal anvendes, fravær opregnes som i de faste uger, og den fleksible praktik indgår i bedømmelsen sammen med de faste uger. Det skal understreges, at der gælder de samme regler for den fleksible praktik som for den øvrige praktik. Dvs. at den studerende ikke må påtage sig vikararbejde eller opgaver med selvstændigt ansvar. MÅLET Målet med den fleksible praktik er, at den studerende får mulighed for at deltage i andre af skolens og lærerens aktiviteter end planlægning, evaluering og gennemførelse af undervisning. Den fleksible praktik bør derfor tilrettelægges sådan, at den studerende får mulighed for at deltage i/beskæftige sig med andre læreropgaver. HVORNÅR Den fleksible praktik kan afvikles før, under eller efter den øvrige praktik. Dog inden den tidsfrist, der er angivet i retningslinjerne for årgangens praktik. Den fleksible praktik planlægges under hensyntagen til skolens øvrige aktiviteter. Hvis den fleksible praktik afvikles før eller efter de faste uger, skal den fleksible praktik planlægges under hensyntagen til de studerendes aktiviteter på Institut for Skole og Læring. Størstedelen af den fleksible praktik bør som hovedregel være afviklet inden eller i løbet af de faste uger. Den fleksible praktik bør aftales inden de faste uger begynder, da det ellers kan være svært at finde tidspunkter, hvor alle kan. 9
Eksempler på, hvad den fleksible praktik med fordel til kan bruges til Forældremøder Idrætsdage Temadag/uge Fagudvalgsmøder Udflugter Møder i pædagogisk råd Elevplaner med elevsamtaler Terminsprøver/andre prøver Observationer Karaktergivning Projektorganiseret undervisning/projektopgave/freml æggelser Følge en klasses arbejde før praktikken eller med et særligt tema ud over de faste uger Akt-arbejde el. lign. Gårdvagter Festlige arrangementer Korte interne Konfliktløsning Tværprofessionelt arbejde uddannelsesaktiviteter PLANLÆGNING AF DEN FLEKSIBLE PRAKTIK På Institut for Skole og Læring Den praktikansvarlige underviser orienterer de studerende om praktikken herunder også om den fleksible praktik På introduktionsmødet på praktikskolen Skolen kommer med forslag til den fleksible praktik De studerende kommer med forslag til den fleksible praktik Den praktikansvarlige underviser fra Institut for Skole og Læring kan komme med forslag til den fleksible praktik. Praktiklærerne og de studerende udarbejder et aftalepapir om, hvordan den fleksible praktik skal afvikles, så datoer og aktiviteter er på plads i god tid. Ikke mindst fordi mange af aktiviteterne kan ligge efter kl. 15.00. Men der må være fleksibilitet over for ændringer, hvis der undervejs opstår andre velegnede muligheder for udnyttelse af den fleksible praktik 10
REGLER VEDRØRENDE PRAKTIKKEN TAVSHEDS- OG UNDERRETNINGSPLIGT De studerende har tavsheds- og underretningspligt som skolens øvrige lærere. Tavshedspligten angår alle såkaldte "følsomme oplysninger" såsom oplysninger om race, politiske tilhørsforhold, økonomi, sundhedsforhold, familie o.l. og indbefatter pligt til at opbevare evt. skriftligt materiale forsvarligt (aflåst). Man må ikke videregive fortrolige "følsomme" oplysninger til udenforstående - heller ikke familie. Såfremt man får kendskab til forhold, der vedrører barnets tarv, har man pligt til at videregive disse oplysninger til rette myndighed (i dette tilfælde skolelederen). Tavshedspligten uddybes i forvaltningsloven 27 og 28 og i servicelovens bestemmelser om underretningspligt 153 og 154. På www.dlf.org findes yderligere informationer om lærerens arbejdsbestemmelser. BØRNE- OG STRAFFEATTEST Praktikskolerne skal i forbindelse med praktikken indhente børneattester og straffeattester, og skolerne skal derfor senest 4 uger inden praktikkens start modtage samtykkeerklæringer samt rekvisitionsblanketter fra hver enkelt studerende. Blanketterne ligger tilgængeligt for de studerende på: http://intrasol.phmetropol.dk/praktik/ MØDEPLIGT De studerende deltager i praktikken på praktikskolen på arbejdsmarkedslignende vilkår. Der er mødepligt til alle dele af praktikken. Som studerende i praktik indgår man i skolens hverdag, som var man en del af skolens personale med det ansvar og de forpligtigelser, der følger med jobbet som lærer. 11
Således er der mødepligt til møder - også til forberedende møder, praktikundervisning, deltagelse i forældremøde, teamsamarbejdsmøde m.m. inden for normal arbejdstid/arbejdstidsaftale. Den studerende skal agere således, at han/hun er en positiv rollemodel for elever på skolen. FRAVÆR Praktiklæreren En praktiklærers fravær meddeles tidligst muligt direkte til de studerende. Praktiklæreren må så vidt muligt sikre sig, at alle studerende på praktikholdet får besked om fraværet. Er fraværet af kortere varighed, skal skolelederen sørge for, at der er en vikar til stede i timerne. Er fraværet af længere varighed, skal skemaet omlægges. Praktikanterne må under ingen omstændigheder påtage sig vikararbejde Lærerstuderende Sygefravær meddeles til praktikskolen efter skolens retningslinjer, hvilket som oftest vil sige samme dags morgen, inden skoledagen begynder. Praktiklærer og medstuderende skal orienteres om fraværet. Den studerende deltager i praktikken på arbejdsmarkedslignende vilkår. Det er praktikskolens vurdering, i hvilket omfang mødepligten er opfyldt. Såfremt en studerende ikke opfylder mødepligten på skolen, afgør denne, hvorvidt den studerendes fravær er af et mindre omfang og derfor kan indhentes før deadline for bedømmelse. Såfremt dette ikke er tilfældet, skal praktikken gås om. Længerevarende fravær Ved fravær af længere varighed tilrettelægges en ny praktik i samarbejde med praktikkontoret, uden at den studerende kan gøre krav på en speciel tilrettelæggelse. BEDØMMELSE: BESTÅET/IKKE BESTÅET Ifølge bekendtgørelse nr. 408 af 11. maj 2009, 53 stk. 3 om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, skal uddannelsesinstitutionen efter hver afsluttet periode bedømme, om den studerende har bestået praktikperioden. 12
Til brug for bedømmelsen skal Institut for Skole og Læring modtage en skriftlig indstilling til bedømmelse fra henholdsvis praktikskolen og fra den praktikansvarlige underviser på Institut for Skole og Læring. Kriterierne for bedømmelse fremgår af praktikfagets kompetencemål for hver enkelt årgang (jf. de specifikke retningslinjer for de enkelte forløb). Kriterierne for bedømmelse (kompetencemålene) er enslydende både for praktiklærere og for praktikansvarlig underviser. Dog er perspektivet, hvorfra der indstilles til bedømmelse forskelligt: Praktiklærerne For praktiklærerne fra praktikskolerne er det selve den konkrete gennemførelse af praktikken, som udgør perspektivet, og således danner baggrund for indstilling til bedømmelse. Praktikansvarlige undervisere For praktikansvarlige undervisere fra Institut for Skole og Læring er perspektivet således forberedelsen og efterbehandlingen af praktikken. Se studieordningen samt Professionsprojektpjecen for en nærmere beskrivelse af projektet. BEDØMMELSE Indstillingsblanket Indstillingsblanketten til bedømmelse kan findes under de enkelte praktikforløb i det elektroniske praktiksystem på internettet. Bestået Såfremt den studerende indstilles til at bestå praktikken, afkrydses dette på indstillingsblanketten i det elektroniske praktiksystem. Herefter udskrives blanketten, underskrives og sendes til Institut for Skole og Læring enten som scannet fil eller i et brev. Ikke bestået Såfremt den studerende indstilles til ikke at bestå praktikken, skal dette begrundes skriftligt i et supplerende dokument. Dette dokument underskrives og sendes til Institut for Skole og Læring. 13
Den studerende bør være forvarslet om, at dette kunne ske fx ved en forudgående vejledning. I øvrigt henvises til studieordningen for en beskrivelse af det videre sagsforløb. EVALUERING Skolerne kan efter endt praktik holde egen intern evaluering med de studerende. Institut for Skole og Læring udsender elektronisk evaluering til de lærerstuderende og til praktikskolerne efter praktikkens afslutning. 14