Referat af. DIP s ordinære generalforsamling Torsdag den 3. april 2014 kl. 17.00 i Ingeniørhuset



Relaterede dokumenter
Referat af. DIP s ordinære generalforsamling Torsdag den 12. april 2012 kl i Ingeniørhuset

Referat af. DIP s ordinære generalforsamling Torsdag den 18. april 2013 kl i Ingeniørhuset

Referat af. DIP s ordinære generalforsamling Tirsdag den 12. april 2011 kl i Ingeniørhuset

Referat af. DIP s ordinære generalforsamling Onsdag den 21. april 2010 kl i Ingeniørhuset

DIP s ordinære generalforsamling Tirsdag den 21. april 2009 kl i Ingeniørhuset

Referat. DIP s ordinære generalforsamling Torsdag den 16. april 2015 kl i Ingeniørhuset

GENERALFORSAMLING 2016 TORSDAG DEN 14. APRIL INGENIØRHUSET

VELKOMMEN TIL GENERALFORSAMLING 3. APRIL 2014

Generalforsamling. Mandag den 18. april Scandic Copenhagen

GENERALFORSAMLING 2015 VELKOMMEN

Fusion Juristernes og Økonomernes Pensionskasse

7. Behandling af forslag, som måtte være fremsat af bestyrelsen eller aktionærer

Ordinær generalforsamling afholdt tirsdag den 20. april 2016 kl i Fritidscenteret, Søvej, 5750 Ringe

Generalforsamling i Arkitekternes Pensionskasse

Generalforsamlingsprotokollat Dato

Referat af ordinær generalforsamling i K/S Danskib 26

Ordinær generalforsamling i Spar Nord Bank A/S, CVR nr Torsdag den 19. april 2018

Ordinær generalforsamling 2011

Referat af ordinær generalforsamling i Exiqon A/S

UDDRAG AF REFERAT AF SPARBANKs ORDINÆRE GENERALFORSAMLING DEN 22. MARTS 2011

Ordinær generalforsamling i Spar Nord Bank AIS, CVR nr Onsdag den 10. april 2019

Referat af ordinær generalforsamling. Grenaa & Anholt Vandforsyning A.m.b.A.

Grundejerforeningen Kildebrøndegaard

Ordinært afdelingsmøde. Torsdag den 14. januar 2016 kl I Fælleshuset, Vesterby Torv 3, 2. sal

Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S den 24. april 2013 GENERALFORSAMLINGSREFERAT ERRIA A/S CVR-NR

Investeringsforeningen PFA Invest. Referat af ordinær generalforsamling den 22. april 2014

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 3,0. LP 2,0 fra LP 3,5. LP 2,0 fra. LP 2,0 fra LP 2,0 LP 2,0 3,0. unisex. unisex 3,5 3,0 3,0.

Referat fra Lollands Banks ordinære generalforsamling onsdag den 6. april 2016

Til interessenterne i I/S Veksø Vandværk

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 2,0. LP 2,0 fra 3,0 LP 3,5. LP 2,0 fra 3,0. LP 2,0 fra 3,5 LP 3,0 LP 2,0. LP 3,0 unisex. unisex.

REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING I TK DEVELOPMENT A/S

NTR Holding A/S - ordinær generalforsamling 2009 Side

ORDINÆR GENERALFORSAMLING April på Konferencecentret, Hotel Legoland, Aastvej 10B, 7190 Billund, Danmark med følgende

GENERALFORSAMLING i LyLe - Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Bemærkninger

1. Pensionskassens navn

Generalforsamling i Arkitekternes Pensionskasse

overensstemmelse med 13 i Selskabets vedtægter havde bestyrelsen udpeget advokat Regina M. Andersen til dirigent for generalforsamlingen.

GENERALFORSAMLINGSPROTOKOLLAT DSV A/S

Generalforsamling i PJD 2013

Advokat Philip Nyholm fra DANDERS & MORE Advokatfirma blev præsenteret og valgt som dirigent.

HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011

FRA MARKEDSAFKAST TIL KONTORENTE

Generalforsamling. Torsdag den 18. april Scandic Copenhagen

Agenda og forløb af ordinær generalforsamling. NewCap Holding A/S. Amaliegade 14, 2. CVR-nr.:

Fra markedsafkast til kontorente

Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension

Bestyrelsen havde i henhold til vedtægternes 8.1 udpeget advokat Christina Bruun Geertsen som dirigent for generalforsamlingen.

Fremmødt var fra bestyrelsen Claus Søndergaard Nielsen og Per Stig Andersen. Herudover var fremmødt Flemming Hedegaard Petersen og Henning Schmidt.

på Konferencecentret, Hotel Legoland, Aastvej 10B, 7190 Bilund, Danmark med følgende

1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år. 2. Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse.

Generalforsamling. 24. april 2013 kl på SAS Radisson i Aarhus. Generalforsamling 2013 :: 24. april 2013 :: PMT :: 1

Referat af Generalforsamling 2013

Referat af ordinær generalforsamling i Antenneforeningen Holluf Pile onsdag d. 9. marts 2011

Den 30. marts 2011 kl afholdtes ordinær generalforsamling i H. Lundbeck A/S, CVR-nr , hos

Generalforsamlingsprotokollat Dato

Sted: Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup,

Ad dagsordenens pkt. 1. Valg af dirigent.

Generalforsamling 29. april 2013 kl. 16:00

E/F Herlev Vang GENERALFORSAMLINGSREFERAT

Skuldelev Energiselskab A.M.B.A Side 1 af 6

A/B Chr. Svendsensgården Referat af ordinær generalforsamling 2014

Dagsorden til generalforsamling

Generalforsamling. Mandag den 28. april Flintholm Company House

REFERAT. fra ordinær generalforsamling i A/B Lindøhusene torsdag den 4. maj 2017, kl i Munkebo forsamlingshus, Lindøalléen 49, 5330 Munkebo

REFERAT ORDINÆR GENERALFORSAMLING DEN 20. NOVEMBER 2014

Agenda og forløb af ordinær generalforsamling i Blue Vision A/S fredag den 28. april 2017, hos DANDERS & MORE, Frederiksgade 17, 1265 København.

NYT. Nye samfundsforudsætninger har betydning for din pension. Sæt kryds i kalenderen 24. april kl

CARLSBERG A/S GENERALFORSAMLINGSPROTOKOLLAT

Formanden Finn Muus bød velkommen til generalforsamlingen.

A/B MARIENBORG AF 1902 GENERALFORSAMLINGSREFERAT

A/B SANKT JØRGENS GAARD

DATEA. Referat af ordinær generalforsamling

Generalforsamling hos Red Orangutangen Torsdag den 26. marts 2015 kl.19.30

Formand Poul Erik Jakobsen bød velkommen til de fremmødte og gik derefter direkte over til dagsordenen. 1. Valg af dirigent.

REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING onsdag, den 10. april 2019

Generalforsamling hos GF Sønderjylland på Gram Slotskro, Slotsvej 52, 6510 Gram, tirsdag den 18. april 2017 kl

VEDTÆGTER for Foreningen AP Pension f.m.b.a.

Referat - Minutes of Meeting

BRØNDBYERNES I.F. FODBOLD A/S CVR-nr Brøndby, den 30. marts 2017 SELSKABSMEDDELELSE NR. 08/2017

Anne Skare Nielsen: Fra pension til passion

Velkommen til Generalforsamling. Generalforsamling 2014

PJD generalforsamling 2012

Ad 2 Komplementarens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år

Referat fra ordinær generalforsamling i Kristensen Partners III A/S

REFERAT. SP Group A/S

REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING I TK DEVELOPMENT A/S

Referat fra foreningens ordinære Generalforsamling afholdt d. 18. marts 2009

Vedtægter for PenSam Liv forsikringsaktieselskab

Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse

Referat af generalforsamling - Fjernvarme Horsens A.m.b.a.

Nye prognoser giver ro om pensionen

Vedtægter. a. Selskabets aktiekapital udgør kr Heraf er kr A-aktier og kr B-aktier.

Den ordinære generalforsamling blev afholdt på selskabets kontor, Holger Danskes Vej 91, 2000 Frederiksberg.

Referat af Ordinær generalforsamling den 23. april 2015

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i JSF torsdag d. 25. marts 2010 kl. 16:00 i. Luftfartshuset; Mødelokale A (ved receptionen i stuen).

Referat af Generalforsamling afholdt torsdag den 26. marts 2009 kl i Dalby forsamlingshus lille sal.

UDSKRIFT AF FORHANDLINGSPROTOKOLLEN for BoConcept Holding A/S

Den 27. marts 2007, kl , afholdtes ordinær generalforsamling i Sjælsø Gruppen A/S i TV Byen/Gyngemosen, Mørkhøjvej 500, 2860 Søborg.

Referat fra Generalforsamling i EiD 31. marts 2014 kl i Djøfs lokaler

Generalforsamling. Onsdag den 18. april 2018 Scandic Copenhagen

Transkript:

Referat af DIP s ordinære generalforsamling Torsdag den 3. april 2014 kl. 17.00 i Ingeniørhuset 1. Valg af dirigent Advokat Henrik Oehlenschlæger blev valgt til dirigent. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig, samt at dagsordenen omfattede de punkter, som vedtægten foreskriver. Dirigenten gennemgik herefter dagsordenen og foreslog, at punkterne 2. Beretning og regnskab og 3. Overskudsdeling blev behandlet samlet. Dette blev tiltrådt af generalforsamlingen. 2. og 3. Bestyrelsens beretning og i forbindelse hermed fremlæggelse af årsrapporten omfattende beretning, resultatopgørelse og status og med forslag om godkendelse og meddelelse af decharge til bestyrelsen og direktionen samt beslutning om fordeling af overskuddet i henhold til det godkendte regnskab Beretning Formand Jens Hald Mortensen indledte med at byde alle velkommen. Formanden oplyste: at DIP er 100 % medlemsejet at DIP deler risiko og overskud mellem sine medlemmer og kun har det formål at skaffe de bedste pensioner for medlemmerne at DIP er en gammel kasse - helt præcis 61 år at DIP er en pensionskasse i vækst. I 2013 havde DIP 22.115 medlemmer og 34 mia. kr. i aktiver. Herefter oplyste han, at den mundtlige beretning ville blive inddelt i følgende afsnit: Afkast og resultat Pensionerne Aktiverne Fremtiden. Afkast og resultat Formanden konstaterede, at DIP i 2013 opnåede et afkast på 7,8 %, hvilket han fandt rigtigt godt. Sammenlignet med de øvrige AC-pensionskasser har kun Unipension opnået et bedre resultat i 2013. Men sammenligner vi os med de øvrige AC-pensionskasser over en tre- eller femårig periode, så kan vi ikke være tilfredse. Det skyldes DIP s dårlige resultat i 2011, hvor en renteafdækning ville have givet et anderledes resultat. Formanden oplyste videre, at DIP er en utrolig solvent pensionskasse, og at solvensen i 2013 er blevet yderligere styrket med ca. 1 mia.

Endelig oplyste formanden, at bestyrelsens honorar muligvis vil blive reguleret, da der i en årrække ikke er sket regulering. Pensionerne Finanskrisen i 2008 har medført en massiv opstramning i hele branchen, men omvalget i 2006 har betydet, at DIP i praksis ikke er truet af disse stramninger. Baggrunden for dette er, at tillægspensionerne kan justeres - også i nedadgående retning. Man kan sige, at risikoen efter omvalget er flyttet fra DIP og over til det enkelte medlem. DIP forventer, at pensionerne er stabile i fremtiden, men blot to eller tre dårlige år kan medføre, at tillægspensionerne må sættes ned. Omvendt vil der også være mulighed for, at pensionerne kan stige. Pensionerne beregnes på basis af en depotrente på 5,3 % før skat. Det betyder, at pensionerne er høje fra begyndelsen af udbetalingen, og reguleringerne vil være beskedne. Visse andre selskaber beregner pensionerne med en lavere rente end 5,3 %. Det betyder, at pensionerne i disse selskaber er mindre i begyndelsen af udbetalingen. Til gengæld er muligheden for at regulere disse pensioner op større. Det er bestyrelsens ønske, oplyste formanden, at DIP kan fortsætte med at beregne pensionerne på basis af en depotrente på 5,3 %, idet det anses for bedre med høje pensioner som ung pensionist end som gammel pensionist. Formanden oplyste, at bestyrelsen har besluttet at regulere pensionerne med en udjævning af de seneste fem års afkast. På den måde vil afkastet på godt og ondt kunne aflæses i reguleringerne af pensionerne med en vis udjævning. DIP har fastsat depotrenterne for medlemmer på Regulativ 3 og 4 til 5,3 % før skat og 3,5 % før skat for medlemmer på Regulativ 1 og 2. Forskellen skyldes de forskellige grundlagsrenter og de forskellige risici, som disse grupper udgør for DIP. Medlemmer på Regulativ 1 og 2 får fortsat deres pension udbetalt på grundlag af deres oprindelige grundlagsrente på op til 4,5 %, og pensionerne er ubetinget. For at opretholde pensionerne til medlemmerne på Regulativ 1 og 2 har DIP lånt disse medlemmer ca. 308 mio. kr. af fællesskabet. Disse penge vil blive tilbageført, når DIP igen øger depotrenten. Finanstilsynet var på ordinær inspektion i DIP i 2013. Det resulterede i nogle påbud, som straks blev efterlevet. Endelig oplyste formanden, at omkostningsstrukturen bliver justeret ultimo året, så medlemmerne betaler for egne omkostninger hvert år, og der indføres faste månedlige gebyrer samt faste ind- og udbetalingsgebyrer. For at skabe størst mulig retfærdighed udloddes samtidig omkostningsbonus fra det kollektive bonuspotentiale til depoterne. Aktiverne Det vigtigste for bestyrelsen er at skabe gode, høje afkast for medlemmerne, men det er en stor udfordring. DIP skal for at opretholde status quo tjene 5 mio. kr. i gennemsnit pr. dag. Det kræver, at DIP vælger både de rigtige aktivklasser og de rigtige forvaltere. Det stiller store krav til DIP s investeringsafdeling. Derfor har DIP og JØP i 2012 besluttet at lægge deres investeringsafdelinger sammen. Investeringsafdelingen investerer pensionsopsparinger for 22.000 ingeniører og 55.000 djøf ere. 2

Sammenlægningen med JØP betyder, at investeringsafdelingen i dag forvalter ca. 90 mia. kr. mod tidligere 30 mia. kr., hvilket rykker de samlede aktiver for investeringsafdelingen op blandt de 10 største institutionelle investorer i Danmark. Der er hermed skabt grundlag for en god synergieffekt og et stærkt fagligt miljø til glæde for begge pensionskasser. På den korte bane har samarbejdet med JØP i 2013 sparet DIP for ca. 25 mio. kr. i investeringsomkostninger. Aktier gav et pænt afkast i 2013, hvorimod obligationer og fast ejendom gav et mere beskedent afkast. Alternative investeringer gav 12 % ført an af alternative kreditinvesteringer. DIP vil fortsætte investeringer i alternative investeringer i 2014. Endelig oplyste formanden, at DIP har fokus på at investere ansvarligt. Det betyder, at der indgår overvejelser om etiske, sociale og miljømæssige overvejelser i alle investeringer. Fremtiden DIP ønsker at være den foretrukne leverandør af pensioner til ingeniører. Det er et ambitiøst mål, nævnte formanden, og det forudsætter: at DIP kundeorienteres at DIP udvikler fleksible produkter at DIP gøres attraktiv for virksomheder. Herudover skal kendskabet til DIP øges i alle virksomheder med en overvægt af ingeniører og hos vores egne medlemmer. DIP har i dag pensionsaftaler med 51 virksomheder. Det er glædeligt, men vi ønsker endnu flere aftaler, nævnte formanden. DIP har meget at tilbyde disse virksomheder, og vi gør det, fordi vi mener, at det er en fordel for alle. Med de 51 virksomhedsaftaler har DIP i dag ca. 40 personer, der ikke umiddelbart er optagelsesberettigede i IDA. Mange medlemmer, der forlader en stilling i det offentlige, ansættes i virksomheder med pensionsaftaler indgået med kommercielle pensionsselskaber. Mange af disse medlemmer overgår til hvilende medlemskab i DIP. Med en mere direkte markedsføring vil DIP forsøge at fastholde disse som betalende medlemmer, nævnte formanden. DIP er en lille pensionskasse, som kun udgør ca. 1 % af det samlede pensionsmarked. Derfor ønsker DIP at udvikle pensionskassen i samarbejde med andre. Det er bestyrelsens ønske for fremtiden, at et selvstændigt DIP skal indgå et endnu tættere samarbejde med både JØP og Lægernes Pensionskasse. Regnskab Direktør Søren Kolbye Sørensen fremlagde herefter regnskabet for 2013, idet han oplyste, at regnskabet var opstillet i overensstemmelse med Lov om finansiel virksomhed og Finanstilsynets regler og baseret på grundlagspensionerne. Han oplyste videre, at alle poster i regnskabet var opgjort til markedsværdi. Rente- og kursudsving betyder, at resultatet kan svinge fra år til år, men over en årrække vil resultatet være nul, da alle midler skal fordeles til medlemmerne. 3

Resultatet for 2013 blev et overskud på 566 mio. kr. mod et overskud på 666 mio. kr. i 2012. Indtægterne i 2013 var 3.633 mio. kr. mod 4.326 mio. kr. i 2012, mens de tilsvarende udgifter var - 3.067 mio. kr. i 2013 mod -3.660 mio. kr. i 2012. Derfor kom DIP ud af 2013 med et overskud på 566 mio. kr. mod et overskud på 666 mio. kr. i 2012. Herefter indstillede han regnskabet for 2013 til generalforsamlingens godkendelse, herunder at resultatet på 566 mio. kr. henlægges til egenkapitalen. Dirigenten oplyste herefter generalforsamlingen om direktionens samlede aflønning på 2,2 mio. kr., og at regnskabet var påført en blank revisionspåtegning. Herefter gav han ordet frit. Bernt Frydenberg takkede formanden for en god beretning og spurgte, hvordan situationen for DIP ville have været, hvis vi ikke havde haft omvalget i 2006 og dermed ikke havde fået den større investeringsfrihed. Endelig spurgte han til, om bestyrelsen vil investere lidt mere risikovilligt, eller man fortsat vil operere med faste grænser mellem aktivklasserne, således at man fx begynder at sælge danske aktier, hvis disse stiger så meget i værdi, at man når den grænse, som bestyrelsen måtte have fastsat inden. Han takkede formanden for hans indsats for pensionskassen. Formanden svarede, at hvis ikke man havde afholdt omvalget i 2006, så ville DIP ikke eksistere i den form, man kender kassen i dag. DIP ville sandsynligvis have været overtaget og videreført i andet regi. Investeringsfriheden, som bestyrelsen fik, da 96 % af medlemmerne valgte sig over på et betinget grundlag, har medført, at bestyrelsen har kunnet investere mere i risikovillige aktiver. I visse år ville vi måske få et bedre afkast, men bestyrelsen tror, at de risikovillige aktiver som aktier giver det bedste afkast på den lange bane. Endelig nævnte formanden, at selvom man kan have stor kærlighed til danske aktier, så er spørgsmålet, hvor danske eksempelvis Novo Nordisk og A.P. møller Mærsk er, når 90 % af disse virksomheders indtjening ligger i udlandet, og hvor meget disse forhold afspejler dansk økonomi. Formanden mente ikke, at de danske aktier fortsat vil kunne stige mere end udenlandske aktier. Ejner Hauberg ønskede, at DIP gennem sine investeringer skulle medvirke til at sikre danske virksomheder og danske stillinger. Niels Jensen takkede formanden for en god beretning og efterlyste et andet udtryk for skyggekonto, da dette udtryk signalerer noget fordækt. Thomas Bucka-Christensen efterlyste mere information om forholdet til ISP, set i lyset af at formanden havde nævnt, at bestyrelsen i det fremadrettede arbejde ønsker at udvikle pensionskassen i samarbejde med andre pensionskasser specielt JØP og Lægernes Pensionskasse. Formanden svarede Ejner Hauberg, at DIP bevidst har forladt den politik med at støtte danske virksomheder. Det er ikke DIP s opgave at drive politik. Vi har mange dårlige erfaringer med dette for år tilbage, ligesom det ikke er en del af formålsparagraffen for pensionskassen. Til Niels Jensen oplyste formanden, at skyggekonto rigtigt nok er et dårligt begreb, men det blot er en regnskabspost. Men det kunne da godt være, at den nye bestyrelse kunne komme op med et bedre navn for denne post. Til Thomas Bucka-Christensen oplyste formanden, at DIP havde gjort rigtigt meget for at etablere et godt samarbejde med ISP, og ISP har haft muligheden, hvis de havde ønsket at samarbejde med DIP. Men ISP foretrak at arbejde sammen med AP Pension, og det må vi respektere. Det lig- 4

ger nu i kortene, at DIP øger samarbejdet med specielt JØP og Lægernes Pensionskasse men også andre AC-pensionskasser. Søren Nielsen spurgte, om ikke DIP kunne øge samarbejdet med IDA, der jo har udpeget et af medlemmerne af DIP s bestyrelse, for gennem overenskomster at dække flere privatansatte ingeniører med pensionsordninger i pensionskassen. Rudolf Nikolajsen ønskede at vide, hvordan administrationsomkostningerne kunne variere fra medlem til medlem. Formanden oplyste Søren Nielsen, at overenskomsterne primært er indgået mellem IDA og de forskellige offentlige arbejdsgivere, men at det ville være ønskeligt, hvis flere privatansatte også var dækket af en overenskomst. På den måde ville medlemmerne kunne skifte ansættelse og bevare pensionsordningen i DIP. Til Rudolf Nikolajsen nævnte formanden, at den oplyste omkostning på 762 kr. for 2013 var en gennemsnitsomkostning. Men fra årsskiftet vil omkostningsstrukturen blive justeret, så medlemmer betaler for egne omkostninger, og der indføres faste månedlige gebyrer samt faste ind- og udbetalingsgebyrer. Da der ikke var flere spørgsmål til beretningen og regnskabet, konstaterede dirigenten med enstemmig tilslutning, at beretningen var taget til efterretning, regnskabet godkendt, at der var givet decharge til bestyrelse og direktion, samt at forslag til disponering af resultatet var godkendt. 4. Forslag fra medlemmer og bestyrelsen 1. Forslag fra medlemmer Investeringer i værdipapirer i kul-, gas- og olieselskaber Rose Laden Holdt motiverede det udsendte forslag til resolution, som 16 medlemmer stod bag. Hun nævnte, at forslaget byggede på to rationaler - dels et naturvidenskabeligt, dels et økonomisk. De menneskeskabte klimaændringer vil ifølge videnskabelige undersøgelser medføre fødevareknaphed og fald i BNP, og det er kun ca. 1/3 af de kendte fossile reserver, som vil kunne udvindes, hvis man skal holde sig inden for en stigning på de to grader, der menes at være loftet for, hvad naturen kan bære. På den baggrund giver DIP s investeringer i kul-, gas- og olieselskaber ikke mening. Formanden oplyste, at bestyrelsen havde drøftet forslaget, men at bestyrelsen ikke kunne tilslutte sig det. Baggrunden herfor var, at DIP repræsenterer 22.000 medlemmer med forskellig baggrund og holdninger. Bestyrelsen ønsker ikke at drive politik på medlemmernes vegne, da mange medlemmer må formodes at være direkte imod denne politik. Jens Hedegaard mente, at DIP havde gjort det godt, og han ønskede fortsat denne linje. Han var imod, at DIP skal til at politisere gennem sine investeringer. Svend Clausen ønskede at vide, hvor stor en andel af DIP s investeringer der er investeret i fossilfri energi. Christian Poll nævnte, at hvis man ikke går ind for forslaget, så er det også et valg. Han oplyste videre, at både den nuværende og tidligere regering har sagt, at Danmark kan blive fossilfrit, og den samme holdning har IDA. Sten Langvad opfordrede bestyrelsen til at nuancere sit syn på forslaget. Formanden var i sin beretning inde på, at investeringerne er meget volatile, så i stedet for at se på forslaget som et politiske forslag bør man snarere risikovurdere investeringer i fossile brændsler. 5

Poul Behnk kunne konstatere, er der dukker nye energiformer op med jævne mellemrum. På den baggrund opfordrede han bestyrelsen til at fortsætte de upolitiske investeringer. Hans Genefke Jørgensen oplyste, at der i slutningen af 70 erne havde været en etik-debat i DIP, og han kunne forstå på formandens beretning, at man har etik indarbejdet i DIP s investeringspolitik. Han anså imidlertid ikke forslaget for et etisk issue men derimod et politisk issue, som han ikke kunne støtte. Hans Skiffer Andersen mente, at man som ingeniør bør se på fusionsenergien som afløser for fossile brændsler. Og fusionsenergi vil formentlig allerede være tilgængeligt fra midten af dette århundrede. På den baggrund fandt han diskussionen overflødig. Christian Poll oplyste, at han indbetalte mange penge i bidrag til DIP, og han selvfølgelig er interesseret i, hvad disse penge investeres i, eksempelvis om de investeres i børnearbejde. Han er derfor ikke kun interesseret i, at disse penge bliver til flere penge. Han er også interesseret i den verden, hans børn og andre vokser op i. Formanden oplyste, at DIP har investeret ca. 1,6 % af sine samlede aktiver i virksomheder, der udvinder fossile brændsler og ca. 1 % af sine aktiver i virksomheder, der producere ikke-fossil energi. Tallene, oplyste formanden, skulle tages med forbehold. Da dirigenten på baggrund af håndsoprækning ikke følte sig uomtvistelig sikker på udfaldet, overgik generalforsamlingen til skriftligt valg. 142 stemte for forslaget, mens 148 stemte imod. På den baggrund konkluderede dirigenten, at forslaget var faldet. 2. Forslag fra bestyrelsen a. Aldersforsikring på Regulativ 3 og 4 Bestyrelsen foreslog indførelse af aldersforsikring på Regulativ 3 og 4. Dirigenten fremlagde forslaget. Da ingen ønskede ordet under dette punkt, konstaterede dirigenten herefter, at forslaget var vedtaget. Forslaget træder i kraft på et tidspunkt fastsat af bestyrelsen. b. Ændring af vedtægtens 7, stk. 2 Bestyrelsen foreslog indførelse af mulighed for at afgive elektroniske brevstemmer. Dirigenten fremlagde forslaget. Da ingen ønskede ordet under dette punkt, konstaterede dirigenten herefter, at forslaget var vedtaget. Forslaget trådte i kraft straks efter vedtagelsen. 6

5. Valg til bestyrelsen Formanden oplyste, at han selv og Peter Falkenham var på valg. Bestyrelsen foreslog genvalg af Peter Falkenham. Formanden ønskede ikke genvalg. Bestyrelsen foreslog derfor valg af Peter Løchte Jørgensen. Dirigenten spurgte herefter, om der var andre kandidater. Da dette ikke var tilfældet, konstaterede dirigenten, at Peter Falkenham var genvalgt for en periode på tre år, samt at Peter Løchte Jørgensen ligeledes var valgt for en periode på tre år. 6. Valg af revisor Formanden oplyste, at bestyrelsen indstillede KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerskab til genvalg. Da dirigenten kunne konstatere, at der ikke var andre forslag, blev KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerskab genvalgt. 7. Eventuelt Jens Hedegaard foreslog, at man til næste års generalforsamling behandler spørgsmålet om, hvor mange fuldmagter man må have. Peter Falkenham takkede på bestyrelses vegne Jens Hald Mortensen for den store indsats og det store engagement, som han havde ydet først i fire år som menigt medlem af bestyrelsen og i de seneste 11 år som formand. Formanden takkede for de fine ord og nævnte, at det havde været fantastisk at arbejde i en god bestyrelse og for en god pensionskasse med mange tilfredse medlemmer. Generalforsamlingen sluttede kl. 19.50. København, den 4. april 2014 Dirigent, advokat Henrik Oehlenschlæger 7