Handleplan for den sidste tid (eksempel fra Landsbyen Sølund) Når en beboer er døende, planlægges terminalforløbet så godt som muligt i samarbejde mellem medarbejderne, sygeplejen og lægen. Det er bostedets klare indstilling, at beboeren skal have lov til at dø i eget hjem, så vidt det er muligt. Indlæggelse på hospital skal kun ske, hvis en behandling tydeligt kan bedre tilstanden. Dette sker i samarbejde med lægen - og det er lægens afgørelse om indlæggelse skal finde sted. I tilfælde af indlæggelse, skal der altid følge en medarbejder med. Der tages i det enkelte tilfælde stilling til nødvendig medicinering. Beboeren skal ikke udsættes for unødige undersøgelser eller udsigtsløse behandlinger. Dog skal medarbejderne acceptere lægens indstilling til evt. indlæggelse. Man skal respektere, at beboeren siger fra over for mad og drikke i sidste fase, dog skal der sørges for, at beboeren ikke tørster ved f.eks. hyppigt at tilbyde vand eller væde munden med våde skumgummisvampe. I forbindelse med væske kan et vist pres være nødvendigt, idet den syge / handicappede ikke selv er i stand til at vurdere sin egen situation og derfor ikke forstår nødvendigheden af væskeindtagelse. Ved usikkerhed omkring væskeindtagelse - kontakt sygeplejersken. Der kan i forløbet ske afvigelser i forhold til ordinationerne af smertestillende medicin, således at der f.eks. gives mindre eller mere, end der er anført i journalen. Dette skyldes, at den døendes tilstand løbende vurderes - om der er smerter, om patienten ligger stille og roligt osv., og om man evt. kan vente med at give mere medicin. Alt smertestillende medicin gives af / eller i flg. aftale med sygeplejerske/læge. Er der tvivl om patienten har smerter, skal sygeplejersken/lægen kontaktes - men husk - det er medarbejderne, der kender beboeren bedst, og derfor er deres observationer vigtige. Ekstra medarbejder Hvis det skønnes, og dette aftales med ledelsen, at der er brug for fast vagt hos den døende i dagtimerne eller om natten, skal dette være fast og kendt medarbejder. Evt. vikar dækker det øvrige arbejde. Hvis enkelte medarbejdere ikke er trygge ved at sidde fast vagt, er det fuldt acceptabelt at melde fra, dog skal der tages en snak omkring dette for at opklare usikkerheden omkring forløbet. Hvis den enkelte medarbejder er utryg eller usikker, kan/skal der hentes støtte og gode råd hos sygeplejen. Ved forventet dødsfald vil sygeplejen løbende holde sig orienteret om forløbet, og sker der ændringer, som ikke er kendt, kontaktes den vagthavende og orienteres - eller tilkaldes. Er døden nært forestående eller indtrådt, skal lederen indkaldes. Praktisk - efter dødsfald.
Hjemme i huset: Dødens indtræden skal konstateres af lægen. Ved forventet dødsfald om natten, kan sygeplejersken konstatere dette, og hun/han sørger for at underrette vagtlæge - eller tilkalder vagtlægen. Den døde gøres i stand med bistand fra sygeplejen. Beboeren klædes i privat tøj efter aftale. Ved forventet dødsfald kan der være aftalt, hvilket tøj den døde skal have på - evt. efter ønske fra pårørende. Dette tøj vil være mærket eller lagt til side til formålet. Er der ikke aftalt noget omkring tøj f.eks. ved ikke forventet dødsfald, er det den vagthavende pædagog, der finder et pænt sæt tøj. Der tændes lys og sættes blomster på værelset. Døren til værelset skal være lukket eller låst. De øvrige beboere skal have mulighed for at sige farvel til afdøde sammen med en medarbejder. Medarbejderne udvælger i samråd med de pårørende evt. personlige ejendele, som skal med i kisten. Huslæge evt. vagtlæge udskriver dødsattest efter min. 6 timer På hospital: Sygehusets personale eller den tilstedeværende medarbejder giver besked til bostedet umiddelbart efter dødsfaldet. Bostedet underretter de pårørende, hvis de ikke er til stede på hospitalet. (Evt. underretter hospitalet de pårørende, hvis dette er aftalt). Bostedslederen eller stedfortræderen underrettes umiddelbart efter dødsfald, uanset tidspunkt - én møder ind på bostedet. Kontaktpersonen underrettes, og hvis det ønskes, møder denne ind. Bostedsleder eller den, der møder ind, underretter (eller aftaler fordeling) flg.: Underretning af de pårørende_ Om dagen - umiddelbart efter dødsfaldet. Vær opmærksom på, at der kan ligge særlige aftaler omkring underretning af de pårørende eller andre i forbindelse med den pågældende beboers dødsfald. Ved dødsfald om natten: De pårørende underrettes først på morgenen, med mindre andet er aftalt. Der aftales nærmere kontakt senere, med henblik på udsyngning / bisættelse. De øvrige beboere: Beboerne får fortalt om dødsfaldet, ud fra deres individuelle forudsætninger for at forstå det. Dette kan evt. foregå samlet i stuen eller i 1:1 kontakt, hvis man skønner, det er den bedste måde. Der skal gives den nødvendige tid til at snakke tingene igennem, og der kan aftales, at man sammen går ind og ser afdøde, hvis vedkommende ønsker det. Beboerne må ikke færdes alene på stuen ved afdøde.
Underretning af medarbejderne: Ved dødsfald om natten: Medarbejderne, der skal møde om morgenen, informeres inden de møder på arbejde; men der skal ikke ringes før, det med rimelighed kan forventes, at de er stået op - ca. 1 time eller 3 kvarter før mødetidspunkt, alt efter deres kørselsafstand. Øvrige medarbejdere informeres først på formiddagen - på et tidspunkt, hvor man kan forvente, at de er stået op. Telefon- eller e-mailkæde startes, hvor det informeres, at der har været et dødsfald og hvem, der er død. Kontakt bedemanden: Der meddeles: Navn på afdøde, fødselsdato (cpr. nr.), dødstidspunkt, tidspunkt for udsyngning. (Afhængig af hvornår dødsattest skrives). Derudover bestilles bårebuket (dette kan evt. gøres gennem bedemanden). Dåbsattest og dødsattesten afleveres til bedemanden, når denne kommer for at lægge afdøde i kiste. Dåbsattesten ligger i den socialpædagogiske mappe. Lægejournal sendes til lægekontoret. Bostedsleder og kontaktperson aftaler udsyngning og bisættelse med bedemand og kirkekontor/ præst. De pårørende inddrages i det omfang, de ønsker det. De salmer, som ønskes ved udsyngningshøjtideligheden meddeles præsten eller bedemanden, når udsyngningstidspunktet aftales. Beboeren lægges i kiste umiddelbart inden udsyngningen. Udsyngningen foregår i husets dagligstue, eller i gangarealet. Der aftales 6 personer til at bære kisten ud i rustvognen. Her siger beboere og medarbejdere farvel - ønsker pårørende evt. at følge med til kapellet, kan dette aftales med bedemanden. Højtideligheden afsluttes med kaffe. Vedr. begravelse/ bisættelse: Normal procedure på Sølund er flg.: Bisættelse i Skanderborg Slotskirke - kremering - urnen nedsættes i Fællesgraven på Slotskirkens kirkegård. Er der fra pårørende ønske om anden form, - begravelse/ bisættelse andet sted - f.eks.. i familiegrav, skal dette meddeles bedemanden (og ledelsen). Vær opmærksom på om der forekommer ønsker om dette i afdødes papirer. * Er der pårørende aftales der, om der er særlige ønsker omkring bisættelsen - specielle ønsker om bårepyntning/farver - ønsker om salmer der skal synges - om de vil være med til samtalen med præsten.
* Bostedet (eller pårørende) kan bede om en navngivet præst, man gerne vil have til at forestå bisættelsen og meddele bedemanden dette. Kan pågældende præst ikke, meddeler kirkekontoret, hvem der kan. * Bedemanden kontakter præsten (eller aftaler, at vi selv ringer) - som så kontakter os, med henblik på en samtale forud for begravelsen. * Der bestilles kistepyntning. Pårørende evt. i samarbejde med medarbejderne og beboerne vælger blomster/ farver til kistepyntning. (Dette kan gøres gennem bedemand). * Der bestilles krans med bånd eller buket - fra beboere i huset + krans med bånd fra medarbejderne på bostedet. Spørg evt. den lokale blomsterhandler om I kan få et katalog/ bog med mulige buketter, som I kan kigge i sammen med beboerne, når der skal købes buket fra dem. * Kontaktpersonen og evt. pårørende deltager i samtalen med præsten. Der vælges 3 salmer forud for denne samtale - ellers kan det gøres i samråd med præsten. * Beboere fra huset deltager efter ønske i højtideligheden. * Inden bisættelsen laves aftale med 6 personer, der vil bære kisten fra kirke til rustvogn. Dette kan være pårørende, medarbejdere og beboere Efter bisættelsen i kirken, bæres kisten ud til rustvognen. Efter bedeslagene kører rustvognen til krematoriet. * Urnen nedsættes senere i fællesgraven på Slotskirkens kirkegård eller hvad der er aftalt. Efter bisættelse arrangeres mindesammenkomst i huset. Generelt vedr. dødsfald: Det er vigtigt, at der er en bestemt person, der tager sig af det praktiske omkring et dødsfald - som hovedregel bostedslederen - stedfortræderen eller gruppelederen, eller der aftales hvem der tager sig af dette, således at alle ved, at tingene bliver gjort - og forhåbentligt alt husket. Er der familie, der skal inddrages, skal de have at vide, hvem de skal kontakte eller senere bliver kontaktet af, således der ikke opstår misforståelser. Alt vedr. boopgørelse / efterfølgende kontakt til pårørende osv., skal ske gennem afd. leder. Det er vigtigt af medarbejderne er opmærksomme på hinandens reaktioner. Nogle er mere tilknyttet enkelte beboere og vil derfor være berørt dybere af en dødsfald end andre, ligesom en medarbejder kan have oplevet noget i sit privatliv, som gør, at han/hun bliver stærkere berørt af dødsfaldet. Hvis der er brug for at snakke med en, som ikke er så involveret i situationen som de nære kolleger, er der en intern aftale om at få støtte fra medarbejdere i det modsatte hus.
Der skal være mulighed for at de-briefe med sine kolleger og få talt forløbet igennem. Det er også muligt at få samtale med en psykolog, præst eller få supervision, hvis der er behov for dette. Dette gælder i hele forløbet både før og efter dødens indtræden. Sidder der fast/ekstra vagt ved den døende, er det godt at få aftalt, hvem der gør det - og hvor lang tid, men ligeså vigtigt at få aftalt, at der kan og skal afløses på skift, så der er mulighed for at få en pause - og måske lave noget andet ind i mellem. Det er tilladt og helt i orden at melde fra, hvis man ikke synes, man magter at sidde vagt. Redigeret af Line Rudbeck