Spørgsmå l & Svår om EVA



Relaterede dokumenter
3) Har man tænkt over de epidemiologiske forhold (eks influenzaborgere der blandes med syge AMA pt er)

I det følgende gives en status for opkald til Akuttelefonen 1813 fra 1. januar til den 9. januar.

Tillæg til vagtaftalen mellem Region Midtjylland og praksisudvalget i Region Midtjylland om et udvidet samarbejde på akutområdet

Emne: Etablering af enstrenget akutberedskab i Region Hovedstaden

Derudover gives en status på kvalitetsopfølgning i Den Præhospitale Virksomhed.

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012

Enstrenget og visiteret akutsystem

Region Hovedstaden Akutberedskab. Årsrapportdata

Region Midtjyllands akutplan

Region Hovedstadens nye akutberedskab

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012

Fremtidens akutbetjening

Et nyt korps af 112-førstehjælpere

Konkret krisestyring med generelle kapaciteter - Akuttelefon 1813 som eksempel. Sille Arildsen Konst. Administrationschef

Visitation til skadebehandling i Region Syddanmark

Kontakt til skadestue og politi på Brogården

Læge Jan Værnet kritiserer akutberedskab for dødsfald. Jan Værnet begriber ikke, hvorfor det aldrig lykkes kvinden at komme til at tale med en læge.

Eskild Klausen Fredslund. Enstrenget og visiteret akutsystem i Region Hovedstaden. Teknisk og økonomisk analyse

Bilag 1A Terminologi og gældende lovgivning

Kendelse i Opmandssag. Praktiserende Lægers Organisation. mod. Regionernes Lønnings- og Takstnævn

Præhospitalet. Sundhedsstyregruppen den 23. maj 2018

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Hjemmesygepleje i Ærø Kommune

Aftale om tilrettelæggelse af lægevagten i Region Sjælland

Nyhedsbrev nr. 9. Indhold. Akutkampagne

Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden

Eskild Klausen Fredslund. Enstrenget og visiteret akutsystem i Region Hovedstaden. Teknisk og økonomisk analyse

Notat vedr. Akuthuset i Lemvig, november 2014

Skadeklinikker og nærskadestuer

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis

Patienters oplevelser af Region Hovedstadens akuthjælp

OKTOBER 2014 REGION HOVEDSTADEN EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL 2014 ENDELIG RAPPORT

Afrapportering af akut og præhospital indsats i Region Hovedstaden 2013

Fysioterapeuter i lægepraksis

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien

REDEGØRELSE. Tysk kvindes død på parkeringspladsen ved Regionshospitalet

Region Hovedstaden. Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb. Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

Ventetid og service for skadepatienter

PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende

Transkript:

Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1. januar 2014 hjemtager lægevagten, betyder det, at vi selv vil stå for driften af lægevagt. Det indebærer, at vi i Region Hovedstaden selv ansætter sygeplejersker og læger til at varetage funktionen og at selve lægevagtskonsultationen fysisk flytter ud på vores hospitaler. Hvorfor hjemtage lægevagten? Hjemtagningen af lægevagten sker på baggrund af et politisk ønske. Et flertal i Region Hovedstadens regionsråd bestående af Socialdemokraterne, SF, Venstre, De Radikale og Andreas Røpke (uden for partierne) har nemlig besluttet at etablere et enstrenget akutsystem i hele Region Hovedstaden. Hvad betyder et enstrenget akutsystem? Med et enstrenget akutsystem samler Region Hovedstaden alle akuttilbud ét sted det kan f.eks. være opgaver fra 112-opkald, akuthelikoptere, akutlægebiler, paramedicinerbiler, ambulancer og liggende sygetransport samt rådgivning og visitationshjælp via akuttelefonen 1813 og lægevagten. Fordelen er lettere adgang til akutsystemet for borgerne, bedre henvisning af borgere til rette akuttilbud og mindre ventetid på akutmodtagelserne og i akutklinikkerne. I det tilfælde du visiteres til en akutmodtagelse eller akutklinik, får du via 1813 vejledning om forventet ventetid og information om, hvor og hvornår du bør møde op. Dermed kan du allerede begynde ventetiden derhjemme. Hvornår skal man ringe til 1813? Medmindre der er tale om en livstruende og meget akut situation hvor du altid skal ringe 112 skal du ringe til 1813. F.eks. hvis der er tale om akut opstået sygdom, skader eller andet der kræver en sundhedsfaglig vurdering. Også ved tvivlstilfælde. Akuttelefonen 1813 er åbent døgnet rundt. Fra 1. januar 2014 skal du ringe til 1813 før du tager på en akutmodtagelse eller akutklinik, eller hvis du har behov for hjælp uden for din praktiserende læges åbningstid. Dermed kan vi bedre sikre, at du bliver henvist til det rigtige sted og du undgår unødig ventetid. Hvad sker der, når man ringer til 1813 efter 1. januar 2014? Som udgangspunkt vil en specialuddannet sygeplejerske tage telefonen og vurdere borgerens behov. I de fleste tilfælde vil sygeplejersken kunne hjælpe dig og afslutte samtalen over telefonen men i det tilfælde du visiteres til en akutmodtagelse eller akutklinik, får du via 1813 vejledning om forventet ventetid og information om, hvor og hvornår du bør møde op. Det betyder, at du kan afvikle noget af ventetiden derhjemme.

Kan man tale med en læge på 1813? Ja. Der er altid en læge tilstede som de specialuddannede sygeplejersker kan konferere med. Lægen kan også overtage samtalen, f.eks. hvis opkaldets besvarelse kræver en lægelig vurdering eller hvis det vedrører ordinering af et receptpligtigt lægemiddel. Lægen kan også overtage samtalen, hvis borgeren ønsker dette. Kan man få udskrevet receptpligtig medicin på 1813? Som udgangspunkt er fornyelse af recepter ikke en hasteopgave. Derfor bør det være ens egen læge, der udskriver medicinen. Uden for lægens åbningstid vil borgerne efter 1. januar 2014 dog kunne ringe til 1813 for at få recept på medicin, der ikke kan vente. På 1813 vil selve ordinationen af den receptpligtige medicin naturligvis ske ved en læge. Akuttelefonen 1813 vil vurdere i det enkelte tilfælde, om recepten skal udskrives med det samme, om det kan vente til den praktiserende læge åbner, eller i meget akutte tilfælde om borgeren skal ses i en akutmodtagelse/-klinik. Hvor finder man lægevagtskonsultationen fremover? Lægevagtskonsultationen var tidligere placeret i lægevagtshuse, men efter 1. januar 2014 vil konsultationen være integreret i de eksisterende hospitaler. Så det er altså der, du skal tage hen, hvis du hos 1813 er blevet henvist dertil. Du vil under samtalen med 1813 få oplyst, hvor du helt præcist skal henvende dig. Sygeplejersker er ikke så uddannede og erfarne som læger, så de kan vel ikke erstatte lægerne? På 1813 vil der efter 1/1 både være læger og sygeplejersker til stede. Sygeplejerskerne vil svare telefonen, når du ringer og lægen hjælper dig, når der er behov for det. Læger er ganske vist uddannede og kvalificerede til diagnosticere og vurdere komplicerede sygdomme og skader. Men det er ikke det samme som at sige, at læger også skal håndtere alle typer af henvendelser fra borgere. Som borger og patient har du ikke en særlig fordel i at læger tager sig af mange slags henvendelser, som en specialuddannet sygeplejerske sagtens ville kunne håndtere. Mange opkald til lægevagten i dag ville kunne håndteres af en sygeplejerske. Vi kender det også fra hospitalet eller i akutmodtagelser, hvor borgere og patienter i almindelighed er helt trygge ved at lade sig tilse af en sygeplejesker, eller hvor en behandlersygeplejersker vurderer skader og sygdomme, før man bliver henvist til en læge. Som borger er det vigtigste nemlig, at du har adgang til et akutberedskab hvor sygeplejersker kan sikre hurtig og effektiv visitation i flertallet at tilfældet og hvor lægerne tager sig af de komplicerede opgaver. På den måde får du altid den rette behandling, på det rette sted og så hurtigt som muligt. Er lægerne på akuttelefonen kvalificerede? Region Hovedstaden vil naturligvis sikre, at de læger, som bemander 1813-akuttelefonen, er fuldt ud kvalificeret til at varetage visitationsopgaven.

Hvad siger erfaringerne fra udlandet? Fra Region Skåne i Sverige er der gode erfaringer med en den såkaldte Sjukvårdsrådgivning 1177 (Sundhedsrådgivningen), som svarer til Region Hovedstadens akuttelefon 1813. Sundhedsrådgivningen er ligesom 1813 bemandet af sygeplejersker, og den fungerer som et supplement til egen læge og sundhedsklinikker i dagtimerne. Om natten er Sundhedsrådgivningen 1177 det eneste alternativ til alarmopkald. I England er der et lignende system NHS Direct men dette har været under stor kritik. Hvordan er akuttelefonen 1813 anderledes? Det er rigtigt, at man i England har indført ét telefonnummer, der ligesom akuttelefonen 1813 fungerer som en fælles indgang til akuttilbud. Men her ophører lighederne. NHS Direct er for det første ikke drevet at det offentlige sundhedsvæsen men udliciteret til private aktører. Ifølge historier i den engelske presse er NHS Direct heller ikke altid bemandet af sygeplejersker, hvorfor britiske borgere risikerer at få vejledning af ikke-sundhedsfagligt personale. Og endelig har NHS Direct ikke tilstrækkelig bemanding i aftentimer og weekenderne. Akuttelefonen 1813 er fra januar 2014 drevet af det danske offentlige sundhedsvæsen og vil døgnet rundt, alle dage, være bemandet af specialuddannede sygeplejersker og læger. Bliver den nye ordning billigere eller dyrere? På 1813 vil det være erfarne sygeplejersker, der som udgangspunkt modtager og besvarer opkald fra borgerne. Da udgifterne per opkald til erfarne sygeplejersker er lavere end udgifter per opkald til læger, forventer vi, at den nye ordning samlet set bliver billigere end den eksisterende. Sygeplejerskerne på 1813 vil nemlig ofte være i stand til at afslutte en samtale, uden at en læge bliver direkte involveret. F.eks. ved at sygeplejersken giver den rette sundhedsfaglige rådgivning eller kan vejlede borgeren i, hvordan han eller hun selv håndterer situationen. Der vil selvfølgelig være tilfælde, hvor der er behov for en lægelig vurdering. Sygeplejerskerne har derfor mulighed for at tale med eller omstille samtalen til en læge. Vi forventer også besparelser med den nye ordning, fordi lægevagtens konsultation fremover bliver fysisk placeret i vores akutmodtagelser og akutklinikker. I dag sidder lægevagten nemlig for sig selv, og derfor skal lægen også selv behandle mindre skader. Når lægevagten flytter sammen med regionens akutmodtagelserne og klinikker vil en behandlersygeplejersker kunne behandle mange af disse småskader til en lavere udgift end lægen. Hvor hurtigt kommer man igennem til 1813? Det aktuelle servicemål for besvarelse af akuttelefonen 1813 efter 1. januar 2014 er fastlagt til, at 90 % af opkaldene skal besvares inden for 3 minutter. Senest opgørelse for akuttelefonen 1813 viser, at 50 % af alle opkald den såkaldte mediane svartid er besvaret efter 8 sekunder. 90 % af alle opkald er besvaret indenfor 55 sekunder.

Hvor mange vil ringe til 1813 efter 1. januar 2014? I dag er der ca. 160.000 opkald til akuttelefonen 1813 om året. Efter 1. januar 2014 forventer Region Hovedstaden at tallet stiger til 1,2 mio. opkald årligt. Hvordan forbereder Region Hovedstaden sig på det kommende enstrengede akutsystem? Region Hovedstaden begynder i løbet af sommeren 2013 at ansætte godt 100 nye sygeplejersker og læger. De ansættes i Den Præhospitale Virksomhed, der har ansvaret for det samlede og tværgående sundhedsberedskab i regionen. Derudover er det regionens hensigt at ansætte flere medarbejdere på hospitalernes akutmodtagelser og til at dække hjemmebesøg foruden et mindre antal medarbejdere til administration og ledelse og til at varetage den tekniske disponering af køretøjer, f.eks. ambulancer og akutlægebiler. Etableringen af et enstrenget og akutsystem kræver desuden udbygning af de eksisterende it- og telefoniløsninger i regionen. De grundlæggende funktioner er klar fra 1. januar 2014. Det er forventningen, at udvidede funktioner som f.eks. automatisk ventetidsberegning og automatisk overførsel af journaloplysninger fra akuttelefonen 1813 til hospitalerne vil være klar i løbet af 2014. Region Hovedstaden gennemfører desuden en større kommunikationsindsats målrettet borgerne i regionen, med det formål at oplyse dem om anvendelsen af 1813 og de nye akuttilbud i Region Hovedstaden. Hvor mange ansættes? Og hvor? Antallet af sygeplejerskeårsværk på 1813 Akuttelefonen vil stige fra ca. 25 til ca. 77 efter udvidelsen. Der ansættes desuden ca. 18 lægeårsværk til telefonkonsultationerne og ca. 24 lægeårsværk til hjemmebesøgene. Der ansættes speciallæger med almen medicinske kompetencer. De læger, der skal varetage den telefoniske konsultation, bliver fysisk placeret i den Præhospitale Virksomheds nye lokaler i Ballerup, mens de læger, der primært skal stå for hjemmebesøgene, vil blive fordelt på baser rundt omkring i regionen. Ansættelsesprocessen med ansættelse af de første læger påbegyndes her i begyndelsen af efteråret. Hvorfor fyrer I først lægevagten for derefter at ansætte de samme læger igen? Region Hovedstaden er ikke utilfredse med lægevagten, der i mange år har gjort et flot arbejde. Dette er senest dokumenteret i vores egen Årsrapport 2012 om lægevagten i Region Hovedstaden. Vi ønsker alligevel at integrere lægevagten med det øvrige akutberedskab, fordi erfaringerne på området viser, at vi kan skabe endnu mere sammenhæng og endnu bedre kvalitet, ved at samle alle vores akuttilbud under én hat. Derfor har det også været et politisk ønske siden 2007 at integrere lægevagtens opgaver med akutmodtagelser og akutklinikker.

Hvorfor kan et enstrenget og visiteret akutsystem ikke realiseres inden for de nuværende rammer med lægerne i lægevagten? Lægevagtsordning i Region Hovedstaden har til og med december 2013 været drevet af PLO Hovedstaden altså De Praktiserende Lægers Organisation i hovedstadsområdet. Siden 2007 har politikerne i Region Hovedstaden imidlertid ønsket at integrere lægevagtens opgaver med regionens akutmodtagelser og akutklinikker og Akuttelefonen 1813. Årsagen er, at et sådant enstrenget system kan tilbyde borgerne et mere sammenhængende og effektivt akutberedskab. Regionen og PLO Hovedstaden kunne dog ikke blive enige om, hvordan den fremtidige drift skulle se ud. Derfor besluttede regionen at overtage samtlige lægevagtsopgaver: Telefonkonsultation, hjemmebesøg hos syge og konsultation, hvor patienten møder op på hospitalet. Hvad betyder det enstrengede akutsystem for de ansatte? Det enstrengede akutsystem vil naturligvis indebære en række nye udfordringer for regionens sundhedsfaglige personale på området. Region Hovedstaden vil dog sikre, at der ansættes tilstrækkeligt personale til at varetage de nye opgaver, og det er hensigten at skabe gode rammer for samarbejdet mellem faggrupperne. Akuttelefonens sygeplejesker og læger vil således efter 1. januar 2014 blive fysisk placeret sammen med personalet på regionens eksisterende vagtcentral. Dermed samler vi erfaringen ét sted og skaber bedre rammer for faglig udvikling og læring på tværs af faggrupper. I har ikke modtaget nok ansøgninger til at dække stillingerne. Hvad betyder det for det nye akutberedskab? Det har aldrig været forestillingen, at vi kunne ansætte samtlige hundredevis af læger vi skal bruge i det nye akutsystem på få uger. Det kræver flere ansøgningsrunder. Der er dog ingen grund til at tro, at vi ikke kommer i mål med at ansætte de læger, vi har behov for. Interessen er nemlig til stede blandt lægerne. I første omgang søgte 108 om en stilling hos os, men vi har siden modtaget flere henvendelser og tallet udvides løbende. Herunder er der mange læger med almen medicinsk baggrund blandt ansøgerne. Når vi kommer i gang med de sidste runder og får de sidste spørgsmål vedrørende lægernes ansættelsesforhold på plads, vil de sidste ansættelser også komme på plads. Godkendt af S.H. oktober 2013.