Brugergrænseflader i VSU

Transkript

1 Side 1/5 Brugergrænseflader i Dette notat giver et praktisk eksempel på, hvordan brugergrænsefladen kan håndteres i. Notatet er en konsekvens af en lidt overfladisk beskrivelse i [B&D00] samt [MAT01] samt det faktum, at vi i den overordnede tilrettelæggelse af studiet har placeret emnet brugergrænseflade/brugervenlighed på 3. semester. For ikke helt at lade jer i stikken, gives her en kort introduktion til, hvordan man kan slippe relativt let om ved denne fase i projektet. Skærmbilledeksemplerne er oprindeligt lavet med Delphi, men da de i øvrigt overholder almindelig Windows-standard, skulle det ikke have nogen betydning, om man bruger et andet værktøj. Overordnet brugergrænseflade Den overordnede brugergrænseflade er baseret på det såkaldte informationssupermarked (eller blot: supermarked). Tanken med dette er, at man direkte ud fra objektmodellen / klassediagrammet på en mere eller mindre mekanisk måde kan danne en lang række nyttige programmoduler. Generelt kan man sige, at der er to konstruktive fremgangsmåder, når man skal designe brugergrænsefladen i et program: Ved at lave supermarkedsmoduler, der altså fremkommer direkte fra objektmodellen, eller ved at udarbejde specialmoduler, der typisk går på tværs af objekterne i modellen. I praksis vil et program typisk bestå af en kombination af de to typer moduler, så en række opgaver løses via supermarkedsmoduler, mens nogle opgaver af praktiske hensyn løses via specialmoduler. Informationssupermarkedet I det følgende anvendes nedenstående simple model af problemområdet for et sommerhusudlejningsfirma: Kunde Lejekontrakt Sommerhus 1 * * 1 Herunder ses et udsnit af de tre klassers attributter: Kunde Sommerhus Kundenummer Navn Adresse Postnr Postdistrikt Telefon Sidste henvendelse Husnummer Adresse Postnr Postdistrikt Antal personer Tv Opvaskemaskine Afstand til strand

2 Side 2/5 Lejekontrakt Lejeperiode Indgåelsesdato Samlet pris Betalt pris Betalingsdato 1 Betalingsdato 2 Rykkerdato En af de vigtigste tanker ved supermarkedet er, at der er en direkte sammenhæng mellem en objektklasse og et vindue. I supermarkedet opererer man med to standardvinduestyper: Objektbilledet og listebilledet. Herunder ses eksempler på begge typer. Den vigtigste forskel er, at man i objektbilledet ser netop ét objekt ad gangen, mens man i listebilledet ser flere objekter fra samme klasse på én gang. Objektbilledet er det primære skærmbillede til redigering af et objekt (oprette, slette, rette). Listebilledet giver overblik og viser ikke nødvendigvis alle attributter for klassen, men vil normalt muliggøre adgang til et konkret objekt, når man har udvalgt det i listen. De følgende skærmbilledeksempler skal kun give et indtryk af, hvordan supermarkedsideen kan udmøntes i praksis. De kan sagtens forbedres på en række punkter. Objektbillede Herunder ses et eksempel på, hvordan et objektbillede for klassen Kunde kan se ud: Et af de karakteristiske træk her er, at man ser samtlige attributter for det valgte objekt stillet op på en overskuelig måde. Et andet karakteristisk træk er standardmenuen, der har 5 hovedmenupunkter: 1. Objektmenu (med klassens navn som titel). Heri findes standardfunktionerne til klassen, f.eks. Ny, Åbn, Gem samt evt. specialfunktioner, der kommer fra specialbehov i brugsmønstrene. 2. Redigeringsmenu (med titlen: Rediger). Heri findes generelle standard (Windows-)funktioner, som Klip, Kopier, Indsæt osv., primært beregnet på redigering af enkeltfelter.

3 Side 3/5 3. Visningsmenu (med titlen: Vis). Her findes søgefaciliteter af forskellig art. 4. Relationsmenu (med titlen: Relationer). Her findes funktioner til manøvrering mellem de forskellige skærmbilleder, der er mulige på grundlag af associeringerne i objektmodellen. Betegnelsen "Relationer" er her valgt som fællesbetegnelse for "Associationer" og "Aggregeringer". 5. Hjælpemenuen (med titlen: Hjælp). Denne bør findes på ethvert skærmbillede. Listebillede Den anden hovedtype af skærmbilleder er som nævnt listebilledet. Et eksempel herpå er følgende: Billedet kunne f.eks. være kaldt fra menupunktet List kontrakter fra Kunde-objektbilledet ovenfor. Bemærk her, at listebilledet ikke viser samtlige kontrakter, men kun de der er tilknyttet kunde nr. 1 (vist i vinduets hoved). Man kan forestille sig, at listebilledet i forskellige varianter kan kaldes mange steder fra, f.eks. fra Sommerhus-objektbilledet, hvor oversigten i stedet viser belægningen for et bestemt hus. Her vil sommerhusnummer og kundenummer være byttet i henh. vinduets hoved og første kolonne. Listebilledet kunne også kaldes fra et oversigtsbillede (se nedenfor), hvor man hverken har valgt sommerhus eller kunde. I så fald skal begge disse attributter medtages som kolonner. Andre billedtyper Der kan forekomme varianter og kombinationer af de to standardbilledtyper. F.eks. kan aggregeringer vises som et todelt billede, hvor hovedobjektet vises foroven, mens de aggregerede objekter vises på listeform nedenfor. Dette billede kendes fra utallige administrative systemer, idet det er en oplagt type at bruge til f.eks. en faktura (fakturahoved og fakturalinier). Oversigtsbillede Man finder frem til de enkelte skærmbillede via et oversigtsbillede, der blot indeholder en hovedmenu. Den kan måske gøres grafisk spændende, f.eks. kunne man i dette tilfælde vise et billede af en familie på vej på ferie, der kan give adgang til Kunde-skærmbilledet, mens et billede af et sommerhus giver adgang til Sommerhus-skærmbilledet. Det kan naturligvis også gøres mere simpelt, men pointen er, at det skal være let for brugeren at vælge blandt de objekter, han har brug for (supermarkedstanken).

4 Side 4/5 Navigationsdiagram Hvis man har en objektmodel af et vist omfang, kan man miste overblikket over, hvordan de enkelte skærmbilleder kaldes fra hinanden. For at holde styr på dette udarbejder man et såkaldt navigationsdiagram. Dette kan i sig selv blive ret kompliceret og kan derfor deles op i nogle dele (lige som objektmodellen). Et eksempel kan ses herunder: Oversigt List kunder List huse List kontrakter Kunde-liste Hus-liste Åbn <udvalgt> Åbn <udvalgt> Kunde List kontrakter Kontrakt-liste List kontrakter Hus Ny Åbn kontrakt Ny Tilknyt kontrakt Kontrakt På diagrammet viser de grå kasser listebilleder og de hvide kasser er objektbilleder. På pilene, der viser (nogle af) de mulige veje fra ét skærmbillede til et andet, står anført de funktioner, der kan genfindes i de relevante menuer på skærmbillederne. Specialskærmbilleder I princippet kan man udføre alle opgaver med supermarkedsskærmbillederne, men i praksis vil det mange gange være for besværligt, idet man i forbindelse med gennemførelsen af mere komplicerede brugsmønstre ofte skal arbejde med mange skærmbilleder. Derfor vil man alternativt lave specialskærmbilleder, der primært adskiller sig fra supermarkedets normale skærmbilleder ved at være skræddersyet til et brugsmønster og ved at arbejde på tværs af flere objekter. Disse billeder er det i sagens natur umuligt at beskrive generelt, men et godt princip er at vælge en billedstandard, der ligger så tæt op af supermarkedet som muligt. På den måde oplever brugeren lettere, at systemet hænger sammen. De fleste systemer består af en blanding af supermarkedsbilleder og specialskærmbilleder, hvor de sidste bruges til de brugsmønstre, der forekommer tit, mens der bruges supermarkedsbilleder til lidt sjældnere forekommende mønstre (eller mønstre, der kun omfatter behandling af et enkelt objekt).

5 Side 5/5 Udskrifter Der findes flere typer udskrifter i administrative systemer. Her vil blive skelnet mellem simple udskrifter, der primært udskriver de oplysninger, der kan ses direkte på skærmen, og de mere komplekse rapporter med beregninger på basis af mange objekter (og klasser). Mange gange vil man i et administrativt system, der bygges op over supermarkedsprincippet, have behov for udskrifter knyttet direkte til et objektbillede. Dette kan indirekte ses af standardmenuen, der under Objektmenuen indeholder Print. Denne print-funktion kan blot knyttes til standard Windows skærm-/vinduesdump, men det er naturligvis også muligt at lave en specialudgave, hvilket man specielt kan være interesseret i, hvis informationerne om objektet ikke kan ses i vinduet på én gang på grund af et stort antal attributter eller lignende. Tilsvarende kan det mange gange være interessant fra et listebillede at få en udskrift svarende til listen over objekterne; her er mulighederne ganske tilsvarende som ved objektbilledet: dump eller specialudskrift. Desuden kunne man forestille sig, at det i en del tilfælde kunne være rart at få en udskrift svarende til objektbilledets udskrift for alle objekterne i listebilledet på én gang uden at skulle gå ind på hver enkelt af dem og vælge print her. Om der er behov for dette eller ej, må diskuteres med brugerne. Hvis det ønskes, må der enten laves to Print-punkter i menuen (f.eks. Print oversigt og Print detaljer ), eller der må være en undermenu til Print. Endelig er der de egentlige rapporter, typisk statistikker af forskellig art, der basalt set sættes ind, hvor det er relevant. De kan håndteres fuldstændigt som nævnt i forrige afsnit om flere udskrifter i listebilledet. Men det kan i andre tilfælde være relevant at samle rapporterne ét sted, der så kan være tilgængeligt fra alle skærmbilleder via et menupunkt, der kan kaldes Rapporter. Her vil man have et specialskærmbillede, der indeholder en liste over de tilgængelige rapporter med alternativknapper (Radiobuttons) til valget. Desuden vil der typisk være en OK-knap samt en Tilbage-knap i bunden af vinduet. Mange rapporter kræver, at man giver nogle parametre med, typisk en periodeafgrænsning (f.eks. til en rapport over den samlede værdi af lejekontrakter fordelt på postnumre her vil man blive bedt om at angive start- og slutdato). Da der kan være stor forskel fra rapport til rapport på behovet for disse parametre, er det normalt uhensigtsmæssigt at placere felter til disse på samme skærmbillede (selv om det kan være en mulighed), så derfor vil der ved tryk på OK-knappen fremkomme et nyt dialogvindue, hvori disse felter vises (med nye OK- og Tilbage-knapper). Det centrale omkring udskrifters håndtering er som ved alle andre forhold ved brugergrænsefladedesign, at man gør tingene så ensartet som muligt. På den måde har brugerne størst chance for at bruge systemet: Når han/hun én gang har lært, hvordan det fungerer, kan den lærte viden overføres andre steder i systemet.