HVIS DU IKKE VED, HVOR DU SKAL HEN, VIL ALLE VEJE FØRE DIG DERTIL (arbejdstitel) Flegmade i Vejle Min idé til en udsmykning af Flegmade kan beskrives simpelt: En 'krydsogtværs' af hvide betonfliser på hele den højre side af gaden (set fra kunstmuseet/centrum). Bogstavfliserne udføres enten som Graphic Concrete, eller med sandblæsning, i begge tilfælde som hvid beton med granit-tilsætning, som vil fremstå sort/grå (vejrafhængigt). De to udtryk er næsten ikke til at skelne fra hinanden, og slidstyrken er i begge tilfælde høj, så det endelige valg vil afhænge af en økonomisk vurdering. Hvor der ikke er 'bogstavfliser', er der almindelige grå betonfliser eller beplantning. Alle fliserne er 30 X 30 cm, hvilket er en relativt lille flise i fortovssammenhæng, men svarer nogenlunde til en fod (min str. 47 er ca 28 cm i længden), og som er nødvendigt for, at 'mønstret' også kan fungere på de smalleste strækninger af Flegmade. Et eksempel: sætningen Hvis du ikke ved, hvor du skal hen, vil alle veje føre dig dertil, fra Lewis Carrolls Alice i Eventyrland. 1
Krydsogtværsen begrænser sig ikke til et almindeligt fortovs bredde, men bugter sig med varierende bredder gennem hele det område, der skal brolægges, som et sammenhængende forløb. 'Ordgrupperne' adskilles dog. Ordgrupperne i krydsogtværsen er diverse litterære citater om det at gå, finde vej, orientere sig m.v., sat op som krydsogtværser, så de læses ikke (nødvendigvis) i den oprindelige rækkefølge, men kan læses i mange nye rækkefølger, som danner et væld af nye betydninger. Navnesammenfaldet mellem foden og foden besværliggør forklaringen. Pas navnlig på ikke at løfte foden og foden samtidigt - Julio Cortázar. De små knæk i den grønne kant skal blot angive muligheden for, at beplantningen forholder sig til belægningens mønster og bliver en del af dette. I tilfælde, som ovenfor, hvor ordmængden ikke er stor, vil det være relativt nemt at nå frem til den oprindelige betydning, mens de større områder selvfølgelig vil være tilsvarende mere komplekse. Målet er dog ikke at nå frem til de oprindelige sætningskonstruktioner, men snarere at følge de associationer, de 2
specifikke ord og ordkombinationer igangsætter. Således er sætningerne både valgt for deres oprindelige betydninger, men også simpelthen for deres ord: vej, fod, vandring, retning etc. Et eksempel på den større kompleksitet på pladserne / torvene på strækningen; et citat fra Georges Perecs Verdens Rum. Jeg har fået lavet et computerprogram, som kan håndtere store ordmængder og store rektangulære flader, til brug i dette arbejde. Programmet beregner 15.000 mulige kombinationer af en given ordmængde, så det burde være muligt at finde frem til en løsning, som er tilfredsstillende både kunstnerisk, æstetisk og praktisk. HVORFOR KRYDSOGTVÆRS HVORFOR ORD? Der er generelt uforholdsmæssigt meget sprog i min billedkunst (uforholdsmæssigt i forhold til, at den jo netop er billedkunst), hvilket skyldes min fascination af afstanden mellem sproget og verden; på den ene side kan vi ikke (tænke med) andet end sproget, på den anden side er sproget jo på mange måder utilstrækkeligt. 3
Mere specifikt, i denne forbindelse, er den billedlige association jo oplagt: Scrabble / Kriblekryds, Word Feud, Krydsogtværs osv, benytter tiles, fliser, som fortovet gør det, og lægger stier / veje ud med disse, som læseren / spilleren går ad. Det er også interessant, omend måske en sidebemærkning, at fx Scrabble faktisk har en arkitektonisk struktur, for så vidt som spillet ofte starter fortættet omkring midten (bykernen) og bliver mere spredt mod spillebrættets kanter. Vandringsmotivet (det at bevæge sig igennem et landskab, en by, en labyrint etc.) er hyppigt brugt i litteraturen, fordi det måske svarer til læserens rejse gennem bogen og i bredere forstand vores rejse gennem livet. Tænk fx blot på, at Inger Christensens ene børnebog (som naturligvis trækker på minder fra hendes egen barndom i Vejle) hedder Den store ukendte rejse. Inger Christensen indgår naturligvis i overvejelserne, ikke så meget fordi hun er fra Vejle, som fordi hun er en af de største skikkelser i dansk litteratur men der vil være utallige stemmer, og de vil ikke være angivet. Hvis jeg står alene i sneen, bliver det klart, at jeg er et ur. Hvordan skulle evigheden ellers kunne finde rundt - Inger Christensen Fodgængeren / læseren vil hele tiden konstruere nye sammenhænge og betydninger. Både stedets og værkets betydning holdes dermed åbne for de mennesker, der bruger det / passerer igennem Flegmade. 4
HVORDAN VIL DET INDVIRKE PÅ OMRÅDET? Da jeg oprindeligt blev præsenteret for projektet i Flegmade, kunne jeg forstå, at man bl.a. fandt det problematisk, at gaden er en strækning, folk (deriblandt mange studerende) haster igennem, mens de kigger ned på deres sko / ned i deres telefoner, og at man ønskede at invitere til ophold og distraktion. Denne belægning giver dem for det første noget at kigge på, mens de kigger ned, samtidigt med, at den labyrintiske, eller hinkerude-agtige, struktur inviterer til ophold og distraktion (hélt konkret jo fx til at kigge i de mange retninger, tekst-stierne peger i). Læsningen af kombinationerne af de mange ord er jo principielt uendelig, så distraktionen kan tilsvarende være det. Man vil, hvad enten man haster igennem gaden eller ej, opleve noget nyt hver dag / hver gang man passerer igennem Flegmade. HVORDAN OPLEVES VÆRKET? Jeg håber, det fremgår af det ovenstående, at værket har mange oplevelsesniveauer; fra børns leg (hinkende, delvist læsende, på jagt efter bogstaverne i deres eget navn...) over den voksnes mere læsende og analytiske tilgang (som efter forgodtbefindende kan engagere sig mere eller mindre i værkets kompleksitet som kunstværk), men også slet og ret (og i kombination med beplantningen) som noget dekorativt, som et mønster, der indgår i og peger ud i den kommende bydel og den by, det bliver en del af. Med venlig hilsen Anders Bonnesen 5