PAGAJEN Juni 2009 Hellerup Kajakklub Årgang 72:2 1
PAGAJEN Klubblad for Hellerup Kajakklub Hellerup Lystbådehavn Onsgårdsvej 18 2900 Hellerup, tlf 3961 1571 e-mail: hk@hellerup-kajakklub.dk hjemmeside: www.hellerup-kajakklub.dk Formand Morten Skytte 4059 3305 Næstformand Kasserer Torben Due 3537 4600 Materielforvalter Anders Weirup 2013 6402 Idrætsleder Niels Rasmussen 2162 0852 Ungdomsleder Ulla Lütt 3967 7440 Sekretær Helle Juell 2657 0719 Barkeeper Flemming Larsen 3555 3084 Bestyrelsesmedlem Svante Emtoft 4071 5207 Redaktør Lone Schultz-Pedersen 7734 4231 Fra Redaktionen Nu er rosæsonen godt i gang. Begynderne suser derudaf, eliteroerne træner på livet løs og kører rundt til stævner, mens andre tager med på klubturene. Kirstine Friederichsen har været på påsketræningslejr i Atlanta. Det var en rigtig god tur med mange oplevelser. Læs om dem i Pagajen. En anden, der også har været ude at rejse, er Morten Skytte, som har været en tur i Spanien for at hente en ny surfski. Læs om hvad der kan komme ud af sådan en tur. Forårets klubture er alle gennemført, og der var god tilslutning, især til Pinseturen, hvor vejret var helt fantastisk. Standeren er blevet vendt og Sonja Reifling sørgede for at den gamle blev skiftet med en ny. Den nye formand holdt sin første tale, og det sammen gjorde den nye idrætsleder, da han skulle uddele flidspræmier. Den nye festansvarlige Marianne Ilnæs havde sin debut, og det var en flot debut med god mad og stemning. Læs om det i pagajen. Eliteroerne ror banerne tynde, og de klarer sig rigtig godt. Bedst går det for Martin Juell, som stort set vinder alt, hvad han stiller op i eller også bliver han nummer 2. Sammen med Jonas Vallø er han udtaget til nordiske mesterskaber. Robert Floryan er blevet udtaget til at ro World Cup i maraton i K2 på Bagsværd Sø. Udover at træne og ro løb kan eliteroerne også ses som instruktører på det teknikkursus som idrætslederen har arrangeret i juni måned. Der er 50 tilmeldte, så det må kaldes en kanonsucces, idet der var annonceret der var plads til 40. Løbehandicap er slut. Læs om hvordan det gik denne gang. Rohandicap har nu overtaget, og der er som sidste år stor tilslutning, men der mangler stadig hjælpere på molen. God rosommer 2
Indhold Formanden har ordet 3 Formanden har ordet 4 Påsketræningslejr i Atlanta 5 Sponsorat fra Tuborgfondet 6 Løbehandicap - resultatet 6 Hørt at 7 Hvad en misfarvet surfski kan blive til 9 Resultatlisten 10 Kalenderoversigt 11 Debutandernes Standerhejsning Forside: Træner Jacob sørger for der er morgenmad til alle. Bagside: Jacob laver tekniktræning med Stine og Mika ser på Deadline: Næste Pagaj 20/8 2009 Kære medlemmer Så er rosæsonen på sit højeste. Vi har i år 3 instruktionshold, 3 ungdomshold, blinderoning, handicap, teknikroning m.m. Det er godt at se al den aktivitet, der er i klubben hver eneste dag. Jeg vil her opfordre medlemmerne til at vise hensyn til hinanden, da der i perioder godt kan være rigtig mange roere, som skal på vandet på samme tid. Vi arbejder i bestyrelsen bl.a. på at få sponsorater til klubben. Det er ikke lige let i øjeblikket bl.a. pga. af finanskrisen. Det er indtil nu lykkedes at få sponsorater fra Tuborgfondet og Danske Bank. Tuborgfondet har sponsoreret 5 nye pagajer. Med Danske Bank har vi lavet en aftale som indeholder to dele: 1. Medlemsarrangement, hvor der kommer en foredragsholder som vi vælger og holder et foredrag med relevans til kajakroning. 2. Danske Bank støtter vores teknikkursus og sponsorer en pagaj. Vores idræts- og eliteudvalg har arrangeret et teknikkursus til almindelige roere, som gerne vil have rettet deres roteknik. Kurset har allerede nu, 14 dage efter annonceringen over 40 tilmeldte roere. Når kurset er færdigt, trækker vi lod blandt deltagerne om en wingpagaj som Danske Bank sponsorer. Til sidst vil jeg godt opfodre medlemmerne til at give en hånd med i klubben. Der er rigtig mange opgaver i en så stor og aktiv klub som HK. Disse opgaver skal løses for at få dagligdagen til at fungere. Det ville være positivt hvis nogle flere medlemmer vil hjælpe til med nogle af opgaverne. Jeg vil derfor oprette et punkt på vores hjemmeside, hvor I kan se hvad vi aktuelt har behov for hjælp til. De bedste sommerhilsner Morten Skytte 3
Påsketræningslejr i Atlanta - Af Kirstine Friderichsen Da det i vinters blev tid til at finde ud af hvor vi skulle tage påsketræningslejr, valgte Iben Stokholm (fra NFKK) og jeg at tage med Kraftcenter Vallensbæk, som var så søde at invitere os med. Lidt over 3 uger i Atlanta, Georgia ja tak! Det var lidt med en klump i halsen, at jeg satte mig ind i et Delta Airlines fly, parat til en 10 timers flyvetur. Jeg havde aldrig været så langt væk før, og jeg havde aldrig været på træningslejr uden Martin Juell og Jonas Vallø fra HK før. Lufthavnen i Atlanta er en af verdens travleste og de går utrolig meget op i sikkerhedstjek. Det var meget sværere at få sin pagaj ind i landet i et stykke, end jeg havde regnet med, og jeg blev ret overrasket, første gang en sikkerhedsvagt spurgte mig, om jeg smuglede våben i mit pagajovertræk! Alle de pagajer der var pakket ind i bobleplast, blev skåret fri og tjekket igennem, for derefter at blive pakket ind igen. Men alle slap igennem, og sikkerhedsvagterne købte vores forklaring om, at vi skulle på træningslejr, og at paddle ikke er synonym for gun. I lejede biler kørte vi til Gainesville som er en by tæt ved Atlanta. Da Atlanta i 96 var vært for OL, byggede de netop det olympiske rostadion der, på Lake Lanier som er en opdæmmet del af Chattahoochee River, som løber fra det nordligste af Georgia helt ud i den Mexicanske Golf. I forbindelse med stadion byggede man Lanier Canoe and Kayak club (LCKC), og det var her vi trænede. Lisa foran kajakklubben. Vi blev indkvarteret hos familier som havde tilknytning til klubben, og det blev derfor også en virkelig stor kulturel oplevelse, udover det sociale og træningsmæssige udbytte man selvfølgelig får med hjem i bagagen fra sådan en tur. Jeg boede sammen med 5 af de andre piger, hos en af de rareste familier jeg nogen sinde har mødt. Deres børn var alle flyttet hjemmefra, og de havde rigtig meget plads til os. De var utrolig søde, og tog os med ud og spise, shoppe og sejle i familiens båd, og gav os en masse oplevelser vi ikke havde fået på et hotel. I det hele taget blev vi taget rigtig godt imod, også i klubben var alle rigtig glade for at vi var der, og de amerikanske atleter ville rigtig gerne træne med os. Christina, Iben, Kirstine, Lisa, Maja og Line boede hos samme værtspar. Hver morgen stod vækkeuret til 05.15, så stod vi op og blev kørt til klubben og var klar til første træningspas kl.6, som enten var løb eller vægttræning. Herefter var der morgenmad og tid til en lille lur, og så var det på vandet til andet træningspas. Eftersom vi startede dagen så tidligt, var vi færdige med at træne og spise frokost inden kl.11.30, og havde derfor en rigtig lang pause, inden vi skulle på vandet igen og 4
træne kl.16.30. På fire timer kan man nå at bruge rigtig mange penge, på rigtig mange ubrugelige ting som dog er dejlige, fordi de bare er billigere end i Danmark! Så nogle af dagene stod der power shopping på programmet, men for det meste var vi så smadrede, at det blev til rigtig lange middagslure og dårlig dansk tv på nettet. Kirstine nyder naturen inden næste punkt på træningsprogrammet. Vi fik stillet kajakker til rådighed fra Epic, og det var et utroligt fedt sted at træne. Der var rigtig smukt, og det var altid muligt at finde et sted at ro i læ hvis det blæste. Det var meget få gange at programmet blev lavet om, men det var rigtig rart, at vi både kunne løbe og vægttræne i klubben, samt spille fodbold mod amerikanerne, eftersom at vejret var meget omskifteligt. Vi var ude for både tordenstorme, hedebølge, massivt regnvejr og et par minutter med lidt sne. En enkelt gang blev vi overrasket af en tornado der bevægede sig helt fra Texas til Tennessee. Jeg var i et stort shopping center med nogle af de andre piger, da tornadoalarmen gik. Det var en ret kaotisk oplevelse med alarmer, røde lamper der blinkede på væggene, folk der løb i panik og sikkerhedsvagter med megafoner der fik alle ind i specielle butikker, op langs væggene, så vi ikke ville blive ramt, hvis glastaget styrtede sammen. Der var heldigvis ingen i det område der kom slemt til skade, men i alt var der 8 mennesker der omkom i tornadoen, og der skete rigtig meget materiel skade, så det var ret ubehageligt. Men alt i alt var det en fantastisk træningslejr. Udbyttet var så stort, og jeg følte at jeg forbedrede mig utroligt meget. Desværre for mig blev jeg syg de sidste par dage, og røg direkte på hospitalet da jeg kom hjem til Danmark. Der lå jeg i en lille uge, og det viste sig så at jeg havde mononukleose, halsbetændelse og blærebetændelse. Så jeg må stadig ikke træne seriøst, og jeg er blevet nødt til revurdere mine mål for sæsonen en del. Det er enormt ærgerligt, og det var ikke lige det, jeg havde planlagt at få ud af min træningslejr, men der er ikke noget der hedder at give op, og jeg skal nok komme stærkt igen. Sponsorat fra Tuborgfondet Et nyt oprettet sponsorudvalg i Hellerup Kajakklub har været i gang et godt stykke tid. Formålet med udvalget er, at kontakte virksomheder og organisationer, med henblik på, at søge sponsorater til klubbens mange aktiviteter. Derfor er det en glæde, at kunne meddele, at Tuborgfondet netop har bevilget Hellerup Kajakklub et beløb på 6.000 kr.beløbet skal bruges indenfor et år til indkøb af nye pagajer. Tuborgfondet blev oprettet af Tuborgs Bryggerier den 9. februar 1931 for at markeret 40-års dagen for stiftelsen af Aktieselskabet De Forenede Bryggerier. Tuborgfondets formål er at virke for udvikling og gennemførelse af samfundsgavnlige initiativer og aktiviteter særlig til støtte for dansk erhvervsliv. Siden stiftelsen er der uddelt ca. 600 mio kroner målt i nutidsværd til omkring 14.000 større og mindre anskaffelser og aktiviteter fordelt over hele landet. På den måde har alle grene af det danske samfund nydt godt af Tuborgfondet, der har ydet støtte til erhvervslivet, kunsten, kulturen, uddannelsen og sporten. Oplysninger om Tuborg-fondet kan fås på: www.tuborgfondet.dk. Lars Nissen-Petersen Hellerup Kajakklub sponsorudvalg 5
af Poul Jacobsen Løbe-handicap Løbehandicap sæsonen 2008-2009 blev en stor succes! Hørt at resultatet!! Medlemmer nu kan få deres 8-12 Men vinderen er ikke den der løber årige poder til kajakroning hurtigst, men den der forbedrer sig mest igennem sæsonen..! Sonja R har syet vores nye stander. Stor tak til Sonja. Ikke mindre end 44 deltagere dukkede op gennem sæsonen og var med til at gøre den ugentlige løbetur lidt sjovere for os alle. I år blev løbeturene udvidet med badning i Øresund..! Gennem hele vinteren trodsede en fast skare kulden trods det vist ikke var alt for sjovt hver gang. Nogle fakta: * Hurtigste tid fik Thomas Skytte med 17min 46sek * Langsommeste tid var 39min 32sek * Gennemsnitlig kom 15 deltagere per gang * 2435 Km blev løbet i alt Og resultaterne er her: Navn Point Nr Poul Jacobsen 1855 3 Carsten Illum 1884 2 Anne Kruse 1899 1 Tillykke til Anne! Anne fik et gavekort + en løber statuette til kaminen. Statuetten vil fungere som vandrepræmie de næste løbe-sæsoner. Så vel mødt til efteråret og god roning, Poul J og Per Fasmer P.S.: resterende resultater kan ses på HK s hjemmeside under Vinter aktiviteter. Der var 5 både til salg på årets auktion. De 4 blev solgt. Det nye kokke- og festhold havde sørget for en festlig Standerhejsning. Tak. Der nu gives gavekort til kano- og kajakbutikken som flidspræmier. Valdemars kajakvejrhane er sat op på taget af bådhuset. Martin Juell og Jonas Vallø er udtaget til U16 landsholdet efter deres flotte indsatser i Maribo og på Bagsværd Sø. Stort tillykke Rober Floryan er udtaget til World Cup maraton i K2 sammen med Nils Jans. Stort tillykke. Der er arrangeret instruktion for øvede medlemmer i juni måned. Det er idrætslederen og eliteroerne som er instruktører. 6
Hvad en misfarvet surfski kan blive til af Morten Skytte Det hele startede med jeg ville købe en ny surfski. Jeg havde arrangeret at jeg skulle køre i bil til Spanien og hente båden ved Eurochallange løbet den 2. maj. Men da jeg ringede til forhandleren Boyan en uge før for at aftale de sidste detaljer sagde han: Morten der er et problem med din båd, den er blevet misfarvet i bunden, og jeg vil ikke sælge den til dig alligevel. Jeg besluttede mig derfor at flyve i stedet for at køre og jeg købte straks en billet til det næste fly til Spanien. To dage efter om søndagen landede jeg i Alicante lufthavn, hvor jeg lejede en bil. Jeg viste ikke helt hvor jeg skulle bo, men jeg havde hørt at en del roere ville bo på en gård oppe i bjergene, så jeg prøvede lykken og kørte derop. Jeg var heldig, og fik et værelse sammen med en australsk roer som hedder David. Gården var over 200 år gammel og lå på midten af en bjergside. Bjergsiden var gravet ud i terrasser, hvor frugttræerne stod hele vejen op ad bjerget. Gården var ejet af Jonathan og hans kone Vie. De lever af at arrangere sportsferier, vandreture, klatring, mountainbiking, kajakroning og meget mere. Jonathan er oprindeligt fra Sydafrika. Da han kom til Spanien introducerede han Surfskies for første gang. De fleste i det spanske kajakforbund grinede af ham og sagde: Sådan en båd er I selvfølgelig velkommen til at ro i, men I kommer helt sikkert sidst i mål. I dag ror stort set alle surfski ved Middelhavet. Gården var over 200 år gamel og lå på midten an en terrassedelt bjergside. Om mandagen skulle vi ud og træne. Der var desværre fralandsvind, så det var ret fladt. Vi roede en tur på 25 km langs kysten. Det var vildt varmt og hårdt, fordi min krop ikke havde vænnet sig temperaturen endnu. På vejen hjem i bilen fik jeg da også hedeslag og var ved at besvime. Om tirsdagen ankom alle roerne fra Sydafrika, jeg skulle derfor køre nogle af roerne til klubben. Spanierne har en noget anden trafikkultur end vi har i Danmark. På vejen ned til klubben stoppede jeg for rødt lys, men der kom hurtigt en pæn kø bag mig, som begyndte at dytte. Jeg spurgte derfor en af de lokale roere Jorge "Er der ikke rødt lys?" og han svarede "No policia, No problemo". Da vi kom ned til klubben, begyndte det at blæse op. Vinden blev bare ved med at tage til i styrke, så da Jonathan kom med de sydafrikanske roere fra lufthavnen blæste det omkring 25 sekundmeter. Vi pakkede derfor en trailer fyldt med surfskies, og kørte 20 km op ad kysten, hvor vi satte bådene i vandet og roede tilbage til klubben. Det var den fedeste surftur jeg nogen sinde har prøvet. Dagen efter var jeg ude og ro i min nye båd sammen med forhandleren Boyan. Boyan er fra Bulgarien, men har roede en hel del med de sydafrikanske roere, så han er vildt dygtigt til at surfe. Jeg følte mig helt som en nybegynder, 7
men fik hele tiden gode tips til hvordan jeg skulle fange bølgerne og udnytte energien i dem mest muligt. Da jeg endelig troede jeg havde fanget det, og sprintede ned af en bølge med 14-15 km/timen, overhalede Boyan mig vinkende med hænderne over hovedet og pagajen i den ene hånd. Om torsdagen ankom min søster Mia. Der var desværre ikke også plads til hende på gården, så vi fandt en lejlighed lige ved siden af klubben. Resten af torsdagen brugte vi på at se lidt af byen og ligge på stranden. Om fredagen var det Mias fødselsdag, så stod jeg tidligt op og lavede morgenmad til os. Efter morgenmaden skulle jeg lige ned forbi klubben og hilse på de andre roere. En af de sydafrikanske roere Dawid Mocke holdt en instruktionsdag, og inden jeg vidste af det, var jeg med til instruktionen. Vi lærte bl.a. at starte fra stranden, en masse teknik til at surfe på bølger, at entre båden og en masse andre gode ting. Bagefter var der indskrivning til løbet, så da jeg kom tilbage til Mia var de 10 minutter jeg havde planlagt at bruge i klubben blevet til 3-4 timer. Endelig var blevet lørdag, og tid til at ro løbet. Da jeg kom ned til klubben fik jeg hjælp af Boyan til at gøre min båd klar. Det er ikke unormalt at ro 4-5 km fra land i en surfski. Derfor er der lidt andre sikkerhedsregler end dem vi kender i Hellerup. Man skal have en slæbeline fastgjort til båden, så man kan blive trukket efter en motorbåd, hvis man ikke orker mere. Man skal også have en leash på (snor om benet), så man ikke risikerer at båden driver væk, hvis man falder i vandet. Starten gik fra stranden. Starten gik på stranden. Alle 188 roerne var placeret 10 meter op på stranden bag en linje, mens bådene lå klar nede i vandkanten. På min ene side stod to spaniere som skulle ro double surfski. Jeg havde trænet sammen med dem, så jeg fik et venskabeligt skulderklap mens vi ventede. Pludselig gik starten til min store overraskelse. Officials gik rundt på stranden og talte spansk i en megafon, så jeg forstod ikke et klap af hvad de sagde. Bådene lå så tæt på stranden at det var totalt kaos. Da jeg skulle hoppe op i båden, kom den ene af mine spanske sidekammerater til slå sin pagaj lige i hovedet på mig, da han tog det første tag. Jeg lå langt bagud i feltet efter starten, men kom hurtigt op at ligge i spidsen af en gruppe. Da der kom et par gode bølger, huskede jeg noget af det jeg havde lært de sidste par dage, og sprintede til på de rigtige tidspunkter, og efter et kort stykke tid lå jeg i bunden af den næste gruppe. Jeg havde 3 uger op til løbet trænede ret intensivt maraton træning, og da vi havde roet ca. 15 km gav det virkeligt pote. De sidste 10 km hentede jeg 10-15 roere. Jeg kom i mål på en pæn 36. plads, som jeg egentligt er ret stolt over taget i betragtning af at det var mit første surfski-løb. Surfskiene lå tæt, så det var kaos da starten gik. Det har været en vildt fed oplevelse. Jeg har mødt mange roere fra forskellige lande, og stemningen har bare været i top. Jeg skal helt sikkert tilbage og ro igen til næste år, og håber selvfølgelig at jeg kan lokke nogle flere HK ere med til den tid. 8
Resultatlisten Copenhagen Spring Regatta 1000m herrer K1 Robert Floryan 3.58.80 Martin Ljungberg 3.59.40 Martin Jardrup 4.00.40 1000m herrer U16 K1 2 Martin Juell 3.53.33 7 Jonas Valløe 4.05.23 1000m herrer K2 10 Robert /Johannes 3.31.30 1000m herrer U16 K2 2 Martin/Jonas 3.44.99 500m herrer K1 Martin Ljungberg 1.46.93 Robert Floryan 1.49.02 Martin Jardrup 1.54.63 500m herrer U16 K1 1 Martin Juell 1.48.84 17 Jonas Valløe 500m herrer K2 Robert/Johannes 1.40.78 500m herrer U16 K2 3 Martin/Jonas 1.44.76 Nordic Open Marathon Herre K1 kap 25 km 12 Hans Stærkind 2.18.39 Herre K1 U18 tur 25 km 1 Søren Stærkind 2.38.19 Herre K2 kap 25 km 1 Robert Floryan/Niels 1.47.13 Dame K2 tur 25 km 1 Marlene/Kirsten 2.22.50 Rønneå 20 km K2 5 Signe/Stig 1.48.21 K1 12 Per Fraulund 1.53.30 14 Lone Schultz 1.54.10 34 Vita Østengaard 2.11.41 Maribo Regatta 200m HU14 16 Thomas raben 1.06.82 200m K1 HU16 2 Martin Juell 44.42 7 Jonas Vallø 48.51 Thorbjørn Skovhus 1.10.22 200m DU16 17 Stine Axelsen 1.13.96 200m 9 Robert Floryan 45.46 12 Jacob Juell 42.25 13 Martin Jardrup 42.68 200m K2 HU16 2 Martin J/Casper 43.70 200m K2 Robert/Johannes 40.09 500m HU14 Thomas Raben 2.42.04 500m HU16 1 Martin Juell 2.01.52 10 Jonas Vallø 2.11.42 Thorbjørn Skovhus 3.01.36 500m DU16 14 Stine Axelsen 3.19.92 500m 7 Jacob Juell? 8 Robert Floryan? 10 Martin Jardrup 1.43.83 500m K2 HU16 2 Martin J/Casper 1.55.40 4 Jonas V/Jonas 2.04.03 9
500m K2 3 Robert/Johannes 1.47.97 1000m HU16 1 Martin Juell 4.39.37 Thorbjørn Skovhus 7.14.36 1000m DU16 Stine Axelsen 7.18.66 1000m 7 Jacob Juell 4.42.44 Martin Jardrup 4.53.28 Dagens løb diskuteres. 1000m K2 2 Robert/Johannes 4.15.52 2500m HU14 17 Thomas Raben 13.55.54 2500m HU16 4 Martin Juell? 5 Jonas vallø? 10000m 5 Jacob Juell 47.23.44 Kalenderoversigt Juni 23 Skt. Hans 27 Sorø Maraton 27-28 24 timers kajakstafet, Hvidovre Juli 11 100m Knock Out Sprint, Silkeborg 27 Amager Strandpark Rundt August 9 Thurø Rundt 16 Vordingborg Kajaktrim 21-21 DM kortbane, Bagsværd 22 Kronborgløbet 22 Lillebælts Blå Bånd 30 Kanojak Trim, Esrum Ikke al tiden bliver brugt i kajakken på Rønneå-turen September 5-6 DM Marathon, Kerteminde 12-13 Tour de Gudenå 26 Mølleåens Blå Bånd Ikke alle løb er nævnt, men kig på www.kano-kajak.dk under kalender. 10
Debutanternes Standerhejsning Det var virkelig debutanternes år i år. Formanden skulle holde sin første standerhejsningstale, idrætslederen havde sin debut med at uddele flidspræmier, det var den nye festudvalgleders første festarrangement og standeren blev fornyet. Sonja Reifling er HKs standersyningsekspert, og i år syntes hun vi skulle have en ny stander. Det var faktisk også meget tiltrængt. Den gamle var nærmest splittet i to af vinterens blæsevejr. Svend Aage Larsen fik æren af at hejse den nye stander skarpt overvåget af yngste deltager Kirstine siddende på mors arm. Ny vajer standeren flot over vores klubhus. Tak til Sonja for en ny stander. SAAL vendte standeren. Formand Morten Skytte sikrede sig det store overblik, da han kravlede op på rækværket og holdt sin glimrende tale. Der blev kort fortalt om sæsonens aktiviteter og næste sæsons tiltag bl.a. børneroning for de 8-12 årige børn af klubmedlemmer og fællestræning for motionister. Der er mange aktiviteter i gang, og der er altid brug for hjælpende hænder, så har du lyst og tid til at række en hjælpende hånd, så giv besked til bestyrelsen, enten formanden eller lederen af det pågældende udvalg. Idrætsleder Niels Rasmussen delte årets flidspræmier ud. Hele 36 havde roet km nok til at få en flidspræmie. I år blev der taget hul på en ny tradition til flidspræmier nemlig et gavekort til Kano og Kajakbutikken. Dejligt selvom glassene også var en god ting. Så var vi blevet tørstige i det skønne solskinsvejr, og bartenderen havde selvfølgelig sørget for der var øl og vand til alle fremmødte. Snakken gik lystigt og kl 18 kaldte kokkeholdet til velkomstdrink. I år var temaet spansk. Forretten var tapas, hovedretten noget så spændende som andalusisk bjørn og dessert brownies med is og hjemmelavet hindbærsauce. En stor tak til kokkeholdet for en lækker middag. Festudvalgsleder Marianne Ilnæs bestod med glans, så vi ser frem til den næste fest. Under middagen blev 2 jubilarer fejret. John Mangaard Nielsen kunne fejre 40 år i HK. John har vel især gjort sig bemærket som en del af madholdet, der sørgede for at vi fik noget godt i maven til festerne i 90 erne og starten af det nye årtusinde. Han har også sørget for at lave vores K2 stativer til bilerne og mange andre ting. John har roet både Tour de Gudenå med en 2. plads i K2 tur som bedste resultat og Kronborgløbet og en masse andre løb. Han har også været en værdsat hjælper. John kommer ikke meget i HK længere, da han er blevet meget glad for at spille golf, men stort tillykke til John. Den anden jubilar har ikke roet ret meget, men til gengæld har man kunnet se Cevdet Caldan spille bridge de sidste 25 år hver tirsdag. Også stort tillykke til Cevdet. Madholdet hyldes. 11
Afs.: Hellerup Kajakklub Onsgårdsvej 18 2900 Hellerup