Beslutning om fælles gårdanlæg for karré 4 på Frederiksberg Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 8. september 2014 27-02-2008 24-10-2014
Beslutningen om fælles gårdanlæg for karré 4 Frederiksberg Kommune har truffet beslutning om fælles friareal i henhold til 39 i lovbekendtgørelse nr. 863 af 3. juli 2014 om byfornyelse og udvikling af byer. Ejendomme der er omfattet af beslutningen og er alle matrikler af Frederiksberg: Matr. nr. 14b Kr. Prinsesse Sofies Vej 8-12 / Holger Danskes Vej 65-67 Matr. nr. 14fn Kr. Prinsesse Sofies Vej 2-6 / Godthåbsvej 38 Matr. nr. 14aa Godthåbsvej 36-36D Matr. nr. 14en (delvis) Holger Danskes Vej 59-63 Alle ovennævnte ejendomme indgår i et fælles friareal, som Frederiksberg Kommune vil lade gennemføre med en forretningsfører, der udpeges efter tilbudslovens regler. Ejendom der skal rådes over For at kunne gennemføre beslutningen om fælles friareal, vil det være nødvendigt for Frederiksberg Kommune, at råde helt eller delvist, over karrens porte og passager. Det vil endvidere blive nødvendigt at nedrive baghuset ved Kronprinsesse Sofies Vej 6, samt dele af de eksisterende skure, plankeværker og lign., når nyt fælles friareal etableres. Det forventes dog, at dele af det eksisterende anlæg og gårdudstyr i den nordlige ende, ville kunne indgå i et kommende anlæg. Som en del af det nye fælles gårdanlæg, vil der i videst mulig omfang blive opført nye skure mv. som erstatning for de eksisterende, der nedrives. Fælles porte/ gennemgange 2
Et af de væsentligste mål for byfornyelsen er, at skabe tidssvarende, spændende opholdsarealer som er velegnede til både ophold og fysisk udfoldelse i et ellers tæt bebygget område. Planlægning af indretningen Indretningen af et fælles gårdanlæg er ofte en kompliceret proces, hvor mange forskellige behov og interesser skal gå op i en højere enhed. For at tilgodese dette bedst mulig, vil indretningen blive planlagt i nært samarbejde med interesserede ejere og beboere fra hver af karreens ejendomme, en professionel landskabsarkitekt, Frederiksberg Kommune, og/eller en udpeget forretningsfører. Der opføres skure til cykler og barnevogne til brug for de ejendomme, der ikke har plads hertil i ejendommene. I samarbejde med beboergruppen udarbejdes der et projektforslag, som vil blive fremlagt for alle beboere i karreen til høring i en periode på 6 uger. I denne periode kan alle komme med indsigelser eller ændringsforslag, inden projektet udbydes og igangsættes. Foreløbig tidsplan Planlægningen af det fælles friareal forventes at kunne begynde i sidste halvdel af 2015, og forventes at tage omkring 6-9 måneder. Den foreløbige tidsplan ser indtil videre således ud: Medio 2016 opstart på anlægsarbejder Medio 2017 - færdiggørelse og aflevering Hvad koster indretningen Staten og kommunen betaler for gårdanlægget, inklusiv udgifter til f.eks. nedrivning af baghus, cykelskure o.l. nyanskaffelser af f.eks. borde, stole, bænke eller anden inventar, vil som udgangspunkt skulle betales af de omkringliggende ejendomme. Byfornyelsesloven fastsætter et maksimum for, hvad projektet må koste. Hvad skal der i hovedtræk ske De nuværende skure, plankeværker og belægninger fjernes i forbindelse med indretningen af det fælles gårdanlæg. I forbindelse med planlægningen vurderes det, om nyere skure og andet inventar kan indgå i det fremtidige anlæg. Der etableres et fælles system til affaldshåndtering for hele gården, med 1-2 affaldsøer på centrale steder. Affaldssystemet kan f.eks. bestå af traditionel løsning udelukkende med containere, eller en kombination af containere til sortering af de forskellige fraktioner og et såkaldte mobilsug til køkkenaffald. Her erstattes containerne til køkkenaffald af et system med affaldstanke, der enten nedgraves eller placeres i særlige skure. Tankene tømmes fra gaden ved hjælp af en renovationstankbil, der suger affaldet op. Kommunens Vej- og Parkafdeling kræver, at de store træer i gården bevares i videst mulig omfang, hvis de er sunde og hele. Drift af det færdige gårdanlæg Når anlægget er færdigt, vil det blive overdraget til et gårdlav, bestående af en ejer for hver ejendom i karreen. Gårdlavet vælger en bestyrelse, hvis primære opgave er at sørge for at drive og vedligeholde anlægget. Udgifterne til drift og vedligeholdelse fordeles efter en nærmere fastsat nøgle mellem ejerne af ejendommene, og kan således for beboerne medføre en mindre lejeforhøjelse eller forhøjelse af boligafgiften alt afhængig af hvad de nuværende udgifter er. 3
Hvad skal gårdanlægget kunne? Der stilles en række krav til hvad et godt gårdanlæg skal kunne. Et af de helt afgørende krav er, at hjælpe med til at forbedre trivsel og livskvalitet for beboerne i de tæt bebyggede områder i Frederiksberg Kommune. Derfor kræver et godt gårdanlæg, at der både skabes plads til legende børn, men også mindre nærområder med mulighed for at placere borde og stole. der etableres en hård slidstærk belægning som gør det nemt at transportere containerne frem og tilbage til skraldebilen. Langs facaderne vil der oftest være mere trafik og derfor hensigtsmæssigt med en hård belægning. På stier der går inde i og på tværs af Håndtering af regnvand anlægget, vil trafikken ofte være mindre. Her Afledning af regnvand er et stadig stigende vil stier med grusbelægning eller perlesten, problem, efterhånden som nedbørsmængden der tillader nedsivning af vand, ofte være stiger. Derfor giver det mening, at indarbejde mere egnet. regnvandet som en element i anlægget, hvad enten det er til nedsivning eller tilbageholdelse ifm. kraftig regn. Begrønning Frederiksberg Kommune arbejder til stadighed for at skabe flest mulige grønne områder og arealer. Grønne arealer ved man hjælper, med til at forsinke regnvandet inden det løber til kloaker eller til nedsivning. Belægning Alle tage på skure og overdækninger, som I områder hvor der f.eks. placeres affaldscon- indgår i anlægget, skal, hvor det er praktisk tainere, vil det som oftest være et krav, at muligt, laves som grønne tage. 4
En anden måde at skabe flere grønne flader i en ellers tæt og kompakt karrestruktur er ved etablering af lodrette grønne vægge eller husgavle. Grønne gavle Med ca. 10m² udendørs opholdsareal pr. bolig er karren en af de mest kompakte gårdanlæg i kvarteret. Derfor er det også vigtigt at inddrage så mange elementer i et nyt fælles gårdanlæg som muligt, som f.eks. inddragelse af lodrette flader til beplantning. De grønne elementer har en stor betydning for, at byen kan være et sundt og godt sted at opholde sig, da de renser luften og mildner byens mikroklima. De medvirker bl.a. til, at producere ilt samt akkumulere overskydende CO2 (kuldioxid) og bidrager dermed positivt til det CO2-regnskab, vi er ved at gøre til målestok for den globale håndtering af miljøspørgsmålet. Herudover er de en berigelse af byen og dens oplevelser, og spiller en vigtig rolle i vores psykiske velbefindende. Ydermere kan facadeplanter være med til at holde bygningerne varme om vinteren, og kølige om sommeren, samtidig med at de beskytter mod solens og frostens gradvise nedbrydning. Fælles gårdanlæg Der vil på de enkelte ejendomme blive tinglyst servitut med bestemmelse om: at de ubebyggede gårdarealer og portpassager, der hører til de enkelte ejendomme, udlægges til fælles formål, portpassager på matr. nr. 14fn og 14b skal tjene som fælles adgangsveje til gårdanlægget, og som adgangsveje under etablering af anlægget, de enkelte ejendomme er pligtige til at tåle den særlige benyttelse til fælles formål, som gårdanlægget forudsætter, de enkelte ejendomme skal indgå i den fælles affaldsafhentningsordning, drift, vedligeholdelse og renholdelse af anlægget, herunder belægninger og overflader til en højde af 1,5 m. i fælles adgangsveje, afløbssystemer mv., pålægges ejerne af ejendommene, som forpligtes til at indgå i et gårdlav, de enkelte ejendommes andel af ovennævnte udgifter fordeles i forhold til ejendommenes bruttoetageareal, med mindre Kommunalbestyrelsen bestemmer andet, at detaljerede bestemmelser vedrørende gårdlavet fastsættes i vedtægter, der skal godkendes af Frederiksberg Kommune. Servitutterne er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommene uden hensyn til, hvornår rettigheden er stiftet. Frederiksberg Kommune lader servitutten tinglyse på ejendommene. 5
By og Miljøområdet Bygge, Plan og Miljøafdelingen Byfornyelseskontoret Tlf.: 3821 4120 E-mail: byforny@frederiksberg.dk 6