AREALGODKENDELSE Flegumvej 15, 9460 Brovst Godkendelsesdato / offentliggørelse: 15. januar 2013 Indholdsfortegnelse:
Vilkår... 3 Projektbeskrivelse... 4 Kommunens vurdering af miljøbelastningen... 5 Beskyttelse af overfladevand... 5 Beskyttelse af natur... 7 Beskyttelse af grundvand... 8 Samlet vurdering... 9 Offentliggørelse... 9 Gyldighed og revurdering... 9 Klagevejledning og søgsmål... 10 Yderligere oplysninger... 11 Bilag: Bilag 1: Lokalisering Bilag 2: Arealoversigt udspredningsarealer og nitrat klasser. Bilag 3: 3 beskyttede arealer Bilag 4: Udbringningsarealer i nitratfølsomt område. Bilag 5: Vurdering jf. Natura 2000-direktivet 2
Miljøgodkendelse af markarealerne på Flegumvej 15, 9460 Brovst Karsten Reinholt Nielsen har ansøgt om en 16 godkendelse på adressen Flegumvej 15, 9460 Brovst. Baggrunden for ansøgningen er, at Karsten Reinholt Nielsen har købt disse arealer og ønsker at udbringe husdyrgødning fra sin kvægbesætning på Bratbjerg 60. Jammerbugt Kommune har modtaget en ansøgning via det elektroniske ansøgningssystem. Ansøgnings nr. 27007. Jammerbugt Kommune meddeler hermed godkendelse af markarealerne på ejendommen Flegumvej 15, 9460 Brovst efter 16 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (lovbekendtgørelse nr. 1486 af 4. december 2009). Hvis forudsætningerne for afgørelsen ændres, skal vi oplyses om dette og muligvis genbehandle sagen. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis et eller flere arealer udskiftes med andre arealer eller at der indgår nye arealer. Opmærksomheden henledes på, at denne godkendelse efter lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. og Miljøbeskyttelsesloven ikke fritager virksomheden for de nødvendige tilladelser/anmeldelser i henhold til anden lovgivning. Endvidere skal bedriften til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne godkendelse. Vilkår 1. Godkendelsen omfatter arealerne på Flegumvej 15 der drives landbrugsmæssigt under CVR nr.: 12433603, se bilag 2. 2. Vilkårene i denne godkendelse skal, hvis andet ikke er anført, være opfyldt fra den dato, hvor godkendelsen træder i kraft. 3. Miljøgodkendelsen skal, jævnfør 17 i bekendtgørelsen om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug revurderes inden 2020. 4. Der skal til enhver tid forefindes et eksemplar af miljøgodkendelsen på ejendommen. Den ansvarlige for driften og de øvrige ansatte skal være bekendt med relevante vilkår. 5. I kortbilag 2 er der vist, hvilke arealer gødningen udspredes på, og som er omfattet af godkendelsen. I alt 23,45 ha. 6. Der må maksimalt udbringes husdyrgødning på bedriftens arealer svarende til 23,0 DE per planår (1/8-31/7), og således at der på bedriftens arealer ikke udbringes mere end 0,98 DE/ha. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks. affald. 3
7. Der skal anvendes sædskifte K4 eller et sædskifte, der har et mindre udvaskningsindex end K4. 8. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation for overholdelse af denne godkendelses vilkår de seneste 5 år. Ved udarbejdelse af gødningsregnskab under CVR-nr 12433603 skal der hvert år foreligge en tydelig opdeling, hvoraf det fremgår, at vilkårene ang. husdyrtryk, sædskifte og efter-afgrøder er opfyldt for godkendelserne hhv. Bratbjerg 60 og Flegumvej 15. 9. Ved kørsel med gylle på offentlige veje skal disse rengøres omhyggeligt umiddelbart efter endt kørsel. 10. Ved transport af gylle på offentlige veje skal gyllevognens åbninger være forsynet med låg eller lignende således, at spild ikke kan finde sted. Transport gennem større byer og for afstande over 10 km skal foregå i lastbil eller et påhængskøretøj hertil. 11. Sker der ændringer af udbringningsarealerne eller får de tilført yderligere husdyrgødning, skal dette vurderes/godkendes af Jammerbugt Kommune. Projektbeskrivelse Godkendelsen er givet på grundlag af den indsendte ansøgning og efterfølgende tilpasninger. Projektets væsentligste elementer er følgende: 1. De markarealer der er indeholdt i godkendelsen, består samlet af 23,45 ha. 2. Der modtages 23 DE i kvæggylle fra Bratbjerg 60, 9460 Brovst CVR nr.: 12433603. 3. Dyretrykket for den ansøgte markdrift er 0,98 DE/ha. 4. Fordelingen af ejendommens arealer på forskellige nitrat- og fosforklasser fremgår af nedenstående tabel. Klassificering Areal (ha) Nitratklasse 0 0 Nitratklasse 1 0 Nitratklasse 2 7,09 Nitratklasse 3 16,36 Fosforklasse 0 23,45 Fosforklasse 1 0 Fosforklasse 2 0 Fosforklasse 3 0 Nitratfølsomme grundvandsområder 23,78 Klassificering af udbringningsarealerne 4
Kommunens vurdering af miljøbelastningen Beskyttelse af overfladevand Formål: At undgå eller begrænse en belastning af søer, vandløb, fjord og hav med næringsstofferne fosfor og kvælstof. Beskyttelsen af vandområder med nitratbelastning i forhold til overfladevand fokuserer på de oplande, der afvander til de mest sårbare Natura 2000 områder. Ved det ansøgte projekt vil følgende mængde af næringsstoffer blive spredt på udbringningsarealerne: kg N kg P Antal DE Harmonital DE/ha Reelt dyretryk DE/ha Nudrift 2.985 394,0 26,25 Ansøgt 2.033 357,0 23,00 1,7 0,98 Det samlede udbringningsareal er 23,45 ha. Der er ansøgningen angivet, at der benyttes sædskiftet K4 (23,45 ha). Referencesædskiftet er K2. Der er stillet vilkår om brug af sædskifte K4. Udbringningsarealernes beliggenhed Udbringningsarealer ligger i oplandet til Limfjorden. Arealerne ligger i opland til vandløbene Pallisvad Å og Vestre Kanal. Marine områder Arealerne afvander til flg. områder: Nibe / Gjøl Bredning, der har skærpet målsætning og er en del af internationalt beskyttelsesområde (EF-Habitatområde nr. 15, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og Ramsarområde nr. 7). En nærmere beskrivelse af de berørte marine områder samt habitat områder i disse fremgår af bilag 5. Kvælstof krav Størstedelen af udbringningsarealerne ligger i nitratklasse 3 (16,36 ha), og resten af arealerne ligger i nitratklasse 2 (7,09 ha) Udbringelsen af gødning skal i henhold til lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug herved reduceres til 54,5 % af harmonikravet (0,927 DE/ha hvilket medfører et krav om en maksimal udvaskning fra rodzonen på 60,8 kg N/ha). For at overholde kravene om et reduceret harmonikrav, kan der benyttes en række virkemidler for at reducere kvælstofudvaskningen såsom ændret sædskifte, ekstra efterafgrøder og reduktion af N-normen. I ansøgningen benyttes sædskifte K4. Ved beregning i N-farm findes en udvaskning på 57,2 kg N/ha fra udbringningsarealerne ved det ansøgte projekt. (Nudrift er angivet som 71,5 kg N/ha) 5
Der er stillet vilkår til brug af sædskiftet, samt for dokumentation af overholdelse af kravene. Fosfor krav Udbringningsarealerne er fosforklasse 0 (23,45 ha). 23,45 ha er beliggende i opland til Natura 2000, som er overbelastet med fosfor. Heraf er 0 ha lavbundsarealer. Der vil ved udbringningen være et fosforunderskud på -5,1 kg P pr. ha pr. år. (Nudrift er angivet som -3,5 kg P pr. ha pr. år) Kravet til fosfor i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug er i henhold til ansøgningsmaterialet overholdt. Jammerbugt Kommune vurderer, at der ikke er nogle af arealerne, som skal omfattes af skærpede krav. Vandløb og søer Udbringningsarealerne ligger ikke op til målsatte vandløb og beskyttede søer. Samlet vurdering af overfladevand Konsekvenser for marine områder og Natura 2000-område Arealerne afvander til: Natura 2000-område nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning. Limfjorden Oplandet til Limfjorden udgør godt 469.133 ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 23,45 ha udspredningsarealer til Limfjorden, hvilket svarer til 0,005 % af oplandet til Limfjorden. For at kunne vurdere om der kan gives en godkendelse til projektet, skal det vurderes: Giver planer og projekter i oplandet anledning til en påvirkning af Natura 2000- område ( kumulative påvirkninger ) Giver det enkelte projekt anledning til en påvirkning af Natura 2000-område. Kumulative påvirkninger i oplandet til Nibe / Gjøl Bredning Udviklingen af husdyrtrykket i oplandet til Nibe / Gjøl Bredning er steget fra 2007 til 2011 fra 89.084 DE til 92.031 DE. Det vurderes, at der kan være en kumulativ påvirkning i oplandet (se evt. bilag). I henhold til Miljøstyrelsens administrationsgrundlag af 22. december 2011 og Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse (NMKN-133-00068) kan der i oplande med et stigende husdyrtryk gives tilladelse til en udvaskning, der svarer til udvaskningen uden brug af husdyrgødning den såkaldte planteavlsmodel. I den aktuelle sag er der foretaget beregning på arealerne. Der er fundet en udvaskning på 59,4 kg N/ha ved planteavlsmodellen. Udvaskningen i det ansøgte projekt er på 57,2 kg N/ha. Det vurderes, at kvælstofbelastningen fra oplandet til Natura 2000-området ikke medfører en kumulativ påvirkning, som giver anledning til, at der skal gives afslag til det ansøgte. 6
Påvirkninger fra projektet Miljøstyrelsen har i januar 2011 udgivet en digital husdyrvejledning, hvori det er angivet, hvordan projekterne kan vurderes i forhold til påvirkningen af Natura 2000-områder med kvælstof. Såfremt udvaskningen er fra det ansøgte projekt er mindre end udvaskningen fra planteavlsmodellen kan beregningen ikke gennemføres. Det vurderes på baggrund af, at udvaskningen kun er 57,2 kg N/ha i forhold til 59,4 kg N/ha ved planteavlsmodellen, at kvælstofbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområdet væsentligt. Der vil være et fosforunderskud på -5,1 kg P/ha/år ved ansøgt drift. Hovedparten af fosfortabet fra landbrugsjorde er knyttet til en mindre del af landbrugsarealet, de såkaldte risikoarealer 1. Udbringningsarealerne i dette projekt er ikke risikoarealer men robuste arealer. Det vurderes på denne baggrund, at ændringen i fosforbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområdet væsentligt. Vandløb og søer Jammerbugt Kommune vurderer, at det ansøgte projekt ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af vandløb og søer, så længe de generelle regler overholdes. Beskyttelse af natur Formål: At undgå eller begrænse en forringelse af beskyttede naturarealer og beskyttede dyre- og plantearter. Naturbeskyttelseslovens, 3 samt 7 i Miljøgodkendelsesloven fastsætter hvilke naturtyper og naturarealer der er beskyttet mod ændringer af naturtilstanden. Udbringningsarealerne ligger minimum 3 km fra nærmeste Natura 2000 område Nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Fortsat landbrugsmæssig drift vurderes ikke at medføre påvirkninger af arter eller naturtyper, som er omfattet af det aktuelle udpegningsgrundlag. Der er ikke registreret 3 beskyttet natur på udbringningsarealerne. Ingen af udbringningsarealerne ligger indenfor fredninger, og der er ikke konflikt med registrerede fredede fortidsminder eller beskyttede diger på arealerne. Arealerne nr. 6 samt nr. 10 er umiddelbart grænsende til flere fredet gravhøje, hvortil der skal holdes en dyrkningsafstand på minimum 2 meter til foden af gravhøjene.. Alle arealer ligger i naturområde, og arealerne 5, 7, 8, 9, 10 og 11 er endvidere beliggende indenfor tør økologisk forbindelse iht. Helhedsplan for Jammerbugt Kommune 09. Projektet vurderes ikke at forringe funktionen af den økologiske forbindelse, da der er tale om i forvejen dyrkede marker. Bilag IV arter EF-habitatdirektivet, Rødliste eller fredning Dyre- og plantearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV er i henhold til direktivet særligt beskyttet, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede habitatområder (Natur 2000-område) eller udenfor. 1 En type risikoarealer er visse lavbundsarealer. Lavbundsjorde udgør grænsefladen mellem højbundsjorde og det nærliggende vandmiljø i form af vandløb, søer og fjorde. En anden type risikoarealer er arealer, der skråner ned mod recipienten især i perioder med megen og intensiv regn eller tøbrud kan der være risiko for erosion og fosfortab. 7
En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på og omkring ejendommens udbringningsarealer. På baggrund af faglig rapport nr. 635, 2007 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV fra Danmarks Miljøundersøgelser samt kommunens øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at der på og omkring ejendommens udbringningsarealer kan være Odder Markfirben Stor vandsalamander Vandflagermus Sydflagermus Damflagermus Spidssnudet frø Jammerbugt Kommune vurderer, at driften af markerne ikke vil have negativ indflydelse på de nævnte arter, fordi der ikke ændres på vandhuller, vandløb, fortidsminder, sten- og jorddiger eller andre potentielle levesteder for padder og krybdyr. Der fjernes ikke gamle bygninger og fældes ikke store træer, der kunne være levested for flagermus. Det vurderes derfor, at der ikke sker fysiske ændringer i forbindelse med arealanvendelse, der kan være til skade for bilag IV-arter. Jammerbugt Kommune er ikke bekendt med forekomster af andre planter eller dyr omfattet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister på eller umiddelbart op til de ansøgte udbringningsarealer. Beskyttelse af grundvand Formål: at undgå eller begrænse en belastning af grundvandsressourcer med nitrat. Beskyttelsesniveauet i forhold til grundvand er fokuseret på nitratfølsomme områder. Alle udbringningsarealerne ligger i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD 1440 - Tingskov/Brovst). Arealerne er registreret som nitratfølsomme (se bilag 4) i statens kortværk på miljøportalen (seneste viden), og der er derfor i ansøgningen foretaget en beregning af nitratudvaskningen fra rodzonen. Staten har ikke på nuværende tidspunkt afsluttet kortlægningen for området, og der er derfor heller ikke udarbejdet en indsatsplan for området. Ifølge bekendtgørelse 294 af 31/03 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, bilag 3 gælder følgende beskyttelsesniveau for grundvand: I nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der ikke er foretaget en zonering, skal tilladelsen eller godkendelsen fastsætte vilkår om, at der ikke må ske nogen merbelastning, såfremt udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat per liter i efter-situationen. Der stilles således som udgangspunkt ikke yderligere vilkår i forhold til grundvandet, hvis udvaskningen fra rodzonen ikke overstiger 50 mg/l. 8
Projektet overholder dette beskyttelsesniveau, idet udvaskningen fra rodzonen i det nitratfølsomme indvindingsområde af ansøgningssystemet er udregnet til 69 mg/l for alle arealerne. I følge ansøgningssystemet vil udvaskningen fra rodzonen være -17 mg/l i forhold til før-situationen for arealerne i det nitratfølsomme indvindingsområde. Udbringningsarealerne, der er beliggende i nitratfølsomt område, ligger ligeledes i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD nr. 1440). At området er udpeget som nitratfølsomt område betyder, at der i dette område kan være større risiko for at der sker en nedsivning af nitrat til grundvandsmagasinerne. Dette kan have den efterfølgende risiko, at det grundvand der bliver pumpet op til drikkevand har et nitratindhold over grænseværdien. Med den aktuelle viden er der dog ikke grundlag til at stille skærpede krav til området. Tilførsel af kvælstof til markerne enten som kunstgødning eller husdyrgødning medfører udvaskning af kvælstof fra rodzonen, idet kun en del af næringsstofferne optages af planterne. Hvor stor en del, der udvaskes til grundvandet, styres dels af strømningsforholdene for vand, dels af geologien, dvs. jordens evne til at omdanne kvælstof. Jammerbugt Kommune opfordrer desuden til, at flest mulige efterafgrøder placeres på arealerne i nitratfølsomt indvindingsområde, såfremt arealet ikke er bevokset med afgrøder i vinterhalvåret. Samlet vurdering for Grundvand Jammerbugt Kommune vurderer, at ansøgningen overholder bestemmelserne i bekendtgørelse 294 af 31/03 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, da projektet ikke vil medvirke til en væsentlig forringelse af grundvandskvaliteten. Samlet vurdering Det er Jammerbugt Kommunes vurdering, at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening er truffet, og at bedriften i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet, når ovenstående særlige vilkår overholdes. Offentliggørelse Godkendelsen vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside, samt facebook. Til orientering vil den også blive annonceret i Hanbo Bladet. Gyldighed og revurdering Den første regelmæssige revurdering af godkendelsen skal foretages, når der er forløbet 8 år efter at arealerne er godkendt første gang. Tilsynsmyndigheden skal herefter tage godkendelsen op til revurdering mindst hvert 10. år og om nødvendigt ændre vilkårene ved påbud efter Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. 39. I tilfælde af at denne afgørelse påklages, beregnes tidspunktet fra den dato, hvor den endelige afgørelse er meddelt. 9
Opmærksomheden henledes på, at denne godkendelse efter Lov om miljøgodkendelse m.v. og Miljøbeskyttelsesloven ikke fritager virksomheden for de nødvendige tilladelser/anmeldelser i henhold til anden lovgivning. Klagevejledning og søgsmål Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af: Ansøger Enhver, der har individuel, væsentlig interesse i sagens udfald Sundhedsstyrelsen Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø samt rekreative interesser som hovedformål, og som har meddelt kommunalbestyrelsen, at de ønsker underretning om afgørelsen Landsdækkende foreninger og organisationer i det omfang, de har klageret over den konkrete afgørelse, jævnfør Miljøbeskyttelseslovens 99 og 100. En eventuel klage over godkendelsen/tilladelsen skal være skriftlig. Klagen skal rettes til Natur- og Miljøklagenævnet og indsendes til Jammerbugt Kommune, så vidt muligt elektronisk på e-mail: raadhus@jammerbugt.dk. Kommunen videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet (sammen med de bemærkninger den giver anledning til), hvis kommunen vil fastholde afgørelsen. Klager skal være modtaget senest 4 uger efter afgørelsen er meddelt og offentliggjort på kommunens hjemmeside, hvilket vil sige den (12. februar 2013). Virksomheden informeres om eventuelle klager, når klagefristen er udløbet. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at klageren indbetaler et gebyr (500 kr. i 2013). Natur- og Miljøklagenævnet fremsender opkrævning. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Klagegebyret tilbagebetales i visse tilfælde f.eks. hvis klager får helt eller delvist medhold i klagen. Vejledning om gebyrbetalingen og evt. tilbagebetaling af klagegebyr kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Eventuelle klager har ikke opsættende virkning for så vidt angår retten til at udnytte godkendelsen/tilladelsen, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 96. Denne afgørelse kan i henhold til miljøbeskyttelseslovens 101 indbringes for domstolene indtil 6 måneder fra den dato, hvor afgørelsen er meddelt, eller hvis sagen påklages, inden 6 måneder efter, at den endelige administrative afgørelse foreligger. 10
Yderligere oplysninger Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig på tlf.: 7257 7724 eller mail: evl@jammerbugt.dk. Med venlig hilsen Ellen Marie Larsen Team miljø Jammerbugt kommune Udkast til tilladelse tilsendes følgende i 3 ugers høring: Karsten Reinholt Nielsen, Bratbjerg 60, 9460 Brovst Landbonord, att.: Mikael Pedersen e-mail: mpe@landbonord.dk Kopi med kortbilag sendt til: LandboNord, att.: Mikael Pedersen e-mail: mpe@landbonord.dk Miljøcenter Aalborg, Niels Bohrsvej 30, 9220 Aalborg Ø e-mail aal@nst.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 Kbh. e-mail: dn@dn.dk DN Jammerbugt e-mail: jammerbugt@dn.dk Det økologiske Råd, Blegdamsvej 4 B, 2200 København N e-mail: husdyr@ecocouncil.dk Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 Kbh. V e-mail: natur@dof.dk Danmarks Sportsfiskerforbund e-mail: lbt@sportsfiskerforbundet.dk Danmarks sportsfiskerforbund Miljøkoordinator: Per Sonnesen, Asgård 48, 9700 Brønderslev e- mail: per.sonne@mail.tele.dk Sundhedsstyrelsen: Embedslægeinstitutionen Nord, Nytorv 7, 2. Sal, 9000 Aalborg via e-mail: nord@sst.dk. Danmarks Fiskeriforening e-mail: mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, formand Niels Barslund e-mail: nb@ferskvandsfiskeriforening.dk 11
Bilag 1: Lokalisering 12
Bilag 2: Arealoversigt udspredningsarealer og nitrat klasser. 13
Bilag 3: 3 beskyttede arealer 14
Bilag 4: Udbringningsarealer i nitratfølsomt område. 15
Bilag 5: Vurdering jf. Natura 2000-direktivet Kravene om vurdering af projekter i forhold til Natura 2000-områder og yngle- og rasteområder for arter opført på habitatdirektivets bilag IV (bilag IV-arter) er gennemført i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen). Disse krav gælder også for afgørelser truffet i medfør af husdyrloven 10, 11, 12 eller 16. Kommunen skal foretage en vurdering af, om projekter kan påvirke områderne væsentligt og i bekræftende fald skal der foretages en konsekvensvurdering af projektet, i forhold til hvordan det påvirker de arter og naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for området. Hvis konklusionen er, at det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre projekter har risiko for at skade disse arter og naturtyper, skal kommunen meddele afslag på en ansøgning. Godkendelsesbekendtgørelsen 2 fastlægger, hvorledes kommunen skal stille skærpede vilkår, der rækker ud over de beskyttelsesniveauer, som er fastlagt i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, i de særlige tilfælde, hvor kommunen vurderer, at det er nødvendigt for at sikre, at der ikke vil ske skade på et Natura 2000-område. Vurderer kommunen således, at selvom der stilles skærpede vilkår i overensstemmelse med godkendelsesbekendtgørelsen, vil det ikke være tilstrækkeligt til at imødegå en skade på et internationalt naturbeskyttelsesområde, skal kommunalbestyrelsen afslå at godkende ansøgningen. Der henvises i øvrigt til husdyrgodkendelseslovens 31, hvoraf det fremgår, at kommunen skal meddele afslag på en ansøgning om tilladelse eller godkendelse, hvis lovens 19 ikke er opfyldt. Denne paragraf siger bl.a., at husdyrbruget skal kunne drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Limfjorden Jammerbugt Kommune har opland til følgende områder i Limfjorden: Natura 2000-område nr. 16 Løgstør Bredning. Bejstrup Løb, der støder op til internationale beskyttelsesområder både mod vest (nr. 16 Løgstør Bredning) og øst (nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning). Natura 2000-område nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning. Langerak, der støder op til internationale beskyttelsesområder mod vest (nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning) og mod øst (nr. 14 Aalborg Bugt). Påvirkning fra husdyrproduktion i oplandet I oplandet til områderne har der været en udvikling i husdyrproduktionen fra 2007 til 2010 været en stigning fra 188.887 DE til 191.245 DE 3. 2 Bek. nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 3 http://www.jordbrugsanalyser.dk/webgis/kort.htm - d. 3/3-2011 16
Tabel 1. Ændring i husdyrtrykket i oplande til marine områder ved Jammerbugt Kommune (2007 2011). 4 Delopland Totale husdyrtryk (DE) 2007 2008 2009 2010 2011 Løgstør Bredning 47.878 48.929 47.077 48.650 48.701 Nibe-Gjøl Bredning 89.084 90.425 90.294 91.112 92.031 Langerak 49.967 50.776 51.263 50.775 52.041 Ifølge godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 inddrager kommunerne al tilgængelig viden om natur- og miljøtilstanden i sagsbehandlingen, herunder den viden, der på tidspunktet for godkendelsen er tilgængelig i forbindelse med udarbejdelse af vand- og naturplanerne og de opfølgende kommunale handleplaner. Jammerbugt Kommune har vurderet, at nedenstående beregninger og vurderinger pt. er bedst tilgængelig viden på området. I basisanalysen 5 er det vurderet, at Limfjorden er meget påvirkelig overfor effekten af tilførslen af næringsstoffer. Overvågningsresultater fra både den regionale og den nationale overvågning viser, at hele fjorden pt. er påvirket af for store udledninger af næringsstoffer fra land, især kvælstof 6. Det medfører forøget opblomstring af planteplankton og enårige makroalger, hvilket nedsætter vandets klarhed og forringer ålegræssets dybdegrænse, samt forøger risikoen for iltsvind ved bunden. Bundfaunaens sammensætning påvirkes ligeledes af eutrofieringen. Vandrammedirektivets basisanalyse del II citerer Recipientkvalitetsplanen for Limfjorden, hvoraf det fremgår, at tilførslen fra oplandet til Limfjorden skal ned på 9.520 tons kvælstof pr. år fordelt på 1.340 tons fra punktkilder og 8.180 tons kvælstof pr. år fra den diffuse tilførsel. Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan III 7 viser, at målene i denne ikke nås. Havde de været nået, ville den årlige diffuse kvælstoftilførsel til Limfjorden have været reduceret til ca. 9.700 tons pr. år. En udledning til Limfjorden samlet set på 8.180 tons kvælstof pr. år fra diffuse kilder svarer til et gennemsnitligt bidrag fra hektarstøttearealerne på ~15,4 kg. N/ha og et bidrag fra øvrige arealer på ~2,9 kg N/ha (10 kg N/ha fra rodzonen 8, der reduceres ~71 % inden det når kysten). For fosfors vedkommende stammer 28 % af bidraget til Limfjorden fra punktkilder, 31 % fra landbruget og 41 % er baggrundsbidraget 9. En lang række forhold har betydning for tabet fra landbrugsjord og det største tab kommer fra risikoarealer, hvor mængden af flytbart fosfor er stort, eller hvor transportvejen fra mark til vandløb/fjord er let. En stor mængde af flytbart fosfor opstår, hvis marken tilføres mere fosfor end der fjernes med afgrøderne samtidig med, at jorden allerede indeholder meget fosfor, eller hvis jorden har en dårlig evne til at binde fosfor. Limfjordsamterne vurderede ud fra jordtyper og dræning, at en stor del af de samlede fosfortab i Limfjordsoplandet kommer fra drænede lavbundsarealer, mens en lavere andel kom fra erosionstruede arealer og drænede højbundsarealer 10. Til- 4 http://www.jordbrugsanalyser.dk/webgis/kort.htm 5 Se Ringkjøbing Amt et al (2006): Basisanalyse del II Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsten ikke kan opfylde regionplanmålene senest 22. december 2015 (side 24). 6 Se Miljøcenter Aalborg (februar 2008): Limfjorden.- Statusnotat februar 2008. 7 Se Petersen et al (december 2008) Midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III. 8 Se Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt (2006). Kvælstofudvaskning og reduktionsprocenter og Miljøcenter Århus (20. November 2007. Kvælstofreduktion mellem rodzoneudvaskning og det, der når frem til havområdet bilag 5 i Niras (2008) Århus Kommune Vurdering af miljømæssige og øjkonomiske konsekvenser af udvidelser af husdyrbrug. N og P udvaskning til Århus Bugt. 9 Se Se side 14 i Ringkøbing Amt et al. (december 2006) Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. 10 Se side 25 i Ringkøbing Amt et al. (December 2006) Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. 17
føres der husdyrgødning op til de gældende harmonikrav, vil der typisk blive tilført mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne - altså sker der en nettotilførsel af fosfor. I Vandrammedirektivets basisanalyse del II 11 vurderes det, at der er en risiko for en øget tilførsel af fosfor frem til 2015, da der kun er vedtaget tiltag som halverer den årlige stigning i jordens indhold af fosfor. Vurdering af Natura 2000-område i Limfjorden Arealerne afvander i det aktuelle projekt til: Natura 2000-område nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning. Nibe / Gjøl Bredning Konsekvensvurdering jf. Natura 2000 direktiverne Nibe / Gjøl Bredning er for størstedelens vedkommende udpeget som naturtype 1110 (Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand) eller 1160 (Større lavvandede bugter og vige) 12. Karakterarter for naturtypen 1160 er Ålegræs, Smalbladet og Dværgbændeltang, Alm. Havgræs, arter af vandaks og bentiske alger, mens karakterarterne for 1110 pt. er til diskussion i EU. Sandbanker (naturtype 1110) kan dog være ubevoksede eller have havgræssamfund, oftest domineret af ålegræs 13. Endvidere er der kystnært, 11 Se side 25 i Vandrammedirektivets basisanalyse del II 12 Se http://www.blst.dk/natura2000plan/natura2000omraader/habitat/marine_habitater/marin_kort.htm 13 Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr. 549. 18
herunder umiddelbart øst for Kyø / Vår Holm udpeget mindre arealer som naturtype 1140 (Mudder- og sandflader tørlagt ved ebbe). Denne naturtype er afgrænset som lavvandede områder uden landplanter, men dækket af blågrøn- og kiselalger med stedvist ålegræs og havgræs. Den sidste marine naturtype 1150 (Kystlaguner og strandsøer) er områder med mere eller mindre brakt vand, der helt eller delvist er adskilt fra havet. Arealmæssigt udgør Ulvedybet lang hovedparten af denne naturtype, men der er også udpeget strandsøer ved Nørholm Enge, Hornsgård Holm, Kyø / Vår Holm samt Stavn, Barmer og Valsted Enge. Miljøtilstanden i alle kystnære og åbne indre farvande i Danmark vurderes generelt som utilfredsstillende 14. Jf. Basisanalysen 15 er Naturtypen 1140 i Nibe / Gjøl Bredning ikke undersøgt, men det vurderes her, at der ikke er forhold som indikerer, at der ikke er en god tilstand. Vedr. naturtypen 1150 eksisterer der ikke megen viden ud over undersøgelser fra Ulvedybet. Generelt vurderes eutrofiering dog som den største påvirkning af søer generelt i Habitatområde 15 16. Næringsstofbelastning I Natura 2000 basisanalysen for Nibe / Gjøl Bredning 17 vurderes de marine naturtyper 1110 og 1160 til forsat at være truet af eutrofiering. Det vurderes i VRD-basisanalyse II at der er behov for en yderligere indsats for at nedbringe tilførslen af kvælstof og fosfor fra land. Umiddelbart vurderet er iltsvind ikke hyppigt forekommende og kraftigt iltsvind endnu sjældnere i Nibe / Gjøl Bredning. Ifølge togtrapporter 18 for Limfjorden var der den 17. August 2004 målt iltsvind i den østlige del af Nibe / Gjøl Bredning, men allerede næste dag viste mere detaljerede målinger igen forbedrede iltforhold. I ugen op til fandt dykkere levende men slappe børsteorm på sedimentoverflade, hvilket tilsvarende tyder på mindre iltsvindsproblemer. I 1999 var der iltsvind kortvarigt i den vestlige del af Nibe / Gjøl Bredning og i længere tid i Sebber Lo, heraf ca. 3 uger med kraftigt iltsvind. I oplandet til Nibe / Gjøl Bredning er der et forholdsvist lavt husdyrtryk på mindre end 1 DE/ha og arealet af oplandet sammenlignet med det marineareal er moderat stort i forhold til øvrige delområder i Limfjorden. Dette indikerer, at kvælstofbelastningen fra oplandet måske ikke er helt så voldsom i dette område. Jf. Markager et al. (2006) 19 har den lokale kvælstoftilførsel heller ikke en signifikant effekt på koncentrationen af totalkvælstof i Nibe / Gjøl Bredning. Markager et al. konkluderede, at hvis man i stedet anvender kvælstoftilførslen til den vestlige del af Limfjorden fås en bedre og signifikant sammenhæng med totalkvælstof koncentrationen i Nibe / Gjøl Bredning. Den dominerende effekt af tilførslen fra den vestlige del af fjorden til Nibe Bredning kan skyldes, at vandet i fjorden hovedsagelig strømmer fra vest mod øst. For fosfors vedkommende stammer 28 % af bidraget til Limfjorden fra punktkilder, 31 % fra landbruget og 41 % er baggrundsbidraget 20. En lang række forhold har betydning for tabet fra landbrugsjord og det største tab kommer fra risikoarealer, hvor mængden af flytbart 14 Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr. 549 15 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 16 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 17 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 18 Se http://www.limfjord.dk/seneste.htm 19 Se side 36 i Markager et al (2006) 20 Se Se side 14 i Ringkøbing Amt et al. (december 2006). 19
fosfor er stort, eller hvor transportvejen fra mark til vandløb/fjord er let. En stor mængde af flytbart fosfor opstår, hvis marken tilføres mere fosfor end der fjernes med afgrøderne samtidig med, at jorden allerede indeholder meget fosfor, eller hvis jorden har en dårlig evne til at binde fosfor. Limfjordsamterne vurderede ud fra jordtyper og dræning, at en stor del af de samlede fosfortab i Limfjordsoplandet kommer fra drænede lavbundsarealer, mens en lavere andel kom fra erosionstruede arealer og drænede højbundsarealer 21. Tilføres der husdyrgødning op til de gældende harmonikrav, vil der typisk blive tilført mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne - altså sker der en nettotilførsel af fosfor. I Vandrammedirektivets basisanalyse del II 22 vurderes det, at der er en risiko for en øget tilførsel af fosfor frem til 2015, da der kun er vedtaget tiltag som halverer den årlige stigning i jordens indhold af fosfor. Der er således en risiko for at noget af effekten af en eventuel faldende tilførsel af kvælstof vil blive ophævet af en stigende tilførsel af fosfor. Markager et al (2006) fandt, at fosforkoncentrationen i Halkær og Nibe Bredning er potentielt begrænsende faktor for algevæksten i omkring 20 dage om året. Jf. ovenstående vil denne kunne øges efterhånden som tiltag i forhold til kvælstofbelastningen iværksættes. Landbrugsdrift giver i forhold til naturarealer et forøget fosfortab til vandmiljøet, men der findes ikke på nuværende tidspunkt redskaber, som kan beregne en specifik sammenhæng mellem tilført mængde af fosfor til marken og tab af fosfor til vandmiljøet. Administrationen er derfor i høj grad afhængig af en generel risikovurdering i den konkrete sag. Bundvegetation I Nibe-Gjøl Bredning har ålegræsdækningen af flere omgange i de senere år, bl.a. også i 2002, været reduceret i forbindelse med varme stillestående perioder om sommeren, hvor bladmassen på ålegræset har løsnet sig og store mængder er drevet i land. Disse områder med pæne bestande er ikke efterfølgende reetableret med ålegræsbevoksning 23. Transektundersøgelser viser at dybdegrænsen for ålegræsset i perioden 1989 2002 er faldet jævnt til ca. 1,4 m. Det vurderes at sigtdybden er af betydning for udbredelsen af ålegræsset i de dybere områder. Alt i alt er ålegræsset i perioden 1998 2002 på denne baggrund blevet reduceret med 85 %. Modsvarende er der kommet store tætheder og en lille stigning i dækningsgraden af løstliggende eutrofieringsbetingede alger på vanddybder ud til 2 m i dette delområde 24. Bundfauna I Nibe Bredning blev der for så vidt angår bundfaunaen fundet en meget stor individtæthed i 2004 (dobbelt så stor som de øvrige undersøgte områder i Limfjorden) og det største registrerede artsantal nogensinde i bundfaunaundersøgelserne. Biomassen var moderat, hvilke skyldes, at der var mange små arter af børsteorm 25. Stort artsantal og individtæthed vurderes positivt. 21 Se side 25 i Ringkøbing Amt et al. (December 2006). 22 Se side 25 i Vandrammedirektivets basisanalyse del II 23 Se Ringkøbing Amt et al. (maj 2003): NOVA 2003 Marin overvågning 1998-2003 Vandmiljø i Limfjorden 2002 24 Se Bio/consult (marts 2003): Bundvegetation i Limfjorden 2002. 25 Se Ringkøbing Amt et al. (maj 2005): NOVANA 2004 Marin overvågning 2004-2009 Vandmiljø i Limfjorden 2004 og Hedeselskabet (2004) 20
Arter i Habitatområde nr. 15 Havlampretten er en nyindvandret/nyopdaget art, der aktuelt ikke udgør en del af udpegningsgrundlaget, men som vil skulle vurderes i forbindelse med en kommende revision af udpegningsgrundlaget. Arten er en snylter i det marine stadie, idet den suger sig fast til fisk og ernærer sig af disse. En god bestand af byttefisk er derfor vigtig og arten kan således teoretisk blive påvirket af en nedgang i fiskebestanden. I basisanalysen er opstemningsanlæg og vandindvinding ved dambrug og vandmøller nævnt som væsentligste trusler. Laksen er ligesom havlampretten en ny opdaget art og truslerne er jf. basisanalysen 26 tilsvarende denne. Tilsvarende havlampretten fouragerer både Spættet Sæl og Odder på fiskebestanden i Nibe / Gjøl Bredning og er begge en del af udpegningsgrundlaget. Odderen etablerer sig dog først og fremmest i territorier langs vandløbene/søerne. Umiddelbart vurderes næringsstofbelastningen af Nibe/Gjøl Bredning derfor til ikke at have en væsentlig betydning for Odderens trivsel i området. Fuglebeskyttelsesområde 1 De fuglearter relateret til fjorden og som pt. udgør udpegningsgrundlaget i Fuglebeskyttelsesområde 1 er: Ynglefugle: dværgterne, havterne, splitterne, fjordterne, brushane, almindelig ryle, klyde og skestork Rastende: toppet skallesluger, lysbuget knortegås, kortnæbbet gås, grågås, pibeand, krikand, blishøne, sangsvane, pibesvane, knopsvane, hvinand og taffeland. Flere af de arter der udgør udpegningsgrundlaget i Nibe / Gjøl Bredning, er afhængige af, at naturtypen har god tilstand. Er tilstanden ikke god, kan det betyde ændringer i fiskebestanden m.m., der udgør fødegrundlaget for eksempelvis de i området tilstedeværende ternearter (hav-, fjord-, split-, og dværgterne). Hav-, split- og dværgterne har alle været i tilbagegang i området, mens status for fjordternen er usikker. For havternen er fald/ændring i fiskebestanden i basisanalysen nævnt som sandsynlig forklaring på tilbagegangen. Toppet skallesluger fouragerer tilsvarende på bredningens fiskebestand og er dermed sandsynligvis influeret af fiskebestandens ændringer/tilbagegang. Andre fuglearter, der udgør udpegningsgrundlaget i Fuglebeskyttelsesområde 1, er afhængige af ålegræsset / undervandsplanter direkte som fødekilde herunder lysbuget knortegås, pibeand, blishøne, sangsvane, pibesvane, knopsvane. Af disse er der en konstateret tilbagegang 27 for blishønen. Det vurderes, at pibesvaner og sangsvaner kompenserer fuldt ud for manglende føde i Bredningen ved at fouragere på landbrugsafgrøder. Disse to arter er næppe påvirket væsentligt af eutrofieringen af Nibe / Gjøl Bredning. Lysbuget knortegås er begyndt at gå på landbrugsafgrøder 28, men arten vurderes til sammen med blishøne, knopsvane og pibeand at være påvirket af vandplanternes tilbagegang som følge af eutrofieringen af habitatområdet. 26 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a). 27 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007a): Natura 2000-basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 28 Carl Bro (December 2006): Stavn Miljøkonsekvensvurdering af etablering af Marina ved Stavn i forhold til internationale naturbeskyttelsesinteresser. 21
Teoretisk set kan de fuglearter, der primært lever af muslinger, snegle og krebsdyr (taffeland og hvinand) på tilsvarende vis blive påvirket, hvis vandplanterne og den tilhørende fauna begrænses væsentligt i sin udbredelse eller dør i forbindelse med iltsvind. Hvinanden er imidlertid meget bred i sit fødevalg og vurderes derfor ikke til at være væsentlig påvirket af eutrofieringen af Nibe / Gjøl Bredning. Taffelanden er også relativ alsidig i fødevalg men er jf. basisanalysen i tilbagegang i Nibe/Gjøl/Halkær Bredning. Ynglefuglene skestork, alm. ryle, brushane og klyde samt de rastende kortnæbbede gæs og grågæssene er primært tilknyttet strandengene 29 (og slikflader for klydens tilfælde) og vurderes til ikke at være væsentligt påvirket af næringsstofbelastningen af fjorden ved Nibe / Gjøl Bredning. Krikand og Grågås er endvidere primært tilknyttet Ulvedybet og engene omkring 30, hvorved Landbrugsarealerne i Aalborg Kommune vurderes til at være af mindre betydning i relation til eventuel påvirkning af disse arter. Konklusion Nibe / Gjøl Bredning De marine naturtyper 1110 og 1160 i Nibe / Gjøl Bredning vurderes til forsat at være truet af eutrofiering om end i mindre grad end eksempelvis de centrale dele af Limfjorden. Et markant problem er forsat den udeblivende reetablering af udbredelsen af ålegræs. Især kvælstof vurderes til at være problematisk, men også fosfor er begrænsende faktor for algevæksten i en mindre del af året. Fosfor kan dog potentielt blive et større problem efterhånden som tiltag vedr. kvælstofbelastningen gennemføres. For fosfors vedkommende er det især et spørgsmål om tilstedeværelsen af risikoarealer i det enkelte landbrugsprojekt. I forhold til de lukkede Natura 2000 recipienter som Halkær Bredning, Hjarbæk Fjord, Lovns Bredning etc., må Nibe-Gjøl Bredning karakteriseres som relativt mindre påvirket. Generelt bemærkes det, at kvælstofkoncentrationen i Bredningen tilsyneladende har større sammenhæng med tilledningen af kvælstof til fjordområderne vest for Nibe Bredning. Oplandet til Nibe / Gjøl Bredning udgør godt 88.618 ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 23,45 ha udspredningsarealer til Nibe / Gjøl Bredning, hvilket svarer til 0,03 % af oplandet. For at kunne vurdere om der kan gives en godkendelse til projektet, skal det vurderes i forhold til både det enkelte projekt og den evt. kumulative effekt sammen med andre planer og projekter. For at kunne vurdere om der kan gives en godkendelse til projektet, skal det vurderes i forhold til både det enkelte projekt og den evt. kumulative effekt sammen med andre planer og projekter. 29 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007a) Natura 2000 basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal 30 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007) Natura 2000 basisanalyse Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg 22
Husdyrtrykket i oplandet til Nibe / Gjøl Bredning er steget fra 2007 til 2011 fra 89.084 DE til 92.031 DE altså en stigning på 3,3 %. Udviklingen i antallet af DE kan ses i nedenstående figur. Jammerbugt Kommune har siden 2007 givet godkendelser der omfatter 3.041 ha i oplandet. Det har generelt medført et fald i kvælstofudvaskningen fra de godkendte husdyrproduktioner på 1,4 %. Dette er beregnet ud fra de beregnede udvaskninger fra nudrift og ansøgt drift i de godkendte projekter. 31 Det vurderes dog, at der kan være en kumulativ effekt i oplandet, som kan give anledning til, at der skal gives afslag til det ansøgte. I henhold til Miljøstyrelsens administrationsgrundlag af 22. december 2011 og Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse (NMKN-133-00068) kan der i oplande med et stigende husdyrtryk gives tilladelse til en udvaskning, der svarer til udvaskningen uden brug af husdyrgødning den såkaldte planteavlsmodel. I den aktuelle sag er der foretaget beregning på arealerne i oplandet til Nibe-Gjøl Bredning. Der er fundet en udvaskning på 59,4 N/ha ved planteavlsmodellen. Udvaskningen i det ansøgte projekt er på 57,2 kg N/ha. Det vurderes på denne baggrund, at der kan gives godkendelse til det ansøgte. Miljøstyrelsen har i januar 2011 udgivet en digital husdyrvejledning, hvori det er angivet, hvordan projekterne kan vurderes i forhold til påvirkningen af Natura 2000-områder med kvælstof. Såfremt udvaskningen er fra det ansøgte projekt er mindre end udvaskningen fra planteavlsmodellen kan beregningen ikke gennemføres. Det vurderes på baggrund af, at udvaskningen kun er 57,2 kg N/ha i forhold til 59,4 kg N/ha ved planteavlsmodellen, at kvælstofbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområdet væsentligt. Der vil være et fosforunderskud på -5,1 kg P/ha/år ved ansøgt drift. Miljøstyrelsen har i januar 2011 udgivet en digital husdyrvejledning, hvori det er angivet, hvordan projekterne kan vurderes i forhold til påvirkningen af Natura 2000-områder med fosfor. Beregningen 31 Indtil d. 1. marts 2011 23
kan ikke gennemføres ved et negativ fosforbalance. Hovedparten af fosfortabet fra landbrugsjorde er knyttet til en mindre del af landbrugsarealet, de såkaldte risikoarealer 32. Udbringningsarealerne i dette projekt er ikke risikoarealer men robuste arealer. Det vurderes på denne baggrund, at ændringen i fosforbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområdet væsentligt. Referencer: Bio/consult (marts 2003): Bundvegetationen i Limfjorden 2002. http://limfjord.dk/rapporter/vandmiljo2002/specialrapp2002/bundvegetation%20i%20limfjorden%202 002.pdf Dahl K., Petersen J.K., Josefson A.B., Dahllöf I., Søgaard B. (2005) Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper. Faglig rapport fra DMU nr. 549. http://www2.dmu.dk/1_viden/2_publikationer/3_fagrapporter/rapporter/fr549.pdf DMU (August 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport august 2002 http://www.dmu.dk/nr/rdonlyres/f7e00deb-329a-4290-b795-2c7cb7a40af5/0/iltrapport2002_08.pdf DMU (September 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport september 2002 http://www.dmu.dk/nr/rdonlyres/0974858a-8d0e-48ca-ac24-5fb301030065/0/iltrapport2002_09.pdf DMU (Oktober 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport oktober 2002 http://www.dmu.dk/nr/rdonlyres/0b1286f8-7c79-4ca9-9ccd- A1DF21BEF61C/0/Iltrapport2002_10.pdf Grell M.B. (1998): Fuglenes Danmark. Gads forlag Hedeselskabet (2004): Bundfaunamonitering Limfjorden 2004. Limfjordsovervågningen. http://limfjord.dk/rapporter/vandmiljo2004/bundfauna_limfj_2004.pdf Markager S., Storm L.M. & Stedmon C.A. (2006): Limfjordens Miljøtilstand 1985 til 2003. http://limfjord.dk/rapporter/handlingsplan%20limfjorden/fr577.pdf Miljøcenter Aalborg (Juni 2007): Natura 2000-basisanalyse Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg. http://www.vandognatur.dk/nr/rdonlyres/986cc9eb-4ed6-40b4-9ba9- E3EA43B24193/0/N2omr_16_basisanalyse_natur.pdf. Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000-basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. http://www.vandognatur.dk/nr/rdonlyres/e68aa891-0094-44b9-8460- A30F7D8C48B0/0/N2omr_15_basisanalyse_natur.pdf Vandrammedirektivets Basisanalyse del II. Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsterne ikke kan opfylde målene i regionplanen senest 22. december 2015. Vanddistrikt 80. http://www.vandognatur.dk/nr/rdonlyres/0d87d6ed-b347-4bfb-9166-49fc9862cfdc/0/basisanalyse2kattegatskagerrakogmariagerfjord.pdf Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Nordjyllands Amt (maj 2003): NOVA 2003 Marin overvågning 1998-2003 Vandmiljø i Limfjorden 2002. http://www.limfjord.dk/rapporter/vandmiljo2002/limfjorden%202002.pdf 32 En type risikoarealer er visse lavbundsarealer. Lavbundsjorde udgør grænsefladen mellem højbundsjorde og det nærliggende vandmiljø i form af vandløb, søer og fjorde. En anden type risikoarealer er arealer, der skråner ned mod recipienten især i perioder med megen og intensiv regn eller tøbrud kan der være risiko for erosion og fosfortab. 24
Ringkjøbing Amt, Viborg Amt og Nordjyllands Amt (maj 2005): NOVANA Marin overvågning 2004-2009 Vandmiljø i Limfjorden 2004. http://limfjord.dk/rapporter/vandmiljo2004/hovedrapport.pdf Ringkjøbing Amt, Viborg Amt, Århus Amt og Nordjyllands Amt (december 2006): Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. http://www.limfjord.dk/rapporter/pjece/limfjordspjece%202006.pdf Søgaard B., Skov F., Ejrnæs R., Nielsen K.E., Pihl S., Clausen P., Laursen K., Bregnballe T., Madsen J., Baattrup-Pedersen A., Søndergaard M., Lauridsen T.L., Fredshavn J., Aude E. & Nygaard B. (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Faglig rapport fra DMU, nr. 457. http://www2.dmu.dk/1_viden/2_publikationer/3_fagrapporter/rapporter/fr457_2udg_www.pdf 25