Kommunikation mellem dig og din hest

Kommunikation mellem dig og din hest

Heste og mennesker er to meget forskellige arter. Heste er flugtdyr, går på fire ben, har sidestillede øjne, er planteædere og kommunikerer primært ved hjælp af kropssprog. Mennesker er rovdyr, går på to ben, har fremadrettede øjne og kommunikerer primært ved hjælp af sprog. Heste og mennesker har med andre ord udviklet sig meget forskelligt og har forskellige behov og reaktionsmønstre. For at kunne forstå, kommunikere med og træne sin hest er det vigtigt at have kendskab til de grundlæggende forskelle, der er mellem vores og hestens måde at opfatte sine omgivelser på. 2 Foto: IStockphoto

Hestens hjerne Hesten er oprindeligt et steppedyr, der lever af at græsse. Den har ikke brug for ekstreme følelser som euforisk kærlighed eller indædt had. Der er heller ikke plads til fantasi, glæden ved musik eller poesi, til hævn eller massemord eller behov for moral, eftersom instinkter tjener hesten meget bedre. Til gengæld har hesten en enorm hukommelse og evnen til at diskriminere. Det vil sige, den er god til at vælge den løsning ud af mange forskellige, som resulterer i en belønning. Den er god til at generalisere og at lære ved at forsøge sig frem, og ofte tager det den kun et forsøg at associere signaler eller tegn til bestemte begivenheder. Heste har desuden en fotografisk hukommelse, og hukommelsen lagres intakt. I modsætning til menneskets hukommelse, som ændres og sløres af lignende hændelser, der kan være sket tidligere eller senere, fremkalder hesten kun sin hukommelse, når den samme stimulus (f.eks. et bestemt synsindtryk) er til stede. Af den grund er hestens hukommelse meget mindre udsat for at forvrænges. Hvis noget f.eks. ændres i landskabet, bliver hesten først mistænksom, derpå vænner den sig til ændringen, og til sidst opdaterer den sin hukommelse om landskabet. Indlæringsteori Træning af heste er primært baseret på tradition og generationers erfaring og i mindre grad på resultater fra indlæringspsykologien. Hvilket er en skam, da videnskaben tilbyder os en unik mulighed for at lære hesten bedre at kende. Dvs. vi kan lære hestens mentale styrker og begrænsninger at kende, således at vi kan træne den med mere forståelse og følsomhed. Tålmodighed er ikke nok. Vi skal kende de principper, hvorpå træningen skal baseres. Forstærkning og straf I princippet vil alle levende individer altid stræbe efter at gentage de handlinger, der bedst kan betale sig for dem selv. Det betyder, at også hesten vil arbejde aktivt for at gentage de handlinger, som den får et positivt resultat ud af. Lige præcis denne tankegang er det, som kendetegner principperne bag den moderne indlæringsteori. Uanset om man er til dressur, spring, western eller noget helt fjerde, så vil principper fra indlæringsteorien kunne 3

bruges. Helt overordnet set kan den træningsmetode, man vælger at bruge, ligge inden for to forskellige kategorier, nemlig forstærkning eller straf. At forstærke en adfærd i træningen af sin hest vil sige, at man øger sandsynligheden for, at en ønsket adfærd gentages. At straffe en adfærd i træningen af sin hest vil sige, at man mindsker sandsynligheden for, at en uønsket adfærd gentages. Både forstærkning og straf kan deles yderligere op i henholdsvis positiv og negativ forstærkning og straf. Forstærker en adfærd 1 2 Tilfører en stimulus POSITIV FORSTÆRKNING POSITIV STRAF NEGATIV FORSTÆRKNING NEGATIV STRAF Fjerner en stimulus 3 4 Straffer en adfærd 4

1 Positiv forstærkning I træning af hesten ved hjælp af positiv forstærkning tilføres en behagelig stimulus (f.eks. godbidder, ros og klap) for at øge en ønsket adfærd. Vil man f.eks. lære hesten at blive parkeret (blive stående, mens ejeren går væk), kan adfærden at blive stående forstærkes ved f.eks. at give en godbid, når alle fire hove er plantet i jorden. Godbidden skal gives, mens hesten udfører den korrekte adfærd, da man ellers risikerer at forstærke en uønsket adfærd. F.eks. at hesten står stille, men skraber med en forhov. Gives godbidden, mens hesten skraber, forstærker man denne adfærd. Ved brug af positiv forstærkning vil man opleve en mere engageret og opsøgende hest. Mange vælger at bruge positiv forstærkning ved at træne med klikkertræning, som kan gøre træning til en leg, som både menneske og hest sætter pris på. klikkertræning Klikkertræning er en træningsform, hvor hesten systematisk belønnes med en kliklyd. Hesten lærer at associere lyden fra klikkeren med noget rart f.eks. en godbid. Grunden til at bruge en klikker sammen med en godbid og ikke en godbid alene er at øge timingen i signalet til hesten. Problemet med at bruge godbidder alene er, at der kan gå lang tid, fra hesten har gjort det rigtige, til træneren har fundet godbidden frem og afleveret den, hvilket gør det svært for hesten at vide, hvilken adfærd den skal gentage. Klikkerlyden er ikke vigtig i sig selv, men er blot en markør som fortæller, at hesten netop har gjort noget rigtigt, og kan derfor erstattes af andre signaler. Princippet er, at klikkeren, fløjten, lysglimtet eller noget helt andet fungerer som et klart og tydeligt signal til hesten. 5

2 Negativ forstærkning I træning af hesten ved hjælp af negativ forstærkning fjernes en ubehagelig/irriterende stimulus. Det er f.eks. det pres, en rytter tilfører hesten i form af sæde, schenkler og tøjler. Hestens læringsproces sker ved ophøret af den irriterende stimulus, så skal hesten f.eks. lære at dreje til højre ved hjælp af et let tryk med venstre schenkel, er det vigtigt at fjerne presset det øjeblik, hesten lægger an til at dreje mod højre, da det fortæller hesten, at den udfører den korrekte adfærd. Det er her, mange ryttere laver fejl, da de glemmer at fjerne trykket, hvilket fører til, at rytteren skal bruge stærkere og stærkere signaler for at få en reaktion fra hesten, da den har lært, at det ikke kan svare sig at lytte til rytterens signaler. At rytteren afpasser ophøret af presset korrekt er det vigtigste element i brugen af negativ forstærkning, da forkert timing resulterer i, at hesten ikke forstår, hvad der forventes af den. 3 Positiv straf I træning af hesten ved hjælp af positiv straf tilføres en ubehagelig stimulus for at mindske en adfærd. Det er den metode, som vi i daglig tale vil kalde for straf. Hvis man f.eks. vil lære en hest ikke at skubbe, vil man ved brug af positiv straf f.eks. slå hesten, når den skubber. Ideen er, at hesten skal føle ubehag, når den skubber og derfor med tiden vil mindske adfærden. Dette er ikke en fordelagtig træningsform. At påføre hesten smerte kan føre til konfliktadfærd, tillært hjælpeløshed (passivitet), mindsket indlæringsevne, frygt og aggressivitet. Det anbefales derfor, at man ikke bruger positiv straf som træningstype. 6

4 Negativ straf I træning af hesten ved hjælp af negativ straf fratages en stimulus, som hesten gerne vil opnå, for at mindske en adfærd. Hvis f.eks. hesten er opmærksomhedskrævende og viser dette ved at skubbe til sin ejer, kan dette afhjælpes ved at vende ryggen til hesten. Den ønskede adfærd er, at hesten holder op med at skubbe. Dette opnås ved at fjerne det, som hesten gerne vil have nemlig opmærksomhed. Timingen er vigtig, så snart hesten skubber, vendes ryggen til, og hesten opnår først opmærksomhed igen, når den er holdt op med at skubbe. shaping Uafhængigt af hvilken træningsmetode man benytter sig af, skal hestens respons forbedres trin for trin. Dette kaldes for shaping, hvilket vil sige, at en øvelse brydes op i mange små trin, som læres individuelt. Gode trænere formår at opdage og forstærke de små tilnærmelser og forbedringer, som hesten foretager på vej mod det endelige mål. Skal en hest f.eks. lære at gå i trailer, vil det endelige mål være, at hesten følger med ind i traileren på et signal, men dette er ikke målet for den enkelte træningsgang. I stedet formuleres en række delmål, som skal opfyldes, inden det endelige mål er nået. Det kunne f.eks. være: 1. Snus til rampe 2. En forhov på rampe 3. To forhove på rampe 4. Et skridt på rampe 5. En baghov på rampe 6. To baghove på rampe 7. Forkrop inde i trailer 8. Helt inde i trailer 9. Lukning af bom 10. Lukning af trailer 11. Køre en tur 7

SÅDAN KAN DU HJÆLPE DYRENE Forsidefoto: Lars Gejl / Bagside: Lyng Bredesen DB-03/09.2009/15.000 Denne tryksag er produceret CO 2 -neutralt hos KLS GRAFISK HUS Forsidefoto: Istockphoto. Bagsidefoto: Istockphoto / DB-01/02.2012/5.000 Der tages forbehold for trykfejl samt pris-, skatte- og afgiftsændringer. Bliv medlem Det koster kun 250 kr. om året. Ring og hør mere på tlf. 33 28 70 25 Støt online eller på giro www.dyrenesbeskyttelse.dk/bidrag eller giro: 600-3915 Tegn testamente til fordel for dyrene. Ring og hør mere på tlf. 33 28 70 09 Sms DYR til 1277 eller ring 90 56 50 50 så støtter du med 100 kr. (Det koster 100 kr. + alm. trafiktakst) Dyrenes Beskyttelse er afhængig af økonomisk støtte fra private. Enhver gave modtages med tak. Alle bidrag kan trækkes fra i skat du skal blot huske at oplyse dit cpr-nr. Du er meget velkommen til at kontakte Dyrenes Beskyttelse, hvis du ønsker at høre mere om foreningens arbejde eller dine støttemuligheder. No. 001 KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG Alhambravej 15 1826 Frederiksberg C tlf. 33 28 70 00 www.dyrenesbeskyttelse.dk db@ dyrenesbeskyttelse.dk