Plejefamilieområdet Spørgsmål og svar 1
Indhold Plejefamilien, hvem og hvordan 1. Hvad er en plejefamilie? 2. Hvad er formålet med at anbringe et barn i en plejefamilie? 3. Hvem kan blive plejefamilie? 4. Hvem kan anbringe et barn i plejefamilie? 5. Hvem godkender en plejefamilie? 6. Hvem fører tilsyn med plejefamilien? 7. Hvem fører tilsyn med plejebarnet? 8. Hvad skal der til for at blive godkendt som plejefamilie? 9. Skal plejefamilien på kursus for at blive godkendt? 10. Kan plejefamilien få hjælp under plejeforholdet? 11. Hvor mange børn kan en plejefamilie have i pleje? Familieplejekontrakten 12. Hvem indgår aftale/familieplejekontrakt med plejefamilien om plejeforholdet? 13. Hvad er en familieplejekontrakt? 14. Hvad skal være opfyldt inden familieplejekontrakten indgås? 15. Hvem er omfattet familieplejekontrakten? 16. Hvad indeholder familieplejekontrakten? Plejefamiliens honorering 17. Hvordan honoreres en plejefamilie? 18. Hvad er et plejevederlag? 19. Hvor mange plejevederlag kan en plejefamilie få? 20. Hvor stort er et plejevederlag? 21. Er plejevederlaget skattepligtigt? 22. Hvilke udgifter kan plejefamilien få dækket? 23. Hvor meget får plejefamilien i kost og logi, herunder daglige fornødenheder? 24. Hvor meget får plejebarnet til beklædning og lommepenge? 25. Hvor meget kan plejefamilien få til hjælp til i etablering? 26. Er udgifter, der udbetales, skattefrie? Plejefamiliens rettigheder 27. Kan plejefamilien få pension? 28. Har plejefamilien ret til ferie? 29. Er plejefamilien forsikret mod arbejdsskader? 30. Kan plejefamilien klage? 31. Har plejefamilien ret til barns 1. Sygedag? 32. Er kommunerne forpligtet til at betale G-dage til familieplejere? 2
Ophør af plejeforholdet 33. Hvornår ophører plejeforholdet? 34. Kan plejeforholdet videreføres selvom formålet med anbringelsen er nået? 35. Hvad sker der, når plejebarnet fylder 18 år? 36. Hvor langt opsigelsesvarsel er der ved ophør af plejeforholdet? Ansatte eller selvstændige 37. Anses plejefamilier af KL som ansatte eller selvstændige? 3
Plejefamilien, hvem og hvordan 1.Hvad er en plejefamilie? En plejefamilie kan enten være en familie, der har barnet i døngpleje, dvs. at barnet bor hos plejefamilien og har samvær med sin biologiske familie, eller det kan være en aflastningsfamilie, hvor barnet bor hos sin egen familie og er hos aflastningsfamilien et bestemt antal døgn om måneden, fx hver anden weekend. Plejefamiliebegrebet optræder i servicelovens 142, stk. 1. 2.Hvad er formålet med at anbringe et barn i en plejefamilie? Formålet med at anbringe et barn eller en ung i en plejefamilie er at tilgodese barnets behov for tryghed og omsorg. Det er derfor vigtigt, at barnet eller den unge indgår i plejefamilien på lige fod med de øvrige familiemedlemmer. 3.Hvem kan blive plejefamilie? Alle over 25 år uanset forsørgelsesgrundlag - kan som udgangspunkt blive plejefamilie. Ligeledes bør der som udgangspunkt ikke være mere end 40 år mellem den ældste af plejeforældrene og plejebarnet. Ved barn nr. 2 kan der dispenseres for denne aldersforskel. Kommunen skal dog i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret vurdering, idet der i den enkelte sag kan foreligge særlige forhold, der gør, at plejeforældrenes alder ikke har betydning for plejeopgaven. Det er således væsentligere, at familien er sund og stabil, end at den opfylder alle formelle krav. 4.Hvem kan anbringe et barn i plejefamilie? Det er barnets eller den unges kommune (den anbringende kommune) der undersøger og træffer afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung i en plejefamilie. 5.Hvem godkender en plejefamilie? Det er et krav ifølge servicelovens 142, stk. 1, at det er den kommune, hvori plejefamilien bor (den stedlige kommune), der godkender plejefamilien som generelt egnet. 6.Hvem fører tilsyn med plejefamilien? Det er den kommune, der har godkendt plejefamilien og som også er den kommune, hvori plejefamilien bor (den stedlige kommune), der fører det generelle tilsyn med plejefamilien. 7.Hvem fører tilsyn med plejebarnet? Den konkrete tilsynsforpligtelse vedrørende det enkelte barn eller den enkelte unge påhviler den anbringende kommune. 4
8.Hvad skal der til for at blive godkendt som plejefamilie? For at blive plejefamilie kræves en generel godkendelse fra den kommune, som plejefamilien bor i (den stedlige kommune). Denne godkendelse indebærer en undersøgelse af familiens egnethed som plejefamilie. Dernæst en undersøgelse af plejefamiliens familiemæssige, uddannelsesmæssige og arbejdsmæssige forhold. Familiens egne overvejelser omkring et kommende plejeforhold har også en central betydning for vurderingen af familien som potentiel plejefamilie. 9.Skal plejefamilien på kursus for at blive godkendt? Det er et krav ifølge serviceloven, at den kommune, der godkender plejefamilien, skal sørge for, at plejefamilien i forbindelse med godkendelsen deltager i et kursus, som giver den fornødne information og viden om at være plejefamilie. Kurset skal som minimum have en varighed svarede til fire hele kursusdage. Kurset omfatter begge plejeforældre. 10.Kan plejefamilien få hjælp under plejeforholdet? Der findes mange måder at hjælpe plejefamilien på. Den primære hjælp skal gives i kommunens løbende tilsyn og samarbejde med plejefamilien. Herudover kan plejefamilien få supervision, hvis der er behov for det. Og endelig kan kommunen give plejefamilien støtte og inspiration gennem etablering af netværk med andre plejefamilier. 11.Hvor mange børn kan en plejefamilie have i pleje? Som udgangspunkt bør der ikke anbringes mere end fire børn i en plejefamilie. Dette kan dog fraviges ud fra en konkret vurdering. Der kan fx være tilfælde, hvor der allerede eksisterer en aflastningsordning for nogle plejebørn samtidig med, at der kommer fuldtidsplejebørn ind, eller der kan være tale om en søskendeflok. 5
Familieplejekontrakten 12.Hvem indgår aftale/familieplejekontrakt med plejefamilien om plejeforholdet? Det er barnets eller den unges kommune (den anbringende kommune) der indgår kontrakten med plejefamilien om det enkelte barns ophold. Selv om det er en hel familie, der indgår i plejeforholdet, omfatter kontrakten rent juridisk kun én person. 13.Hvad er en familieplejekontrakt? Familieplejekontrakten er den skriftlige aftale mellem den anbringende kommune og plejefamilien. Det er kontrakten, der regulerer forholdet mellem de to parter, og dermed er det retslige grundlag for forholdet. Familieplejekontrakten må ikke sammenlignes med en ansættelseskontrakt, idet plejefamilien ikke er lønmodtager. 14.Hvad skal være opfyldt inden familieplejekontrakten indgås? Inden den anbringende kommune indgår en kontrakt om et plejeforhold, skal kommunen sikre sig, at plejefamilien har den fornødne generelle godkendelse og er bekendt med de forudsætninger og begrænsninger, der følger med indgåelse af plejeforholdet. Herunder hører blandt andet at træffe aftale med plejefamilien om anbringelsens forventede varighed og om særlige forhold vedrørende plejebarnets behandling, uddannelse m.v. 15.Hvem er omfattet familieplejekontrakten? Familieplejekontrakten omfatter indsatsen fra hele plejefamilien, hvilket gør forholdet atypisk sammenlignet med et kommunalt ansættelsesforhold. Plejefamilierne er derfor ikke omfattet af de almindelige ansættelsesretlige regler, som gælder for kommunalt ansat personale. 16.Hvad indeholder familieplejekontrakten? I familieplejekontrakten skal fremgå hvilke retningslinier, der er lagt for plejeforholdet, herunder hvilke rettigheder og forpligtelser plejefamilien har, omfanget af plejeforældrenes erhvervsarbejde sideløbende med plejeforholdet og antallet af børn i plejefamilien m.v. samt aftale om plejefamiliens honorering. Kontrakten bør endvidere være afstemt med den fastlagte handleplan for plejebarnet. 6
Plejefamiliens honorering 17.Hvordan honoreres en plejefamilie? Honoreringen af plejefamilien består af to dele: 1. Plejevederlag og 2. Ydelser til dækning af plejefamiliens omkostninger. 18.Hvad er et plejevederlag? Et plejevederlag er beregningsgrundlaget for honoreringen af plejefamilier. Et plejevederlag er således det som plejefamilien honoreres med. 19.Hvor mange plejevederlag kan en plejefamilie få? Der findes ikke i lovgivningen anvisninger, der omhandler fastsættelse af antallet af vederlag. I KL s Familieplejehåndbog anbefales det, at der gives mellem 1 og 7 vederlag. Beslutningen om hvor mange plejevederlag en plejefamilie skal have afhænger af en række forhold, herunder - Barnets vanskeligheder og behov for støtte - Krav til samarbejdet med barnets forældre - Plejefamiliens opgaver i forbindelsen med anbringelsen - Plejefamiliens ressourcer og kvalifikationer i forbindelse med at løse opgaverne med plejebarnet - Plejeforholdets betydning for eventuelle erhvervsbegrænsninger 20.Hvor stort er et plejevederlag? 1 gange plejevederlag pr. måned er kr. 3.680 (2010-niveau) En plejefamilie, der honoreres med 7 x plejevederlag får således kr. 25.760 pr. måned. 21.Er plejevederlaget skattepligtigt? Plejevederlaget er skattepligtig A-indkomst for den af plejeforældrene kontrakten er indgået med. Der betales også ATP og arbejdsmarkedsbidrag af plejevederlaget. 22.Hvilke udgifter kan plejefamilien få dækket? Generelt gælder det, at plejefamiliens udgifter i forhold til plejebarnet skal dækkes i et omfang, så plejebarnet, så vidt det er muligt, ligestilles med plejefamiliens egne børn. Dog får plejefamilien hver måned dækket udgifter til kost og logi, herunder daglige fornødenheder. Herudover får barnet eller den unge dækket sine udgifter til beklædning og får samtidig lidt lommepenge. 7
Endelig kan plejefamilien i forbindelse med etablering af plejeforholdet få hjælp til etablering af barnets værelse, herunder seng, møbler osv. Dækning af plejefamiliens udgifter i øvrigt afhænger af plejefamiliens sædvanlige adfærd, hvilket ofte kan være vanskeligt at fastlægge i eksakte beløb. Det kan fx være hjælp til gaver, afholdelse af fødselsdag, barnedåb etc., ferietilskud, cykel, befordring osv. osv. 23.Hvor meget får plejefamilien i kost og logi, herunder daglige fornødenheder? Plejefamilien får (2010-niveau) Pr. døgn pr. barn (under 10 år) kr. 159 Pr. døgn pr. barn (over 10 år) kr. 168 For 3. Og evt. 4. barn (uanset alder) dog pr. døgn kr. 148 24.Hvor meget får plejebarnet til beklædning og lommepenge? Lommepenge (2010-niveau) Pr. uge pr. barn (0-10 år) kr. 27 Pr. uge pr. barn (11-13 år) kr. 56 Pr. uge pr. barn/ung (14-15 år) kr. 113 Pr. uge pr. barn/ung (16 og ældre) kr. 229 Beklædning (2010-niveau) Pr. uge pr. barn (0-10 år) kr. 97 Pr. uge pr. barn (11-13 år) kr. 113 Pr. uge pr. barn/ung (14-15 år) kr. 133 Pr. uge pr. barn/ung (16 og ældre) kr. 147 25.Hvor meget kan plejefamilien få til hjælp til etablering? Plejefamilien kan ud fra en konkret vurdering få op til kr. 8.517 (2010-niveau). 26.Er udgifter, der udbetales, skattefrie? Som udgangspunkt er udgifterne, der udbetales skattefrie. Det vil sige udgifter til kost, logi, daglige fornødenheder, hjælp til etablering samt beklædning og lommepenge. For øvrige udgifter gælder det, at skattefrihed kun kan fås, hvis dækningen sker på baggrund af en regning. Det vil sige på baggrund af et eksternt udgiftsbilag, der dokumenterer, at familien har afholdt den konkrete udgift. 8
Plejefamiliens rettigheder 27.Kan plejefamilien få pension? Som udgangspunkt optjener plejefamilien ikke pension. Det bør dog drøftes i forbindelse med indgåelsen af kontrakten, om der skal laves en aftale om pensionsindbetaling for plejefamilien. Det kan konkret aftales, at plejefamiliens eksisterende pensionsopsparing fra tidligere eller nuværende beskæftigelse helt eller delvist suppleres svarende til den nedgang i pensionsindbetaling, som plejefamilien oplever ved indgåelse af kontrakten. 28.Har plejefamilien ret til ferie? Plejefamilien er omfattet af ferieloven, hvilket betyder, at de som hovedregel har samme ferierettigheder og beskyttelse som enhver anden ansat. Hertil gælder dog nogle væsentlige undtagelser: Plejefamilien kan afholde ferie og samtidig have plejebarnet hos sig. Ferieaftalen, som ikke er en lov, men en aftale mellem de kommunale arbejdsgivere og lønmodtagere, omfatter ikke plejefamilier. Det vil bl.a. sige at plejefamilier ikke har ret til 6 ugers ferie, men kun 5 ugers betalt ferie. 29.Er plejefamilien forsikret mod arbejdsskader? Plejefamilien er som udgangspunkt ikke sikret mod arbejdsskade, idet de anses for selvstændige efter arbejdsskadesikringsloven. En plejefamilie kan dog frivilligt vælge at tegne en forsikring for at sikre sig imod arbejdsskader. Dette kræver dog at familien opretter sig som selvstændige erhvervsdrivende. 30.Kan plejefamilien klage? Plejefamilien er ikke part i selve anbringelsessagen og skal derfor ikke høres eller have klageadgang med beslutningen i anbringelsessager Et afslag på en generel godkendelse fra den godkendende kommune (den stedlige kommune) kan familien heller ikke indbringe for anden administrativ myndighed. Tilsvarende gælder for fastsættelsen af honoreringen til plejefamilien, herunder regulering af vederlag ved ændring af plejeopgaven. 31.Har plejefamilien ret til barn 1. Sygedag? Hovedreglen er, at plejeforældre kan holde barnets 1. sygedag, hvis de har samme folkeregisteradresse som barnet. Det er således ikke afgørende, at den som barnet opholder sig hos, er biologisk far eller mor, adoptivforælder, eller at den pågældende er den, som har 9
forældremyndigheden over barnet. Det afgørende er hensynet til barnets tarv og tilknytningen til barnet. Selve regelgrundlaget om fravær ved plejebarnets sygdom afhænger af, om plejefamilien ved siden af, at de er plejefamilie, er offentligt eller privat ansat. 32.Er kommunerne forpligtet til at betale G-dage til familieplejere? Kommunerne er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for den 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) i forbindelse med familieplejerens fratræden som familieplejer. Det har Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg truffet en afgørelse om i maj 2010. En familieplejer har således som udgangspunkt krav på G-dage. Krav på G-dage afhænger bl.a. af, om der mellem familieplejeren og kommunen er et lønmodtagerforhold. Hvis familieplejeren har en selvstændig plejevirksomhed registreret i CVR, har familieplejeren ikke krav på G-dage. Se om betingelser for at have krav på G-dage i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 674 af 30. juni 2009 om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage). 10
Ophør af plejeforholdet 33.Hvornår ophører plejeforholdet? En anbringelse hos en plejefamilie skal som andre anbringelser uden for hjemmet samt andre hjælpeforanstaltninger ophøre, når formålet er nået, eller når den unge fylder 18 år. 34.Kan plejeforholdet videreføres selvom formålet med anbringelsen er nået? Selv om grundlaget for en anbringelse af et barn eller en ung hos en plejefamilie ikke længere er til stede, har børn og unge-udvalget mulighed for at træffe afgørelse om at videreføre plejeforholdet på ubestemt tid. Dette gælder dog kun for de børn og unge, der har været anbragt hos en plejefamilie i mindst 3 år, og hvor det samtidig vurderes, at barnet eller den unge har opnået en så stærk tilknytning til plejefamilien, at det på såvel kort som lang sigt må antages at være af væsentlig betydning for barnet eller den unges bedste at forblive hos plejefamilien. 35.Hvad sker der, når plejebarnet fylder 18 år? Når plejebarnet fylder 18 år, skal det vurderes, om plejeforholdet skal forlænges ud over det fyldte 18. år. Plejeforholdet vil kunne opretholdes efter det fyldte 18. år efter reglerne om efterværn, hvis den unge er indforstået med det. 36.Hvor langt opsigelsesvarsel er der ved ophør af plejeforholdet? Det anbefales, at der i kontrakten indføjes en bestemmelse om et gensidigt opsigelsesvarsel på 14 dage i de første 3 måneder af plejeforholdet og derefter i 30 dage til den 1. eller den 15. i måneden. 11
Ansatte eller selvstændige 37.Anses plejefamilier af KL som ansatte eller selvstændige? Udgangspunktet er efter KL s opfattelse, at familieplejere ikke er ansatte men i stedet skal anses som selvstændige. En lønmodtager defineres sædvanligvis som en person, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. For at tillægge en person lønmodtagerstatus må der således først og fremmest bestå et over-/underordnelsesforhold eller en tjenestestilling, dvs. arbejdsgiveren/kommunen skal have en form for instruktionsbeføjelse over for den pågældende og dermed kunne give anvisninger for, hvorledes arbejdet konkret skal udføres. Det er efter KL s opfattelse som udgangspunkt ikke tilfældet i forholdet mellem en kommune og en familieplejer. (Den tilsynsforpligtelse, som kommune har efter lovgivningen, er ikke det samme som instruktionsbeføjelse.) 12