STUDIEORDNING for Psykologi og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier CAND.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET
1
Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og merit 2.1 Adgangskrav 2.2 Merit 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen 5.1 1. semester 5.2 2. semester 5.3 3. semester 5.4 4. semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser Bilag 1. Ændringer 2
1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.mag. i Psykologi og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Psykologi udgør fag 1 og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier udgør fag 2. 1.1 Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Psykologi og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for anvendelse af socialpsykologiske teorier og metoder og kritisk og selvstændigt arbejde med teoretiske og praktiske problemstillinger i forhold til menneskers sundhed og livskvalitet i et samfundsmæssigt perspektiv. Uddannelsen sætter psykologi ind i en sundhedsfremme kontekst. Her arbejdes med måder hvorpå viden om forskellige sundhedsfremme indsatser overfor forskellige grupper på arbejdspladsen og på institutioner eller i civilsamfundet interagerer med viden om socialpsykologiske processer. Gennem uddannelsen udvikles kompetencer med hensyn til at analysere og gribe ind i forhold til komplekse sundhedsfremmende problemstillinger, der har at gøre med menneskers psykosociale betingelser og subjektive perspektiver på sundhed og deres liv. Nogle af de omdrejningspunkter der kobler psykologi og sundhedsfremme er følgende: Trivsel, arbejdsmiljø, psykisk velvære, subjektivitet, anerkendelse, livskvalitet og social inklusion, velfærdsteknologiers betydning for menneskers hverdagsliv og livskvalitet, socialpsykologiske aspekter ved sygdom samt støtte til enkeltpersoners og gruppers sundhedsfremmende livsførelse. Uddannelsen er tilrettelagt med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for nye jobs på offentlige og private arbejdspladser. Typisk kunne ansættelsen ligge indenfor sundhed og undervisning, sundhedsteknologiledelse, arbejdsmiljørådgivning, pædagogisk-psykologisk rådgivning, selvstændig konsulentvirksomhed i sundhedssektoren og offentlig sundhedsadministration. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forskeruddannelse. Uddannelsen udbydes på dansk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Psykologi og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier giver den studerende følgende kompetencer: Viden: Teoretisk forståelse baseret på den fremmeste internationale forskning om videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter i forhold til hverdagslivets socialpsykologi og forskning i sundhedsfremme og sundhedsstrategier. Indsigt i socialpsykologiske teorier og metoder, der i relation til menneskers sundhedsfremmende livsførelse er forbundet med trivsel, arbejdsmiljø, psykisk velvære, livskvalitet og social inklusion, subjektivitet, anerkendelse og velfærdsteknologiers betydning for menneskers hverdagsliv og livskvalitet Forskningsbaseret viden om aktuelle sundhedsfremme og sundhedsstrategiske problemstillinger, dilemmaer og tendenser af socialpsykologisk karakter. Kendskab til centrale socialpsykologiske, sundhedsfremmende og sundhedsstrategiske teoriers videnskabsteoretiske diskussioner samt deres metodologiske implikationer. Færdigheder: Udvælgelse og anvendelse af relevante teorier og kvalitative og kvantitative metoder til analyse af sundhedsfremme og sundhedsstrategiske problemstillinger af socialpsykologisk karakter i menneskers hverdagsliv. 3
Undersøgelse og analyse af sundhedsfremme og sundhedsstrategiske problemstillinger af socialpsykologisk karakter i mennesker hverdagsliv. Identificering og håndtering af etiske problemstillinger knyttet til videnskabeligt og professionelt arbejde indenfor uddannelsens område. Formidling af forskningsbaseret viden og diskussion med både fagfæller og andre interessenter indenfor uddannelsens område. Kritisk analyse, diskussion og vurdering af sundhedsfremme og sundhedsstrategiske, praktiske og teoretiske problemstillinger i et psykologisk perspektiv Kompetencer: Udvælgelse og anvendelse af relevante teorier og kvalitative og kvantitative metoder til analyse af sundhedsfremme og sundhedsstrategiske problemstillinger af socialpsykologisk karakter i menneskers hverdagsliv. Undersøgelse og analyse af sundhedsfremme og sundhedsstrategiske problemstillinger af socialpsykologisk karakter i mennesker hverdagsliv. Identificering og håndtering af etiske problemstillinger knyttet til videnskabeligt og professionelt arbejde indenfor uddannelsens område. Formidling af forskningsbaseret viden og diskussion med både fagfæller og andre interessenter indenfor uddannelsens område. Kritisk analyse, diskussion og vurdering af sundhedsfremme og sundhedsstrategiske, praktiske og teoretiske problemstillinger i et psykologisk perspektiv 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde. Uddannelseselementerne for Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier hører under det sundhedsvidenskabelige hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Psykologi og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS. 1.5 Titel cand.mag. i Psykologi og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier Master of Arts (MA) in Psychology and Health Promotion and Strategies 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Psykologi, Pædagogik og Arbejdsliv. 1.7 Censorkorpstilknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for psykologi. Uddannelseselementer for Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier hører under censorkorpset for folkesundhedsvidenskabelig og relaterede uddannelser. 2. Adgangskrav og merit 2.1 Adgangskrav Se bilag 4
2.2 Merit Roskilde Universitet kan, på baggrund af ansøgning fra den studerende eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at uddannelseselementer bestået på en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, kan træde i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen på Roskilde Universitet, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen. Førstartmerit Studerende er, ved optagelse på uddannelsen, forpligtet til at søge merit for uddannelseselementer, som tidligere er bestået på en ikke-afsluttet kandidatuddannelse. Roskilde Universitet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen, jf. kandidatadgangsbekendtgørelsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende kan, som en del af uddannelsen, søge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet i Danmark eller udlandet. Den studerende forpligter sig til at sende dokumentation for om de uddannelseselementerne er bestået eller ej, dokumentationen skal sendes til Roskilde Universitet. Godkendelsen af forhåndsmeritten kan kun ske på baggrund af dokumentationen. Når dokumentationen er modtaget, vil Roskilde Universitet administrativt godkende, at uddannelseselementerne meriteres ind i uddannelsen. Den studerende giver sit samtykke til, at Roskilde Universitet må indhente de nødvendige oplysninger hos værtsuniversitetet, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Hvis de forhåndsgodkendte uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsuniversitetet, kan den studerende søge om ændring af godkendelsen. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops m.m. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-5 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikforløb En studerende kan søge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det fremgår af studieordningen, hvilke semestre praktikken kan placeres på. Det projektorienterede praktikforløb omfatter bl.a. udarbejdelse af en praktikprojektrapport. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. Studienævnet skal samtidig sikre, at praktikforløbet ikke hindrer, at den studerende kan gennemføre de evt. øvrige studieaktiviteter på det pågældende semester. 5
3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: 1. semester Psykologi Pædagogisk- og Arbejds- & Organisationspsykologi (10 ECTS) Teknologi-psykologi - studier i menneske-teknologi interaktion (5 ECTS) Projekt - Psykologien i relation til arbejde, læring, teknologi og institutioner (15 ECTS) 2. semester Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier Kursus Sundhed i kontekst (5 ECTS) Kursus Sundhedsfremmepolitik, -planer og interventioner (5 ECTS) Kursus Kvantitativ metode og epidemiologi" (5 ECTS) Projekt i Sundhedsfremme og sundhedsstrategier (15 ECTS) 3. semester - Psykologi og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier Psykologi Socialpsykologisk forskning i praksis (10 ECTS) Hverdagslivets psykologiske dimensioner (5 ECTS) Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier Projekt: Sundhedsfremme i teori og praksis (15 ECTS) 6
4. semester Speciale (30 ECTS) 5. Uddannelsen 5.1 1. semester Formål Semestret har til formål, at give den studerende kendskab til og indsigt i psykologiske problemstillinger i relation til arbejde, læring, institutioner og øvrige fællesskabsformer, samt at give den studerende erfaring i at arbejde med egen eller andres empiri. Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Psykologi Pædagogisk- og Arbejds- & Organisationspsykologi (10 ECTS) Teknologi-psykologi - studier i menneske-teknologi interaktion (5 ECTS) Projekt - Psykologien i relation til arbejde, læring, teknologi og institutioner (15 ECTS) Titel Pædagogisk, og Arbejds- og Organisationspsykologi Seneste ændring 1.9.2017 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Dansk Obligatorisk 10 ECTS Viden Viden baseret på fremmeste internationale forskning om grundproblematikker og teoretiske aspekter af den pædagogiske- og den arbejds- & organisationspsykologiske forståelse af læring og arbejdslivet. Viden om udviklingen af pædagogisk- og arbejds- & organisationspsykologi som praksisfelter. Kendskab til det videnskabsteoretiske grundlag for og de metodologiske implikationer i forhold til centrale pædagogisk- og arbejds- & organisationspsykologiske teorier om læring og arbejdslivet. Færdigheder 7
Identificering af forskelle og ligheder mellem forskellige teoretiske tilgange inden for pædagogiskog arbejds- & organisationspsykologi. Analyse af lærings- og arbejdslivsmæssige problemstillinger og opstilling af nye løsningsmodeller. Kritisk refleksion over pædagogiske- og arbejds- & organisationspsykologiske teorier og problemstillinger Formidling af forskningsbaseret pædagogisk- og arbejds- & organisationspsykologisk viden og diskussion af videnskabelige problemstillinger inden for området med både fagfæller og andre interessenter. Kompetencer Planlægning og ledelse af faglige delelementer af læringsforløb med fokus på pædagogiske og arbejds- og organisationspsykologiske perspektiver. Medvirken til at tilrettelægge pædagogiske- og arbejds- og organisationspsykologiske indsatser. Medvirken til styring af komplekse og udviklingsorienterede pædagogiske- og arbejds- og organisationspsykologiske indsatser i og på tværs af institutioner og virksomheder. Medvirken til evaluering af komplekse og udviklingsorienterede pædagogiske- arbejds- og organisationspsykologiske indsatser. Overordnet indhold Dette kursus giver en bred indføring i centrale problemstillinger, teorier og metoder og disses muligheder og begrænsninger på det arbejds- og organisationspsykologiske og det pædagogisk-psykologiske område. Det er en grundlæggende tanke bag kurset, at både arbejds- og organisationspsykologien og den pædagogiske psykologi udspringer af problemstillinger og opgaver, der stiller sig eller presser sig på, i menneskers liv sammen i forskellige institutionelle og organisatoriske sammenhænge. Gennem livet indgår mennesker i en række forskellige sammenhænge, hvor både læring og udvikling af de organisationer og sammenhænge, de deltager i, fortløbende er i spil. På kurset prioriteres det derfor både at tegne de separate felter op, og at trække linjer og paralleller på tværs af arbejds- og organisationspsykologien og den pædagogiske psykologi. Kurset indeholder derfor en vifte af forskellige teoretiske perspektiver og traditioner, samt et overblik over felternes teoriudvikling og nogle af de centrale brud og opgør, der muliggør denne fokusering på psykologien i menneskers hverdagsliv. De præsenterede teoretiske bud vurderer relationen mellem subjektive dimensioner og omverdensrelationer forskelligt, og netop sådanne forskelle i grundantagelser får konsekvenser for forståelsen af læring et aspekt der gøres til genstand for løbende analyse på dette kursus. Tilsvarende analyserer kurset arbejds- og organisationspsykologiens historiske og samfundsmæssige baggrund, samt dens forskellige artikuleringer og "svar" på problemstillinger og opgaver, bl.a. via diskussioner af empirisk forskning. Kurset beskæftiger sig med forskellige psykologiske perspektiver på læring og hverdagsliv på tværs af forskellige institutionelle sammenhænge indenfor temaer som: 8
Hverdagsliv og læring i kontekst udvikling, deltagelse og socialt samspil Identitet og sociale orienteringer i uddannelse og arbejdsliv Psykisk arbejdsmiljø Interesser, ledelse og konfliktualitet Køns- og etnicitetsperspektiver Læringsvanskeligheder i institutionelle sammenhænge Magt og subjektivering Samfund, organisation og institution Politik, demokrati og faglige organiseringer Det gennemgående sigte med kurset er at skærpe de studerendes muligheder for at kvalificere og begrunde deres valg af teoretiske tilgange i forhold til forskellige problemstillinger i relation til semesterets samlede tema om arbejde, læring og institutioner. Undervisnings- og arbejdsform Hver kursusgang består at en forelæsning med dertilhørende undervisning i hold. På holdene arbejdes der i dybden med forståelse og kritiske diskussioner af semesterets litteratur. De studerende får på holdene vejledning i at tage aktivt del i planlæggelsen og ledelsen at de enkelte undervisningsgange. På holdene er der gruppearbejde, øvelser, studenterpræsentationer (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Prøveformen er todelt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skrittig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80% af undervisningen. Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange. Det mundtlige oplæg skal være ledsaget af et mindre skriftligt oplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstillinger. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål: Omfanget af opgaven skal være på 7-10 normalsider og er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Hjemmeopgavens længde er 7 døgn (inkl. weekend og helligdage). Omprøve: Ved ikke bestået prøve vil omprøve være en 7 døgns (inkl. weekend og helidage) individuel skriftlig hjemmeopgave på 18-20 normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse at hele kursets pensum. Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Individuel Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Projekt i Psykologien i relation til arbejde, læring,, teknologi og institutioner (Psykologi) 9
Seneste ændring 1.9.2017 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Dansk Projekt 15 ECTS Viden Kendskab til sammenhænge mellem de anvendte arbejds- og organisationspsykologiske og/eller pædagogisk-psykologiske og/eller teknologi- psykologisketeorier og metoder, samt til muligheder og begrænsninger ved disse i forhold til den valgte problemstilling inden for arbejde, læring, teknologi, institutioner eller øvrige fællesskabsformer. Kendskab til videnskabsteoretiske diskussioner knyttet til den valgte problemstilling vedrørende arbejde, læring, teknologi, institutioner eller øvrige fællesskabsformer og de valgte teoretiske tilgange. Færdigheder Selvstændig identificering og formulering af en problemstilling i relation til arbejde, læring, institutioner eller øvrige fællesskabsformer. Identificering, vurdering og anvendelse af relevante kilder og litteratur til behandling af en problemstilling vedrørende arbejde, læring, teknologi, institutioner eller øvrige fællesskabsformer og argumentation for valg af den anvendte litteratur. Belysning af en problemstilling ved hjælp af indhentet empiri eller gennem brug af andres empiri. Analyse og behandling af en arbejds- og organisationspsykologisk og/eller pædagogisk-psykologisk og/ eller teknologi-psykologiske problemstilling, herunder valg mellem forskellige teoretiske forståelsesrammer og analysetilgange. Gennemførsel af en selvstændig og kritisk diskussion af de anvendte teoretiske tilgange til arbejde, læring, teknologi, institutioner eller øvrige fællesskabsformer. Formidling af viden og indsigt i relation til arbejde, læring, institutioner eller øvrige fællesskabsformer skriftligt, i en videnskabeligt struktureret rapport, og mundtligt. Dragning af sammenhængende konklusion(er) på baggrund af den gennemførte analyse af den valgte problemstilling. Perspektivering af konklusionen i forhold til dens psykologiske og/eller samfundsmæssige implikationer. Kompetencer Håndtering af udviklingen af et selvstændigt projekt inden for arbejds- og organisationspsykologi og/eller pædagogisk psykologi og/eller teknologi-psykologi. Styring af et projektforløb inden for arbejds- og organisationspsykologi og/eller pædagogisk psykologi, og/ eller teknologi- psykologi i samarbejde med andre. Tilrettelæggelse og gennemførsel af et komplekst projektforløb inden for arbejds- og organisationspsykologi og/ eller pædagogisk psykologi og/eller teknologi/psykologi. I projektarbejdet skal den studerende arbejde ud fra en selvvalgt problemstilling, der forholder sig til udvikling af teori og praksis i relation til menneskers samfundsmæssige liv i hverdags- og/eller arbejdslivet. 10
Den studerende skal reflektere problemstillingen ud fra hverdags- og/ eller arbejdslivsrelaterede psykologiske teorier og metoder under inddragelse af egen eller andres empiri. Den studerende skal tilegne sig et indgående kendskab til de psykologiske teorier og metoder, der er relevante for den selvvalgte problemstilling. I projektet kan inddrages andre videnskabelige områder, der kan perspektivere den valgte problemstilling. Projektarbejdet afsluttes med udfærdigelse af en projektopgave. Undervisnings- og arbejdsform Vejledning i grupper eller klyngeform. Refleksion og konstruktiv kritisk diskussion i og mellem grupper. Som forudsætning for at deltage i prøven skal den studerende have deltaget i intern evaluering. Ved den interne evaluering får projektgruppen gennem gensidig konstruktiv og kritisk diskussion med en opponentgruppe og anden vejleder mulighed for at kvalificere projektets samlede design, problemformulering og besvarelse af denne. Til den interne evaluering fremsendes en projektbeskrivelse på min. 3 og maks. 5 sider, samt forberedes mundtlig feedback til opponentgruppen. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Den studerende skal udarbejde en studieforløbsbeskrivelse på min. 2 normalsider, som skal vedlægges projektopgaven ved aflevering. Studerende, der ikke deltager i den interne evaluering, skal i stedet aflevere en skriftlig feedback af opponentgruppens projektbeskrivelse til opponentgruppen og egen vejleder. Den skriftlige feedback skal være på min. 1 og maks. 2 normalsider. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Mundtlig prøve på grundlag af en projektrapport. Ved prøven tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. De studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en sådan måde at en individuel vurdering af den enkelte studerende kan finde sted.. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektarbejdet og den mundtlige prøve. Projektrapporten må maks. være 20 normal sider pr. studerende og maks. 100 sider uanset gruppestørrelse. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Hvis de(n) studerende overskrider et fastsat maksimum for en opgavebesvarelse eller et skriftligt arbejde, afvises det skriftlige arbejde. Prøvens længde inkl. votering ved 2 studerende: 60 minutter 3 studerende: 75 minutter 4 studerende: 90 minutter 5 studerende: 105 minutter 6 studerende: 135 minutter Gruppeprøve Alle 11
Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Ekstern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Teknologi-psykologi - Studier i menneske-teknologi interaktion (Psykologi) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Kendskab til udviklingstendenser inden for områder, hvor teknologier spiller en væsentlig rolle for menneskers praksis og psykologi. Forståelse for teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Indsigt i teorier og metoder til empirisk udforskning af teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Færdigheder Identifikation af forskelle og ligheder mellem tilgange til forståelse af psykologi og teknologi i hverdagslivet. Analyse og diskussion af teknologiers betydning for hverdagslivets praksisser og psykologi. Formidling af viden om teknologiers psykologiske betydning i hverdagslivet. Diskussion af videnskabelige problemstillinger inden for området med både fagfæller og andre interessenter. Kompetencer Bidrage til løsning af problemstillinger relateret til teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Samarbejde om indsatser inden for områder, hvor teknologiske problemstillinger spiller en (psykologisk) rolle i relationer og samarbejde på tværs af geografiske grænser. Bidrage til evaluering af indsatser vedrørende teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Selvstændigt at kunne reflektere over egen læreproces og læringsudbytte i forhold til læringsmålene for kurset. Samarbejde med fagfæller med henblik på at udvikle egne og fagfællers viden, færdigheder og kompetencer indenfor kurset område. Kurset skal give den studerende indsigt i den rolle, som den hastige udvikling og udbredelse af teknologier, herunder de sociale interaktionsteknologier, spiller i hverdagslivet. Teknologierne udgør momenter betingelser, muligheder og forhindringer - i de samfundsmæssige relationer (herunder magtrelationer) og de sociale hverdagslivspraksisser, som vi på kryds og tværs deltager i. De har således indflydelse på vore forhold til hinanden, vore selvforståelser, orienteringer og en række andre psykologiske dimensioner. Kurset sigter mod at give den studerende kendskab til teorier og metoder til empirisk udforskning af teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi i et forandringsperspektiv. 12
Det er opbygget omkring brede, problemorienterede tematiseringer og inddrager eksempler fra international forskning. Det vil tage teoretisk udgangspunkt i et socialpsykologisk perspektiv. Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Forelæsninger, workshops, gruppearbejder, øvelser, studenterpræsentationer (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Ingen Ingen Prøven er todelt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse 2. Skriftlig prøve Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80 % af undervisningen Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange Det mundtlige oplæg skal være ledsaget af et mindre skriftligt diskussionsoplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstillinger Skriftlig prøve: Kurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der består af følgende dele: 5 individuelle mini-essays af 1 normalside, der udarbejdes på baggrund af de enkelte kursusgange. Prøveform Et gruppe refleksionsoplæg afholdt på en af kursusgangene samt gruppereferat af refleksioner fra kursusgangen, der skal fylde højst 5 normalsider. Gruppen er på 2 til 4 personer. Porteføljen indleveres senest 2 døgn (inkl. weekend og helligdage) efter sidste undervisningsgang. Omprøve: Ved ikke-bestået prøve vil omprøve være en 5-døgns (inkl. weekend og helligdage)individuel skriftlig hjemmeopgave på 10-12 sider ud fra bundne spørgsmål. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Gruppeprøve Alle Bestået/Ikke bestået Ingen 5.2 2. semester Formål 2. semester har til formål at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer indenfor sundhedsfremme og sundhedsstrategier med fokus på en kontekstuel ramme. Der sigtes mod at opnå en 13
forskningsbaseret viden om sundhed og sundhedsfremme som medbestemt af de sociokulturelle, materielle og stedbundne vilkår i specifikke kontekster. I fokus står sammenhænge mellem de sociale, materielle, kulturelle og politiske faktorer, der fremmer eller hæmmer sundhed samt viden om teorier og metoder til at analysere disse sammenhænge. Til brug herfor skal semesteret opbygge forskningsbaseret viden om sundhedsfremmepolitik, -planer og interventioner, og epidemiologisk tænkning og grundbegreber i kritisk refleksion af anvendelsen heraf. Uddannelseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Sundhedsfremme og sundhedsstrategier Kursus Sundhed i kontekst (5 ECTS) Kursus Sundhedsfremmepolitik, -planer og interventioner (5 ECTS) Kursus Kvantitativ metode og epidemiologi (5 ECTS) Projekt i Sundhedsfremme og sundhedsstrategier (15 ECTS) Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Sundhed i kontekst (Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Viden om kontekstuelle vilkår som rammesættende for sundhed, sundhedsforståelser og sundhedsfremme. Indsigt i forhold, der fremmer eller hæmmer sundhed og påvirker forståelser heraf i specifikke kontekster og forståelse for de komplekse baggrunde herfor. Indsigt i teorier og metoder til analyse af sundhed i kontekst. Færdigheder Kunne identificere sundhedsproblemstillinger i forskellige kontek-ster, og ud fra forskellige perspektiver. Kunne forstå og anvende teorier om forhold med betydning for sundhed og sundhedsforståelser i specifikke kontekster. Kompetencer Kunne analysere og diskutere sundhedsproblemstillinger i specifikke kontekster på et teoretisk grundlag. Kurset skal give de studerende en forståelse for kontekstuelle vilkår som rammesættende for sundhed og sundhedsfremme. Kontekster forstås ikke blot som et sted eller en særlig setting. Også de menneskelige relationer, de kulturelle, de materielle og de historiske vilkår ses som en del af konteksten for sundhedsfremme og for forståelsen heraf. Dermed får vilkår som fx moderniteten eller globalisering betydning for forståelsen af de komplekse samspil mellem subjekt, samfund, sundhed og ambitioner om at fremme denne. Målet er at give redskaber til forståelse af, hvordan forskellige kontekster påvirker arbejdet med sundhedsfremme og forståelserne af hvad sundhed er. Kurset introducerer til teorier og begreber om sociokulturelle vilkår og processer for sundhed og sundhedsfremme og giver en forståelse af interaktionen mellem subjekter/ sociale grupper og sociokulturelle, materielle og samfundsmæssige vilkår. Undervisnings- og arbejdsform 14
Forelæsninger med gruppearbejde, case-arbejde, studenteroplæg og plenumdiskussioner. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Prøveformen er to delt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skriftlig 48 timers opgave. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 75 % af undervisningen. Deltagelse i kursets diskussioner og øvelser og medvirken til mundtligt studenteroplæg til én kursusgang. I studenter oplægget skal de(n) studerende identificere og redegøre for centrale problemstillinger indenfor sundhedsfremmefeltet. Opgaven er en 48-timers opgave og omfanget er 3-4 normalsider ex. litteraturliste baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side. Ved overskridelse af maksimum sideantallet afvises opgaven. Opgaven formuleres af underviser. Opgaven tager udgangspunkt i en case, der er ukendt for den studerende, men i indhold og omfang svarer til de cases, der er arbejdet med på kurset. Hovedvægten i opgaven skal ligge på en kritisk, analytisk udfoldelse og diskussion af, hvilke muligheder, begrænsninger og særlige ramme casens aktuelle kontekst giver for arbejdet med sundhedsfremme. Omprøve: En 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på 14-16 normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside Individuel prøve. Alle. 7-trins-skalaen Intern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Sundhedsfremmepolitik, - planer og interventioner (Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Viden om hvordan sundhedsforståelser, sundhedstiltag i hverdagslivet og i forskellige kontekster forankres i forhold til politik og planlægning. Viden om sundhedsfremmepolitikkens institutionelle set-up. Indsigt i teorier og metoder til analyse af strategiske indsatser for sundhedsfremme. Færdigheder Kunne analysere og vurdere forskellige vilkår for kommuners, organisationers, statens og hverdaglivets strategiske indsatser for sundhedsfremme. Kunne opnå en forståelse for væsentlige aspekter af udvikling og implementering af politiske planer, programmer og indsatser med betydning for sundhedsfremme som et socialt politisk projekt. Kende effekterne og konsekvenserne af etablerede sundhedsstrategier. 15
Kompetencer Kunne analysere mødet mellem borgere og sundhedsinstitutioner. Via kritisk forståelse kunne analysere og vurdere nutidige sundhedsfremmepolitiske initiativer og forstå konsekvenserne af disse. Kurset har til formål at give de studerende indsigt i baggrunden for sundhedsfremmepolitik og strategier. Herunder hvordan interventioner, planer og politik formuleres, gennemføres og fortolkes. Dette kursus fokuserer på sundhedsfremme i et politologisk/sociologisk perspektiv samt på teorier om og metoder til analyse i tilknytning hertil. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur I kurset fokuseres der på: 1. Klassiske forståelser af og modeller for sundhedsfremmepolitik og planer som anvendes i praksis. Rationaler bag og effekter af sundhedsfremmepolitikken. 2. Government, governance, empowerment, læring og sundhedsfremme teoretiske afsæt i brug af sundhedsfremmepolitikkens styreformer med inddragelse af en række konkrete cases. 3. Sundhedsfremmepolitikkens institutionelle set-up, kapacitet og effekter erfaringer fra mødet mellem myndighederne, borgerne og professionerne. 4. Forskellige teoretiske traditioner i analyser og evaluering af sundhedsfremmepolitik og planlægning. Forelæsninger med gruppearbejde, casearbejde, studenteroplæg og plenumdiskussioner. Prøveformen er to delt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skriftligt essay. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Mindst 75 % deltagelse i kursets studieaktiviteter. Deltagelse i kursets diskussioner og øvelser. Skriftligt essay, hvor den studerende er frit stillet til selv at udvælge en problemstilling eller diskussionsspørgsmål. Essayet skal dokumentere indsigt i, forståelse af og refleksion over væsentlige dele af kursets indhold. Opgaven skal tage udgangspunkt i kursuslitteraturen samt de problemstillinger, som er blevet adresseret undervejs i kursusforløbet. Omfanget af opgaven er 5-6 normalsider baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Opgaven afleveres 2 hverdage efter sidste kursusgang. Ved overskridelse af maksimum sideantallet afvises opgaven. Omprøve: En 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på 14-16 normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside Individuel prøve. Alle. 7-trins-skalaen Intern 16
Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Kvantitativ metode og epidemiologi (Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Viden om epidemiologisk tænkning og metode samt grundlæggende begreber. Viden om statistiske begreber og metoder samt deres anvendelse indenfor epidemiologien. Viden om epidemiologien som videnskabeligt værktøj i relation til sundhed. Færdigheder Kritisk at kunne vurdere anvendelsen af epidemiologien i undersøgelser af befolkningens sundhed. Kritisk at kunne forholde sig til betydningen af design af epidemiologiske undersøgelser, og efterfølgende anvendelse i relation til sundheds-fremme. Kunne anvende kvantitative analyser af epidemiologiske data Kompetencer At kunne forholde sig kritisk til videnskabelige epidemiologiske undersøgelser Skal kunne inddrage kvantitative metoder i analysen af sundhedsfaglige problemstillinger At kunne relativere epidemiologisk viden i forhold til andre videnskabsfelter indenfor sundhedsfremmefeltet. Skal kunne inddrage statistisk værktøj til analyse af epidemiologiske data Kurset er delt i to dele der komplementerer hinanden. Første del behandler kvanitativ metode, herunder anvendelsen af statistik. Anden del af kurset omfatter kvantitativ metode til belysning af epidemiologiske problemstillinger i et kritisk perspektiv, herunder hvordan kvantitativ metode anvendes til at vurdere data fra epidemiologiske undersøgelser. Formålet med kurset er at give de studerende: Indføring i anvendelsen af epidemiologisk metode, herunder statistisk kvantificering og analyse af data. Kendskab til grundbegreber såsom incidens, prævalens, middellevetid, dødelighed, odds ratio, relativ risiko, bias, normal fordeling, randomisering, population osv. En kritisk forståelse for brugen af epidemiologien i relation til befolkningens sundhed, og til brugen af naturvidenskaben som eksakt videnskab i forhold til beskyttelse af befolkningens sundhed. Forelæsninger, dialog, fremlæggelser og øvelser. Prøveformen er tre delt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skriftlig prøve i bearbejdning og anvendelse af kvantitative epidemiologiske data. 3. Mundtlig prøve med udgangspunkt i skriftlig rapport. Alle tre dele skal være bestået før prøven er bestået. 1. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Mindst 80 % deltagelse i kursets studieaktiviteter 17
Deltagelse i kursets diskussioner og øvelser samt i gruppearbejdet med det skriftlige oplæg til den afsluttede prøve. 2. Der udarbejdes en skriftlig kvantitativ analyseopgave i grupper på baggrund af udlevet data og spørgsmål. Omfanget af denne opgave er 3-4 normalsider baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside. 3. Der udarbejdes en rapport i grupper som baseres på læsning, vurdering og diskussion af en selvvalgt videnskabelig artikel. Omfanget af rapporten er 4-5 normalsider baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Opgaven og rapporten afleveres 2 hverdage efter næstsidste kursusgang. Ved overskridelse af maksimum sideantal afvises opgaven. Rapporten danner efterfølgende udgangspunkt for mundtlig eksamen. Omprøve: En rapport på 10-12 normalsider. Omprøven gælder uanset hvilke(n) af de tre ovenstående prøvedele, der ikke opfyldes. Rapporten afleveres 2 uger efter kursets afslutning og mundtlig eksamen afholdes indenfor samme eksamenstermin. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Gruppeprøve Alle Bestået/Ikke bestået Intern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Sundhedsfremme og sundhedsstrategier (Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier) Dansk Projekt 15 ECTS Viden Viden om sundhed, som medbestemt af en del af de sociokulturelle, politiske og stedbundne vilkår og processer i en specifik kontekst. Viden om sundhedsfremmestrategier i en specifik kontekst. Viden om og forståelse af de teorier, begreber og metoder, der kan anvendes i tværfaglige og helhedsorienterede analyser heraf. Færdigheder Kunne identificere sundhedsproblemstillinger i en specifik kontekst. Kunne udvælge, anvende og reflektere over relevante teorier og metoder i relation til den valgte problemstilling om sundhed i kontekst. Kompetencer Kompetence til at kunne analysere, diskutere og perspektivere sundhedsproblemstillinger i en specifik kontekst på baggrund af relevante teorier og metoder. Kompetence til at kunne evaluere procesforløbet i projektarbejdet og reflektere over egen rolle heri. Overordnet indhold 18
Projektet skal indeholde en selvstændig afgrænset og motiveret problemstilling i relation til sundhed, sundhedsstrategier eller sundhedsfremme i en specifik kontekst. Projektet skal belyse psykiske, sociokulturelle, samfundsmæssige eller politiske vilkår af betydning for denne problemstilling med et selvvalgt og begrundet perspektiv på den problemstilling, der undersøges. Der skal gennemføres en selvstændig analyse, hvor der er reflekteret over videnskabsteoretisk perspektiv samt teoretisk, metodisk og empirisk grundlag for det projekt, og for den vidensproduktion analysen kan lede frem til. Det er i forlængelse heraf et krav, at der i projektet anvendes kvantitativ metode til analyse af opgavens problemstilling. Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Der udarbejdes projekt i grupper med 2-6 studerende. For at kvalificere projektet og refleksionsevne indgår der i projektarbejdsforløbet en intern evaluering, hvor de studerende fremlægger eget arbejde og giver respons på en anden gruppes arbejde, samt modtager respons fra den anden gruppe og begge gruppers vejledere. Som forudsætning for at deltage i prøven skal den studerende have deltaget i intern evaluering. Ved den interne evaluering får projektgruppen gennem gensidig konstruktiv og kritisk diskussion med en opponentgruppe og anden vejleder mulighed for at opkvalificere projektets samlede design, problemformulering og besvarelse af denne. Til den interne evaluering fremsendes en projektbeskrivelse på mindst 10 og maksimum 20 sider, samt forberedes mundtlig feedback til opponentgruppen. Omprøve: Studerende, der ikke deltager i den interne evaluering, skal i stedet aflevere en skriftlig feedback af opponentgruppens projektbeskrivelse til opponentgruppen og egen vejleder. Den skriftlige feedback skal være på min. 1 og max. 2 normalsider. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger hvert gruppemedlem et oplæg af maks. 7 minutters varighed om et afgrænset emne, formuleret af eksaminator, i relation til projektarbejdet. Eksaminator fremsender eksaminationsemner fem hverdage før eksamen. Gruppemedlemmerne fordeler disse imellem sig - i tilfælde af uenighed om fordelingen foretages lodtrækning. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Prøveform Prøvens længde inkl. votering er: For 2 studerende 60 minutter For 3 studerende 75 minutter For 4 studerende 85 minutter For 5 studerende 95 minutter For 6 studerende 100 minutter Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Omfanget af projektet: Baseret på 2400 anslag inkl. mellemrum pr. side, må projektet maksimalt være 40 sider + 10 sider pr. deltager i gruppearbejdet, ekskl. forside, indholdsfortegnelse, resumé, referenceliste og bilag. Ved overskridelse af sideantal afvises projektet. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve 19
Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ekstern 5.3 3. semester Det 3. semester består af uddannelsesaktiviteter på både Psykologi og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier. Formål Semesteret har til formål, at give de studerende dybere indsigt i problemstillinger, der knytter sig til at udvikle teori og praksis, i relation til menneskers samfundsmæssige liv. Semesteret fokuserer på forbindelsen mellem almenteoretiske problemstillinger inden for uddannelsens område og problemer knyttet til at arbejde som professionel med psykologi og Sundhedsfremme & sundhedsstrategier i praksis. Den studerende skal endvidere være i stand til at arbejde videnskabeligt reflekteret og metodisk avanceret med en problemstilling indenfor uddannelsens område Uddannelseselementer i 3. semester Semesteret omfatter: Psykologi: Socialpsykologisk forskning i praksis ( 10 ECTS) og 1 af 3 nedenstående valgfrie kurser Arbejdslivets psykologiske dimensioner ( 5 ECTS) Hverdagslivets psykologiske dimensioner (5 ECTS) Teknologi, subjektivitet og hverdagsliv ( 5 ECTS) Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier: Projekt: Sundhedsfremme i teori og praksis (15 ECTS) eller Projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) eller 15 ECTS kurser Kursus i Betingelser for sundhedsfremmetiltag (10 ECTS) Valgkursus i Sundhedsfremme i relation til en specifik tematik (5 ECTS) Titel Socialpsykologisk forskning i praksis (Psykologi) Seneste ændring 1.9.2017 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Dansk Obligatorisk kursus 10 ECTS Viden Viden baseret på fremmeste internationale forskning om kvalitative metoder og analyseformer. Viden om metoder til at gennemføre systematiske analyser af et givet problemfelt i form af state of art litteraturreview. Forståelse for forholdet mellem videnskabsteori, psykologiske teorier, kvalitative metoder og analyseformer. Kendskab til etiske aspekter ved psykologisk forsknings- og udviklingsarbejde. Færdigheder Identificering og udvælgelse af relevant teoretisk og empirisk materiale. Undersøgelse og analyse af empirisk materiale med udgangspunkt i psykologisk teori. Kritisk analyse, diskussion og vurdering af forskningsprojekter og udviklingsarbejde inden for kursets område. 20
Foretage etiske valg i relation til problemstillinger inden for psykologisk forskning og professionelt psykologisk udviklingsarbejde. Kompetencer Igangsættelse, tilrettelæggelse og styring af forsknings- og udviklingsarbejde inden for kursets område. Systematisering og formidling af litteraturreview. Analysering og vurdering af egne og fagfællers forskningspraksisser. Selvstændig evaluering af psykologisk forsknings- og udviklingsarbejde. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Kurset retter sig mod en skærpelse af den viden, de færdigheder og kompetencer, som den studerende skal bruge for at gennemføre forsknings- og udviklingsarbejde. Det omfatter: Udarbejdelsen af et review af den litteratur, som er betydningsfuld inden for forskningens genstandsfelt, herunder den aktuelle og relevante forskning på området (state-of-art). Kritiske analyser med afsæt i en eller flere af de psykologiske teorier, som vil kunne være relevante for et forsknings- eller udviklingsarbejde. En avanceret og systematisk diskussion af den psykologiske professions etik, herunder refleksion over forskersubjektivitet. Arbejde med at udforme et forsknings- eller udviklingsarbejde, herunder en kritisk diskussion af metoder til dataindsamling, videnskabsteori og forskningsmæssige kvalitetskriterier. Læreroplæg, workshops, gruppearbejde, øvelser, studenterpræsentationer (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Ingen Prøveform Prøveformen er todelt: Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. Individuel opgave Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Aktiv deltagelse i undervisningen Gruppebaseret udarbejdelse og indlevering af portfolioelementer Mindst en gruppebaseret mundtlig fremlæggelse under kurset Kursets portfolio består af følgende En bearbejdning af empirisk arbejde foretaget på kurset. En rapportering fra et systematiseret litteraturstudie Refleksioner over forskningsetik Et projektdesign Portefoliens elementer afleveres løbende og godkendes som del af den studerendes aktive, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse under kurset. Produkterne udarbejdes i grupper. Portefoliens samlede omfang er mellem 7 og 11 sider pr. person Den individuelle opgave tager afsæt i portolioprodukterne og har et omfang på 2-3 sider. Den individiduelle opgave indleveres 2 døgn (48 timer inkl. weekend og helligdage) efter sidste undervisningsgang. Omfanget af portolio er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Ved manglende opfyldelse at kravene til eksamen bedømmes kurset ved en 7 døgns (inkl. weekend og helligdage) individuel skriftlig hjemmeopgave på 18-20 normalsider. Besvarelsen skat afspejle den 21
studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Gruppeprøve Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel Arbejdslivets psykologiske dimensioner (Psykologi) Seneste ændring 1.9.2017 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Dansk Valgkursus 5 ECTS Viden Viden baseret på den højeste internationale forskning om udviklingstendenser i arbejds- og organisationslivet og de socialpsykologiske sider af arbejdslivet. Kendskab til hovedtendenser i arbejdslivet og vigtige problemstillinger i forhold til dette med en socialpsykologisk dimension. Viden om hovedtendenser i arbejdslivet og vigtige problemstillinger i forhold til dette med et socialpsykologisk perspektiv. Færdigheder Analyse af praktiske problemstillinger inden for arbejds- og organisationslivet og opstilling af nye løsningsmodeller på problematikkerne. Diskussion af problemstillinger i relation til de socialpsykologiske dimensioner i arbejds- og organisationslivet med fagfæller såvel, som med personer som ikke har specialviden på området. Kritisk analyse af metoder og antagelser og deres konsekvenser for den teoretiske arbejds- og organisationspsykologiske viden. Kompetencer Deltagelse i, igangsættelse og styring af gruppeprocesser i forbindelse med faglige læringsforløb inden for arbejds- og organisationslivet. Professionelt ansvar for tilrettelæggelse af indsatser inden for arbejds- og organisationslivet. Selvstændig styring af samarbejder om komplekse og udviklingsorienterede arbejds- og organisationspsykologiske indsatser i og på tværs af institutioner og virksomheder. Selvstændig evaluering af komplekse og udviklingsorienterede arbejds- og organisationspsykologiske indsatser. Kurset beskæftiger sig med udviklingstendenser i arbejds- og organisationslivet med fokus på de socialpsykologiske sider af arbejdslivet. Overordnet indhold De centrale temaer er: Globalisering og samfundsmæssig baggrund Grænseløst arbejde Ledelsesteori, herunder Human Ressource Management 22