Supplement CSR. redegørelse

Relaterede dokumenter
Supplement 2015 CSR. redegørelse

CSR-redegørelse SUPPLEMENT

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

Årlig ISO-rapport til gronet for 2016 (perioden 2015/16) ISO-rapport 2015/16. ISOrapport

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006

I dette dokument beskrives Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøbsmål for tekstiler og tekstilservice.

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Danish Crown, afdeling Tønder

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

Byens Grønne Regnskab 2012

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

MILJØREDEGØRELSE Supplement 2012 Supplement 2013

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

CO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger

Allerød Genbrugsplads

Supplerende indikatorer

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2012

Supplerende indikatorer

Grønt regnskab kort udgave.

Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10

CO 2 -opgørelse, Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

Allerød Genbrugsplads

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

Grønt Regnskab Overordnede tendenser

Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)

Supplerende indikatorer

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Miljøredegørelse. Lantmännen Danpo i Aars

Supplerende indikatorer

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

CSR-politik: Vi er en bæredygtig virksomhed.

CO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009


Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Allerød Genbrugsplads

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER

CSR-politik. Vi vil fortsat være en bæredygtig virksomhed. Vi vil nedbringe vores miljømæssige påvirkninger.

Gunnar Lund Olieservice A/S Reg. nr Statusopgørelse D

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune

Datarapport for Modmil. 277 deltagere. Mette Mosgaard, Henrik Riisgaard, Arne Remmen og Rasmus Jeppesen

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

MILJØREDEGØRELSE 2013 for

CO 2 -regnskab Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

GRØNT REGNSKAB 2016 Alberslund Boligselskab

Indorama Ventures Public Company Limited

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Supplerende indikatorer

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

CO2-regnskab For virksomheden Silkeborg Kommune

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser.

REPORT. Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013

Allerød Genbrugsplads

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune

Cvr. nr P-nr P-nr GRØNT REGNSKAB

Stamblad for Jetsmark Centralskole og Moseby Skole praktisk miljøledelse

Stamblad for Halvrimmen Skole og SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

Svar på spørgsmål vedrørende nye indsamlingsordninger for genanvendeligt affald i Norfors Kommunerne, Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

ENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk

1.1 Vaskemaskinstarter Hvad Note Forudsætninger Beregning Resultat Vaske-maskiner førs. 1) Målt i 1998 (3B) Kapacitet oplyst af 3B

Datakilder. -kilder for drift af renseanlæg og vandværker tilknyttet Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S.

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

VORES GRØNNE RESULTATER. Bæredygtighedsrapport Københavns Universitet Maj 2016

Entreprenørs månedsrapport

Miljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR

MILJØ REDEGØRELSE

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg

Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

CO2-regnskab For virksomheden Silkeborg Kommune

1-22 Bispeparken Bispeparken

International Holding a/s CVR. nr Corporate Social Responsibility

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

Transkript:

Supplement 2015-16 CSR redegørelse Supplement

2 Forord Det forpligter at have et EMAS-certifikat, og Vraa dampvaskeri har et krav om hvert år at offentliggøre udviklingen i virksomhedens miljøpåvirkninger. Derfor har vi udarbejdet dette supplement til vores CSR-redegørelse, som vi sendte på gaden i 2015. Supplementet omhandler kalenderåret 2015 for EMAS-delen af CSR-redegørelsen og skal læses i sammenhæng med denne. I supplementet er også beskrevet vores indsats for et sikkert og rummeligt arbejdsmiljø. EMAS er en del af den samlede CSR-indsats, som Vraa dampvaskeri arbejder med. Sideløbende med vores fortløbende indsats på nedbringelse af miljøpåvirkninger EMAS - bliver ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi en stadig stigende del af vores hverdag og flere spændende projekter er i gang. Næste supplement udkommer i 2017. Dette 2. supplement omfatter kalenderåret og er derfor udelukkende et supplement til den mere omfattende CSRredegørelse, der blev udgivet i 2015. Begge supplementer kan læses i dette tillæg, som bør læses i sammenhæng med CSR-redegørelsen. I 2018 foreligger en ny CSR-redegørelse, således som det er kravet i EMAS III. Supplement

3 Arbejdsmiljø Vi har haft flere mindre arbejdsuheld end tidligere, men ingen alvorlige. Vi har øget fokus på registrering af nærved hændelser. Vi har et samlet sygefravær på 3 %. Vores chauffører har reduceret antallet af kørehændelser med yderligere 5 %. Vi har gennemført APV i 2015. Vi har sat et nyt mål med overskriften Trivsel. Arbejdsulykker med fravær År 2011 2012 2013 2014 2015 Antal 2 2 3 2 9 6 Vi har for første gang i virksomhedens lange historie haft en alvorlig arbejdsulykke og det har berørt os alle. Det giver stof til eftertanke for ingen skal komme til skade på sit arbejde. Vi har derfor sat ekstra fokus på at minimere risikoen for skader. Både i vores egen dagligdag, hvor interne procedurer er blevet indskærpet, men også i dialogen med vores maskinleverandører. Vi vil gerne medvirke til at sikkerhed vurderes allerede i udviklingsfasen af nye maskiner og arbejdsstationer. Opfølgning på mål Afholdelse af kurser for medarbejdere Flere faktorer har desværre været medvirkende til at dette mål ikke er nået i. Nedbringelse af natarbejdstimer En udvidelse af produktionskapaciteten har reduceret behovet for arbejde i nattimer, men ikke til forventet niveau. Vi forventer ikke at indfri målet. Nedbringe sygefravær til 2 % Vi har et samlet sygefravær på 3,5 %, hvilket er lavere end forrige år. I enkelte områder har vi igangsat tiltag for at reducere sygefraværet. Trivsel Blandt andet med nye vinduer i flere produktionsområder har vi forbedret vores indeklima og forventer, at det bliver endnu bedre. Vi sætter fokus på den gode kommunikation i hele organisationen. Supplement

4 Socialt ansvar og rummelighed Vi har 13 % af vores produktionsmedarbejdere, der er ansat på vilkår, der tager hensyn til den enkelte medarbejder. Vi har et samarbejde med byens asylcenter. Flere beboere har været tilknyttet Vraa dampvaskeri i en kortere eller længere periode. Vi har et samarbejde med Jobcentret om sprogpraktikanter. Aftalen forventes udvidet i. Der skal være plads til mangfoldighed. Vi har udvidet vores samarbejde med forskellige interessenter om at integrere nyligt ankomne borgere på det danske arbejdsmarked. Samarbejdet er fortsat i udvikling, men kræver mange ressourcer bl.a. grundet udfordringer med sprog- og kulturbarrierer. Opfølgning på mål 15 % af vores medarbejdere i produktionen er ansat på vilkår, der tager hensyn til den enkelte medarbejder. Supplement

5 Eksterne miljøpåvirkninger Vi forventer i 2017 at opnå det nordiske miljømærke, Svanen, efter vi i har indsamlet data og dokumentation til Miljømærkning Danmark. Svanemærkets kriterier er branchespecifikke og som supplement til vores EMAS-certifikat er begge certifikater et stærkt signal om, at Vraa dampvaskeri er en virksomhed med et stort miljømæssigt engagement. Vand Vi arbejder fortsat på en vandrensningsløsning, der passer til vores virksomhed. Vi har fokus på, at vand er en knap ressource og at vand rensning inden for få år bliver en nødvendighed. Vi har øget tonnage af vaskekategorier, hvor vandet ikke kan genanvendes. Derfor ses en lille stigning i vandforbrug. Opfølgning på mål Forundersøgelse af tekniske løsninger til vandrensning Vi har indgået aftale om opsætning af pilotprojekt til vand rens ning i 2017. 120 100 80 Figur 1 Udvikling i relativt vandforbrug 2011 60 Nyt mål 40 Vi vil i 2017 opsætte fuldskala vandrensningsanlæg og forventer en besparelse på vandforbruget med minimum 25 %. Frist ultimo 2018. 20 0 12 13 14 15 16 Supplement

6 175 Figur 2 Udvikling i relative mængder af spildevand samt relativt indhold af phosphat og tensider Spildevand Vi har registreret et enkelt tilfælde, hvor ph i spildevandet har oversteget udledningsgrænsen. 150 125 100 75 50 2011 Vi har i 2017 haft en afvigelse ifm. vores udledning af spildevand. Flere faktorer var medvirkende til at udledningsvand i en kort periode blev ledt til et reservoir forbeholdt regnvand og derved medførte gener for det lokale vandmiljø. Sagen er afsluttet ved tilsynsmyndigheden og forebyggende foranstaltninger er implementeret. Herudover har der i perioden været en mindre overskridelse af ph-værdi i udledningsvandet. 25 12 13 14 15 16 12 13 14 15 16 12 13 14 15 16 0 Spildevand Tensider Phosphat Spildevand og dets indhold 2011 2012 2013 2014 2015 Spildevand Mængde Mængde Mængde Mængde Mængde Mængde Enhed Spildevand 37.411 36.831 39.737 48.024 53.853 51.654 m 3 Phosphater 5.261 182 109 142 112 111 kg Tensider 9.174 12.690 8.163 10.668 9.473 9.401 kg Figur 3 Udvikling i relativt kemikalieforbrug Vaskekemikalier 110 100 2011 Vi anvender udelukkende vaskekemikalier der lever op til kravene til brug på Svane mær kede vaskerier. 90 80 70 60 Vi har arbejdet intensivt med optimering af vores vaskerecepter og vi har nu opnået en reduktion i kemiforbruget på 45 % siden 2011. En del af årsagen skyldes substitution af vaskekemikalier. 50 40 30 20 10 0 12 13 14 15 16 Supplement

7 Energi Figur 4 Udvikling i relative energiforbrug Vi har generelt meget lave energiforbrug ift. branchen. 300 Vaskerier har brug for energi til drift af vaskerør og -maskiner, tørretumb lere, ruller osv. Der er derfor i Branchestandarden fastlagt acceptable niveauer for energiforbruget på vaskerierne. Vores energi forbrug er lavt ift. branchen. Forbrug af el Vi har et meget stabilt elforbrug. 250 200 150 100 50 El Naturgas Diesel 2011 2011 Vi har haft behov for at udnytte alle produktionstimer og den tiltænkte omlægning af produktionen er derfor ikke realiseret. 0 12 13 14 15 16 Vi forventer at indfri målet om 5 % reduktion ultimo ved udskiftning til LED-armaturer i lagerhaller. Vi har konstateret, at opsætning af solcelleanlæg pt. ikke vil være økonomisk rentabelt. Målet frafaldes. Vi har et stabilt elforbrug som følge af en stabil produktion. Opfølgning på mål Reduktion i elforbrug Vi har reduceret vores forbrug med 4 % ved udskiftning af servere samt udskiftning til LED-belysning i lagerhaller. Nyt mål Vi forventer yderligere 5 % besparelse ved fortsat effekt af ovenstående samt udskiftning af yderligere belysning i sekundære lokaler. Frist medio 2018. Energiforbrug opgjort på energityper 2011 2012 2013 2014 2015 Energitype Forbrug Forbrug Forbrug Forbrug Forbrug Forbrug Enhed Naturgas 478.334 434.394 422.837 469.125 530.088 548.243 m 3 Diesel 251.642 248.812 248.822 263.504 274.709 270.024 liter El 973.080 1.007.068 977.241 1.100.544 1.187.538 1.118.620 kwh Supplement

8 Forbrug af naturgas Vi har installeret 2 energieffektive tørretumblere i 2015. Vi har haft en ændring i produktsammensætning samt behov for gasopvarmning af en lagerhal. Derfor ses en lille stigning i forbrug. Vi fastholder målet om 10 % reduktion af totalt gasforbrug. Der ses en mindre stigning i gasforbruget, som dog stadig er meget lavt. Stigningen skyldes øget tilgang af et produkt, der kræver lang tørretid. Opfølgning på mål Reduktion i gasforbrug Der er en stigning i det totale gasforbrug og det kan derfor se ud som om, vi ikke har opnået den forventede besparelse på de nye tumblere. Dette er dog ikke tilfældet. Besparelsen sløres af at vi samtidig har fået en væsentlig øget mængde af et produkt, der har lang tørretid. Havde vi ikke investeret i de nye tumblere havde forbruget været væsentligt højere. Forbrug af diesel Vi har opnået yderligere 7 % forbedring af vores brænd stoføkonomi målt i km/l. Vi kan konstatere, at investering i mere energieffektive lastbiler giver gevinst. Alle vores lastbiler overholder Euronorm V eller VI. Vores chauffører har opnået 6 % besparelse i brændstofforbrug målt i km/l. I alt 11 % siden 2014. Energieffektive lastbiler, flådestyring og uddannelse af medarbejdere kan ses på miljøregnskabet. Mål Kursus i miljørigtig kørsel for vores sælgere. Frist ultimo 2017. Supplement

9 Figur 5 100 Udvikling i relativ udledning af C0 2 2011 80 60 40 20 0 12 13 14 15 16 Udledning af CO 2 2011 2012 2013 2014 2015 Energitype CO 2 ton CO 2 % CO 2 ton CO 2 % CO 2 ton CO 2 % CO 2 ton CO 2 % CO 2 ton CO 2 % CO 2 ton CO 2 % Naturgas 990 48 899 47 875 47 971 47 1.097 49 1.135 54 Diesel 668 32 661 34 661 35 700 34 729 33 717 34 El 410 20 356 19 340 18 389 19 410 18 261 12 I alt 2.068 100 1.916 100 1.876 100 2.060 100 2.236 100 2.113 100 Udledning af SO 2 2011 2012 2013 2014 2015 Energitype Ton Ton Ton Ton Ton Ton Naturgas 0,006 0,005 0,005 0,006 0,006 0,007 Diesel 0,005 0,005 0,005 0,005 0,005 0,005 El 0,058 0,060 0,059 0,055 0,048 0,050 I alt 0,069 0,071 0,069 0,066 0,059 0,062 Udledning af NOx 2011 2012 2013 2014 2015 Energitype Ton Ton Ton Ton Ton Ton Naturgas 0,804 0,730 0,710 0,788 0,891 0,921 Diesel 0,452 0,447 0,447 0,474 0,494 0,486 El 0,272 0,252 0,244 0,275 0,190 0,201 I alt 1,529 1,429 1,402 1,537 1,574 1,608 Supplement

10 Figur 6 Genanvendelse pr. total kg. affald Genanvendelse og affaldshåndtering 60 50 Vi har i 2015 genanvendt 87 % af alt vores affald. Vi prioriterer genanvendelse højt. Vi arbejder med cirkulær økonomi og up-cycling, hvor vores affald får nyt liv ved at indgå i et andet produkt. 40 30 20 87 % af alt affald genanvendes. Vi vil opnå bedre udnyttelse af kasseret tekstil ved at indgå nye samarbejder. Vi arbejder fortsat med bæredygtige løsninger og cirkulær økonomi. 10 0 12 13 14 15 16 Nyt mål Vi vil nedbringe mængden af sand til deponi. Frist primo 2018 Væsentlige affaldsmængder 2011 2012 2013 2014 2015 Type Mængde Enhed % Mængde Enhed % Mængde Enhed % Mængde Enhed % Mængde Enhed % Mængde Enhed % Forbrænding: 32,3 tons 50 30,7 tons 31 38,7 tons 36 38,55 tons 48 45,36 tons 32 45,86 tons 30 Deponi: Sand 14,5 tons 23 43 tons 43 20,2 tons 19 10,2 tons 13 18,5 tons 13 19,8 tons 13 Genanvendelse: Sand (ny fraktion) - - - 11,5 tons 14 19,5 tons 14 36,7 tons 24 P/B tøj genanvendelse 10,3 tons 16 14,1 tons 14 27,7 tons 26 6,4 tons 8 28,1 tons 20,5 21,0 tons 14 Pap og papir 5,7 tons 7 1,4 tons 1 8,2 tons 8 8,5 tons 11 8,4 tons 2 15,7 tons 10 Plast 1,5 tons 2 0,7 tons 1 3,9 tons 4 2,0 tons 3 3,5 tons 2 3,7 tons 2 Jern 0,0 tons 0 8,8 tons 9 7,3 tons 7 1,9 tons 2 13,2 tons 9 5,9 tons 4 Lysstofrør og batterier 0,0 tons 0 0,1 tons 0 0,0 tons 0 0 tons 0 0,1 tons 0 0 tons 0 Måtter 0,0 tons 0 0,0 tons 0 0,5 tons 0 0 tons 0 2,0 tons 1 0 tons 0 Farligt affald 0,0 tons 0 0,2 tons 0 0,0 tons 0 0 tons 0 0,1 tons 0 0 tons 0 Elektronik 0,0 tons 0 0,6 tons 1 0,5 tons 0 0 tons 0 0,5 tons 0 5,9 tons 4 Vaskekemikalier 1,3 tons 2 1,9 tons 1 0 tons 0 I alt 64,3 tons 100 99,6 tons 100 107 tons 100 80,5 tons 100 141,1 tons 100 154,6 tons 100 Supplement

11 Supplement

Frilandsvej 8 DK-9760 Vrå Telefon +45 9967 2100 Fax +45 9967 2101 www.vdv.dk info@vdv.dk Supplement Der tages forbehold for trykfejl.04.2017.