Markedsanalyse. 22. okt. 2018

Relaterede dokumenter
Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Indkøbslisten flytter over på mobiltelefonen

Markedsanalyse. Smag bliver stadig vigtigere, når danskerne vælger fødevarer. 12. juli 2018

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme

Markedsanalyse. Færre madpakker - men fortsat populært. 2. august 2017

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016

Markedsanalyse. 25. september 2017

Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Dyrevelfærd fylder i forbrugernes bevidsthed, men få har en reel betalingsvilje. Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Markedsanalyse. 25. maj 2018

Idealisterne er en attraktiv målgruppe

Danskerne er gode til at købe økologisk. Hvor ofte køber du økologiske fødevarer? Jeg køber altid økologiske fødevarer

Fairtrade-mærket er meget kendt af danskerne

Markedsanalyse. 6. juni 2018

Økonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Økonomisk analyse. Mejeri rimer på økologi, men også på pris

Økonomisk analyse. Endnu flere køber økologi

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til udvalgte sæsonfødevarer. Highlights

Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Markedsanalyse. Danskerne mangler kendskab til tilberedning af gris

Markedsanalyse. 19. juni 2017

Økonomisk analyse. Pris betyder mindre for danskernes fødevarevalg. 2. februar 2016

Markedsanalyse. Alle vil gerne leve sundt men hvordan? 5. januar 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Flere og flere forbrugere køber færdigretter

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet

Markedsanalyse. 5. december 2017

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud

Markedsanalyse. 30. april 2019

Foodservice er fremtidens fødevaremarked

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til pålæg. Highlights

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights

Økonomisk analyse. Danskerne efterspørger mere viden om GMO

Økonomisk analyse. Danskerne vil have vækst og øget forbrug. 8. juni 2015

Markedsanalyse. Forbrugernes spisevaner i sommerferien. Highlights

Markedsanalyse. Forbrugerne går op i bæredygtighed. 6. oktober 2017

Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber fødevarer?

Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke

Potentiale for nye smagsoplevelser

Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg?

Økonomisk analyse. Danskerne er storforbrugere af naturen

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Millennials hvad vil de unge og hvor er de på vej hen? v/ Nina Preus

Danskerne vil have vækst

Markedsanalyse. 8 ud af 10 danskere: Positiv overfor et statsligt dyrevelfærdsmærke. 17. maj 2017

Økonomisk analyse. Julehandel kan også være grænsehandel. 8. december 2015

Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

Hvem har primært ansvar for befolkningens sundhed? Folk selv. Offentlige institutioner (f.eks. skoler, Politikerne. Fødevareproducenterne.

Økonomisk analyse. Julemiddagen er fyldt med traditioner

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd

Børns madpakker: Forældre savner inspiration. September 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer

MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER

Økonomisk analyse. Hver syvende dansker vil reducere julebudgettet

Markedsanalyse. Danskerne siger farvel til kummefryseren

Samfundsanalyse. Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring i Danmark. 16. december 2016

Madpakker er stadig et hit. Hvor ofte smøres der madpakke i husstanden? 3-4 gange ugentligt. 5 gange ugentligt

MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Markedsanalyse. Flere og flere danskere synes, at æg er sunde. 16. januar 2017

Danskerne har reduceret deres madspild

Miljø- og Fødevareministeriet Kampagnemåling på Det Økologiske Spisemærke September 2017

Markedsanalyse. 9. juni 2017

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer

Økonomisk analyse. Ingen jul uden fugl og flæsk

Markedsanalyse. Vi foretager færre indkøbsture efter dagligvarer. 6. oktober 2017

Foodservice er fremtidens fødevaremarked

Børnefamilier: Svært at undgå madspild

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne venter færre ansatte. 26. september 2016

Markedsanalyse. Vi foretager færre indkøbsture efter dagligvarer. 11. august 2017

Markedsanalyse. 8 forbruger- og fødevaretrends for december 2016

Økologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018

Økonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016

5. Miljø og familier. 5.1 Familiernes køb af økologiske varer

Økonomisk analyse. Det globale opsving skaber positive forventninger i agroindustrien

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til

Æg og økologi. Trends, forventninger og en forsigtig prognose. Thomas Roland, CSR-chef, Coop. Kolding, 11. december

Kilde:

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. 17. marts 2017

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Det økologiske marked

Myte om forbruget af kød

Mængdeandel 25% 20% 15% 10% Figur 1: Mængdeandelen (%) af økologisk frugt og grønt for forskellige segmenter

Økonomisk analyse. Agroindustriens forventninger stiger. 26. september Highlights: - Agroindustriens konjunkturbarometer stiger igen

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne forventer fremgang det kommende. 17. marts 2017

Transkript:

Markedsanalyse 22. okt. 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vil gå langt for økologien Økologiske er populære hos danskerne, og denne analyse viser bl.a., at en stor del af køberne er meget opsatte på at få fat på deres, hvis de er udsolgt i butikken. En hel del forbrugere vælger dog danske, hvis de ikke kan få den variant. Highlights: 92 pct. af danskerne siger, de køber. Det varierer dog, hvor ofte danskerne gør det. Grøntsager er det som flest danskere typisk køber økologisk. Dernæst kommer frugt, æg og mejeriprodukter. 33 pct. af danskerne vil enten gå til en anden butik, vælge en økologisk grøntsag af en anden type eller helt undgå at købe, hvis de ikke kan få den grøntsag, de kom efter. Knap 30 pct. vælger som minimum en dansk grøntsag, hvis det ikke er muligt at få den ønskede grøntsag. 48 pct. vil enten købe en anden type mælk økologisk, gå til en anden butik eller slet ikke købe mælk den dag, hvis de ikke kan få den mælk, de kom efter. En fjerdedel af danskerne vil som minimum vælge en dansk mælk, hvis de ikke kan få den mælk. Danskerne er verdensmestre i økologi Det areal 1 har aldrig været større i Danmark og salget af varer stiger fortsat. Danmark er samtidig det land i verden, hvor økologien har den største markedsandel. Det afspejler sig også i andelen af danskere, som siger, de køber økologi. Konkret siger 92 pct. af befolkningen, at de køber. Det varierer dog, hvor ofte danskerne gør det. 37 pct. køber altid eller ofte økologi, mens 55 pct. køber økologi nogle gange eller sjældent og kun 5 pct. køber aldrig økologi. 1 Landbrugsstyrelsen og Landbrug & Fødevarer

Figur 1: Hvor ofte køber du? 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% altid ofte nogle gange sjældent aldrig Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer 2018, base (1013). De unge køber gerne økologi Andelen af danskere som køber varierer ikke på tværs af aldersgrupper. Der er altså hverken flere eller færre blandt de unge, som siger, de aldrig køber økologi, sammenlignet med den ældre del af befolkningen. Der er dog flere blandt de 35-50-årige, som siger de ofte køber økologi end der er blandt de 18-34-årige. Konkret siger 35 pct. af 35-50-årige, at de ofte køber økologi, mens det blandt de 18-34-årige er 27 pct. Kigger vi derimod på andelene, som siger de altid køber økologi, er der ingen forskel. Det er bemærkelsesværdigt, da de 18-34-årige typisk har en lavere indkomst end de øvrige aldersgrupper. Konkret siger 6 pct. i alderen 18-34 år, at de altid køber. Det samme gør sig gældende blandt resten af befolkningen. Figur 2: Hvor ofte køber du? Fordelt på alder. 40% 35% 30% 18-34 år 35-50 år 51-70 år 25% 20% 15% 10% 5% 0% altid ofte nogle gange sjældent aldrig Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer 2018, base (1013), 18-34 år (327), 35-50 (298), 51-70 år (388). Noget tyder på, at en gruppe af de unge har en høj præference for økologi, når man tager deres lavere indkomst i betragtning. Side 2 af 7

Gode grunde til at købe økologi Udover at spørge, hvor ofte danskerne køber økologi, har Landbrug & Fødevarer også spurgt, hvad der er de vigtigste grunde til at købe. Her svarer danskerne oftest: At undgå sprøjterester i frugt og grønt, øget dyrevelfærd og at skåne miljø og drikkevand. Længere nede på listen kommer, at forbrugerne mener er sundere, bedre for klimaet og at de er af bedre kvalitet. Figur 3: Hvad er de vigtigste grunde til, at du køber? Angiv gerne op til 4 svar At jeg gerne vil undgå sprøjterester i frugt og grønt At jeg mener, at det bidrager til øget dyrevelfærd At jeg mener, at det skåner miljø og drikkevand 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% At jeg mener, at det er sundere At jeg mener, at det bidrager til et bedre klima At jeg mener, at det er bedre kvalitet At jeg gerne vil undgå farve- og tilsætningsstoffer At jeg mener, at det smager bedre At jeg gerne vil undgå GMO-afgrøder At jeg mener, at det bidrager til flere vilde planter og dyr i naturen Andet, notér Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer 2018, base: Køber (933). De unge tror på bedre dyrevelfærd - de ældre vil undgå farvestoffer Ser vi nærmere på de forskellige aldersgrupper, og hvad de siger, der er de vigtigste grunde til at købe, ser vi her en forskel. Flere unge i alderen 18-34 år mener, at økologi bidrager til øget dyrevelfærd, flere vilde planter og dyr i naturen samt et bedre klima. Konkret siger 41 pct. i den aldersgruppe, at det bidrager til øget dyrevelfærd, mens det er 30 pct. blandt de 51-70-årige. Derudover mener 27 pct. af de 18-34-årige, at er af bedre kvalitet. Blandt de 51-70-årige er det 19 pct. Omvendt er der flere blandt de 51-70-årige, der mener, at en af de vigtigste grunde til at købe er, at de gerne vil undgå farve- og tilsætningsstoffer. 28 pct. i den aldersgruppe er af den opfattelse, mens det er 19 pct. af de 18-34-årige. Side 3 af 7

Figur 4: Hvad er de vigtigste grunde til, at du køber? Angiv gerne op til 4 svar. Fordelt på alder. At jeg gerne vil undgå sprøjterester i frugt og grønt At jeg mener, at det bidrager til øget dyrevelfærd At jeg mener, at det skåner miljø og drikkevand At jeg mener, at det er sundere At jeg mener, at det bidrager til et bedre klima At jeg mener, at det er bedre kvalitet At jeg gerne vil undgå farve- og tilsætningsstoffer At jeg mener, at det smager bedre 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% At jeg gerne vil undgå GMO-afgrøder At jeg mener, at det bidrager til flere vilde planter og dyr i naturen Andet, notér 18-34 år 35-50 år 51-70 år Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer 2018, base: Køber (933), 18-34 år (296), 35-50 (275), 51-70 år (362). Grøntsager - danskernes foretrukne fødevare Når danskerne køber økologisk, er det ofte grøntsager, som ryger i kurven. Det giver god mening, da størstedelen af dem, der køber, gør det for at undgå sprøjterester i frugt og grønt. Konkret siger 70 pct. af befolkningen, at de typisk køber grøntsager, når de køber økologisk, mens færrest køber økologisk øl/vin. Figur 5: Hvilke vælger du typisk at købe økologisk? Angiv gerne flere svar. 0% 20% 40% 60% 80% Grøntsager Æg Frugt Mælk/yoghurt mv. Mel, gryn, kolonial mv. Fjerkræ Smør Kød og kødpålæg Ost Brød Saft/sodavand Øl/vin Andet, notér Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer 2018. Base: Køber (933) Side 4 af 7

Danskerne vil gå langt for deres grøntsager Grøntsager er den fødevare, som flest danskere køber økologisk. Det er derfor interessant at se, hvad danskerne gør, når de ikke kan få den grøntsag, de typisk køber. Analysen viser, at en tredjedel af danskerne er særligt opsatte på at få grøntsager. 33 pct. vil enten gå til en anden butik, vælge en økologisk grøntsag af en anden type eller undgå helt at købe, hvis ikke de kan få den grøntsag, de typisk køber. For 30 pct. af befolkningen gælder det, at de i stedet vælger en dansk grøntsag af samme type, mens 26 pct. vælger en ikke-økologisk grøntsag af samme type. Figur 6: Forestil dig, at du handler i din foretrukne butik. Denne gang kan du ikke få den grøntsag, du typisk køber, økologisk. Hvad ville du så gøre? Vælge dansk, ikke-økologisk grøntsag af samme type Vælge ikke-økologisk grøntsag af samme type Gå til en anden butik Vælge økologisk grøntsag af anden type 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Slet ikke købe den dag Komme tilbage til samme butik senere samme dag Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer 2018. Base: Køber grøntsager (656) En tredjedel af forbrugerne er således villige til at gå på kompromis med typen af grøntsag, de typisk køber, eller som minimum yde en ekstra indsats i form af at gå i en anden butik, for at få deres grøntsag. Økologisk mælk er særlig vigtig for danskerne Langt oppe på listen over, hvad det er, danskerne typisk køber økologisk, finder vi også mejeriprodukter som mælk/yoghurt. Men hvad gør danskerne egentlig, hvis de ikke er i stand til at købe den mælk, som de typisk køber? Analysen viser, at tæt ved halvdelen af danskerne er særligt opsatte på at få deres mælk. 48 pct. vil enten købe en anden type mælk økologisk, gå til en anden butik eller slet ikke købe mælk den dag. For 26 pct. gælder det, at de i stedet vælger en dansk mælk af samme type. Side 5 af 7

Figur 7: Forestil dig, at du handler i din foretrukne butik. Denne gang kan du ikke få den mælk, du typisk køber, økologisk. Hvad ville du så gøre? Vælge økologisk mælk af anden type Vælge dansk, ikke-økologisk mælk af samme type Vælge ikke-økologisk mælk af samme type Gå til en anden butik 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Komme tilbage til samme butik senere samme dag Slet ikke købe den dag / Køber ikke mælk Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer 2018. Base: Køber økologisk mælk/yoghurt (488) Hver anden dansker er således villig til at gå på kompromis med enten typen på mælken eller gøre en ekstra indsats for at få økologisk mælk med hjem. Dertil kommer, at en fjerdedel af de resterende forbrugere som minimum køber en dansk mælk, hvis den variant er udsolgt. Danskerne vil økologien også i fremtiden Danskerne er verdensmestre i økologi. Både arealet og salget af stiger. Det afspejler sig også i andelen af danskere, der køber. Det gælder nemlig for 92 pct. af befolkningen, som siger, de køber som minimum sjældent. Det varierer dog, hvor ofte danskerne gør det. Nogle gør det altid, andre ofte og en meget lille del gør det aldrig. Men hvordan vil det udvikle sig i fremtiden? En god indikator på, hvordan forbrugerne i fremtiden kommer til at agere i relation til, kan findes i den adfærd og de holdninger, som de danske trendsættere udviser. Trendsættere er kendetegnet ved bl.a. at være meget udforskende, når det gælder nye mad- og drikkevaretendenser. Og de fortæller gerne aktivt andre om nye og spændende produkter, som de selv er blevet glade for. På den måde kan deres adfærd give et fingerpeg om, hvordan massemarkedet vil agere fremover. I Landbrug & Fødevarers undersøgelse peger en analyse af trendsætterne på, at de langt oftere end befolkningen som helhed køber. Mens det er 37 pct. af befolkningen, der køber altid eller ofte, er det hele 64 pct. blandt trendsætterne. Trendsætternes adfærd dermed på, at vi i fremtiden kommer til at se et stadigt stigende køb af. Side 6 af 7

Om analysen: Analysen er baseret på data indsamlet af Norstat for Landbrug & Fødevarer blandt 1.013 repræsentativt udsnit af danskere i alderen 18-70 år. Undersøgelsen er gennemført i maj måned 2018. Landbrug & Fødevarer Yderligere kontakt Axeltorv 3 T +45 3339 4000 E info@lf.dk 1609 København V F +45 3339 4141 W www.lf.dk Marianne Gregersen 3339 4677 mgr@lf.dk