Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.
|
|
- Simon Paulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sprogpakken Nye teorier om børns sprogtilegnelse 1 Charles Darwin ( ) Hvad er sprog? On the Origin of Species (1859) Natural selection naturlig udvælgelse Tilpasning af en arts individer til omgivelserne Survival of the fittest den stærkeste overlever Dem, der passer bedst til omgivelserne, overlever og frembringer afkom Sproget Resultat af en tilpasningsproces Tjent menneskers overlevelse 2 Hvad er sprog? Fonologi Semantik Grammatik Pragmatik 3 1
2 Barnets opgave Udtryk (sproglyde) vs. indhold (betydning) Segmentering Ordforråd Grammatik Invarians (at ord udtales forskelligt efter hvem der siger dem og efter ordet placering i en sætning) Præverbal kommunikation Mimik Gestik Pludren 4 Grundlæggende spørgsmål Er sprogtilegnelse et resultat af medfødte forudsætninger eller af erfaringer? Er sprogtilegnelse baseret på mekanismer, der er specifikke for sprog eller på mere generelle mekanismer, der også håndterer andre kognitive opgaver? 5 Sprogtilegnelsesteorier Behaviorisme (tillært) Nativisme (medfødt) Kognitive teorier (læres som del af den almindelige udvikling, men vægter også interaktion) Interaktionistiske teorier (børn lærer sprog i samspil med andre, men også ved hjælp af almene kognitive evner) Fra kognition til interaktion: fra en vægtning barnets udvikling som sådan til fokus på udvikling af barnets sprog 6 2
3 Behaviorismen Burrhus Frederic Skinner ( ) Verbal Behavior (1957) Sproget 100% tillært Imitation og forstærkning 7 Behaviorismen Imitation Barnet efterligner og gentager et ord/en ytring, som det lige har hørt en sige Forstår ikke nødvendigvis betydningen Forstærkning Korrekt sproglig adfærd forstærkes af voksne positive sociale respons og konkrete belønninger 8 Med tillært mener man fx at: Sproget udvikles aktivt mens det læres sprogtilegnelse er en udviklingsproces Barnet lærer sproget via erfaring på baggrund af inputtet generaliserer barnet sproget og via denne implicitte indlæring tilegnes sprogets forskellige komponenter og systematik de strukturer børn lærer findes i inputtet sproget er rigt nok til at børn kan udlede sprogets materiale og struktur 9 3
4 Nativismen Noam Chomsky (1928) The poverty of the stimulus Medfødt Domænespecifik (vs. domænegenerel): Hjernen bruget et særligt område til at lære sprog (vs. at hjernen bruger almene kognitive evner til at lære sprog) 10 Med medfødt mener man fx at: sprog er et produkt af evolutionen og nedarvet generation efter generation sprog ligger i et særligt modul i hjernen sproget er tilstede hos nyfødte sproget er universelt (findes hos alle mennesker) 11 Kognitivismen Inspireret af bl.a. Piaget og Vygotsky Mennesket fødes med generelle evner for læring Domænegenerelle kognitive indlæringsmekanismer Barnet tilegner sig viden, herunder sprog, ved social interaktion Zonen for nærmeste læring 12 4
5 Implicit viden Kropsligt bundet Automatisk viden Uden bevidst kontrol Læring uden erkendelse Eksempler Kunsten at cykle Sociale regler Grammatik!! Implicit læring 13 Eksplicit læring Bevidst refleksion Bevidst opmærksomhed Udsagn Logiske ræsonnementer Eksempler Bevidst viden Eksplicit læring Eksplicit læring og viden kan IKKE træde i stedet for implicitte processer 14 Associativ læring Associativ læring understøtter bl.a. følgende kognitive mekanismer: SEGMENTERING Dele op i enkeltdele (hvad består af) IDENTIFIKATION Genkende (genkende hver gang ) GENERALISERING Genkende to/flere som værende af samme type (mønsterdannelse) KATEGORISERING Komme ens i samme kategori Bruges til forståelse af verden : situationer, handlinger, relationer og sprog 15 5
6 Associativ læring Understøttes af opmærksomhed på SYNKRONISERING Associativ læring understøttes af babyers opmærksomhed på og evne til at koble begivenheder sammen, der foregår på samme tid Koble synkron auditiv, visuel information sammen (Hollich 2005) Når mor siger hund samtidigt med at går forbi understøtter det koblingen 16 Operationel betingning Operationel betingning Learning by doing I forbindelse med operationel betingning associeres barnets egen adfærd med den forandrede stimulus En stimulus der øger tilstedeværelsen af en adfærd kaldes en reinforcer (det modsatte kaldes straf) Barnet erfarer at det får enten ved at pege eller ved at sige ordet hund (når det bliver ældre) 17 Opsummering Barnet tager afsæt i en række medfødte, men generelle forudsætninger, for at lære sig sprog Hjernes udvikling understøtter (sprog)indlæring optimalt på forskellige tidspunkter i udviklingen Børn lærer primært sprog via en række implicitte indlæringsmekanismer 18 6
7 Interaktionistisk tilgang Inspireret af bl.a. Tomasello Sprogets udvikling understøttes af et samspil med andre via generel kompetence: Menneskeligt interaktion Afkodning af mening og intention 19 Førsproglig kommunikation: Interaktiv sprogtilegnelse Pegning = interaktion, afkodning af mening FÆLLES OPMÆRKSOMHED 20 Afkodning af intention Mening i brug i spil med andre: Ex: Barn peger på bold = Se den bold mor. Vil du give den til mig Næste skridt: Barnet siger Bold = Se den bold mor. Vil du give den til mig. Sprog er ikké at afkode ord (bold = bold), men at forstå meninger og intentioner 21 7
8 Afkodning af ord Børn kan ikke lære ord ved at man udpeger, hvad de henviser til. De skal forstå meningen med dem. Ord er meningsenheder, der optræder i mange sammenhænge Bil = vs. Bilen holder i garagen. Bilen er blå. Du sov i bilen. Bilen kærer stærkt. Bilen holder stille. Bilen er gået i stykker. 22 Brugsbaseret sprog Mening opstår ved brug. Strukturer (skabeloner) opstår i brugen Børn lærer sprog via Afkodning af mening og intentioner Ved at tale og afprøve strukturer Etablering af mønstre (skabeloner) 23 Interaktion sprogstrategier Eksempler på forbindelsen mellem de ti understøttende sprogstrategier og Tomasello: Følge barnets interesse: Skab en fælles opmærksomhed som afsæt for at lære sprog Vente på barnets svar: Lad barnet afprøve ords betydninger og nye sætningskonstruktioner (skabeloner) 24 8
9 Sproget i dagtilbud Hvordan lærer barnet sig sprog: I børnefællesskaber? I børn-voksenfællesskaber? Under daglige gøremål? I organiserede voksenstyrede fællesskaber? I sprogkulturen i dagtilbuddet? Hvordan kommer pædagogens ansvar for sprogkultur til udtryk i hverdagen? 25 9
27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse
Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode
Læs mere01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier
Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at
Læs mereSikker Start i Dagtilbud
Sikker Start i Dagtilbud Med fokus på sproget side 1 af 28 Præsentation Vores fælles grundlag Sprog - hvad er det? הפש Sprogtilegnelse Tosprogethed Sprogstimulering Forældresamarbejdet side 2 af 28 VORES
Læs mereSprogtilegnelse i teori og praksis
Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvordan lærer børn sprog? Sprog er et komplekst fænomen, og det kan virke som et mysterium, hvordan små børn lærer sprog. De skal inden for meget kort tid af sig selv
Læs mere0-3-åriges sproglige udvikling. Dorthe Bleses
0-3-åriges sproglige udvikling Dorthe Bleses Kvalitet i dagplejen (FOA), Nyborg, 19.6. 2008 Børns sprogtilegnelse Hvorfor er det vigtigt? og så sagde vi jo, at du var faren.. øv... nu igen Børn med sproglige
Læs mereVelkommen til 2. Fællesmøde i Projekt Sikker Start i Dagtilbud SSiD
Velkommen til 2. Fællesmøde i Projekt Sikker Start i Dagtilbud SSiD - Ernæring, sprogudvikling og samarbejde i den tidlige indsats overfor nydanske småbørn i udsatte familier Hvor er vi på vej hen? Onsdag
Læs mereVEJLEDNING TIL SPROGLIGE INDSATSER MED UDGANGSPUNKT I FORTÆLLINGEN OM HOPPELINE OG BISSEBØVSEN
VEJLEDNING TIL SPROGLIGE INDSATSER MED UDGANGSPUNKT I FORTÆLLINGEN OM HOPPELINE OG BISSEBØVSEN I Hoppelines æstetiske bevægelsesfortællinger arbejder pædagogisk personale og børn sammen om at fortolke
Læs mereSPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN
Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres
Læs mereHvorfor er det vigtigt at have fokus på sprog?
Oplæg om sprog Hvem er vi og hvad er logopædi? Hvorfor er det vigtigt at have fokus på sprog? Hvordan lærer børn sprog? Milepæle Hvordan styrker vi vores barns sproglige udvikling? Anbefalinger Hvad er
Læs mereTeorier om sprogtilegnelse
Teorier om sprogtilegnelse 1 Overordnet introduktion... 3 1.1 Baggrund... 3 2 Introduktion... 4 3 Barnets opgave... 5 3.1 Opsummering... 7 4 Tidlige teorier om sprogtilegnelse... 8 4.1 Behaviorismen...
Læs mere0-3-åriges sproglige udvikling
0-3-åriges sproglige udvikling Dorthe Bleses Næstved 6.0-7. oktober 2008 Center for Børnesprog Syddansk Universitet Center for Børnesprog Præsentation kan downloades fra www.sdu.dk/cfb dk/ bleses@sdu.dkdk
Læs mere01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde
Opsamling overordnet Sprogpakken De tre strategier Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning Tematisk sprogarbejde Forældresamarbejde (Overvejende) implicit Både implicit og eksplicit (Overvejende) eksplicit
Læs mereBetydningen af sundhedsplejerskens opsporing og indsats i sprogudviklingen hos småbørn
Betydningen af sundhedsplejerskens opsporing og indsats i sprogudviklingen hos småbørn Anders Højen TrygFondens Børneforskningscenter Institut for Kommunikation og Kultur Aarhus Universitet LANDSKONFERENCE
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 3-6 år
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs mereVi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning
Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget
Læs mereForældresamarbejde - 2. arbejdet med børns sprog. Understøttende sprogstrategier. Understøttende sprogstrategier
Forældresamarbejde - 2 Inddragelse af forældre i arbejdet med børns sprog Understøttende sprogstrategier Er det relevant at involvere forældre i sprogarbejdet? Forskning viser, at børn primært lærer sprog
Læs mereFra Hjerneskade til Social Engagement
Center for Subjectivity Research Fra Hjerneskade til Social Engagement Kristian Moltke Martiny, PhD Afdelingsleder, Psykologisk og Social Forskning, Elsass Institutet og Post Doc, Center for Subjectivity
Læs mereBØRNS SPROGTILEGNELSE
BØRNS SPROGTILEGNELSE SAMMENHÆNGENDE BØRNEINDSATS DER GØR EN MÅLBAR FORSKEL FOR BØRNENE Dorthe Bleses Center for Børnesprog Syddansk Universitet Knudshoved, 16. august 2012 ORDFORRÅDSTEST I BH.KLASSE Chetty
Læs mereSocialisering, tilvænning eller træning?
Tilvænning Socialisering Socialisering, tilvænning eller træning? Træning Dorte Bratbo Sørensen Associate Professor, DVM, PhD Section of Experimental Animal Models Dorte Bratbo Sørensen/ Dyreforsøgstilsynets
Læs mere01-02-2012. Struktureret tematisk sprogarbejde. Hvad kan tematisk sprogarbejde? Sprogpakken. Struktureret tematisk sprogarbejde
Struktureret tematisk sprogarbejde Sprogpakken Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde er det nyt? Pædagoger i dagtilbud har altid arbejdet med emner i kortere eller længere
Læs mereProgram Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein
Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets
Læs mereNår mor og far taler andre sprog end dansk
Hvor kan du få yderligere oplysninger? Slagelse Kommune Litteratur anvendt i pjecen Når mor og far taler andre sprog end dansk Elaine Weitzman og Janice Greenberg: Sprog i samspil En praksisnær guide til
Læs mereAgenda Hvad er sprog? Hvad er sprog? Hvad er sprog? Hvad er sprog? Socialt behov. Den normalsproglige udvikling 0-3 år
Agenda Hvad er sprog? Den normalsproglige udvikling -3 år Hvornår tilegner danske børns sig centrale sproglige milepæle? Laila Kjærbæk decibel 26. september 29 Barnets opgaver i sprogtilegnelsesprocessen
Læs mereLæsning i matematik. For dansk- og matematiklærere. Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo Århus Universitet
Læsning i matematik For dansk- og matematiklærere Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo Århus Universitet Hvad skal dansklæreren vide? At det drejer sig om at lære matematik og at læse for at lære matematik
Læs mereUdvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn
Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god
Læs mereVi arbejder med. sprogtilegnelse i dagplejen og vuggestuen. Af Mona Gerstrøm
Vi arbejder med sprogtilegnelse i dagplejen og vuggestuen Af Mona Gerstrøm Indhold Forord............................................... 5 1. Baggrund og den teoretiske tilgang....................... 8
Læs mereDet lille barns sprog 0 3 år
Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og
Læs mereOperant indlæring 2017
Operant indlæring 2017 Operant betingning 1 Operant indlæring - grundprincipper Under klassisk indlæring er responsen udløst i hunden (refleks), forbinder to handlinger Under operant indlæring er responsen
Læs mereFORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING
FORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, SDU Netværk om samarbejde med forældre om børns udvikling og læring Kommunernes Landsforening, 10. september 2012
Læs mereI VUGGESTUEN BØRNEREDEN
I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have
Læs mereSproglig udvikling, kommunikation. Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik
Sproglig udvikling, kommunikation Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik tilegnelsen sker i samspil med andre mennesker, hvor sammenhængen mellem sprog og handling er funktionel. tilegnelsen
Læs mereVores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker
Læs mereAT SAMTALE SIG TIL VIDEN
Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver
Læs mereHVAD ER SPROGTRAPPEN INDHOLDET?
HVAD ER SPROGTRAPPEN INDHOLDET? VERSIONER AF SPROGTRAPPEN 1. Udarbejdet i et forsknings- og praksisfællesskab med Dagtilbud. Primært i Aarhus Kommune, Område Randersvej. Herefter anvendt i en lang række
Læs mereVelkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring
S P R O G I S K Å D E D A G T I L B U D Velkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring I Skåde Dagtilbud er det en sprogvejleder og en sprogpædagog fra hver afdeling, der
Læs mereMålet med kampagnen er:
SPROGKLOG MED BLE PÅ. KAMPAGNE I DAGPLEJEN 2016-2017 Målet med kampagnen er: - At styrke de små børns sproglige kompetencer gennem en systematisk og fokuseret sprogpædagogisk indsats i dagplejen. & - at
Læs mereSprog, krop og hjerne
Sprog, krop og hjerne o Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o o o o o Han har været lektor (læge, hjerneforsker) ved Århus Universitet.
Læs mereHandleplan for digitale strategi 2017
Handleplan for digitale strategi 2017 1 Handleplan for digital strategi Toftlund Børnehave Forord: Med udgangspunkt i regeringens overordnede beslutning og Tønder Kommunes strategi for anvendelse af digitale
Læs mereSprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse
Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse Sproget er til for at skjule Tankerne - nemlig, at man ingen har. (Søren Kierkegaard) Hvad er sprog? En kombination af et fonologisk
Læs mereKvalitetsrapport Børn og dagtilbud
FORSLAG til Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud Allerød Kommunes dagtilbud skal give børnene omsorg og støtte, sådan at det enkelte barn kan tilegne sig sociale og almene færdigheder. I samarbejde med forældrene
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereVi lærer sprog. Projekt om sprogstimulering med udgangspunkt i SPELL
Vi lærer sprog Projekt om sprogstimulering med udgangspunkt i SPELL Vi lærer sprog er et koncept der kan anvendes som et konkret værktøj til at løfte opgaven med at styrke børns sprog. I konceptet arbejdes
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereHjernen&Hjertet Dagtilbud
Revideret maj 2018 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Introduktion til SprogTrappen... 3 Ny viden om børns sprogudvikling... 3 2.1.1 Sprogudvikling er en del af andre udviklingsområder... 3 2.1.2
Læs mereLegens betydning for læring
University College Lillebælt Læreruddannelsen Odense Bente Holbech studienr: 272618 1 Legens betydning for læring Opgave i Psykologi Indledning Emnet leg og læring har jeg valgt, fordi jeg i min praktik
Læs mereBarnets sproglige udvikling og sprogstimulering 0-3 år
Barnets sproglige udvikling og sprogstimulering 0-3 år University College Nordjylland Bachelorprojekt - 12. Juni 2013 Vejleder: Tine Gasberg Sørensen Antal anslag: 59.882 Klasse: HV10M Projektet er udført
Læs mereRefleksionskort til at sætte fokus på proceskvalitet
Udviklet og afprøvet i Herning Kommune Refleksionskort til at sætte fokus på proceskvalitet Refleksionskortene kan hjælpe det pædagogiske personale til at sætte fokus på, hvad der kendetegner det pædagogiske
Læs mereHvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun
Læs mereMedfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:
Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet
Læs mereForklaringer og kompleksitet
Forklaringer og kompleksitet Studium Generale 19-03-2015 Lingvistik Lau Møller Andersen Ph.d.-studerende Cognitive Neuroscience Research Unit Aarhus Universitet Først lidt om mig... Født og opvokset Nu
Læs mereDit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år
Dit lille barns sprog Til forældre til børn 0 3 år Denne pjece er udarbejdet af sundhedsplejen og talehørekonsulenterne i Viborg Kommune Dit lille barns sprog. Dit barn er født med lyst og evne til at
Læs mereEvaluering af indsatsområder2015/16
Evaluering af indsatsområder2015/16 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Fokusområder 2015-2016... 4 Udmeldt indsatsområde: Digital læring 2015-2016... 5 Eget fokusområde: Sprog... 7 Eget fokusområde:
Læs mereUdvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn
Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god
Læs mereFonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse
Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Af Ida Marie Holm Artiklen er et bud på et læringsbegreb i forhold til børn, hvis sprog er præget af fonologiske mangler. Ideen er at bruge grundlaget
Læs mereDagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.
Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle
Læs mereEr du leder eller redder?
Er du leder eller redder? Som leder undrer du dig måske over, hvorfor dine medarbejdere reagerer, som de gør? Hvorfor gør de ikke, som I havde aftalt? Svaret findes måske i din egen ledelsesstil? Med små
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereIngen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.
Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig
Læs mereOm de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer
DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET FORSKNINGSENHEDEN BARNDOM, LÆRING OG DIDAKTIK IINSTITUT FOR DIDAKTIK Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative
Læs mereDLO September 2014. Ole Henrik Hansen Adjunkt ph.d. Aarhus Universitet
DLO September 2014 Ole Henrik Hansen Adjunkt ph.d. Aarhus Universitet Barnet i centrum - et aktionsforskningsprojekt Stress hos de mindste Hvorfor nu alt det her? Antagelserne er: Børns læring og udvikling
Læs merePræsentationen. Centrale spørgsmål. Center for Børnesprog HVAD ENHVER BØR VIDE OM BØRNS SPROG
Forskningens døgn 2006, Morsø den 5. maj HVAD ENHVER BØR VIDE OM BØRNS SPROG Dorthe Bleses & Malene Slott Nielsen Center for Børnesprog, Syddansk Universitet Center for Børnesprog Dorthe Bleses, ph.d.
Læs mereDialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk
Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion
Læs mereBUSØVELSE. Giv eleverne transporttiden til at lave øvelsen, eller hvis I skal langt 15 min. Mind dem om at være diskrete når de iagttager.
FORMÅL BUSØVELSE Formålet med øvelsen er en kort repetition af eller introduktion til de vigtigste begreber inden for adfærdsbiologien umiddelbart inden forløbet i ZOO. På denne måde kan man imødekomme
Læs mereStatus- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer
Læs mereBarnet i Centrum. Voksen-barn samspil og læring Informationsmøde om BIC 2 Lone Svinth, ph.d. i pædagogisk psykologi, AU
Barnet i Centrum Voksen-barn samspil og læring Informationsmøde om BIC 2 Lone Svinth, ph.d. i pædagogisk psykologi, AU Oplæggets fire temaer Hvorfor Voksen-barn samspil og læring? Laboratoriearbejdet 1.
Læs mereHoney og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori
Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det
Læs mereLæring med kroppen forrest
Læring med kroppen forrest Kjeld Fredens er adjungeret professor ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Han har været lektor (læge, hjerneforsker) ved Århus Universitet. Redaktør og
Læs mereAktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Evt. navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring
Læs mereBørn og hørelse. Generel information om børns hørelse, høretab og den hjælp der er tilgængelig i den forbindelse
Børn og hørelse 7 Generel information om børns hørelse, høretab og den hjælp der er tilgængelig i den forbindelse Denne brochure er nummer 7 i en serie fra Widex om hørelse og dertil knyttede emner. Hørelsens
Læs mereIntroduktion til materialet
Introduktion til materialet 1 Fortællinger og dialog om børns sproglige læring Hvad handler materialet om? Dette materiale understøtter og inspirerer til udviklingsorienterede dialoger om kvalitet med
Læs mereMål og indikatorer på vej mod to år
Mål og indikatorer på vej mod to år Pædagogiske læringsmål I Institution XX understøtter vi forældresamtalerne gennem det digitale dialogredskab 'Rambøll Dialog'. Derfor har du modtaget link med adgang
Læs mereDe understøttende sprogstrategier i Sprogpakken er:
Samtaler i hverdagen De daglige samtaler er et centralt udgangspunkt for at arbejde med børns sproglige udvikling. Det er vigtigt, at samtalerne altid tager udgangspunkt i det enkelte barns aktuelle kompetencer,
Læs mereDIALOGISK LÆSNING SOM METODE (Linguistic work with children)
DIALOGISK LÆSNING SOM METODE (Linguistic work with children) Dato: 11.01.2017 Uddannelsessted: Professionshøjskolen UCC, Pædagoguddannelsen Campus Carlsberg Gruppe nummer: 60 Vejleder: Sisse Schjøtt Anslag:
Læs mereSPROGTILEGNELSE I ET INKLUDERENDE PERSPEKTIV HOS BØRN, UNGE OG VOKSNE MED OG UDEN SPROGLIGE VANSKELIGHEDER
Helle Iben Bylander Trine Kjær Krogh SPROGTILEGNELSE I ET INKLUDERENDE PERSPEKTIV HOS BØRN, UNGE OG VOKSNE MED OG UDEN SPROGLIGE VANSKELIGHEDER Helle Iben Bylander og Trine Kjær Krogh Sprogtilegnelse i
Læs mereDen Sproglige Udvikling
Den Sproglige Udvikling Tilegnelsen af tale og sprog er komplekse færdigheder og alligevel forstår babyer ord og hele sætninger, længe før de kan tale. Hvad det ekstraordinære er, er at babyer op til en
Læs mereOplæg og forberedelse
Pædagogik KUA Eksamensform: Mundtlig eksamen med forberedelse (Spørgsmålet trækkes 48 timer før eksamen) Underviser: Mie Plotnikof Censor: Signe Holm-Larsen Spørgsmål: Redegør for Piagets udviklingsteori
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune
Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er
Læs mereChildrens linguistic development. Gruppenr. 1 Anslag 60.311. Studerende Trine Nørreskov Gottschalk Hold S08H
Bachelorprøve Pædagoguddannelsen i Thisted Prøvetermin: Vinter 2011/12 Titel Titel (på engelsk) Børns sproglige udvikling Childrens linguistic development Gruppenr. 1 Anslag 60.311 Vejleder Jens Peter
Læs mereDANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET 28. MAJ 2009
Indsatser for udsatte børn og unge i daginstitutioner og døgninstitutioner hvad virker? Workshop 5: Krop i spændingsfeltet mellem læring og sociale kompetencer et bidrag til HPA-projektet Thomas Moser,
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017
Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer Målet er, at barnet: vise tryghed og tillid til andre børn og voksne er tryg blandt kendte
Læs mereSprogtilegnelse i daginstitution
Bachelorprojekt Sprogtilegnelse i daginstitution Language acquisition in kindergarden Pædagoguddannelsen Nordsjælland UCC- 14. januar 2014 Gruppe 40 Maja Nielsen nor10572 - Michael Rene Erichsen nor10531
Læs mereCoaching og beskrivende kommentarer
Coaching og beskrivende kommentarer Forældre vil gerne hjælpe deres børn på vej i den rigtige retning, og et redskab der egner sig godt til dette er coaching. Man coacher ved at bruge beskrivende kommentarer,
Læs mereHvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk?
Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk? Viden om hjernens funktioner Mod og villighed til at se på sig selv som en vigtig aktør i omgivelserne og samspillet med børnene Lyst
Læs mereHVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER?
HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER? LOUISE BØTTCHER, CAND. PSYCH, PHD UNI VERSI TET BØRN OG UNGE MED ANDERLEDES HJERNER - HVEM KAN
Læs merePeriode: uge 38, 39, 40, 41, 2011 Emne: Stueprojekt. Sociale kompetencer.
Periode: uge 38, 39, 40, 41, 2011 Emne: Stueprojekt. Sociale kompetencer. Aktiviteter / Indhold Børnenes læring/ læreprocessen Rammerne/ Hvor skal vi lave aktiviteten Mål Hvad skal børnene få ud af aktiviteten
Læs mereIntroduktion til Sprogpakken
Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereSPROGVURDERING OG SPROGARBEJDE. Børnehuset Ved Åen
SPROGVURDERING OG SPROGARBEJDE Børnehuset Ved Åen FORMÅL DEN NYE RAMME SKAL SIKRE: At børn der skal sprogvurderes bliver det At der sker opfølgning på sprogvurderingerne At der skabes systematik og skriftlighed
Læs mereSprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats
Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år Den tidlige indsats Indledning Med denne lille pjece om sprog har vi valgt meget kort at trække nogle af de ting frem, der er vigtige,
Læs mereSprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Sprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Lisbeth Frølund, cand. mag. i audiologopædi Formål med sprog Udtrykke behov Give/modtage information Udveksle holdninger, følelser m.m.
Læs mereDAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY
DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle
Læs mereUdvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring
Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring Foreningen for tosprogede småbørns vilkår Konference i Kolding Fredag d. 21. marts 2014 Mette Ginman mmg@ucc.dk Program Flersproget pædagogik Introduktion
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget? 1 2. Rammesætning for arbejdet med
Læs mereEmpati og dens betydning i pædagogiske relationer
Empati og dens betydning i pædagogiske relationer Ole Henrik Hansen Lektor ph.d. Aarhus Universitet Barnet i Centrum 2013-2015 Læringsledelse i dagtilbud 2015-2019 BØRN ER BØRN DET VI KAN REGULERE, ER
Læs mereLÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15
LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen
Læs mereForskellige formative feedback forståelser.
Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard. Forskning og Udvikling UCN Forskellige formative feedback forståelser. Feedback som risikabel kommunikation. Det grundlæggende problem Forstyrrelse Læring: Forandringer
Læs mere