Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Transkript

1 Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL

2 Aktuel tilstand 2 1 Spænd ml. 3 måneders euribor og eonia swap rate 0,8 0,6 0,4 0,

3 Har været endnu værre ,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,

4 Hvad vil jeg snakke om? 4 Dilemmaet i finansiel regulering. Kapitalsituationen. Likviditetssituationen. Redningspakkerne (= bankpakkerne).

5 Dilemmaet i regulering

6 Banksektoren og økonomisk vækst: Det gode 6

7 Og bankderegulering kommer ligefrem de mindst bemidlede mest til gode. 7

8 Banksektoren og økonomisk vækst: Det dårlige Reinhart-Rogoff realt BNP efter bankkriser: 8

9 Så hvad gør vi? VI REGULERER!

10 Bedre styr på likviditet. Bedre kapital. Mere kapital. Basel III Endnu mere bedre kapital i boomtider. Endnu, endnu mere bedre kapital i systemisk vigtige banker. Gearingsforhold (ingen risikovægtning). 10

11 Kapitalkrav i Basel III 11 Egentlig kernekapital Kernekapital Basiskapital Minimumskrav 4,50% 6% 8% Kapitalbevaringsbuffer 2,50% Min. + kapitalbevaringsbuffer 7% 8,50% 10,50% Modcyklisk buffer 0 2,5% Derudover krav til SIFI er: Schweiz: UBS og Credit Suisse: I 2008 (før krisen) var de to bankers balance ca. 8 gange Schweiz BNP. Nye krav: 10% af risikovægtede aktiver i egentlig kernekapital og 9% konvertible obligationer, dvs. kapitalkrav på 19%!

12 Hvordan ser det ud for danske banker? 12 Gruppe 1: Danske Jyske Nordea FIH Nykredit Sydbank Gruppe 2: Alm. Brand Arb. Lands. Ringkjøbing Danske Andelskasser Spar Nord Sparbank Sp. Kronjyl. Sp. Sjælland Vestjysk Bank

13 Diskussion af egenkapitalkrav

14 Bankers balance Typisk bankbalance: 14 Udlån Indlån Obligationer Lån fra andre banker Aktier 100 Lån fra centralbanker Obligationslån osv. 97 Egenkapital 3 Problemerne i krisen: Egenkapital meget lav. Problem da egenkapital er delen, der holder banken oven vande. Korte lån (da billigst) fra andre banker, så problemer, da funding lukkede ned. Værdi af aktiver faldt.

15 Hvad er kapital? Udlån: 100 kr. Bankens udlånsrente: 7% Rente på indlån, lån+: 2% Gode tider - Lån betales tilbage: Afkast 5 kr. for 3 kr. investeret. Udmærket Dårlige tider tab på udlån: Værdi af lånet falder til 97 kr.: Afkast 0 kr. Meget dårlige tider store tab: Værdi af udlån falder til 95 kr. Hvem betaler nu? 15 Det gør staten, når den garanterer (som i denne krise)! (Danmark: Bankerne betalte for Bankpakke I)!

16 Stor diskussion om kapital! Nogle (bankerne) siger: 16 Øgede kapitalkrav tvinger banker til at reducere udlån. Hæmmer den økonomiske vækst. Øgede egenkapitalkrav øger omkostningerne i bankerne, da egenkapital er dyrere. Forøger renterne.

17 Hvad viser empirien? GODT ELLER DÅRLIGT MED MERE EGENKAPITAL?

18 Medfører høj egenkapital lav vækst? 18

19 Medfører høj egenkapital høje rentespænd? 19

20 Hjælper det med regulering? 20 BIS WP No. 351 viser, at lande hvor: banksystemet var bedre kapitaliseret, lån/indlån forholdet var lavere, gæld i den private sektor var lav, oplevede mindre tilbageslag i

21 Går det udover bankernes performance? World Bank WPS5473 undersøger 381 banker s aktieafkast (som proxy for markedet s vurdering af banker) gennem og finder, at forskelle i kapitalniveauer betyder intet for aktieafkast før krisen Dvs. banker med høje kapitalniveauer performer heller ikke dårligere. banker med højere kapitalniveauer generelt performede bedre under krisen banker med højere kernekapitalniveauer performede endnu bedre under krisen Markedet tillægger god kapital endnu mere vægt. banker med lave gearingsforhold performede endnu bedre under krisen. 21 Alt i alt: høje kapitalniveauer går ikke udover markedets vurdering af banker i rolige tider, og hjælper banker i dårlige.

22 Er øgede kapitalkrav overordnet en god idé? BIS har lavet en omfattende analyse: 22 Det gode ved at øgede kapitalkrav: Reducerer omkostningerne ved kriser. Reducerer sandsynligheden for kriser. Det dårlige ved at øgede kapitalkrav: Øger rentemarginal i banker. Højere renter medfører lavere vækst.

23 BIS resultater: Nettolangsigtsgevinster ,8 1,6 1,4 1, Øget egenkapitalbeholdning ift. historisk gennemsnit

24 Så. HVIS DET NU ER SÅ SOLEKLART, AT MERE EGENKAPITAL ER GODT, HVORFOR SÅ SÅ MEGET DISKUSSION??

25 Problemet i dag 25

26 Problemet i dag 26 Svært at få private investorer til at indskyde denne egenkapital. Hvis banker skal opfylde et kapitalkrav, og det er svært at rejse kapital, kan banker opfylde krav ved at nedbringe udlån. Skal vi vente med at øge krav om højere egenkapital? Er der andre der skal indskyde kapital? Tilbageholde dividender?

27 Likviditetssituationen

28 Indlånsoverskud 28

29 Fundingratio Fundingratio afspejler forholdet mellem udlån på den ene side og arbejdende kapital fratrukket obligationer med restløbetid under 1 år på den anden side, hvor arbejdende kapital består af indlån, udstedte obligationer, efterstillede kapitalindskud og egenkapital. 29 Fra 1. januar 2012 kan institutterne endvidere medregne lån optaget i Nationalbanken med restløbetid over 1 år. I henhold til tilsynsdiamanten skal fundingratio være mindre end 1: Udlån. < 1 Arbejdende kapital obligationer med restløbetid < 1 år Fra udgangen af 2012 vil en overskridelse af pejlemærkerne i tilsynsdiamanten kunne indebære en tilsynsreaktion. En tilsynsreaktion vil dog altid være baseret på en konkret og individuel vurdering og følger ikke automatisk af en overskridelse af tilsynsdiamantens grænser.

30 Fundingratio 30

31 Så hvor er vi henne?

32 Overordnet set 32 De fleste banker har det rimeligt. Der er få banker, der ikke har det rimeligt. Hvad skal vi gøre ved de få? Skal vi lade dem gå ned eller skal vi redde dem? Hvordan redde dem, hvis? Private løsninger vs. statslige løsninger.

33 Bankpakkerne 33 I: Aftalen sikrer, at alle indskydere og andre simple kreditorer får fuld sikkerhed for deres tilgodehavender i pengeinstitutter i Kongeriget Danmark. Ordningen løber til og med 30. september II: Tilbyder penge- og realkreditinstitutterne statslige kapitalindskud. Kapitalindskuddene skal bidrage til at normalisere udlånspolitikken og dermed mindske risikoen for en selvforstærkende negativ spiral mellem den finansielle sektor og samfundsøkonomien i øvrigt. III: Med lovforslaget sikres et setup til håndtering af pengeinstitutter, der måtte blive nødlidende, efter den 30. september 2010, hvor den generelle statsgaranti i Bankpakken udløber.

34 Bankpakkerne 34 IV: (i) Styrke medgiftsordningen, så det bliver mere attraktivt at overtage nødlidende institutter. (ii) Fjerne barrierer for fusioner mellem pengeinstitutter gennem mulighed for statslig garanti med forhøjet præmiebetaling. (iii) Bidragsfinansiering af Indskydergarantifonden (og afviklingsafdelingen), så sektorens betalinger til ordningen jævnes ud samt etablering af en mulig konsolideringsfond. (iv) Forberede kommende regler om systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark. V: (i) Opsplitning af FIH, hvor ejendomsdelen udskilles. Det vil forbedre FIH s for at yde lån til især små og mellemstore virksomheder. (ii) Der søges etableret et landbrugsfinansieringsinstitut, som kan medvirke til, at levedygtige landbrug får bedre muligheder for finansiering af ny forretningsudvikling og vækst. (iii) Styrkelse af vækst- og eksportfinansiering.

35 I: Ren redningspakke. Staten garanterer alt og alle. Vurdering Ikke nogen vej udenom, dvs. fornuftigt på tidspunktet. Men noget af det værste vi nogensinde har oplevet. 35 II: Ren redningspakke. Staten finansierer bankdrift. Måske ikke det værste vi nogensinde har oplevet. Men vi skal godt nok undgå at komme i situationen igen. III: Et skridt frem. Skridt mod tilbagevenden til normalitet.

36 IV: Et halvt skridt tilbage. Vurdering 36 Vi var for hurtige. Skridt tilbage igen. Men også inkludering af flere ikkekrise relaterede gode tiltag, dvs. inkludering af alt muligt godt fra havet. V: Ordning rettet mod enkelt bank. Principielt skifte: Ikke hele sektoren, men én bank. Klart: Problemerne i den ene bank førte til problemer i hele sektoren, men stadig rettet mod én bank. Ikke hele økonomien, men én sektor: landbrugssektoren: Hvad bliver den næste sektor? VI:????????

37 Hvordan kan vi øge indtjeningen? Penge ind: Rentemarginal op? Mængden op? Gebyrer op? 37 Penge ud: Tab på lån ned? Omkostninger ned? Mange ansatte i Danmark? Rigtig meget afhænger af økonomien.

38 Konklusion Velfungerende finansielle markeder vigtige for vækst. Men nogle gange går det lidt for stærkt. Kapital: Mindsker usikkerhed om bankens sundhedstilstand. Højere kapitalkrav er overordnet set en god idé. Danske banksektor rimeligt OK mht. kapital. Men enkelte problemer her og der Likviditet: Mindsker usikkerhed om driften. Danske banker rimeligt OK mht. likviditet. Men enkelte problemer her og der Tiden foran os bliver hård. 38