NØGLETAL UGE 17 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Beskæftigelsesopsvinget fortsætter! Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom & Steen Bocian, cheføkonom. Den forgangne uge bød på (endnu) en rekord i forhold til beskæftigelsen i Danmark. For en måned siden jublede vi over, at beskæftigelsesrekorden i Danmark blev slået. Med en stigning på 3.800 flere lønmodtagere i februar, blev rekorden udbygget og derudover blev der også sat rekord for beskæftigelsen i det private. Det seneste år er der blevet skabt knap 52.000 nye jobs, og beskæftigelsen er det nøgletal, der for tiden peger mest i retning af økonomisk opsving. Vi fik desuden nye tal for konjunkturbarometrene for dansk erhvervsliv, som viste et lidt mere nuanceret billede. Optimismen steg i industrien, på trods af at vi for tiden ser globale nøgletal, der peger i retning af aftagende vækstmomentum på vores vigtigste afsætningsmarkeder. Omvendt faldt optimismen en smule i servicesektoren, hvilket kan påvirke beskæftigelsesudviklingen de kommende måneder, da servicesektoren har været den store jobskaber de seneste år. Optimismen i detailhandlen voksede i april - derudover fik vi også nye tal, der viste, at detailsalget steg fra februar til marts. Sidst men ikke mindst udsendte Regeringen i denne uge sit såkaldte Konvergensprogram til EU-kommissionen. I programmet fastslår Regeringen, at der er udsigt til, at det danske opsving fortsætter de kommende år, men at det på den korte bane er vigtigt at holde øje med, at mangel på arbejdskraft ikke bliver for udbredt og dermed en bremse for væksten. Den kommende uge bliver en travl en af slagsen for de økonomiske nøgletal. På den hjemlige front får vi tal for ledigheden frem til og med marts. Ledigheden har været faldende i årets første to måneder, og med den fortsat stigende beskæftigelse, er det forventeligt med yderligere fald i ledigheden i marts. Derudover får vi blandt andet tal for ejendomssalg, konkurser og tvangsauktioner. Det er også værd at nævne, at der på tirsdag er deadline for OK-forhandlingerne i Forligsinstitutionen. På den internationale front får vi første estimat på BNP-udviklingen i Europa 1. kvartal 2018 det bliver spændende, at se om de svagere økonomiske vækstsignaler har sat sig i BNP-væksten 1. kvartal. Fredag udkommer desuden den amerikanske jobrapport også kendt som Kongetallet. Nøgletal Side 3.800 flere jobs i februar 2 Optimismen falder i service stiger i industrien 3 Detailsalg steg i marts, men forbruget ej i sprint 4 2750000 2700000 2650000 2600000 2550000 2500000 Lønmodtagerbeskæftigelsen i alt, ssk. Regeringen har et råderum på 29½ mia. kr. i 2025 5
2008M01 2008M05 2008M09 2009M01 2009M05 2009M09 2010M01 2010M05 2010M09 2011M01 2011M05 2011M09 2012M01 2012M05 2012M09 2013M01 2013M05 2013M09 2014M01 2014M05 2014M09 2015M01 2015M05 2015M09 2016M01 2016M05 2016M09 2017M01 2017M05 2017M09 2018M01 3.800 flere jobs i februar For en måned siden var der stor jubel blandt danske økonomer, fordi vi fik tal for lønmodtagerbeskæftigelsen, der viste, at Danmark i januar havde opnået intet mindre end beskæftigelsesrekord. Mandag fik vi nye tal for lønmodtagerbeskæftigelse, der viste at rekorden blev udbygget i februar, fordi beskæftigelsen steg med 3.800 personer, når vi korrigerer for normale sæsonudsving. På trods af at vi ser i øjeblikket at væksten begynder at svigte en smule, så er det bestemt ikke tilfældet med arbejdsmarkedet. Alene i løbet af det seneste år er der blevet skabt intet mindre 51.900 nye arbejdspladser. Det er utrolig glædeligt, at der er så stor fremgang på det danske arbejdsmarked det kan give gode mulighed for fremgang i det private forbrug. Kigger vi nærmere på de enkelte brancher, så er beskæftigelsen i løbet af det seneste år steget i samtlige ti brancher, som udviklingen på nuværende tidspunkt kan opdeles i. Det er indenfor handel og transport, hvor der målt på antal er skabt flest nye lønmodtagerjob her er i løbet af det sidste år blevet skabt hele 7.500 job. Tager vi højde for branchernes størrelse, så finder vi den største fremgang i byggeriet og i landbruget. På trods af at vi ser fremgang i alle brancher, så er det dog ikke alle brancher, der sætter rekord. Specielt indenfor industrien er der langt op til niveauet før krisen, hvor der var knap 73.000 flere jobs i industrien. Vi kommer formentlig ikke op på det niveau igen. Der er i stedet kommet mange nye danske jobs indenfor privat service. Den rekordhøje beskæftigelse skal dog også ses i lyset af at befolkningen i Danmark er steget med mere end 300.000 personer i løbet af de sidste ti år. Der er derfor potentiale for at vi kommer til at se yderligere fremgang i beskæftigelsen, men vi kan dog frygte at flaskehalsproblemer bliver mere og mere udfordrende, og vi derfor har risiko for at se en overophedning af arbejdsmarkedet på sigt. Efter sidste måneds rekord fortsætter lønmodtagerbeskæftigelsen op ad Antal lønmodtagere, sæsonkorrigeret 2750000 2700000 2650000 Total erhverv i alt Beskæftigelsesrekord i 2008 2600000 2550000 2500000 Kilde: Danmarks Statistik / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 17 april 2018 2
Optimismen falder blandt serviceerhverv, men stiger i industrien Danmarks Statistik har offentliggjort de såkaldte konjunkturbarometre for dansk erhvervsliv frem til og med april i år. De nyeste tal viser, at industriens konjunkturbarometer steg fra -2 i marts til 1 i april det er samme niveau som april 2017. Dermed ser det ikke ud til, at indikationerne på aftagende vækstmomentum hos vores vigtigste samhandelspartnere har afsporet forventningerne til dansk industri. Generelt set har optimismen inden for serviceerhverv været stødt stigende siden ultimo 2016 og har siden november sidste år ligget på et niveau omkring 14, hvilket er rigtig pænt. De nyeste tal viser dog, at serviceerhvervenes konjunkturbarometer faldt fra 13 i marts til 9 i april faldet er drevet af fald i de to underkomponenter faktisk og forventet omsætning. Med dette fald er servicesektorens konjunkturbarometer tilbage på samme niveau som i april 2017. Servicesektoren er en stor jobskaber, så det skal blive spændende at se om den lavere erhvervstillid kommer til at smitte af på beskæftigelsesudviklingen de kommende måneder. I bygge og anlæg faldt konjunkturindikatoren fra -3 til -4. Byggeriets konjunkturindikator startede 2018 ud med at ligge på et niveau omkring 0 altså har optimismen i byggeriet været en lille smule faldende i 2018, men set i forhold til april 2017 er optimismen i byggeriet faktisk lidt højere i dag. Den danske detailhandel var marginalt mere positiv i april end i marts, og konjunkturbarometret løftede sig således fra 5 til 9 trukket op af blandt andet forventet omsætning. Optimismen hos detailhandlen ligger nu omtrent på det gennemsnitlige niveau siden 2013. Mindre optimisme i serviceerhverv, mere i industrien 20 15 10 5 0-5 -10-15 -20-25 Industri konjunkturindikator (SK) Service konjunkturindikator (SK) Kilde: Danmarks Statistik / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 17 april 2018 3
2013M01 2013M03 2013M05 2013M07 2013M09 2013M11 2014M01 2014M03 2014M05 2014M07 2014M09 2014M11 2015M01 2015M03 2015M05 2015M07 2015M09 2015M11 2016M01 2016M03 2016M05 2016M07 2016M09 2016M11 2017M01 2017M03 2017M05 2017M07 2017M09 2017M11 2018M01 2018M03 Mere fart på detailsalget i marts, men forbruget er ikke i sprint Danmarks Statistik offentliggjorde tirsdag tal for udviklingen i det danske detailomsætningsindeks frem til og med marts i år. De nyeste tal viser, at detailsalget steg med 0,4 pct. fra februar til marts, når der tages højde for prisudvikling, effekten af sæson og antallet af handelsdage. Set i forhold til marts sidste år, så er detailsalget steget med 1,8 pct. Med de nyeste tal kan vi gøre status over 1. kvartal 2018. I årets første 3 måneder har detailomsætningsindekset i gennemsnit ligget på 102,7 det er det højeste niveau for et 1. kvartal, vi har haft siden 2011, og det er 1,4 pct. højere end 1. kvartal 2017. I forhold til 4. kvartal sidste år så er detailsalget blot steget med 0,1 pct. dog skal man huske på, at Black Friday løftede salget i 4. kvartal, og da Black Friday er en relativ ny begivenhed, er det ikke sikkert, at effekten opfanges 100 pct. når der korrigeres for sæson. Detailsalget var overordnet set pænt stigende gennem 2017 godt trukket på vej af en positiv beskæftigelsesudvikling og reallønsvækst. De privatøkonomiske forudsætninger der kan være med til at skabe vækst i detailsalget er også at finde her i 2018. Men signalerne fra detailsalget har været lidt blandede her fra starten af 2018. Vi skal helt hen til årets 3. måned, før vi ser en månedlig vækst i det danske detailsalg og kombineret med tallene fra omsætning på Dankort, er det ikke ligefrem fordi, at vi ser tegn på, at forbruget buldrer derudaf. Detailsalget viser fremgang, men det går ikke stærkt Detailomsætningsindeks, indeks 2015=100 104 103 102 101 100 99 98 97 Kilde: Danmarks Statistik / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 17 april 2018 4
Regeringen har et råderum på 29½ mia. kr. i 2025 Hvert år sender regeringen sine forventningerne til den danske økonomi og i særlig grad de offentlige finanser til EU-kommissionen i form af det såkaldte konvergensprogram det gjorde regeringen i tirsdags. De senere år har den danske økonomi været inde i højkonjunktur, og regeringen mener, der er udsigt til at opsvinget fortsætter de kommende år. Der er dog stadig udfordringer med den danske økonomi på den kortere bane, hvor mangel på arbejdskraft ikke skal blive for udbredt samtidig skal de sikres, at den lave produktivitetsvækst særligt i serviceerhvervene ikke bider sig fast. Når vi ser på det offentlige finanser, så ser det fornuftigt ud i Danmark, og når vi ser på niveauet for den offentlige bruttogæld, er Danmark helt i den lave ende, når vi sammenligner med de øvrige Euro-lande. Når der er styr på de danske offentlige finanser, giver det tillid og troværdighed på de finansielle markeder. I forbindelse med konvergensprogrammet opdaterer regeringen samtidig det såkaldte finanspolitiske råderum, der er regeringens prioriteringsrum indenfor de offentlige finanser, hvis der ikke laves ny reformer eller lignende. Råderummet er blevet opgjort til 6 mia. kr. i 2020 stigende til 29½ mia. kr. i 2025. Det er altså et råderum, hvor regeringen kan prioritere skattelettelser eller øget offentligt forbrug. Regeringen har allerede prioriteret at det offentlige forbrug i gennemsnit skal øges med 0,4 pct. om året i perioden 2019-25 det reducerer råderummet med 3½ mia. kr. i 2020 og 12½ mia. kr. i 2025. Det opdaterede finanspolitiske råderum 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Målt ift. udgiftsniveauet i 2018 (mia. kr., 2018-priser) Danmarks konvergensprogram 2018 5 6 7,5 12,75 19 25,25 29,5 Heraf offentlig forbrugsvækst 1,5 3,5 5,25 7 9,75 11,25 12,5 Heraf reserve til øvrige prioriteringer 3,5 2,75 2,25 5,5 9,25 14 17 Kilde: Danmarks Konvergensprogram 2018, Økonomi og Indenrigsministeriet Note: Råderummet er opgjort med usikkerhed, navnlig efter udgiftsårene 2018-2021. Usikkerheden er stigende ud i tid. De præcise angivelser i tabellen er udtryk for de konkret indregnede beløb. / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 17 april 2018 5
Kontakt Henvendelser angående Dansk Erhvervs NøgletalsNyt kan ske til økonom Kristian Skriver på kso@danskerhverv.dk eller tlf. 3374 6033. Eller økonom Jonas Meyer på jsm@danskerhverv.dk eller tlf. 3374 6275. / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 17 april 2018 6