KB Børnefodbold U10-13 KJØBENHAVNS BOLDKLUB



Relaterede dokumenter
KB Børnefodbold U10-U13 KJØBENHAVNS BOLDKLUB

KB Mikrofodbold U4-U9 KJØBENHAVNS BOLDKLUB

Dragør Boldklub: Venner og vindere, "Den Gule tråd"

Fra Ælling til Svane. Børneafdelingen Køge Boldklub

VRI Fodbold DEN GULE TRÅD

Holdninger & Handlinger. Krav. Retningslinier. Visioner Værdier. Roller. Missioner. Målsætninger. Børnefodbold Udarbejdet af Fodbold-udvalget

Øvelserne følger træningsideerne fra KB børnefodbolds folder.

VISIONER, MÅL OG STRATEGI FOR FODBOLDAFDELINGEN FREM SKØRPING

Børne- og ungdomsfodbolden i Tuse IF

AFK - Ungdom Yngst Målsætninger og udførelse

Ung-assistent-aften VSB 19. marts 2014

I Nørresundby Forenede Boldklubber går vi ind for DBU s Holdninger og Handlinger og DBU s Fair Play kodeks.

KLG Fodbold. KLG Fodbold Herning mail@klg-fodbold.dk. Årsplan U-9. 1 af

Blå Tråd for børnefodbold i Ringe Boldklub

Folder til alle der overvejer at blive medlem i Tuse Fodbold!

Den lyseblå tråd i FCKG Esbjerg

Uddannelse vejen til den gode træning

Valby boldklub. Mere end fodbold. Kammeratskab, fælleskab, venner for livet & god fodbold

Himmelev Veddelev Fodbold. Den grønne tråd. Fodbold med plads til alle

HIF Fodbold. Årgangsbog for U4 & U5

AFK - storegruppen piger målsætninger

Indhold Basisteknisk træning: Fodboldkoordination Lodret vristspark Løb med bolden Modtagelse

Grundlæggende rammer

Slagslunde-Ganløse Idrætsforening

For trænere fra U5 - U12. Kursustilbud fra SBU KURSUSOVERSIGT - U5 -U12

Stensballe IK vil være den mest attraktive fodboldklub i Horsens og omegn. Vi er en aktiv sportsklub for alle, uanset evner og ambitioner.

Værdier, Holdninger og Handlinger i Nibe Boldklub

Holdninger til børnefodbold

STRATEGIPLAN. Dalum IF

profil Fodbold Historie Historie mission Mission Vision Vision Målsætning

Kap. 4 Den Blå Tråd i Børneafdelingen

HIF Fodbold. Årgangsbog for U9. Det blå bånd & den. Røde tråd! Hiferen.dk

Virum-Sorgenfri Håndboldklub Vision 2020

Den Blå Tråd skal være et værktøj, der omfatter alle aldre i Ribe BK Ungdom, og den skal omhandle såvel pigefodbold som drengefodbold.

Velkommen i TRIF TRIF fodbold byder dit barn velkommen i TRIF fodbold. TRIF fodbold er en klub i positiv udvikling, som er fundamenteret i følgende

TRÆNINGSPLAN U9 AFDELINGEN

Retningslinjer for Ungdomsafdelingen. 1. udgave, 2013

VELKOMMEN TIL NÆSTVED IF FODBOLD

BØRNE FODBOLD. U9 - U12 Fra leg til træning. Børnefodbold U9-U12

Forårsturneringen i fodbold Få en sæson fyldt med kampe og udfordringer for hele holdet.

VELKOMMEN. Fodbold Fodboldfitness Gymnastik Zumba. Herstedøster IC

Skive fh Holdningshæfte

DEN RØDE TRÅD. Det skal være sjovt at spille fodbold i Vallensbæk IF. Den Røde Tråd

Skive fh Holdningshæfte

Velkommen til. Næstved IF - Fodbold

Balance mellem skole og eliteidræt - et dialogredskab. Highfive!

Børnefodbold i Randers Freja. September 2013

Målmandstræning i FA Målmandsakademiet FA 2000

Velkommen til. Næstved IF - Fodbold

AFK - Ungdom Yngst piger Målsætninger og udførelse

Derfor opfordres både medlemmer og deres forældre til at støtte foreningen aktivt, der hvor de kan.

Boldklubben FREM - vejen frem

Den blå tråd Sådan træner vi fodbold med børn og unge i Ringsted IF

Spillerudviklingsprogram.

Efterårsturneringen i fodbold Få en sæson fyldt med kampe og udfordringer for hele holdet.

VELKOMMEN I FREMAD AMAGER

B 1908 Børn & Ungdom. Velkommen hos. Værdier hos Boldklubben

TPI Odense - Håndboldafdelingen

Forårsturneringen i fodbold Gode kampe og fede udfordringer for hele holdet.

Fra talent til landshold. den røde/hvide tråd i dansk kvindefodbold!

skyld skaber ny klubform Fodbold for samværets

Talenttræning Piger Sydvestjylland

Nykøbing FC sætter dialog og samarbejde i centrum både i forhold til omverdenen og medlemmerne.

U5 U7 Glæde, tryghed, bevægelse Koordination Boldmestering mig og bolden Mål for afdelingen: Resultatet er ikke det vigtigste

DBU Breddestrategi. v/bent Clausen Medlem af DBUs bestyrelse Formand for DBU Jylland. DHF Breddeseminar Nyborg 2. februar 2013

Elite Fodbold. Personlig udvikling Glæde og fornøjelse Tolerance Konkurrence

Velkommen til forældremødet

på målet Chang er tæt Tekst og fotos: Niels Henriksen

KONTRAKT. FBI UNGDOM AFTALE (Ulønnet medarbejder / frivillig)

Velkommen. Vi glæder os til at se medlemmer, børn, voksne, forældre og sponsorer til endnu en fantastisk sæson. Med Sportslig hilsen

Velkommen til GBK. Information til ungdomsspillere og deres forældre. Gentofte Badminton Klub. USU Velkomstfolder Publiceret: september 2014

Til dig, der er ny forældre i NFC

UNGDOMS FODBOLD. U13 - U19 Samspil og relationer. Ungdomsfodbold U13-U19

U11 Forældremøde 25 marts 2015

Værdi-og styringsgrundlag Varde IF

Præsentation af U-center og konsulent gruppen.

Velkommen i klubben. HI-Fodbold. Målsætning og filosofi vision. Est Trænere/holdledere. Kontor. Til nye medlemmer

Vision at stå stærkere sammen

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Årsplan. U12/U13 Drenge 2010/11

DEN RØDE TRÅD. Seriøs fodbold for sjov

Skive fh Holdningshæfte

Processen. Efterår Dialogmøder om talentarbejdet med LU. Efterår Åbent dialogmøde om talentarbejdet

DHF S BØRNETRÆNER UDDANNELSE

DEN BLÅ TRÅD Karlslunde Fodbold

TRÆNINGSPLAN U17 AFDELINGEN

Fantastisk Fodboldstart

MSI Research. har gennem tiden samarbejdet med os om at øge medlemmernes tilfredshed og loyalitet. Det har gjort os til specialister på området.

TIL DIG DER ER FORÆLDER. Er du og dit barn ny i badminton? Denne folder hjælper dig godt på vej til at forstå verdens bedste idræt.

Regler for tildeling af udendørs kunst- og naturgræsbaner i Rudersdal Kommune

Præsentation af U-center og konsulent gruppen

VELKOMMEN I FREMAD AMAGER

Nordvestskolens værdigrundlag

Mål for sæsonen

Forældre- og spillermøde F/S. Så er der fodbold

Den hvid-røde tråd Fodbold - Ungdomsafdelingen

KARLSLUNDE FODBOLD TRÆNER- OG LEDERINFORMATION

Martin Langagergaard. Agenda

HIK TENNIS SKOLES TRÆNINGS STRUKTUR FOR 5-18 ÅRIGE

Efterårsturneringen i fodbold Få en sæson fyldt med kampe og udfordringer for hele holdet.

Transkript:

KB Børnefodbold U10-13 KJØBENHAVNS BOLDKLUB

Indhold Fodboldkulturen i KB bygger på engagement, ansvarlighed og begejstring... 3 Rammerne for KB Børnefodbold... 4 Spillerens oplevelse af at være fodboldspiller i KB Børnefodbold... 5 Trænernes rolle og strukturen i KB Børnefodbold... 6 Forældrenes rolle i KB Børnefodbold... 10 Årets gang i KB Børnefodbold... 11 Indholdet i en træning i KB Børnefodbold... 12 Strukturen omkring i KB Børnefodbold... 15 Udveksling af spillere mellem hold og modtagelse af spillere udefra... 18 Overgangen mellem afdelinger i KB... 20 Praktisk information... 22 KB Børnefodbold Kjøbenhavns Boldklub 2012 Tekst: Anders Lange Fotos: Henrik Rugaard og Franz Dupont Layout: Franz Dupont Tryk: Dystan Grafisk Service

KB Børnefodbold 3 Fodboldkulturen i KB bygger på engagement, ansvarlighed og begejstring KB er rammen om boldspil på alle niveauer under de bedst mulige forhold. KB præger udviklingen med forankring i klubbens stolte traditioner. KB udvikler med spil og leg børns og unges færdigheder og talenterne til højeste niveau. KB vil være den foretrukne klub for fodbold i lokalsamfundet og være anerkendt for at udvikle og tilgodese spillere på alle niveauer. KB vil være Danmarks førende målt på sportslige resultater og udvikling af talenter til internationalt niveau. KB vil give medlemmerne gode rammer og mulighed for at udvikle sociale relationer og livslang glæde ved deltagelse i boldspil og klubliv. KB er en klub med stolte traditioner. KB s sportslige resultater, ambitioner og visioner for fremtiden er båret af de mange medlemmers engagement, ansvarlighed og begejstring for deltagelse i det sportslige arbejde og livet i klubben. Engagement er fundamentet for mange medlemmers indsats, såvel på træningsbanerne og under turneringer som med udviklingen af spillerne. Det er det fælles engagement i KB, der danner grundlag for læring. Med engagement følger ansvarlighed. Forudsætningerne og betingelserne er vidt forskellige for medlemsgrupperne, men i alle faser og på alle niveauer kender og vedkender vi vores ansvar. Et ansvar, der skal løftes i forhold til medlemmer i alle aldersgrupper - elite og bredde. Begejstringen ved spillet og det sociale fællesskab på og uden for banen skaber grundlaget for den enkeltes glæde ved sporten i et ligeværdigt samvær. En begejstring, der skal løbe gennem hele klubben, da begejstring skaber lyst lyst til at blive en bedre fodboldspiller og en vellidt medspiller.

4 KB Børnefodbold Rammerne for KB Børnefodbold KB Børnefodbold er årgangene fra U10 til U13. Hver årgang har ca. 100 medlemmer, som er inddelt på hold, som har til huse på KB s anlæg på Peter Bangs Vej. Målsætningen er at opretholde et passende antal spillere og hold i et aktivt fodboldmiljø, hvor der både er plads til dem, der sparker lige ud, og til dem, der sparker skævt. Årene, som spilleren får i KB Børnefodbold, er vigtige for tilhørsforholdet til klubben. Det er her, overgangen fra KB s yngste årgange på Pile Allé og videre til KB s ungdomsafdeling finder sted. r Vi skal i disse år tilbyde et fodboldmiljø, hvor der både er plads til de mest ivrige talenter og dem, som kommer på grund af det sociale klubliv. KB prioriterer begge aspekter, da det er målsætningen at fastholde spillerne i klubben på den lange bane. For at opnå dette vedligeholdes der nogle sportslige og sociale rammer, som følger principperne i DBU s holdninger og handlinger for børnefodbold. KB Børnefodbold deltager i DBU Københavns børneturneringer, hvor de spiller henholdsvis 5-mands, 7-mands og 9-mands fodbold. De specifikke sportslige og pædagogiske retningslinjer er beskrevet i denne folder.

KB Børnefodbold 5 Spillerens oplevelse af at være fodboldspiller i KB Børnefodbold Alderen fra 10-13 år bliver ofte benævnt som guldalderen for læring og motivation. Det skyldes både de fysiske egenskaber og den motivation, den enkelte spiller besidder på de alderstrin. Målet med træningen i KB rummer derfor flere aspekter. Det er nemlig i kombinationen af passende udfordringer samt et trygt og sjovt læringsmiljø, at spillerne udvikler sig bedst. Spillerne skal bygge videre på de basale fodboldfærdigheder samt i stigende grad lære at træne. Den enkelte skal træne for at træne. (DBU s aldersrelaterede spillerudviklingsmodel). Spillerens møde med KB Børnefodbold skal kendetegnes ved oplevelsen af: 1. 2. 3. 4. 5. 6. en træning med aktiviteter, der både er lærerige og sjove at blive behandlet som et barn og ikke som en voksen. Med andre ord skal spilleren mødes på sit niveau at blive udfordret fodboldmæssigt på sit rette niveau. Derfor skal træneren løbende evaluere, om spilleren er i det rette læringsmiljø. Naturligvis med hensyntagen til spillerens egen personlige udvikling at træning og kampe foregår i et trygt miljø. Især i præpuberteten er unge særligt følsomme over for kritik i andres påhør. Derfor skal trænerens coaching ske ud fra en anerkendende tilgang selv at kunne finde svar på spørgsmål fra træneren. Så vidt muligt skal træneren stille udfordrende spørgsmål frem for at komme med færdige løsninger. Billedligt talt, så skal træneren smide Joysticket at blive behandlet med respekt af trænere, medspillere og forældre samt oplevelsen af at være i et miljø, hvor spilleren ligeledes skal behandle andre med den samme respekt.

6 KB Børnefodbold Trænerens rolle i KB Børnefodbold Trænerens attitude er afgørende for en god træning, og for at bevare en god kemi mellem spillere, trænere og forældre. Hun eller han skal være en frontfigur for en god sportslig og menneskelig attitude indadtil i KB og udadtil til kampe og stævner. Trænere i KB skal altid forsøge at efterleve følgende: Omgangstone: l En ordentlig og anerkendende tone i forhold til spillere, medtrænere og forældre l Udvise en oprigtig interesse for spillerne inden for og uden for banen l En åben, ærlig og tillidsfuld dialog. Coaching: l Coachingen skal foregå i børnehøjde l Træneren skal forsøge at finde nogle punkter, som hun/han vil lære spillerne ved den specifikke øvelse l Coachingen skal være situationsbestemt. Det vil sige, at det gode eksempel i øvelsen skal italesættes frem for en diffus redegørelse for det, som skal læres. Det er læringsmæssigt lettere for spillerne at opfange den rette situation i den vellykkede udførelse. Ligeledes skaber det også en oplevelse af succes for spillerne og træneren l Træneren skal med andre ord finde de gode eksempler frem for at fejlrette! l Træneren skal ligeledes være opmærksom på, at ikke-coaching også er lærerigt. Det kan fremme kreativiteten hos spilleren, hvis han selv skal finde på løsninger. Organisering: l Træneren skal altid forsøge at planlægge og organisere sin træning på forhånd. Det gør både træningen bedre for spillerne og lettere for træneren l Træneren skal altid stræbe efter at komme i god tid, så der er overblik over materiale, og hvis det er muligt at stille øvelser op på forhånd.

Fremtoning: l Træneren skal fremstå med KB s træningstøj til såvel træning som kampe. Det er et vigtigt signal, at man som træner fremstår med et sportsligt udseende l Træneren skal bevare den anerkendende og positive attitude i såvel sejre som nederlag l Træneren skal yderligere leve op til alkoholpolitikken og øvrige regler, som er gældende for trænere i KB. Samarbejde: l Træneren skal være åben over for nye ideer fra spillere, medtrænere og ledere l Træneren skal forsøge at være fleksibel og se på hvilket hold, den enkelte spiller udvikler sig bedst på. Det gælder også, hvis ens spiller skal deltage i andre træninger og ekstra træninger l Træneren skal altid have den enkelte spillers læring og KB som helhed for øje frem for sit eget hold.

8 KB Børnefodbold Trænere i KB Da KB bygger på det engagement, de frivillige forældre tilbyder, så er klubben taknemmelig for den uvurderlige indsats de frivillige trænere yder. Uden forældretrænernes indsats vil mange spillere gå glip af den begejstring fodbolden i KB bidrager til. Hver træner har ansvaret for at varetage træning, kamp og stævner i overensstemmelse med retningslinjerne i KB Børnefodbold. Trænernes holdning til kampe og stævner med KB Børnefodbold: l Rotation mellem pladserne l Ikke nødvendigvis fast målmand l KB forsøger at vinde hver kamp, men ser hver kamp særskilt fra turneringen l Trænerne finder tekniske/taktiske temaer for hver kamp, fremfor en fokusering på resultat l Spillernes udvikling går altid før resultat.

KB Børnefodbold 9 Årgangstrænere Fra sommeren 2012 indføres der årgangstrænere i KB Børnefodbold. Trænerne vil varetage rollen som cheftræner for A holdet i årgangene U10-U13. Derudover vil de være tovholdere for årgangens øvrige hold. Årgangstrænerne bliver valgt ud fra fodboldfaglige kompetencer og pædagogiske hensyn. Funktioner for årgangstrænerne: l Ansvar for at implementere KB Børnefodbolds værdier såvel sportsligt som menneskeligt l Ansvar for årgangens A hold l Ansvar for, i samarbejde med den sportslige ledelse, at der er sammenhæng i træningen mellem de forskellige hold i årgangen og KB Børnefodbold l Ansvar for en vidensdeling på årgangen. Konkret ved, at årgangstræneren videreformidler sine øvelser på banen og skaber et øvelseskatalog til hjælp for de øvrige trænere l Organiserer og udfører træninger på årgangens øvrige hold. l Indgår i et tæt samarbejde med de øvrige årgangstrænere på U10-13 og cheftræner/sportslig leder gennem koordinationsmøder l Ansvar for, at stå for et årligt internt stævne for årgangen. 3v3 5v5 l Ansvar for afholdelse af forældremøde l Ansvar for, i samarbejde med den sportslige ledelse, at rekruttere trænere til KB Børnefodbold.

10 KB Børnefodbold Forældrenes rolle i KB Børnefodbold I KB mener vi, at børnefodbold skal foregå i et trygt og lærende miljø. Vi vægter samarbejdet med forældrene meget højt, da deres rolle er afgørende for barnets udvikling. KB Børnefodbold skal i samarbejde med forældrene handle om udvikling, frem for om holdet har vundet eller tabt. Forældre i KB skal være opmærksomme på, at deres holdning forplanter sig i børnenes oplevelse. Derfor skal vi væk fra en resultatfokuseret opførsel blandt forældre. KB har derfor udfærdiget retningslinjer for forældre i KB Børnefodbolds regi. Retningslinjer for forældre i KB Børnefodbolds regi: l Ingen vejledning af boldholder l Lad spilleren selv finde løsninger i såvel træning som kamp l Spørg om det har været en sjov, lærerig eller god oplevelse frem for resultatet l Spørg til episoder frem for resultatet l Ros, ros, ros. Børn har brug for anerkendelse for at udvikle sig l Undgå at kritisere andre spillere over for dit eget barn og over for andre forældre l Træneren bestemmer holdudtagelse/kampafvikling og træningsafvikling. Det sker i overensstemmelse med KB s retningslinjer l Trænere og den sportslige ledelse omkring børnefodbold i KB bestemmer rammerne for samtræning og udveksling af spillere mellem hold l Trænere og den sportslige ledelse bestemmer, hvor udefra kommende spillere placeres l Alle kritiske spørgsmål angående træning, kamp og holdudtagelse skal rettes til KB Børnefodbolds sportslige ledelse. Henvendelser af denne karakter skal ikke gå til holdtrænerne.

KB Børnefodbold 11 Årets gang i KB Børnefodbold Da spillerne i KB optræder på forskellige niveauer, afspejler holdenes aktivitetsniveau ligeledes dette. Der er imidlertidig nogle faste rammer, som alle KB hold stræber efter at tilbyde: l KB tilbyder minimum en fast og kompetent træner til hvert hold l KB tilbyder faste ugentlige træningspas l KB tilbyder materialer til gennemførelse af en træning, som lever op til de standarder, som KB Børnefodbold beskriver l KB tilbyder deltagelse i DBU Københavns turneringer l KB tilbyder deltagelse i stævner på passende niveau. Det kan være både danske og udenlandske stævner (mod egenbetaling) l KB tilbyder et fokus på den enkelte spiller, så denne sportsligt og menneskeligt bliver mødt på det rette niveau. Særligt i vinterhalvåret foregår træningen i diverse indendørshaller og på fodboldbaner rundt om på Frederiksberg. Det skyldes, at der ikke er de fysiske rammer til, at alle hold kan træne på Peter Bangs Vej. I sommerhalvåret træner alle hold på Peter Bangs Vej. Hver årgang træner såvidt muligt i samme tidsrum med henblik på at fremme integrationen på tværs af holdene.

12 KB Børnefodbold Indholdet i en træning i KB Børnefodbold l Alle øvelser er med bold l Minimum af kø til øvelser l Ingen løb rundt om fodboldbanen uden bold l Et trygt miljø med glæde l Alle spillere rammes på deres niveau. For at give spillerne de rette redskaber til at udvikle sig indeholder en træning følgende elementer: 1. 2. 3. 4. Koordinations- og bevægelsestræning Basis teknik (cut, dribling, pasning og afslutninger) Spilforståelse Spil på lille areal. 1. Koordinations- og bevægelsestræning En god koordination og bevægelse er fundamentet for den gode udførelse af driblinger, spark og cutting. Træningen indeholder derfor elementer, der øver spillernes koordination. Det sker gennem brugen af løbestiger, boldkaos og rytmeøvelser med bold. 2. Basis teknik Basistræningen udføres gennem en træning, som gentager elementerne i en læringsspiral. Dvs. at basisområder (pasning/afslutninnger, cut og driblinger) bliver trænet i hver træningsuge.

KB Børnefodbold 13 3. Spilforståelse Spillernes spilforståelse udvikles gennem en træning, der indeholder spilformer som: 1v1, 2v1, 2v2, 3v3, 3v1 og 4v4. Horst Weins model: 30-40 m 20-25 m De fodboldfaglige begrundelser for Horst Wein spil: l Overskuelig og fysisk overkommelig l Mange tekniske og taktiske elementer l De samme situationer opstår igen og igen - let at coache l Spillerne lærer at spille med bredde l Let at koble småspillet sammen med de tekniske elementer, fx kan en bestemt dribling eller pasning blive italesat som det gode eksempel. Dermed skabes der sammenhæng i træningen l Brug af åbne spørgsmål får spillerne til at bevare kreativiteten og opmuntrer dem til selv at finde løsninger.

14 KB Børnefodbold 4. Spil En kamplignende afslutning på træningen, der passer til spillernes størrelse. Det vil sige, at trænerne organiserer hold og banestørrelse efter dette. Selve udførelsen vil være præget af små områder og få spillere på hvert hold. Det sker med henblik på, at hver enkelt spiller får flest mulige boldberøringer. Ligeledes at boldholder oplever at blive presset til at tænke og udføre aktioner i et højt tempo. <U7 U8-10 U11-12 U13 U14+

KB Børnefodbold 15 Strukturen omkring KB Børnefodbold KB fodbold er blandt Danmarks største fodboldklubber med mere end 1.500 aktive fodboldspillere og 300 trænere og ledere fordelt på 120 turnerningshold i børne-, ungdoms-, senior- og oldboys rækkerne, som dækker alt fra 3-mands fodbold hos de yngste til 11-mands hos de ældste. KB fodbold er F. C. Københavns primære moderklub i relation til talentudvikling, hvor klubbens bedste ungdoms- og ungseniorhold er samlet i F. C. Copenhagen School of Excellence. KB Fodbold sportslig model F. C. København Superliga og reservehold F. C. Copenhagen School of Excellence (SE) DBU A Licens U14 Drenge U17 juniorliga FCK Fodboldskole U15 Drenge U19 ynglingeliga KB Ungdom KB Senior U19, U17, U15, U14 KS + Serie 1, 2, 3, 4, 5 KB Børn Ungsenior og U21 U13, U12, U11, U10 KB Mikro U9, U8, U7, U6, U5, U4 KB Oldboys Oldboys, Veteraner og Masters

16 KB Børnefodbold Strukturen omkring holdene i KB Børnefodbold Sportslig leder KB Børnefodbold Team/afdelingsleder Team/afdelingsleder U10A Årgangstræner U11A Årgangstræner U12A Årgangstræner U13A Årgangstræner U10A2 U11A2 U12A2 U13A2 U10B1 U11B1 U12B1 U13B1 U10B2 U11B2 U12B2 U13B2 U10B3 U11B3 U12B3 U13B3 Hver årgang i KB Børnefodbold har plads til 100 spillere. Alle årgangene er pt. fuldt besat. Det betyder, at der ikke modtages nye spillere medmindre trænere og den sportslige ledelse vurderer, at spillere kan forstærke A holdet i den pågældende årgang, jf. retningslinjer for modtagelse af spillere udefra.

KB Børnefodbold 17 Spillerne er som udgangspunkt opdelt på faste hold. Opdelingen tager hensyn til den enkelte spillers niveau. Det sker også ud fra en pædagogisk indgangsvinkel, da spilleren har brug for en tryg base. KB Børnefodbold prioriterer samtidig samtræning og udveksling af spillere mellem hold. Ventelister På grund af den store efterspørgsel arbejdes der ikke med ventelister. Hvis der på et tidspunkt bliver ledige pladser, vil der blive informeret herom på KB s hjemmeside. Baneplan Sommerbaneplanen lægges således, at der trænes på samme tidspunkt i hver årgang. Det sker med henblik på at fremme integrationen sportsligt og socialt mellem spillere og trænere. Træninger på samme tidspunkt åbner for lejlighedsvise samtræninger og letter udvekslingen af spillere mellem hold. Teknikskole Der arbejdes henimod at oprette en teknikskole hver fredag. Hvilke spillere, som får tilbudt denne træning bliver suverænt udvalgt af trænerne og den sportslige ledelse. Samarbejde med DBU og andre klubber KB Børnefodbold stræber efter at leve op til DBU s holdninger og handlinger til gavn for den enkelte spiller. Det gælder både sportsligt og pædagogisk. Yderligere arbejder KB konstruktivt henimod at udvikle endnu bedre rammer for fodbolden i Danmark. Det sker gennem vidensdeling uden for og på fodboldbanen med andre klubber. I udpræget grad med B 1903.

18 KB Børnefodbold Udveksling af spillere mellem hold og modtagelse af spillere udefra Retningslinjer for træning med andre hold Overordnet tager KB altid udgangspunkt i spillerens egen personlige og fodboldmæssige udvikling. Derfor skal spilleren have mulighed for at være i det rette læringsmæssige træningsmiljø. Det betyder, at spillere i perioder kan træne med en ældre årgang eller et niveau højere i samme alderstrin. Det kan foregå på et eller flere træningspas på en uge. l Hvilke spillere, der får tilbuddet om at træne med andre hold, besluttes suverænt i samråd mellem de pågældende trænere og den sportslige ledelse i KB Børnefodbold l Spillerne skal være parat både menneskeligt og sportsligt. Det vil sige, at de skal kunne håndtere at komme tilbage til deres eget hold l I situationer, hvor trænerne ikke kan nå til enighed, er det den sportslige ledelse i KB Børnefodbold, som træffer den endelige beslutning.

KB Børnefodbold 19 Retningslinjer for modtagelse af spillere udefra I KB Børnefodbold har vi en klar holdning til, at vi ikke henvender os til spillere udefra. Omvendt afviser vi ikke spillere, som selv henvender sig. De spillere indplaceres på deres fodboldmæssige og personlige niveau på lige betingelser med nuværende spillere i KB. l Ingen trænere i KB Børnefodbold henvender sig til spillere fra andre klubber l Al henvendelse til spillere i andre klubber står F. C. Copenhagen School of Excellence for, jf. DBU s retningslinjer l Spillere fra andre klubber, som selv henvender sig, indtræder på samme betingelser som de nuværende spillere i KB. Det betyder, at spillernes fodboldmæssige niveau vurderes, og de placeres på hold, der passer hertil l Spillernes indplacering sker i samråd mellem trænerne og den sportslige ledelse i KB Børnefodbold l Ude fra kommende spillere kan betyde, at spillere på de pågældende hold må omplaceres. Der sigtes i alle tilfælde på, at denne omplacering af nuværende spillere sker i vinterpausen og sommerpausen, medmindre spillerne selv ønsker omgående skift l Det betyder, at der i kortere perioder kan være ekstra spillere på holdene, hvis der kommer dygtigere spillere udefra.

20 KB Børnefodbold Overgangen mellem afdelinger i KB Overgangen fra KB Mikroput Spillere fra U9 holdene bliver indplaceret på hold i KB Børnefodbold ud fra sportslige og pædagogiske hensyn. Det er trænerne og den sportslige ledelse i KB Børnefodbold, der bestemmer indplaceringen. Da holdene på årgangen allerede er inddelt vil holdene ofte fortsætte i børnefodboldafdelingen. Der vil dog være mulighed for udveksling af spillere mellem hold. De spillere som kommer på U10A holdet, vil få en årgangstræner. På de øvrige hold vil træningen fortsat blive varetaget af frivillige/ forældretrænere. Overgangen til KB Ungdom I KB Ungdom lægges der vægt på, at holdene er repræsenteret i de for klubben højest opnåelige turneringsrækker, at der opretholdes en god kontinuitet mellem de respektive årgange og hold, samt at det til enhver tid er sjovt, udfordrende og udviklende at spille ungdomsfodbold i KB. Sammensætningen og træningen i KB Ungdom tilrettelægges således, at der spilles og trænes i grupper, som dækker et passende antal hold. Til hver aldersgruppe er der udarbejdet mål og handleplaner, som beskriver årets fodbold pensum, herunder træningsmetoder og aktiviteter. I løbet af sæsonen sker der en vurdering af spillernes talent for fodbold, som kan medføre at enkelte spillere undervejs skifter træningsgruppe og hold. Ledelsen og træningen af KB s ungdomshold varetages med involvering af forældre og andre frivillige med assistance fra KB s professionelle trænerstab. Til hver aldersgruppe er der tilknyttet en cheftræner, og til hvert hold er der tilknyttet en træner.

KB Børnefodbold 21 F.C. Copenhagen School of Excellence F. C. Copenhagen School of Excellence (SE) er F.C. Københavns satsning på det, der skal blive Skandinaviens bedste fodbolduddannelse. Med SE tilbyder F.C. København en veltilrettelagt hverdag til regionens bedste ungdomsspillere i alderen 13 til 19 år. En hverdag, hvor der er taget hånd om planlægning af træning, skole, lektier og transport. SE tilbyder i samarbejde med Johannesskolen på Frederiksberg plads til maksimum 12 spillere pr. årgang. Træningen foregår på anlægget på Peter Bangs Vej/Jens Jessensvej, og grundskoleundervisningen foregår på Johannesskolen, der ligger tæt på træningsanlægget på Frederiksberg. Efter grundskolen vil det videre uddannelsesforløb blive aftalt individuelt med den enkelte elev og dennes forældre. SE har ansvaret for og driften af de bedste hold fra U14 til U19. Disse hold optræder i F.C. Københavns navn og spiller i klubbens hvide spilledragt. SE tilbyder hvert år et antal spillere i KB s U13 årgang optagelse på skolen. Hvilke spillere, der bliver valgt, bestemmes af den sportslige ledelse i SE. KB spillere og spillere fra andre klubber i lokalområdet vurderes på lige fod. Når spillere i KB rykker op på U12 årgangen vil der blive informeret yderligere fra klubbens side. Fastholdelse KB Børnefodbold har som målsætning at fastholde spillerne i klubben. Det gælder både spillere, som bliver en del af KB Ungdom og SE. KB er bevidst om, at et antal spillere vil prøve lykken i andre klubber. Vi stræber dog efter at tilbyde de bedst mulige rammer for medlemmerne efter årene i KB Børnefodbold.

22 KB Børnefodbold Praktisk information Medlemskab For at kunne dyrke aktiv idræt på KB kræves aktivt medlemskab af klubben. Medlemstjek foretages løbende ved indhentning af spillerlister. Holdsport KB opfordrer alle hold til at benytte Holdsport til planlægning, kommunikation med spiller/forældre og den sportslige ledelse i KB Børnefodbold. Læs mere på www. holdsport.dk Nye trænere Nye trænere i KB registreres og forpligter sig til overholde KB s alkohol og rygepolitikker ligesom der årligt indhentes børneattest. Trænerne får et passivt medlemskab, som giver adgang til at parkere gratis på anlæggene og benytte motionsrummet. Trænerne tilbydes løbende træningstøjpakker og deltagelse i sociale arrangementer. KB s trænere skal som minimum gennemgå DBU Basiskursus, men har mulighed for at videreuddanne sig såvel internt som eksternt. Uddannelsen betales af KB. Deltagelse i turneringer Med udgangspunkt i holdenes størrelse tilmeldes et eller flere hold til DBU Københavns turneringer. KB Spilledragt Holdene skal i turneringskampe optræde i KB s officielle spilledragt, som bestilles hos KB Ungdommens Støtteforening.

KB Børnefodbold 23 Parkering på KB Du har som medlem en fordel ved at kunne parkere gratis - men det fritager dig ikke som medlem for at trække en billet. Du benytter dit medlemskort til at trække en parkeringsbillet. l Som registreret træner/holdleder eller aktiv medlem i KB sikrer du dig gratis parkering i 24 timer pr. døgn. l Som passivt medlem i KB sikrer du dig gratis parkering i 2 timer pr. døgn. KB Åbningstider Administration Peter Bangs Vej 147 Mandag og torsdag kl. 8.30-19.00 Tirsdag og onsdag kl. 8.30-16.00 Fredag kl. 8.30-15.00 Telefon 38 71 41 50 Fodboldafdeling Peter Bangs Vej 147: Mandag - fredag kl. 15.00-21.00 og i weekenden ved kampe på anlægget. Telefon 38 71 41 70 KB s hjemmeside På KB s hjemmeside, www.kb-boldklub.dk, findes altid aktuel information, herunder nyheder, banestatus, arrangementer, trænerkontaktinfo og meget mere.

Kjøbenhavns Boldklub blev stiftet d. 26. april 1876. I de første par år blev der kun spillet langbold, men i 1879 indførtes fodbold og cricket, og fra 1883 blev der også spillet tennis i KB. Dermed er KB det kontinentale Europas ældste fodboldklub. I mere end 135 år har KB således været rammen om boldspil på alle niveauer under de bedst mulige forhold. KB præger udviklingen med forankring i klubbens stolte traditioner og udvikler gennem spil og leg børn og unges færdigheder og talenterne til højeste niveau. Denne folder henvender sig primært til børn, forældre og trænere med tilknytning til KB Børnefodboldafdeling for de 9 til 13 årige. Kjøbenhavns Boldklub Peter Bangs Vej 147 2000 Frederiksberg Tel: +45 38 71 41 50 Fax: +45 38 71 15 63 E-mail: mail@kb-boldklub.dk www.kb-boldklub.dk