29. august 2011 BANKPAKKE IV Den 25. august blev der mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance indgået aftale om en række konsolideringsinitiativer ( Bankpakke IV ). Hovedpunkterne er følgende, som vil blive uddybet nedenfor: 1) Udvidet medgiftsordning 2) Statslig garanti ved fusioner 3) Bidragsfinansiering af indskydergarantifonden 4) Udpege de banker som er for store til at gå ned Baggrund På trods af at den danske finansielle sektor i dag generelt er sund bl.a. som følge af de tidligere bankpakker, er der imidlertid fortsat risiko for, at flere små og mellemstore pengeinstitutter vil få solvensproblemer frem mod 2013. Endvidere kan en række små og mellemstore pengeinstitutter få vanskelligt ved at skaffe den likviditet, der vil være nødvendig, når de individuelle statsgarantier udløber i 2012 og 2013, ligesom den fornyede uro på de globale finansielle markeder har skabt yderligere usikkerhed om institutternes adgang til funding. Med Bankpakke IV er aftaleparterne derfor blevet enige om at iværksætte en række yderligere initiativer:
1) Styrke medgiftsordningen, så det bliver mere attraktivt at overtage nødlidende institutter. 2) Fjerne barrierer for fusioner mellem pengeinstitutter gennem mulighed for statslig garanti med forhøjet præmiebetaling. 3) Bidragsfinansiering af Indskydergarantifonden (og afviklingsafdelingen), så sektorens betalinger til ordningen jævnes ud, samt etablering af en mulig konsolideringsfond. 4) Forberede kommende regler om systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark. Nedenfor vil de fire punkter blive gennemgået. De fire initiativer Udvidelse af medgiftsordningen Udvidelsen sker for at skabe større incitamenter til, at sunde pengeinstitutter vil overtage hele eller dele af nødlidende institutter, før Bankpakke III finder anvendelse. Derved undgås, at udækkede kreditorer i det nødlidende institut, der ikke er dækket af Indskydergarantifonden eller individuel statsgaranti, lider tab. Medgiftsordningen udvides på to måder, der begge indebærer, at staten kan bidrage med det tab på den til instituttet stillede individuelle statsgaranti, der måtte forventes, hvis instituttet skulle afvikles efter Bankpakke III. Model I Der gives mulighed for, at Finansiel Stabilitet kan yde en medgift i den situation, hvor der er et sundt pengeinstitut, der er villig til at overtage hele det nødlidende pengeinstitut (eksklusive aktiekapital og anden ansvarlig kapital). Finansiel Stabilitet fastsætter den statslige medgift med udgangspunkt i samme værdiansættelse af det nødlidende pengeinstituts aktiver og passiver som ved fastsættelse af medgift fra Indskydergarantifonden. Det er en forudsætning, at Finansiel Stabilitet vurderer, at en medgiftsløsning ikke stiller Finansiel Stabilitet dårligere, end tilfældet ville være, hvis Finansiel Stabilitet skulle Side 2 af 5
håndtere det nødlidende pengeinstitut ved afvikling under Bankpakke III. Det er endvidere en forudsætning, at den statslige medgift ikke udgør en større andel af de individuelle statsgarantier i det nødlidende institut end den andel, som Indskydergarantifondens medgift udgør af de af indskydergarantiordningen dækkede indskud i det nødlidende institut. Finansiel Stabilitet skal betinge sin medgift af, at der efterfølgende finder en efterregulering af medgiften sted ( earn out ), såfremt det 3 år efter overtagelsen viser sig, at overtagelsen af det nødlidende institut giver mere end forventede gevinster til det overtagne institut. Model II Finansiel Stabilitet kan afvikle den usunde del (den røde del) af det nødlidende pengeinstitut med medgift fra Indskydergarantiordningen og indregning af det forventede tab på de individuelle statsgarantier ved afvikling under Bankpakke III, medens et sundt pengeinstitut overtager den sunde del (den grønne del) af det nødlidende pengeinstitut, og uden at udækkede simple kreditorer lider tab. Det er en forudsætning for anvendelse af modellen, at det tab, som Finansiel Stabilitet forventer at pådrage sig ved overtagelse af det nødlidende institut ikke udgør en større andel af de individuelle statsgarantier end den andel, som Indskydergarantifondens medgift udgør af de af indskydergarantiordningen dækkede indskud i det nødlidende institut. Såfremt afviklingen giver et bedre resultat end forventet, har Indskydergarantifonden, Finansiel Stabilitet, aktionærer og anden ansvarlig kapital i den nødlidende bank en earn out efter sædvanlig konkursrækkefølge. Statslig garantiordning ved fusioner (sammenlægninger) For at understøtte konsolideringen blandt pengeinstitutter indføres en ordning, hvorefter pengeinstitutter frem til udgangen af 2013 kan ansøge om en individuel statsgaranti i forbindelse med en fusion. Finansiel Stabilitet kan indgå aftale om individuel statsgaranti i to tilfælde: For det første kan individuel statsgaranti aftales, hvor en fusion mellem to pengeinstitutter udløser forfald af seniorlån til betaling. Garantien vil i dette tilfælde have samme løbetid og beløb som det forfaldne lån. Der fastsættes et loft for ydelse af sådanne garantier på kr. 10 mia. Side 3 af 5
For det andet kan individuel statsgaranti aftales til afløsning af nuværende individuelle statsgarantier i det specifikke tilfælde, at to pengeinstitutter, hvoraf mindst det ene har individuel statsgaranti, ønsker at fusionere. Den nye garanti kan have en løbetid på op til tre år og kan maksimalt dække samme beløb som de eksisterende garantier i de fusionerende institutter. Der fastsættes et loft for ydelse af sådanne garantier på samlet set kr. 40 mia. Det er en forudsætning for tildeling af en individuel statsgaranti, at: 1) Der er tale om en fusion i henhold til konkurrenceloven 2) Der foreligger en forretningsplan der er godkendt af Finanstilsynet 3) Finansiel Stabilitet vurderer, at fusionen mellem de to pengeinstitutter reducerer statens samlede risiko på det fortsættende instituts forpligtelser i forhold til den risiko, staten ville have, hvis institutterne fortsat var hver for sig 4) Mindst et af de fusionerede institutter ikke er under skærpet tilsyn af Finanstilsynet, samt at Finanstilsynet vurderer, at det fusionerede pengeinstitut ikke umiddelbart vil skulle være under skærpet tilsyn Indskydergarantifondens finansiering Indskydergarantifondens nuværende finansieringsform kan i tilfælde af betydelige tab i Indskydergarantifonden påvirke pengeinstitutternes solvens mærkbart i perioder, hvor sektoren i forvejen har økonomiske udfordringer. Endvidere er det forventningen, at et nyt EU-direktiv vil indebære, at Indskydergarantifondens formue skal øges væsentligt i 2013 frem til 2027. For at opnå en mere jævn belastning af sektoren i forbindelse med indbetalinger til fonden, er det derfor hensigten, at finansieringen af Indskydergarantifonden ændres, så den fremover baseres på en forsikringslignende finansiering med årlige præmier. Indskydergarantifonden (inklusive afviklingsafdelingen) finansieres fortsat fuldt ud af sektoren. Side 4 af 5
Systemisk vigtige finansielle institutter SIFI er Der nedsættes et ekspertudvalg som skal udrede: 1) Hvilke kriterier der skal være opfyldt, for at et institut kan siges at være et dansk SIFI 2) Hvilke krav skal der stilles til SIFI er (f.eks. højere kapitalkrav og skærpet tilsyn), dog således at det tilstræbes, at der er en lige konkurrence mellem SIFI er og andre kreditinstitutter 3) Hvilke instrumenter der kan anvendes i forhold til SIFI er, som måtte komme i vanskeligheder Videre forløb Økonomi- og erhvervsministeren vil hurtigst muligt fremsætte nødvendige lovforslag og aktstykker. Samtidig skal den udvidede medgiftsordning og garantiordningen godkendes af EU-Kommissionen efter statsstøttereglerne. Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information Bankpakke IV, er du velkommen til at kontakte partner Claus Molbech Bendtsen (cmb@mwblaw.dk) eller advokat Henning Hedegaard Thomsen (hht@mwblaw.dk). Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående som grundlag for beslutninger eller overvejelser. Side 5 af 5