Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm.



Relaterede dokumenter
Prædiken over Den fortabte Søn

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Forslag fra Keld Boeck, Fjordvej 15 om gennemgang af servitutter

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Øv dig i at lære at arbejde med spirituel healing

Argentinsk Tango. Undervisningsplan for 4 gange MW

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking

Om Mellemoligocænets Udbredelse

... I,... Om en Spalte i Kalkstenen ved faxe. J. P. J. RAVN.

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør

Geologiske Iagttagelser fra Stranden ved Bovbjerg Sommeren 1946.

BEDØMMELSESSKEMA Praktisk prøve kategori AM(lille)

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel.

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

K. THORSEN PARADIS BAKKERNE (MED 1 KORT) MCMXXVIII ~---- ~~~ +- ~ FRITS SØRENSENS BOGHANDELS FORLAG RØNNE

Spaltedale i Jylland.

Mig og min ADHD -profil:

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

Kandidatlisten Vedrørende skolebestyrelsesvalget 2010

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning.

Undergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse

Vedtægter for Sager der Samler

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

IT- og Telestyrelsen har med henblik på fastsættelse af fradrag i slutbrugerprisen

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG KÆRBO

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spirer og grønsmutter. Varighed: 3 trin + et engagement

Gud taler ud - elevark Af Rasmus Welling og Mette Welling Fag: Dansk, kristendomskundskab Niveau: klasse, ungdomsuddannelserne

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Sikkerhedskrav til legepladsudstyr

REFERAT AF GENERALFORSAMLING D. 24. FEBRUAR 2009

Tre korsange til digte af William Heinesen. œ. œ. œ bœ. # œ. j œ

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i grundejerforeningen Ved Rævebakken. Generalforsamlingen afholdes i Greve Borgerhus den 26/11 kl. 19.

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

OM TAL, SOM PAA TO MAADER KAN SKRIVES SOM E N SUM AF POTENSER AF FEMTE GRAD

SENGLACIALE SØAFLEJRINGER ØST FOR ÅLBORG VED LIMFJORDSTUNNELENS SØNDRE RAMPE

Hegnsloven Infografik

Prædiken til 5. S.e. Paaske

SKANDINAVIENS. Mirakler 41 Du maa ikke tage Herren din Guds Navn forfængelig Landet rundt 43 Grenskonferencerne 44

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

De københavnske Grønsandslag og deres Placering i den danske Lagrække.

Tiende Søndag efter Trinitatis

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Anvendelsesområde. Programmet Træmodul er integreret i statiksystemet Problemløseren, hvorfra dimensionerende snitkræfter automatisk overføres.

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen

Samhandelskriteriet indeholder et krav om mærkbarhed, dvs. markedsandel, der er større end 5 %

Gravjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

Danske Bank. Ansvarlig lånekapital

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

Staalbuen teknisk set

c. MALLING. De Jespersenske Buelag i Lias paa Bornholm.

Transkript:

Et gelgisk Pfil langs Vellengsaa paa Brnhlm. Af ' KAJ HANEN. I Beskrivelsen til det gelgiske Krtblad Brnhlm) har GEN- WALL (Fig. 10, ide 141) tegnet et Pfil langs Vellengsaa eller tampeaa, sm han kalder den nedre Del af denne. Af dette Pfil fremgaar det, at der ude ved Aaens Munding findes Juraaflejringer med ganske ringe Hldning. Efterhaanden sm man kmmer p ad Aaen, bliver Lagstillingen stejlere g stejlere, g ved tampemøllegrdet staar de helt ldret. De sidste Juralag bestaar af en Bnk af Jernsandsten, der ses i Dalens Vg i Aaens venstre Bred, g umiddelbart p til den ses Kridtlagenes cenmane Basalknglmerat, der lidt højere ppe ad Aaen ved Jespersens Hule efterfølges af det cenmane Grønsand. Ca. 50 m venfr Hulen angiver GENWALL, at der staar prejste g strkt sammenpressede Lag af Juraler g Grønsand. Grønsandet kmmer atter frem i Aaens venstre Bred ved Ørsted s Kildeg kan følges videre p til den tidligere nedre Vandmølle, der laa, hvr nu Rønne Vandvrks Pumpestatin Hgger. Hldningen aftager nu atter lidt efter lidt. Yderligere angiver GENWALL, at Grønsandet atter kmmer til yne i Aabunden ppe ved det tidligere Badehtel, nu tampegaarden. enere har RAVN givet en Beskrivelse af Kridtfrekmsterne ved tampe Aa). RAVN Undersøgelser supplerer paa flere Punkter GENWALL. Han viser, at det cenmane Basalknglmerat g det tilgrnsende Juraler ved tampemøllegrdet ikke alene er prejst, men endg verkippet med en Hldning af 100 md NØ. Ved Ørsteds Kilde har RAVN fundet ikke blt Grønsand men gsaa ldretstillede Lag af Amagerkalk med. dennes Basalknglmerat. 1) D. G. U. r. Rkke Nr. 13, 1916. 2) D. G. U. II. Rkke Nr. 32, 1921.

Medd. fra Dansk Gel. Frening. København. Bd. 9 [1939]. 483 Grønsandet mellem dette Punkt g den nedre Vandmølle er meget kalkhldigt g af Tun Alder. Grønsandet ved tampegaarden henfører RAVN til ennet. Det er altsaa Baunddegrønsand. RAVN slutter sin Beskrivelse med at sige, at i det trekantede mraade sm indtages af de sydvestbrnhlmske Kridtdannelser, trffes de ldste Aflejringer (Cenmanet g Tunet) baade lngst md Øst g lngst md Vest, medens de yngste Aflejringer (ennet) findes i Midten. enere har RAVN yderligere fundet det cenmane Grønsand med dets Basalknglmerat samt underliggende Juradannelser ca. 200 m NØ. f. Arnager B). I 1934 g 1935 ivrksatte Rønne Vandvrk en Rkke Bringer langs Vellengsaa. Brejurnaler g Prøver indsendtes til Danmarks gelgiske Undersøgelses Brearkiv g ved Velvilje fra Direktøren, Dr. phil. H. ØDUM ide, blev disse Bringer stillet til min Raadighed med Tilladelse til at publicere dem. Bringerne er her pført med Brearkivets Numre. Arch. Nr. 246. 68. Ved tampe Aa. 203 m 0. f. Vejen til tampegaard, 7,5 m. f. Aaen. Terrn Kte. 8,76 m. 2 m Engjrd g skarpt and. 5 - Arnagerkalk med Fsfritknglmerat. 12 - Grønsand. -15 - Fint Grønsand. 21 - Grønsand g en tribe fint trandsand ved 18 m, 1 mm tyk. 27 - Lerblandet, gvere Grønsand. 46 - Fint Grønsand. 52 - Meget fint, lerblandet Grønsand. 72 - Meget fint Grønsand. 80 - Fint Grønsand. 88 - Gft Grønsand. 92 - Gft Grønsand med Fisketnder g Fsfrit. Arch. Nr. 246. 69. Ca. 575 m 0. f. Nr. 68. 8,5 m. f. Aaen. Terrn Kte 14,3 m. 1 m Engjrd. 6 - Gft, hvidt and. ') D. G. U. II. Rkke, Nr. 42. 1925.

9 uug 03? Ä «U3pjDDßadlMD4 di.qbuug pßuug s. 's//fiuiput)/\ajpdni:xißuug 00 i. < 00 'llßuug 3Pipi$på4jø 'ding suasjadsap '4dpja)0 d//puiaduj04s tiwww:;. 1 ««cf/gßuug \ \mm\ \m\m\w wm es Ç 1 t 4 s %>. s «ÎÎ 1 Ç ' 5 Ç> 5Q ) i 5 ' - II ÎII s. cg _. CC e s 3 i5- c CC CQ a - a s c ;-i >4 h 4 H 4i c K2 4 ' *4H ' a <ä t I-t CC ' ' C e s h W) u e I-I 1» c 03 fa fa fa W fa fa 4)!-l " -ti b PH CH " u c e 0) bd ID a ö" 4) P t c c e s M eg C i ö fa m cg 3 a cg t u +3 F-1 fa ' J j b 1 1 1-5 e c t Q bl C5 c fa 00 e<r ej" 00 " C5 t 0" id i> i i i -.-HFHi-ii-Hi--<i-we<»<Nî "p. p <!*< la >a

Medd. fra Dansk Gel. Frening. København. Bd. 9 [1939]. 485 NØ Î t I 54 54 Pfil langs Vellengsaas nedre Løb. Højder : Lngder = 5:1. Arch. Nr. 246. 70. 6 m. f. Aaen meuem Nr. 68 g 69. 239 m 0. f. Nr. 68, 276 m V. f. Nr. 69. Terrn Kte 12,5 m. 0,5 m Fint Engsand. 4 - Gft hvidt and. 8,2 - Fint Grønsand med Fsfritklumper. 14 - Gft and. 16 - Fint Grønsand. 20,85 - Gft and. 21,6 - ingels g gft trandgrus. 21,7 - Fint Grønsand. 26,5 - Fint Grønsand med enkelte gve Gruskm. 31,5 - Fint Grønsand. 54 - Fint Grønsand lerblandet. 33»

486 KAJ HANEN: Et gelgisk Pfil langs Vellengsaa paa Brnhlm. Arch. Nr. 246. 71. 7 m 0. f. den saakaldte Ørsteds Kilde, N. f. Aaen. Terrn Kte 2,57 m. 1 m Gl. Aabund med Frsteninger (Grønsandskalk med Inceramus). 6 - Fast Kalksten, lys. 11 - Fast Kalksten, lys med iblandet Grus. 12 - Haardt Grønsand. 22 - Haardt Grønsand med enkelte tynde Kalkrevler. 27 - Meget fint Grønsand. 31,25 - Fint Grønsand med tynde haarde Kalklag med en Revle af Gft Grus g ingels med Grønsandskalk g Fsfrit g Granit. 41 - Fint Grønsand med tynde Lerrevler. 46 - Fint Grønsand med haarde Kalkrevler. 56 - Fint Grønsand med tynde Lerstriber. 65 - Fint Grønsand. Arch. Nr. 246. 81 a. Aaens Midte. 13 m V. f. Vejen ved Vandmøllen. Terrn Kte 8,52 m. 14 m Grønsandskalk. Arch. Nr. 246. 81 b. 27 m V. f. Nr. 77. N. f. Aaen. Terrn Kte 3,45 m. - 2,5 m Jrd, and g ten. 4-5 - 8-11 - 12-20,9-21,5-21,8 -, Haard Kalksten. andsten. Haard Kalksten. Blød Kalksten. andsten. Blød Kalksten. andsten. Haard Kalksten, Arch. Nr. 246. 81 c. 43 m 0. f. Nr. 77, 7 m N. f. Aaens Midte. Terrn Kte 5,64 m. 1,5 m Grus g ten. 2,4 - Grønsandsten. 3 - Haard Kalksten. 9 - Blød Kalksten.

Medd. fra Dansk Gel. Frening. København. Bd. 9 [1939]. 487 10 m andsten. 14 - Haard Kalksten. 17 - andsten. Areh. Nr. 246. 81 d. 12,5 m N. f. Aaen, Ca. 100 m 0. f. Nr. 81 c. Terrn Kte 5,41 m. 1,5 m and g Engjrd. 2-2,5-3 - 4,3-5 - 6-21 - 27-27,5 - Fint Grus. Kalk. Gft Grus. andsten. Blød Kalk. Haard Kalksten. Haard Kalksten med andstensrevler. and g Kalkkrn. Fint Grønsand. Arch. Nr. 246. 81 e. 70 m 0. f. Nr. 81 c. Terrn Kte 6,i m. 0,7 m Engjrd. 1,5 - Grøn andsten. 3 - Ler. 3,5 - andsten. 9 - andblandet Kalksten. 18 - Kalksten g andstensrevler. 21 - andblandet Kalksten. 21,5 - Grusblandet Kalksten. 24 - andblandet Kalksten. Fint Grønsand. Indtegner man disse Bringer i GRNWALL Pfil, faar man det Billede frem, sm er vist paa Figuren. 484, g det vil ses, at Bringerne i det stre g Hele bekrfter B/AVN pfattelse af Lejringsfrhldene. Det senne Grønsand er ikke med ikkerhed paavist i ngen af Bringerne. Det er muligt, at den øverste Grønsandsten i Bringerne 81 c. d. g e. skal henføres hertil, men sm det bl. a. fremgaar af RAVN Undersøgelser er den øverste Del af Tunet udviklet sm en kalkhldig Grønsandsten, der kan ses i Aabunden g i Aaens venstre Bred paa trkningen mellem Bringerne 81 a. g b. Arnagerkalkens Mgtighed angives af GRNWALL til 20 m g

488 KAJ HANEN: Et gelgisk Pfil langs Vellengsaa paa Brnhlm. MILTHER angiver mindst 20 m). Regner man med, at Grønsandet ver Kalken i Bringerne 80 d. g e. er sennt, g at Grønsandet under Kalken i de samme t Bringer er cenmant, faar Arnagerkalken i disse t Bringer en Mgtighed af henhldsvis 25 g 21 m, Tal, der stemmer helt gdt med GRNWÄLL. Det maa dg bemrkes at disse Tal er nget usikre, idet man ikke i disse Bringer har fundet Arnagerkalkens basale Fsfritknglmerat. Det cenmane Grønsands Mgtighed ansttes af GENWALL til 60 m, medens RAVN) stter den til 180 m. RAVN tilføjer, dg at dette Tal langtfra er paalideligt. Bring 68 synes at gaa helt gennem det cenmane Grønsand, g dette har her en Mgtighed af ca. 80 m, men sm det fremgaar af Pfilet tiltager Mgtighederne af de enkelte Led i Retning md V. Frbinder man Underkanten af Tunet i de frskellige Bringer, ser man, at Lagfølgen i Pfilets nrdøstlige Del ligger temmelig ufrstyrret, med svag Hldning md V. Paa trkningen mellem tampegaarden g Ørsteds Kilde bliver Hldningen nget stejlere g der udvikler sig en ganske flad ynklinal, hvis sydvestlige Ende er bøjet strkt i Vejret, saa Lagene staar ldret g endg verkippede. GRNWALL tyder dette i verensstemmelse med Datidens pfattelse sm fraarsaget ved vertikale Frskydning langs Frkastningslinier. I vre Dage vil man vel snarere vre tilbøjelig til at antage, at der her freligger hrisntale Trykvirkninger g Fldningspcesser. (e dette Hefte. 474). Naar Frstyrrelserne kun har truffet den sydvestlige Del af Pfilet, ligger dette antagelig deri, at der i Dybgrunden gaar en Grnse, mtrent ved Ørsteds Kilde mellem en stabilere stiv Blk md NØ. g et mere mbilt mraade i V. 1) D. G. U. V. Rkke Nr. 1. 1930. 2) D. G. U. II. Rkke Nr. 30. 1916. Frdig fra Trykkeriet 15. Januar 1940.