13. september 2012 Institut for Fysik, Kemi og Farmaci (FKF) Beredskabs Plan

13. september 2012 Institut for Fysik, Kemi og Farmaci (FKF) Beredskabs Plan Ved brand, eksplosionsfare, eller kemikalieudslip 1 Alarmering 2. Evakuering 3. Brandbekæmpelse 4. Brandklasser 5. Brandbekæmpelsesudstyr 6. Brandøvelse 7. Ansvarlige personer 8. Flugtruter 9. Førstehjælp 10. Efter ulykker og arbejdsskader Personalets opgaver i tilfælde af brand, nævnt i prioriteret AEBA rækkefølge: Alarmer på 112 Evakuer Bekæmp branden Alarmering i øvrigt Bygningsafdelingen SKAL alarmeres via 2300 telefonen samt institutlederen på 2466 7675. Personalets opgaver ved andre uheld. a) Evakuer (hvis muligt) b) Begræns uheldet c) Alarmer på 112 (hvis behov) d) Giv førstehjælp 1. Alarmering Alarmere på 112 ved den nærmeste sikre telefon. Opgiv byggeafsnit, dette står på telefonen i, med vejledning til hvor uheldet er sket! Tag agt af dine omgivelser og evt. indberettes laboratorium med trykflasker, kemikalielagre med mere til 112. Opgiv navn og telefonnummer på kontaktperson til brandvæsnet Når alarmeringen har højeste prioritet i tilfælde af brand, skyldes det hensynet til personsikkerheden. Den tid det tager at alarmere, vil sjældent have nogen indflydelse på en brands følger, mens en forsinkelse af brandvæsenets tilkaldelse på blot nogle få minutter kan få katastrofale følger. Undtagelser fra denne regel kan gøres ved mindre brande, hvor branden kan slukkes af den, der opdager den med brandredskaber eller andre redskaber i nærheden. Alarmering i øvrigt: Her forstås yderligere alarmering af andre i byggeafsnittet. Hvis bygningsalarmen lyder skal alle forlade bygningen og samles på samlingspunktet som angivet i kapitel 8. 2. Evakuering Sørg for at evakuere personer i rummet og i de rum der støder op til. Side 1 af 9

Luk alle døre til rummet hvor uheldet er opstået. Afhængig af, hvor voldsom branden er, kan man fjerne trykflasker i rum, der støder op til brandstedet. Men tag ingen chancer, og gå under ingen omstændigheder ind i det brændende rum for at fjerne trykflasker. Følg skiltningen, som viser nærmeste flugtvej. 3. Brandbekæmpelse Personalets opgaver i forbindelse med brandbekæmpelse, er at forsøge at slukke branden eller begrænse den til brandvæsenet når frem. Tag ingen chancer, og med mindre du føler at have situationen under kontrol, skal du give op og trække dig tilbage. Slukning af mindre brande skal altid ske under hensyntagen til materiellets egnethed overfor typen af brand jvf. nedenstående vejledning. Kun personalet med gyldig røgdykker certifikater må anvende røgdykker udstyr! 4. Brandklasser Klasse A brand: Brand i faste organiske materialer som træ, papir, tekstiler og lignende. Branden slukkes bedst med vand, som fordeles over gløderne, ikke på flammerne. Klasse B brand: Brand i væsker eller faste materialer der kan antage væskeform. Det vil sige benzin, sprit, alkohol, maling, plastik, etc. B-brande må aldrig forsøges slukket med vand på grund af faren for eksplosion. I stedet skal anvendes kulsyresne eller brandtæppe (eller andet låg ), som i øvrigt ikke ødelægger fintfølende måleudstyr. Klasse C brand: Brand i gasser. Slukkes nemmest ved at lukke gassen. Kan det ikke lade sig gøre, kan branden bekæmpes med kulsyresne. Klasse E brand: Brand i elektriske installationer. Slukkes med kulsyresne. Hvis det er muligt afbrydes strømmen først. Personbrand: Personbrande slukkes bedst med vand. Brandtæppe kan være et alternativ, hvis man ikke kan få personen anbragt i nærheden af vand. 5. Brandbekæmpelsesudstyr På FKF findes forskellige former for brandslukningsmateriel fordelt på de 3 etager, som fremgår af etageplanerne: I tilfælde af brand er det vigtigt at alle, som færdes på Instituttet er fortrolige med hvordan det bruges og at man er bekendt med materiellets egnethed overfor forskellige typer brande. Side 2 af 9

Kulsyreslukker Brandtæppe Brandslange brugsanvisning: Anvendes ved brand i Klasse A: Faste organiske materialer, træ, papir, tekstiler etc. Vær opmærksom på: Må ikke bruges mod elinstallationer Anvendelse: Åbn skabet og se tegning/brugsanvisning Træk slangen ud og drej på ventilen Gå frem mod ilden, så langt som det er forsvarligt og muligt Ret slangen mod det brændende materiale Kulsyresneslukker brugsanvisning Anvendes ved brand i Klasse B: Benzin, sprit, alkohol, olie, maling, plastik etc. Anvendes ved brand i Klasse C: Methan, propan, butan, acetylen, bygas etc. Vær opmærksom på: Kulsyresneslukkeren må ikke bruges mod mennesker OBS: Når kulsyresneslukkeren har været i brug, skal den, selv om den ikke har været tømt, omgående fyldes. Kontakt Sikkerhedsrepræsentant eller Arbejdsleder. Anvendelse: Bring apparatet i stilling Fjern sikringssplitten ved pistolventilen Ret tragten mod ilden Tryk på håndtaget Bekæmp ilden nedefra Kastelængde: ca. 1,5 m. Tømningstid: ca. 60 sekunder Brandtæppe brugsanvisning Anvendes ved: mindre klasse B brande eller personbrande Vær opmærksom på: Det er vigtigt at tæppet fjernes så hurtigt som muligt efter at ilden er slukket. I modsat fald vil varmen forhindres i at komme væk. Skyl herefter med rigeligt vand. Anvendelse ved mindre klasse B brand: Træk tæppet ud Hold i stropperne Læg forsigtigt tæppet over ilden Anvendelse ved personbrand: Side 3 af 9

Træk tæppet ud Læg personen ned Læg tæppet over personen Forsøg at undgå at der kommer flammer op i hovedet Klap på tæppet fra hovedet mod benene Så snart det er muligt fjernes tæppet og der skylles med vand 6. Brandøvelse Alle skal have gennemført laboratoriesikkerhedskurset og være godkendt af den laboratorieansvarlige inden benyttelse af laboratoriet og man må repetere brand og sikkerhedsopdatering i forskningsgrupperne mindst 1 gang om året. Man kan derudover tilmelde sig Det Centrale Uddannelsesudvalgs kurser: http://sdunet.dk/personale/kompetenceudvikling/kurserefterudd/cuu-kurser.aspx Der er også mulighed for at henvende sig til Odense Brandvæsen, der udbyder kurser. Det er FKF s hensigt at sende et antal medarbejdere på kursus regelmæssigt, således at der til enhver tid vil være et større antal personer med den rette træning. 7. Ansvarlige personer Ansvarlige personer (se rumansvarlig på hjemmesiden: http://static.sdu.dk/mediafiles//f/2/2/%7bf2220ad6-cedf-4208-af60- DA17CF1BBC48%7DRumansvarlig-280312.pdf, derudover er der udpeget overordnede ansvarlige (http://www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/ifk_fysik_og_kemi/ledelse_administration/intern_infor mation/guide_til_ifk/navneliste.aspx). Laboratorier vil blive certificeret hver måned af arbejdslederen eller dennes repræsentant. Forskning vil blive indstillet såfremt sikkerheden mangler indtil de nødvendige tiltag er på plads. Ansvarlige personer skal sikre sig at alle de nødvendige regler er opfulgt af de folk som de giver adgang til de lokaler hvor de har ansvar, såvel at deres kendskab til sikkerhedsregler er i orden. Enhver rumansvarlig, må til enhver tid indføre strammere regler end FKFs generelle ordens regler for færdsel eller arbejde i laboratorierne. 8. Flugtruter Der er udgange i hver ende af bygningen samt midtpå. Undersøg det område I er i. Find nærmeste vej ud og nærmeste alternative udgang. Hvis bygningsalarmen lyder skal alle forlade bygningen og samles på samlingspunktet som angivet nedenfor. Samling på parkeringspladsen P2 ved skiltet Samlingspunkt foran indgang K eller L ved de afmærkede mødepunktskilte se kortet: http://www.sdu.dk/om_sdu/faellesomraadet/bygningsomraadet/brand/kort+over+samlingspunkter+i +forbindelse+med+evakuering Hav styr på dine omgivelser. Hvis du har været i laboratoriet, burde der være mindst to der er kommet ud: dig selv og din laboratorie-makker jvf. to-personers regelen. Det er et krav at du altid ved hvor din Side 4 af 9

laboratorie-makker er. Så vidt det er muligt forsøg at samle andre folk fra FKF i din forskningsgruppe Hvis man mangler en, skal en ansvarlig person (den person med kendskab til området) indberette dette til indsatslederen. Hvis ikke man kan finde indsatslederen, ring til 112. Se etageoversigterne som hænger på gangene og i kælderen ved vigtige steder. 9. Førstehjælp Instituttet er i besiddelse af en hjertestarter, som befinder sig på FKF-Forskertorv (Ø10-411-1). Følgende personer er oplært i brugen af hjertestarteren. Danny Kyrping 6011 3501 Mogens T. Jensen 6550 2577 Tina Grubbe Hansen 6550 2509 Charlotte Damsgaard 6550 3515 Birthe Haack 6550 2516 Carin Krog Nielsen 6550 2513 Ved en ulykke som kræver førstehjælp bør du gå frem efter følgende punkter: Stands ulykken Giv livreddende førstehjælp Alarmer 112 - HUSK at anvise Falck til et af de definerede Falckpunkter - se link: http://www.sdu.dk/om_sdu/faellesomraadet/bygningsomraadet/brand/kort%20til%20brug%20ved% 20baaretransport.aspx http://www.sdu.dk/om_sdu/faellesomraadet/bygningsomraadet/brand/kort+til+brug+ved+baaretrans port Giv førstehjælp Læs også hvad du skal gøre når ambulancen kommer. Se nedenstående. Stands ulykken Ikke alle ulykker standser af sig selv. Afhængig af ulykkens karakter skal du sørge for at: Slukke for strøm eller gas Bringe tilskadekomne i frisk luft Fremkalde opkastning ved forgiftninger (se Giftliniens førstehjælp side 6) Undgå at fremkalde opkastning ved indtagelse af ætsende kemikalier Fjern tøj fra forbrændinger og starte skylning Standse blødninger Giv livreddende førstehjælp Livreddende førstehjælp handler om at genoprette/opretholde normalt åndedræt, samt blodcirkulation. Livstruende tilstande som skal behandles: Chok - læg tilskadekomne ned, pak vedkommende ind og giv psykisk førstehjælp Side 5 af 9

Bevidstløshed - Undersøg vejrtrækning. Læg tilskadekomne i aflåst sideleje hvis der er vejrtrækning. Hvis ikke gives kunstigt åndedræt, hvis man har lært det. Alarmer 112 Hvorfra ringer du, hvem er du, opgiv telefon nr. Hvor er ulykken sket opgiv byggeafsnitnummer Hvad er der sket Hvor mange er kommet til skade Lad, hvis det er muligt, en person blive ved telefonen. Alarmcentralen kan få brug for yderligere oplysninger. Ved alarmopkald fra mobiltelefon, ring: 112. Her får du teletjenesten i Århus eller København. Oplys hvilken kommune, du ringer fra. Herfra stilles du videre til nærmeste alarmcentral. Hvis det er muligt: send en person ud for at tage imod ambulancen. Giv førstehjælp Udnyt tiden indtil ambulancen kommer, til at stabilisere den tilskadekomne. Observer den tilskadekomne Giv psykisk førstehjælp Fortsæt skylning af brandsår og ætsninger Forbinde sår Læs mere om førstehjælp på Samarit 2000. Når ambulancen kommer Giv besked om, hvad der er sket, og hvilken førstehjælp der er ydet. Ved ulykker forårsaget af kemikalier, bringes brugsanvisning for det aktuelle stof med til skadestuen. Derfor skal man have brugsanvisningen tilgængelig ved ens arbejdsplads før man sætter forsøg i gang! Hvis man mangler oplysninger om stoffet, kontaktes Giftlinien tlf. 82121212. Giftinformationscentralen har døgnåben. Forgiftninger med nitrøse gasser og klor. Kræver mindst 24 timers observation. Gasserne udvikler syre, og dermed ætsninger, samt væskeudtrængning i lungerne. Vand i lungerne kan i værste fald medføre kvælning. Giftliniens førstehjælp Se ikke tiden an, hvis du tror, der kan være sket en forgiftning. Det kan vare flere timer, inden man viser tegn på forgiftning. Medbring altid produktet, medicinglasset, emballagen, plantedele eller lignende, hvis du tager til lægen eller på skadestuen. Side 6 af 9

Hvis du har spist eller drukket noget giftigt: Fjern eventuelle rester fra munden med en finger, og skyl munden med vand. Giv et glas væske, f.eks. mælk eller vand. Hvis det er et ætsende eller irriterende stof, er det specielt vigtigt straks at give væske for at fortynde og skylle. Giv dog ikke mere end ét glas. Undlad at give væske til en person, som er sløv, eller som ikke vil drikke. Forsøg kun at fremkalde opkastning, når der er indtaget et stærkt giftigt stof, og når det kan gøres uden risiko (se nedenfor). Giv lidt mælk eller flødeis, hvis der er tale om et petroleumsprodukt. Hvis du har fået gift på huden: Skyl straks med rigeligt og helst rindende vand. Vask med sæbe og skyl grundigt efter. Undlad dog sæbe ved ætsende stoffer, hvor du ofte skal skylle i lang tid. Efter stænk i øjet: Skyl straks i nogle minutter med en blød vandstråle fra et rent drikkeglas eller lignende. Hold øjnene åbne med et par fingre, så skylningen bliver effektiv. Ved stænk i øjet af ætsende stoffer skal øjet skylles i mindst 15 minutter. Husk at fjerne eventuelle kontaktlinser. Efter indånding: Frisk luft og hvile. Ved bevidstløshed: Hvis en forgiftet er blevet sløv eller er ved at være bevidstløs, skal vedkommende straks på sygehuset. Læg personen i aflåst sideleje (Nato stilling) for at undgå, at tungen lukker svælget til og forårsager kvælning. Hvis vejrtrækningen er dårlig, kan det blive nødvendigt at give kunstigt åndedræt, mund til mund eller mund til næse. Den forgiftede må i så fald lægges om på ryggen. Mund til mund- eller mund til næse-metode må ikke bruges, hvis stoffet er meget giftigt, som f.eks. insektmidler eller cyankalium. Så er der nemlig risiko for, at den person som giver førstehjælp også bliver forgiftet. Side 7 af 9

Læg den bevidstløse person i aflåst sideleje. Tegning: Beredskabsstyrelsen Fremkaldelse af opkastning Metoden bør kun benyttes ved risiko for alvorlig forgiftning. Kontakt derfor først Giftlinjen, læge eller skadestue. Man må ikke fremkalde opkastning hos en person, som er påvirket eller sløv. Fremkald heller ikke opkastning, hvis personen har drukket et ætsende stof eller et petroleumsprodukt. Hvis du er blevet rådet til at fremkalde opkastning, så gør det på denne måde: Giv personen et glas mælk eller vand - det er svært at kaste op på tom mave. Stik to fingre med kortklippede negle så langt ned i svælg som muligt med en blød, ret hurtig bevægelse. Bevæg fingrene i op til et minut, indtil personen kaster ordentlig op. Det er ikke nok, hvis personen bare gylper. Det er ikke altid muligt at fremkalde opkastning. Forsøg på dette må ikke forsinke transport til skadestue eller anden lægehjælp. OBS: Brug ikke brækmidler som f.eks. saltvand. Anmeld ulykken til Institutlederen telefon 2466 7675 eller stedfortræderen. Mindre ulykker Der findes hovedpinepiller på sekretariatet og førstehjælpsbokse på hver etage. 10. Efter ulykker og arbejdsskader Anmeldelse af ulykker Der er flere årsager til, at det er vigtigt, at alle former for ulykker og arbejdsskader anmeldes straks efter, at de er sket. For det første skal den tilskadekomne have muligheden for, senere at få erstatning. For det andet skal den ulykke som aldrig burde være sket, bruges til at blive klogere af. Ulykker Det er arbejdsgiverens (Institutlederens ansvar) at anmelde en ulykke. Der findes helt specifikke regler for, hvordan f.eks. en alvorlig forgiftning skal anmeldes. Ja men det er arbejdsmiljøgruppens viden som ikke skal stå i en beredskabsplan. Er ikke noget alle bør vide. Derfor skal alle tilfælde af ulykker, store som små, straks meddeles her. VIP er ansvarlig for at arbejdsmiljøgruppen kontaktes. Alle har pligt til at orientere arbejdsmiljøgruppen om uheld og arbejdsbetingede lidelser. Institutlederen er anmelder, og arbejdsmiljøgruppen bistår institutlederen ved anmeldelse. Når ulykken er sket, følges anmeldelsen op af en ulykkesanalyse, for at forhindre, at noget lignende sker igen. Efter mindre ulykker er det arbejdsmiljøgruppen der analyserer hændelsesforløbet. Ved større ulykker inddrages arbejdsmiljøudvalget som Rektoren er formanden for. Arbejdsbetingede lidelser Er den betegnelse, som Arbejdstilsynet bruger om lidelser, som helt eller delvist skyldes påvirkninger fra skadelidtes arbejdsmiljø. Her kan være tale om sygdomme i bevægeapparatet, allergi eller høreskader. Arbejdsmiljøgruppen kan anmelde en arbejdsbetinget lidelse, men da den sjældent har kompetencen til at vurdere forholdene, er det som regel skadelidtes egen læge der gør det. Side 8 af 9

Lægen har pligt til at anmelde, når han/hun bliver bekendt med en arbejdsbetinget lidelse. Læs mere på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside: www.ask.dk Erstatning Studerende er omfattet af arbejdsmiljøloven, men er ikke dækket af en arbejdsskadeforsikring. Det betyder, at man som studerende skal følge de samme regler som de ansatte i et laboratorium, men man er ikke berettiget til erstatning, hvis man kommer til skade. Derfor bør studerende selv tegne en ulykkesforsikring. Vær i den forbindelse opmærksom på, at nogle forsikringsselskaber tager forbehold for skader opstået i et laboratorium. Studenterrådets servicebutik kan hjælpe dig med at tegne en forsikring. Studerende, som er tilknyttet FKF, er også knyttet til en VIP. VIPén er ansvarlig for, at den studerende er forsvarligt informeret om sikkerhed og kan blive personlig hæftet for arbejdsmiljøet i de lokaler de har ansvar for, de kemikalier de oplagre, kemikalier eller instrumenter de anvender eller forsøg eller undervisning de gennemfører. Spørgsmål angående ovenstående beredskabsplan rettes til din arbejdsmiljøgruppe eller til institutlederen. Vedtaget af sikkerhedsgruppen FKF endelig version først offentliggjort:151007 - revideret version 29. august 2011. *FKF takker Medical Biotechnology Center under Institut for Medicinsk Biologi for inspiration og direkte anvendelse med institutlederens tilladelse: http://www.mbc.sdu.dk/00297/00289/00291/ Side 9 af 9