Kilde:
|
|
|
- Simon Krog
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden rester af sprøjtegift. Når du spiser økologisk, slipper du for rester af de sprøjtemidler, den ikkeøkologiske landmand bruger til at dræbe ukrudt, skadedyr og svampesygdomme. Sprøjtemidlerne kaldes også pesticider eller sprøjtegift. Kilde: Hvert år smider hver dansker i gennemsnit 63 kilo mad i skraldespanden i stedet for at spise det. "Tilsætningsstoffer er; stoffer, der tilsættes fødevarerne for at påvirke fødevarernes næringsværdi, holdbarhed, farve, lugt, smag eller i øvrigt med teknologiske eller andre formål". Kilde: Miljøstyrelsen og Land & Fødevarer tal fra 2006 Kilde: E numre. Guiden om tilsætningsstoffer 54 % af de danske husstande udnytter sjældent eller aldrig rester fra aftensmaden. 69 % af de danske husstande genanvender ikke aftensmaden i frokosten dagen derpå. Kilde: Landbrug & Fødevarer tal fra 2010
2 Side 2 Fødevarer Til eleven Tema 1: Animalske produkter og fisk 1. Fødevarekendskab I skal undersøge et eller flere af nedenstående punkter og fremlægge det for klassen. Udarbejd en liste over forskellige typer kød, fjerkræ, fisk og mejeriprodukter. (Bilag 1) Hvor er de animalske produkter og fisk placeret i madpyramiden og hvorfor? (Bilag 2) Hvad er danskernes daglige proteinindtag? Hvor meget protein anbefales det, at vi spiser pr. dag? Hvad er forskellen på animalske og vegetabilske proteiner? Undersøg fx hvor vi henholdsvis finder fødevarer med animalske og vegetabilske proteiner samt fødevarernes belastning af miljøet i forhold til produktion. Undersøg forskelle mellem økologiske og konventionelle produkter i forhold til animalske produkter og fisk. Undersøg fx forhold som dyrevelfærd, forurening af grundvand, foder, smag, kvalitet, pris og produktionsform. Hvor meget CO2 udleder de forskellige fødevarer? (Bilag 3) 2. Kend dit dyr Gå sammen to og to og kom med bud på, hvad de forskellige udskæringer på koen hedder. Kom ligeledes med forslag til, hvad udskæringerne kan anvendes til. (Bilag 4 og 5) 3. Forberedelse til køkkenøvelsen selvvalgt ret Vælg en af kødudskæringerne fra koen og planlæg en ret, hvor den valgte udskæring samt sæsonens råvarer anvendes. Retten skal I både tilberede i en økologisk og en konventionel variant. Inden timens afslutning skal I aflevere en varebestilling samt en arbejdsplan for køkkenøvelsen. (Bilag 6 og 7) 4. Køkkenøvelse: Tilberedning og anretning af selvvalgt ret Tilbered jeres retter og anret retterne så de fremstår indbydende.
3 Side 3 5. Opsamling og bedømmelse Smag og vurder hinandens retter gruppevis ud fra følgende kriterier i bedømmelsesskemaet. (Bilag 8) Grundsmage Konsistens Farve Duft Udseende Anretning Samlet vurdering
4 Side 4 Tema 2: Kornprodukter 1. Kend dit korn Gå sammen to og to og gæt, hvilken type korn, gryn eller meltype, der er i glasset. (Bilag 2) 2. Fødevarekendskab I skal undersøge et eller flere af nedenstående punkter og fremlægge det for klassen. Udarbejd en liste over forskellige typer korn, gryn, mel, pasta og ris. (Bilag 3) Hvordan er kornet opbygget? (Bilag 4) Hvor er kornprodukterne placeret i madpyramiden og hvorfor? (Bilag 5) Hvad står fuldkornsmærket for og hvilke kriterier skal produktet opfylde for at få mærket? Undersøg forskelle mellem økologiske og konventionelle produkter i forhold til kornprodukter. Undersøg fx forhold som forurening af grundvand, sprøjtegifte, tilsætningsstoffer, dyrkningsmetoder, smag, kvalitet og pris. Hvor meget CO2 udleder de forskellige fødevarer? (Bilag 6) 3. Forberedelse til køkkenøvelsen Leg med korn Ud fra listen over råvarekurvens indhold skal I lave et forslag til en vegetarisk opskrift. (Bilag 7) Hovedingredienserne skal være kerner (fx spelt, quinoa, perlebyg) og grøntsager. Til retten skal I også bage gulerodskerneboller. (Bilag 10) Inden timens afslutning skal I aflevere en varebestilling ud fra råvarekurvens indhold samt en arbejdsplan for køkkenøvelsen. (Bilag 8 og 9) 4. Køkkenøvelse: Tilberedning og anretning af vegetarret og gulerodskerneboller Tilbered jeres vegetarret og gulerodskernebollerne. Anret retten, så den fremstår indbydende.
5 Side 5 5. Opsamling og bedømmelse Smag og vurder hinandens retter og brød gruppevis ud fra følgende kriterier i bedømmelsesskemaet. (Bilag 11) Grundsmage Konsistens Farve Duft Udseende Anretning Samlet vurdering
6 Side 6 Tema 3: Frugt og grønt 1. Fødevarekendskab I skal undersøge et eller flere af nedenstående punkter og fremlægge det for klassen. Udarbejd en liste over forskellige typer grøntsager, frugt og bælgfrugter. (Bilag 1) Hvornår er de forskelle grøntsager og frugter i sæson? (Bilag 2) Hvor meget frugt og grønt skal vi ifølge anbefalingerne spise om dagen? Hvor er frugt, grønt og bælgfrugter placeret i madpyramiden og hvorfor? (Bilag 3) Undersøg forskelle mellem økologisk og konventionelle produkter i forhold til frugt og grønt. Undersøge fx forhold som forurening af grundvand, sprøjtegifte, smag, kvalitet, pris og dyrkningsmetoder. Hvor meget CO2 udleder de forskellige fødevarer? (Bilag 4) 2. Frugt og grønt quiz Gå sammen to og to og skriv navnene på så mange frugter og grøntsager, I kender, ud fra sæsonplakaten (bilag 2) og kom med forslag til, hvad de kan anvendes til. (Bilag 5) 3. Køkkenøvelse Tilberedning og anretning af muffins og gulerødder Tilbered og anret jeres muffins med årstidens frugt. (Bilag 6) Derudover skal I også tilberede gulerødder på 5 forskellige måder og efterfølgende vurdere smagen af gulerodens forvandling. Tilberedningsmetoderne kan være kogning evt. i juice, blanchering, bagning, stegning og sautering. 4. Opsamling og bedømmelse Smag og vurder hinandens muffins og de 5 forskellige gulerodstilberedninger gruppevis ud fra følgende kriterier i bedømmelsesskemaet: (Bilag 7) Grundsmage Konsistens Farve Duft Udseende Anretning Samlet vurdering
Fødevarer Til læreren
Side 1 Fødevarer Til læreren Didaktisk model har betydning for vores miljø, os selv og andre. Området fødevarer er særligt knyttet til to af rammens dimensioner, nemlig råvarernes produktion og tilvejebringelse
Bæredygtighed ØKOLOGI. 2. Fødevarer. Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker
Bæredygtighed ØKOLOGI & 2. Fødevarer Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker Side 1 Indholdsfortegnelse - Fødevarer Fødevarer Til læreren... 5 Didaktisk model... 5 Undervisningsmål...
Bæredygtighed ØKOLOGI. Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker
Bæredygtighed ØKOLOGI & Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker Side 1 Indholdsfortegnelse Fødevarer Til læreren... 8 Didaktisk model... 8 Undervisningsmål... 9 Forslag til undervisningsforløb...
I nedenstående undervisningsforløb og elevopgaver lægges der vægt på at arbejde med sammenhænge mellem mad, klima og sundhed.
Side 1 Sundhed Til læreren Didaktisk model Området sundhed relateres specielt til tre af rammens dimensioner. Gennem viden om menneskers behov og råvarernes indhold af næringsstoffer, sammensættes mad
Bæredygtighed ØKOLOGI. 4. Sundhed. Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker
Bæredygtighed ØKOLOGI & 4. Sundhed Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker Side 1 Indholdsfortegnelse - Sundhed Sundhed Til læreren... 3 Didaktisk model... 3 Undervisningsmål... 4 Forslag
PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn
Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt.
UGE 44 26.oktober 27. oktober 28. oktober 29. oktober 30. oktober Amu nr. 30265-3 30265-3 45874 45492 45492 Smagen i centrum menu i restaurant og menu i restaurant og 2 dage 30265-3 1 dag 45874 2 dage
Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):
Side 1 Madspild Til læreren Didaktisk model Temaet madspild berører områderne miljø og fødevarer. Madspild har direkte betydning for arbejdspladsens økonomi og for klimaet. Temaet madspild hænger sammen
Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):
Side 1 Miljø Til læreren Didaktisk model Området miljø kan knyttes til alle fire dimensioner, idet råvarer og produkter kan fremstilles ud fra forskellige produktionsformer - konventionel eller økologisk.
Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Mad og sundhed
De 10 kostråd 2 Eleven kan omsætte viden (del 1) om sund mad i madlavningen Eleven har viden om sund mad og madlavning Eleven kan anvende kostanbefalinger til madlavning og måltidssammensætning kostanbefalinger
Bæredygtighed ØKOLOGI. 3. Miljø. Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker
Bæredygtighed ØKOLOGI & 3. Miljø Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker Side 1 Indholdsfortegnelse - Miljø Miljø Til læreren... 3 Didaktisk model... 3 Undervisningsmål... 4 Forslag
ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
PLANLÆGNING AF PRAKTISK PRØVE:
Ernæringsassistent Svendeprøve efteråret 2017 Version 7 PLANLÆGNING AF PRAKTISK PRØVE: Onsdag / torsdag den 22. og 23. november 2017 PRAKTISK / MUNDTLIG PRØVE: ONSDAG DEN 29.NOVEMBER.2017 Praktisk / mundtlig
1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
PLANLÆGNING AF PRAKTISK PRØVE:
Ernæringsassistent Svendeprøve efteråret 2018 Version 7 PLANLÆGNING AF PRAKTISK PRØVE: Onsdag / torsdag den 5. og 6. december 2018 PRAKTISK / MUNDTLIG PRØVE: TORSDAG DEN 13. DECEMBER 2018 Praktisk / mundtlig
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune
Post 2) og 3) Økologi, smag og sans
og 3) Økologi, smag og sans Placering: Tæt på skolekøkkenet Antal voksne: 2 Der er brug for én person til at hjælpe eleverne med at besvare spørgsmål om mad og økologi (post 2). Der er brug for yderligere
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune
Æg og økologi. Trends, forventninger og en forsigtig prognose. Thomas Roland, CSR-chef, Coop. Kolding, 11. december
Æg og økologi Trends, forventninger og en forsigtig prognose Kolding, 11. december 2017 Thomas Roland, CSR-chef, Coop [email protected] Hvad vil jeg fokusere på? 1. Lidt om det økologiske marked lige
VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden
VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted
Mellemmåltider. i SFO en. En guide til SFO erne i Roskilde Kommune
Mellemmåltider i SFO en En guide til SFO erne i Roskilde Kommune 2 Et godt mellemmåltid er sund fornuft SFO en spiller en central rolle i børns dagligdag. Her får de en tryg og legende overgang mellem
Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning
Køkkenkørekort/ 2 Eleven kan anvende Kend dit køkken almindelig hygiejne principper i madlavning Eleven har viden om hygiejne- og opbevarings- og konserveringsprincipper Eleven kan lave mad efter en Eleven
Din madpakke og madpakkehånden
Din madpakke og madpakkehånden Opgave 4: Lav et forslag til en madpakke, hvor du bruger madpakkehånden. Beskriv dernæst din madpakke. Består den eksempelvis af fire rugbrødsmadder eller et pitabrød og
KONVERTERING. Alt kan skaffes men hvad med prisen?
ØKOLOGI I KØKKENET KONVERTERING. Alt kan skaffes men hvad med prisen? ELLER OMLÆGNING? Rutiner og arbejdsgange skal ændres hvor det er muligt. Merpris hentes ved lav fra bunden ØKOLOGISK TOPSCORER REGIONSHOSPITALET
KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!
KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker
Kost og ernæring for løbere
Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%
Mad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk
Mad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk Mange børn spiser mindst halvdelen af deres daglige måltider i daginstitutionen. Måltiderne spiller derfor en vigtig rolle i børnenes hverdag, og de har betydning
Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Varemodtagelse. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2. Eleven kan modtage råvarer og kontrollere at varen svarer til ordren.
Forslag til praktikmål for ernæringsassistentuddannelsen revision 2012. Praktikmål og arbejdsfunktioner alle hovedområder. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2 Varemodtagelse Eleven kan modtage
Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport
Firmasund / Frokost.dk Danneskiold-Samsøes Allé 41 1434 København K. Telefon 39 20 97 00 www.firmasund.dk Godkendelse som Firmasundt Køkken Slowfood-fast Evalueringsrapport 27. februar 2015 Udarbejdet
Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
De officielle kostråd
De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10
Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.
www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg
Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.
Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer
EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr
Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del
Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):
Side 1 Sanserne Til læreren Didaktisk model Temaet sanserne berører i vores sammenhæng fortrinsvis området fødevarer. I køkkenarbejdet indgår ikke bare smagssansen, men også syn, hørelse og den taktile
Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne
Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der
Lektion 6 Opsummering af Måltider
Lektion 6 Opsummering af Måltider I denne uge opsummerer vi på Måltider Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag: Kulhydrater Uge 11 Opsummering:
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Kreative retter med korn og spirer
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Kreative retter med korn og spirer Nr. 47731 Udviklet af: Tom Mørck Nielsen Hotel- og Restaurantskolen i København august2013 1. Uddannelsesmålet og
Mad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune
Mad og måltider i dagplejen Mariagerfjord Kommune Indhold Målet med dagplejens mad og måltidspolitik er at sætte rammerne for at børnenes mad er ernæringsrigtig, og de får gode kostvaner og energi til
Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt
Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens
Praktikmål for ernæringsassistentuddannelsen
Praktikmål for ernæringsassistentuddannelsen Navn: Opstartsdato: Husk - ved afslutning af hvert praktikophold udfyldes skemaerne - ved første praktikophold afkrydses alle arbejdsfunktioner - at de efterfølgende
KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:
KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov
Kolde facts for friskere fødevarer.
2012 BSH Hvidevarer A/S Ret til ændringer forbeholdes. Forbehold for trykfejl. R16 194 372 0 4/2012 BSH Hvidevarer A/S Telegrafvej 4 2750 Ballerup Telefon: 44 89 85 25 siemens-home.dk Kolde facts for friskere
ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1
ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var
Guide til danske råvarer
VIDEN vækst balance Guide til danske råvarer lærervejledning Landbrug & Fødevarer guide til danske råvarer Guide til danske råvarer lærervejledning Formål Guide til danske råvarer er udarbejdet for alle,
Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH
Spis bæredygtigt mad til eftertanke NOAH INDLEDNING På vej mod bæredygtighed Denne guide handler om mad og miljø, men også om penge og politik. Guiden giver gode råd om, hvordan du ved at gøre en lille
ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?
Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude
Kostpolitik i Valhalla.
Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de
Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre
Sunde Børn i en Sund By
Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Brædstrup børn og unge Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri
Fair trade og økologiske krydderier med grøntsager fra Spanien og Sydamerika
Fair trade og økologiske krydderier med grøntsager fra Spanien og Sydamerika SPICEZ DE NUNEZ krydderier for både professionelle og dem der bare godt kan li god mad SPICEZ DE NUÑEZ forhandler krydderier
Månedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum
Månedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Gulerod Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Kost og måltidspolitik i Galaksen
Kost og måltidspolitik i Galaksen Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sunde mad og måltider. Politikken skal endvidere bidrage til at skabe og fastholde sunde mad og måltidsvaner. Kostpolitikken
Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad
Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt
EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager
Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes
Vejledning til skolemad
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for
Skole madens mange muligheder
Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også
økologi, eller hvad? gulerod pastinak rødbede
Opgave 7. Undersøg gulerodens holdbarhed Scan koden, eller læs på gocook.dk/leksikon, hvordan gulerødder, pastinak og rødbeder skal opbevares, og hvor lang tid de kan holde sig. Noter i skemaet: Rodfrugt
Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune
Mad og måltider i skolen En guide til skolerne i Roskilde Kommune 1 Uden mad og drikke duer helten ikke Måltidet er i skolen et pusterum, hvor eleverne kan være sammen og hygge sig på en anden måde end
Københavns Madskole Kurser efterår 2014
Københavns Madskole Kurser efterår 2014 Københavns Madhus Bastbygningen www.kbhmadhus.dk KØBENHAVNS MADSKOLE Skal dine elever være de skarpeste knive i skuffen? Fra 1. september 2014 tilbyder Københavns
Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk
6. MØDEGANG Mad Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk At deltagerne bliver bevidste om hvilke valg, de træffer og hvorfor At deltagerne bliver bevidste om barndommens og ungdommens madvaner,
Strategi for skolemad
Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og
Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.
Kostpolitik 2017 Indhold Måltiderne... 3 Spis mindre sukker... 3 Medbestemmelse... 4 Egne lejligheder... 4 Fokus på den enkelte... 5 Ikke alle dage er ens... 5 Sociale aktiviteter... 5 Fokus på madspil...
Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)
BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften
2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1)
Spis med 2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag konsistens og aroma (Del 1) Eleven har viden om grundsmage, konsistens og aroma Eleven kan tilsmage og krydre maden Eleven
Årsplan for Madkundskab i 5. klasse 2018/2019 Forenklede Fælles mål for undervisningen:
Årsplan for Madkundskab i 5. klasse 2018/2019 Forenklede Fælles mål for undervisningen: https://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/madkundskab Klassen deles op i to hold. Det ene hold har madkundskab i det
MADSPILD hos dig og din familie
T ERIA LE ELE VM A SE AS 5. - 7. K L MADSPILD hos dig og din familie 1 2 HVORFOR SKAL DU LÆRE OM MADSPILD? Hvert år smider private hjem i Danmark cirka 260.000 tons mad i skraldespanden. Stop lige læsningen
AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT
AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT Læringsmål Du kan fortælle, hvordan forskellige fødevarer skal opbevares. Du kan tjekke en fødevares friskhed ved at bruge dine sanser. Fødevarer skal opbevares korrekt
Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer
Markedsanalyse 14. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Dansk forbindes med bedre kontrol,
Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)
BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften
CASE 1: Nikolajs lasagne
CASE 1: Nikolajs lasagne Nikolaj vil gerne imponere sin veninde Stine. Han har derfor inviteret hende på hjemmelavet lasagne. Først skal Nikolaj i supermarkedet og købe ind til lasagnen og du skal hjælpe
Leverandør Rederi. Gode råd når du provianterer tørvarer og ferske råvarer til skibet
Leverandør Rederi Gode råd når du provianterer tørvarer og ferske råvarer til skibet Opmærksomhedspunkter, når rederiet indgår et samarbejde med en fødevareleverandør eller når du selv bestiller proviant
Hvad sker der med de forskellige grøntsagers smag?
på grøntsager Hvad sker der med de forskellige grøntsagers smag? Opgave 1: Når du tilbereder rodfrugter, ændrer de smag og konsistens. Undersøg smag og konsistens, når rodfrugterne er stegt, kogt og bagt.
Center for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen
Center for Børn og Familie DAGTILBUD Kost og madkultur i Dagplejen April 2015 Mætte børn er glade børn - der har lyst og energi til at lege og lære. Det er derfor vigtigt at børnene dagen igennem får nok
15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER
Lærervejledning 15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Smag på... Kyllingudskæring Vild med kylling Hygiejne Sund med kylling Opskrifter med kylling Opgaver Udskæring og tilberedning Læremidlet
ØKOLOGI FRA JORD TIL BORD
LÆRERVEJLEDNING Udarbejdet af Hanne Birkum ØKOLOGI FRA JORD TIL BORD INDHOLD Formål med læremidlet Fagrelatering Læremidlets opbygning og anvendelse Læremidlets anvendelse i madkundskab Fælles Mål Overvejelser
