STUDIEORDNING for Arbejdslivsstudier og Pædagogik & Uddannelsesstudier CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET
1
Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og merit 2.1 Adgangskrav 2.2 Merit 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen 5.1 1. semester 5.2 2. semester 5.3 3. semester 5.4 4. semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser Bilag 1. Ændringer 2
1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.soc. i Arbejdslivsstudier og Pædagogik & Uddannelsesstudier er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Arbejdslivsstudier udgør fag 1 og Pædagogik & Uddannelsesstudier udgør fag 2. 1.1 Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i Arbejdslivsstudier og Pædagogik & Uddannelsesstudier er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for problemstillinger og udviklingsindsatser i relation til arbejdslivet. Den studerende vil gennem uddannelsen lære at beherske teorier, begreber og forskningsbaseret viden målrettet analyse, planlægning og intervention i forskellige arbejdslivskontekster. Uddannelsen bibringer den studerende teoretisk og praktisk indsigt i, hvad der karakteriserer arbejdspladsen som arbejds- og læringsmiljø, herunder hvordan der kan arbejdes med organisations- og medarbejderudvikling på forskellige måder. Især opnår de studerende kompetence til at udforme og indgå i medarbejderinvolverende udviklingsprocesser på virksomhederne. Sådanne indsatser retter sig oplagt mod etablering af stærke læringsmiljøer på arbejdspladsen til fremme af tværfagligt samarbejde og innovativ udvikling i arbejdets kvalitet, organisering, udførelse og ledelse. Kompetencerne udvikles med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for såvel offentlige organisationer som private virksomheder og interesseorganisationer, hvor der arbejdes med udvikling af medarbejdere, organisationer, produkter og serviceydelser. I den private sektor drejer det sig især om ansættelse i konsulentvirksomheder, eller som medarbejdere i organisations- og uddannelsesstrategiske enheder og HR funktioner. Kandidaterne beskæftiges endvidere i offentlige organisationer som arbejdsplanlæggere og uddannelseskonsulenter, ligesom diverse arbejdsmarkeds- og interessepolitiske organisationer udgør oplagte beskæftigelsesområder. Endelig udgør også socialog beskæftigelsesområdet samt uddannelsessektoren i bred forstand oplagte beskæftigelsesområder for kandidater i Arbejdslivsstudier og pædagogik, som her har mulighed for at anvende synergien i samspillet mellem arbejds- og læringsrettede analytiske og handlingsorienterede kompetencer. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forskeruddannelse. Uddannelsen udbydes på dansk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil Kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i Arbejdslivsstudier og Pædagogik & Uddannelsesstudier giver den studerende følgende kompetencer: Viden: Forskningsbaseret indsigt i samfundsmæssige, organisatoriske, socialpsykologiske og læringsmæssige aspekter af arbejdet som en afgørende menneskelig aktivitet. Forskningsbaseret viden om forskellige reguleringsformer og deres anvendelse i forhold til arbejdsliv, arbejdsmiljø, medarbejderudvikling. Indsigt i og forskningsbaseret viden om forandringer og forandringsprocesser i arbejdslivet med særligt henblik på deltagelse og medarbejderinvolverende metoder. Indsigt i teorier, metoder og resultater fra den internationale forskningsfront i arbejdslivsforskningen. Indsigt i forhold vedr. uddannelsesplanlægning, udvikling af læringsmiljøer på arbejdspladsen, afklaring af individuelle og organisatoriske kompetencebehov og analyse og facilitering af læreprocesser i arbejdslivet. Forskningsbaseret viden om (sammenhænge mellem) medarbejderdeltagelse og ledelse af arbejdet. Teoretisk forståelse for sammenhængen mellem samfundsforhold, hverdagsliv og betingelser for identitets- og meningsdannelsesprocesser i arbejdet. Et særligt fokus på sammenhængen mellem faglighed, læring og organisationsudvikling. Færdigheder: Udvælge og anvende relevante teorier og metoder til analyse af arbejdslivsproblemstillinger. 3
Undersøge, analysere og løsningsudvikle på arbejdslivsproblemstillinger. Færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere forandringsprocesser i arbejdslivet. Foretage etisk begrundede valg af metoder og redskaber i omgangen med arbejdslivets aktører. Kritisk vurdere nye forskningsbaserede teorier, metoder og resultater på feltet. Udvælge pædagogiske teorier og metoder til at afdække uddannelses- og udviklingsbehov på arbejdspladsen. Anvende pædagogiske teorier og metoder til tilrettelæggelse af formelle uddannelsestiltag samt med henblik på at facilitere læreprocesser i formelle og uformelle sammenhænge på arbejdspladsen. Kombinere indsigten fra lærings- og arbejdslivsforskningen til analyse af forandrede betingelser for subjektets læring i arbejdslivet. Kombinere indsigten fra lærings- og arbejdslivsforskningen med henblik på analyse og kvalitetssikring af omstillings- og udviklingstiltag på organisations- og medarbejderniveau. Kombinere indsigten fra lærings- og arbejdslivsforskningen i et bredere samfundsanalytisk perspektiv. Kompetencer: Indgå i et praksisfællesskab af fagfæller med henblik på at vedligeholde og videreudvikle egne og de øvriges viden, færdigheder og kompetencer. Indgå i dialog med berørte aktører i arbejdslivet. Arbejde med arbejdslivsmæssige og pædagogiske problemstillinger på et fagligt og kritisk reflekteret grundlag. Mestre strategisk uddannelsesplanlægning i virksomheder og udvikling af læringsmiljøer på arbejdspladsen. Facilitere personlig og faglig udvikling ud fra indsigt i forskellige pædagogiske teorier og metoder. 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det samfundsvidenskabelige og humanistiske hovedområde. Uddannelseselementerne for Pædagogik & Uddannelsesstudier hører under det humanistiske hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i Arbejdslivsstudier og Pædagogik & Uddannelsesstudier er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS. 1.5 Titel cand.soc. i Arbejdslivsstudier og Pædagogik & Uddannelsesstudier Master of Science (MSc) in Social sciences in Working Life Studies and Educational Studies 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Psykologi, Pædagogik og Arbejdsliv. 1.7 Censorkorpstilknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for teksam, teknologisk samfundsvidenskabelig planlægning. Uddannelseselementer for Pædagogik & Uddannelsesstudier hører under censorkorpset for generel pædagogik. 2. Adgangskrav og merit 2.1 Adgangskrav Se bilag 4
2.2 Merit Roskilde Universitet kan, på baggrund af ansøgning fra den studerende eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at uddannelseselementer bestået på en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, kan træde i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen på Roskilde Universitet, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen. Førstartmerit Studerende er, ved optagelse på uddannelsen, forpligtet til at søge merit for uddannelseselementer, som tidligere er bestået på en ikke-afsluttet kandidatuddannelse. Roskilde Universitet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen, jf. kandidatadgangsbekendtgørelsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende kan, som en del af uddannelsen, søge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet i Danmark eller udlandet. Den studerende forpligter sig til at sende dokumentation for om de uddannelseselementerne er bestået eller ej, dokumentationen skal sendes til Roskilde Universitet. Godkendelsen af forhåndsmeritten kan kun ske på baggrund af dokumentationen. Når dokumentationen er modtaget, vil Roskilde Universitet administrativt godkende, at uddannelseselementerne meriteres ind i uddannelsen. Den studerende giver sit samtykke til, at Roskilde Universitet må indhente de nødvendige oplysninger hos værtsuniversitetet, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Hvis de forhåndsgodkendte uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsuniversitetet, kan den studerende søge om ændring af godkendelsen. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops m.m. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikforløb En studerende kan søge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det fremgår af studieordningen, hvilke semestre praktikken kan placeres på. Det projektorienterede praktikforløb omfatter bl.a. udarbejdelse af en praktikprojektrapport. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. Studienævnet skal samtidig sikre, at praktikforløbet ikke hindrer, at den studerende kan gennemføre de evt. øvrige studieaktiviteter på det pågældende semester. 5
3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: 1. semester: Arbejdslivet i forandring Kursus: Arbejde og forandringsmetoder (5 ECT5) Kursus: Arbejde, organisation og samfund (10 ECTS) Projekt: Empiriske studier af forandring af arbejdslivet i institutionel kontekst (15 ECTS) 2. semester: Pædagogik og uddannelsesstudier Kursus: Uddannelse, institution og samfund (5 ECTS) Kursus: Pædagogiske bevægelser og modbevægelser (5 ECTS) Kursus: Læringsrum, deltagelse og deltagere i pædagogisk belysning (5 ECTS) Projekt: Samfundsmæssige og kulturelle rammer for uddannelse, pædagogik og læreprocesser (15 ECTS) 3. semester: Specialisering i Arbejdslivsstudier og Pædagogik og Uddannelsesstudier Arbejdslivsstudier: Kursus: Anvendelsesorienteret Arbejdslivsforskning (10 ECTS Kursus: Arbejde og Subjektivitet (5 ECTS) Pædagogik og Uddannelsesstudier: Projekt: Pædagogik, læring, arbejde og forandring (15 ECTS) 4. semester: Speciale speciale (30 ECTS) 6
5. Uddannelsen 5.1 1. semester Formål 1. semester har til formål at give den studerende indsigt i arbejdets udvikling og dets betydning for medarbejdere, virksomhed og samfund. Dette omfatter studier i aktuelle samfundsmæssige, sociale, kulturelle og arbejdsmiljømæssige problemstillinger i arbejdslivet, og giver en forståelse af organisatoriske, ledelsesmæssige forhold, samt af betydningen af mening, faglighed og læring i arbejdslivet. Semesteret har særlig fokus på den studerendes viden om teorier og metoder til forandring og udvikling af virksomheder, der forbedrer arbejdsforholdene, og hvor involvering og demokratisering er centrale pejlemærker. Formålet er at gøre de studerende i stand til at deltage i, udvikle og facilitere forandringsprocesser på en refleksiv måde. Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Kursus: Arbejde og forandringsmetoder (5 ECT5) Kursus: Arbejde, organisation og samfund (10 ECTS) Projekt: Empiriske studier af forandring af arbejdslivet i institutionel kontekst (15 ECTS) Titel Arbejde og forandringsmetoder (Arbejdslivsstudier) Seneste ændring 1.9.2017 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Dansk Obligatorisk 5 ECTS Viden Den studerende kan, på et videnskabeligt grundlag, forstå og identificere individuelle og organisatoriske problemstillinger i forhold til forandringer. Den studerende opnår forskningsbaseret viden om forandringsprocessers betingelser, gennemførelse og konsekvenser for deltagere, arbejdspladsen i sin helhed og samfundet generelt. Den studerende vil opnå viden om aktionsforskning som en forandringsorienteret akademisk praksis. Den studerende får kendskab til arbejdslivets centrale forandringsaktører og institutioner og dermed forskelle mellem, hvorvidt forandringerne initieres af virksomhederne selv eller eksterne aktører som konsulenter, arbejdsmarkedsorganisationer, myndigheder eller som netværk med mange aktører. Færdigheder Den studerende vil være i stand til at indgå i dialog med arbejdspladser om ønskede forandringer, og være i stand til at udarbejde forslag til gennemførelse af konkrete forandringsprocesser. Den studerende mestrer planlægning, facilitering, gennemførelse og opfølgning i forhold til forandringsprocesser 7
i arbejdslivet på grundlag af videnskabelige teorier og metoder. Den studerende kan reflektere over brugen af og give en etisk begrundelse for metodevalg. Kompetencer Den studerende kan efter afsluttet kursus anvende sin viden til at indgå aktivt og selvstændigt i forandringsprocesser i organisationer og virksomheder. Den studerende bliver i stand til, på et videnskabeligt og reflekteret grundlag, at løsningsudvikle på problemstillinger relateret til arbejdslivet og arbejdets organisering. Den studerende kan reflektere kritisk over forandringers betydning for mennesker og organisationer og indgå i dialog med andre aktører i forandringsprocesser. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Kurset har til formål at give den studerende et overblik over og kendskab til grundlag og dynamik i forskellige metoder med henblik på at indgå i forandringsprocesser i arbejdslivet. Kursets særlige profil er, at der arbejdes såvel med teoriundervisning, som med praktiske øvelser i facilitering/forandringsledelse. Der lægges vægt på at den studerende teoretisk og praktisk opnår kendskab til forskellige aktionsforskningsmetoder, facilitering af organisationsudvikling og forandringsledelses-teknikker. De studerende introduceres mere grundigt til 2-5 forskellige metoder, der i særlig grad lægger vægt på medarbejderinddragelse i forandringsprocessen (fx fremtidsværksteder og historieværksteder). Der vil ske en oplæring i anvendelse af disse metoder. Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne gå til eksamen På grund af kursets praktiske øvelsesaspekt gennemføres det som heldagskurser. De studerende indgår som aktive deltagere i praktiske øvelser i facilitering/forandringsledelse. På grund af kursets praktiske øvelsesaspekt gennemføres det som heldagskurser. De studerende indgår som aktive deltagere i praktiske øvelser i facilitering/forandringsledelse. Ingen Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse. Regelmæssig deltagelse defineres som 80 % fremmøde til kursets undervisning. Der forventes herudover generelt aktiv deltagelse i oplæg, øvelser og fælles diskussioner. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Omprøve: ved manglende af ovenstående krav om aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse bedømmes kurset ved en essay. Essayet skal være på minimum 8 og maksimalt 12 normal sider af 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, inklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikke overholder det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Den studerende har 14 dage (inkl. weekend og helligdage) efter undervisernes bedømmelse til at besvare opgaven. Dette er det andet prøveforsøg. Individuel prøve Alle 8
Bedømmelse Censur Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Arbejde, organisation og samfund ( Arbejdslivsstudier) Seneste ændring 1.9.2017 Undervisningssprog Type ECTS-normering Dansk Obligatorisk kursus 10 ECTS Viden Den studerende får indsigt i centrale teoretiske positioner i relation til arbejde og organisation, og viden om hvad de betyder i forhold til forståelsen af relationer mellem mennesker i en organisatorisk sammenhæng med særligt fokus på magt, kontrol og indflydelse, samt mulighederne for at beskæftige sig forandringsorienteret med disse aspekter af arbejdet. Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Den studerende kan på et videnskabeligt grundlag forstå og reflektere over, hvordan forskellige sider af arbejdslivet reguleres i et samspil mellem konkrete arbejdsorganisationer og samfundsmæssige institutioner såsom arbejdsmarkedsregulering og -partsorganisationer, professioner, og forskellige typer former for governance. Den studerende opnår kendskab til aktuelle, centrale institutionelle forudsætninger på arbejdsmarkedet, og indsigt i deres konsekvenser for individer, organisationer og samfund. Færdigheder Den studerende bliver i stand til at udpege, analysere og vurdere organisatoriske forhold og reguleringstendenser, der har betydning for arbejdslivets udvikling, medarbejdere og lederes indbyrdes relationer samt for virksomheders relation til samfundet. Den studerende opnår færdigheder i at anvende relevant viden, teorier og metoder til at beskrive, udvikle og gennemføre løsningsforslag i forhold til problemstillinger knyttet til aktuelle udviklinger i arbejdslivet. Den studerende kan formidle betydningen af organisatoriske forhold og reguleringsformer og diskutere disse med berørte aktører på et reflekteret og videnskabeligt grundlag. Kompetencer Den studerende kan efter afsluttet kursus selvstændigt anvende sin viden og færdigheder til at forholde sig aktivt og kritisk til organisatorisk og institutionel udvikling i arbejdslivet og dermed indgå i samarbejde med andre faglige aktører og beslutningstagere. Den studerende kan, på et reflekteret grundlag, indgå aktivt i diskussioner vedrørende organisatoriske forholds gennemførelse og betydning i praksis og i den forbindelse forholde sig til institutionelle, relationelle og indflydelsesmæssige aspekter heraf; og dette på en måde, der gør det muligt, at forandre på forholdene på inkluderende vis. Den studerende kan, på et reflekteret, videnskabeligt grundlag, policy- og løsningsudvikle på problemstillinger i relation til 9
generelle udviklingstræk og aktuelle organisations- og reguleringsformer knyttet til arbejdslivet Overordnet indhold Kurset introducerer til arbejdets udvikling og dets betydning for medarbejder, virksomhed og samfund samt til forskellige teoriudviklinger, der perspektiverer udviklingen. Kurset har fokus på arbejdet som en praktisk og principielt altid social aktivitet, der oftest foregår i en organisatorisk sammenhæng, placeret i en institutionel kontekst. Med en organisationsteoretisk tilgang lægges der vægt på arbejdets relationelle aspekter med særligt blik for betydningen at magt, kontrol, ledelse og indflydelse. Disse aspekter ses i sammenhæng med den institutionelle kontekst: Arbejdsmarkedets formelle institutioner og praksis, professioner og faglighed, samt styringsregimer som fx new public management. Kurset giver indblik i forskellige sider af arbejdet: Fra arbejdsmarked og arbejdsmiljø til arbejdsorientering og arbejdsidentitet, samt i aktuelle udviklinger af institutionelle, sociale, kulturelle og sundhedsmæssige aspekter af arbejdslivet. Aktuelle udviklingstræks betydning for arbejdet og de arbejdendes livsvilkår diskuteres. Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Undervisningen gennemføres som en blanding af forelæsninger, workshops, studenterpræsentationer og fælles diskussioner af kursuslitteraturen. Kurset afsluttes med en workshop. Studenterpræsentationerne tager udgangspunkt i en form, som bestemmes af de kursusansvarlige (fx ved udlevering af guidende læsespørgsmål). Oplæggene evalueres ved direkte feedback fra undervisere og de øvrige studerende. Ingen Ingen Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse. Regelmæssig deltagelse defineres som 80 % fremmøde til kursets undervisning. Der forventes herudover generelt aktiv deltagelse i oplæg, øvelser og fælles diskussioner. Deltagelse i kursets afsluttende workshop er obligatorisk. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Omprøve: Ved manglende opfyldelse af ovenstående krav om aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse bedømmes kurset ved et individuelt skriftligt essay. Opgavens omfang skal være på minimum 15 og maksimalt 25 sider af 2400 anslag (inkl., mellemrum) pr. side, inklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikke overholder det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Den studerende har 14 dage (inkl. weekend og helligdage) efter underviserens bedømmelse til at besvare opgaven. Dette er det andet prøveforsøg. Individuel prøve Alle Bestået/Ikke bestået Ingen 10
Titel Projekt Empiriske studier af forandring af arbejdslivet i institutionel kontekst (Arbejdslivsstudier) Seneste ændring 1.9.2017 Undervisningssprog Type ECTS-normering Dansk Projekt 15 ECTS Viden Den studerende opnår viden om forskellige praktiske, teoretiske og metodiske tilgange til at skabe og studere forandring af arbejdslivet Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Den studerende kan på baggrund af viden om relevant institutionel kontekst reflektere over, hvordan den skaber betingelser for forandring af arbejdslivet Den studerende kan identificere specifikke videnskabelige problemstillinger i relation til et konkret genstandsfelt og projektarbejdets overordnede tematisering Færdigheder Den studerende kan efter endt projektforløb analysere forandring af arbejdslivet i en relevant institutionel kontekst Den studerende mestrer valg af metoder samt udviklingen og anvendelsen af analysestrategi, der kan belyse ønskede aspekter af problemstillingen Den studerende kan, på et videnskabeligt grundlag, reflektere over individuelle og organisatoriske problemstillinger i forhold til forandringsprocesser Kompetencer Den studerende kan med en reflekteret og kritisk tilgang bidrage til at kvalificere en kollektiv proces, der omfatter samspil mellem teori og empirihåndtering Den studerende kan tage ansvar for egen læring og faglige udvikling Den studerende kan med afsæt i forskningsbaseret viden om en konkret arbejdslivsproblemstilling bidrage kritisk og konstruktivt til diskussion af forandring af arbejdet og konsekvenser af denne Projektarbejdets emne og problemstilling er selvvalgt og formuleres selvstændigt af de studerende indenfor det overordnede tema: Forandring af arbejdslivet i institutionel kontekst. Formålet med projektarbejdet på dette semester er at give de studerende analytisk og kritisk forståelse for forandringer af arbejdslivet, baggrunden for dem og konsekvenser af dem, og deres placering i en bredere samfundsmæssig, institutionel, kontekst. Den overordnede tematiske ramme har til formål, at de studerende gennem projektarbejdet arbejder teoretisk og metodisk med diskussioner og analyser af forholdet og samspillet mellem kontekst og en mere konkret og nærmere afgrænset problemstilling. Denne ramme for det problemorienterede, deltagerstyrede projektarbejde sikrer desuden at projektarbejdet får en eksemplarisk karakter. Igennem projektarbejdet skal det demonstreres at den studerende har en omfattende forståelse af samspillet mellem problemstilling, emne, kontekst og feltets øvrige kompleksitet. Undervisnings- og arbejdsform 11
Der arbejdes problemorienteret i deltagerstyrede i grupper understøttet af projektvejledning og seminarer med udviklingsrettet evaluering. Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Ingen Ingen Den studerende bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektet. Ved prøven tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Under eksamen er der mulighed for, at hver studerende mundtligt kan præsentere et oplæg á maks. 5 minutters varighed. Eksaminationen foregår derudover som en samtale mellem studerende, eksaminator og censor. Den studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Der er følgende omfangsbestemmelser til den skriftlige projektrapport: Ved 2 studerende skal opgaven have et omfang på 27.000-108.000 anslag, svarende til maksimalt 11-45 normalsider Ved 3 studerende skal opgaven have et omfang på 33.000-132.000 anslag, svarende til 14-55 normalsider Ved 4 studerende skal opgaven have et omfang på 33.000-156.000 anslag, svarende til 16-65 normalsider Ved 5 studerende skal opgaven et omfang på 51.000-204.000 anslag, svarende til 21-85 normalsider Ved 6 studerende skal opgaven have et omfang på 57.000-228.000 anslag, svarende til 24-95 normalsider Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl., mellemrum) pr. normalside, og er inklusiv forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste, men eksklusiv eventuelle bilag. Hvis de(n) studerende overskrider omfanget for en opgavebesvarelse eller et skriftligt arbejde, afvises det skriftlige arbejde. Prøvens længde inkl. votering ved Ved 2 eksaminander 60 minutter Ved 3 eksaminander 80 minutter Ved 4 eksaminander 100 minutter Ved 5 eksaminander 120 minutter Ved 6 eksaminander 140 minutter Gruppeprøve Alle 7-trins-skalaen Ekstern 5.2 2. semester Formål 2. semester har til formål at give den studerende en analytisk og kritisk forståelse for centrale kontekstuelle og komplekse vilkår og betingelser som uddannelse, pædagogik og læreprocesser er indlejret i. Denne overordnede tematiske ramme har til formål at sikre, at den studerende får teoretiske og metodiske forudsætninger for at diskutere og analysere forholdet og samspillet mellem kontekst og et mere konkret og nærmere afgrænset emne, der har sammenhæng med uddannelse, pædagogik og læreprocesser. Uddannelseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: 12
Kursus: Uddannelse, institution og samfund (5 ECTS) Kursus: Pædagogiske bevægelser og modbevægelser (5 ECTS) Kursus: Læringsrum, deltagelse og deltagere i pædagogisk belysning (5 ECTS) Projekt: Samfundsmæssige og kulturelle rammer for uddannelse, pædagogik og læreprocesser (15 ECTS) Titel Uddannelse, institution og samfund (Pædagogik & Uddannelsesstudier) Seneste ændring 1.9.2017 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Viden om relevante uddannelsessociologiske teorier om institution, uddannelse og pædagogik i en samfundsmæssig kontekst Indsigt i uddannelsernes og pædagogikkens konkrete, empiriske samfundsmæssige kontekst Færdigheder Kunne diskutere og vurdere forskellige uddannelsessociologiske perspektivers forudsætninger og relevans Kunne analysere og diskutere pædagogiske og uddannelsesmæssige forhold og problemstillinger fra et samfundsmæssigt og institutionelt perspektiv Kompetencer Selvstændig tilegnelse af en kritisk, samfundsorienteret betragtningsmåde i forhold til pædagogiske og uddannelsesmæssige spørgsmål Kritisk refleksion og vurdering af uddannelsespolitiske forhold og pædagogiske institutioner Fokus på dette kursus vil rette sig mod at den studerende tilegner sigdybdegående indsigt uddannelse og pædagogik i en samfundsmæssig og institutionel sammenhæng. Kurset har et bredt og overordnet fokus på de samfundsmæssige, kulturelle og politisk-økonomiske vilkår og betingelser for institutionsmæssige og uddannelsesmæssige forhold via en fokusering på sociologiske, kulturelle og uddannelsessociologiske teorier, begreber, undersøgelser, indsigter og forståelser. I det moderne samfund foregår mange lærings- og erfaringsprocesser i samfundsmæssige og institutionaliserede sammenhænge. Samfundsmæssige, politiske, kulturelle og institutionelle vilkår danner derfor rammen for at forstå betingelserne for det der foregår i uddannelser og på det pædagogiske felt generelt. Fokus er således rettet mod udviklinger i uddannelsespolitik, uddannelsers struktur, uddannelse som institution, samt hvad de betyder rammer og vilkår for pædagogik og læring. Undervisningen varierer mellem forelæsning, diskussion i mindre grupper og de studerendes egen tilrettelæggelse og gennemførsel af undervisningsaktiviteter. De studerende vil få løbende feedback fra alle deltagere på den undervisning de selv er ansvarlig for. Det samlede kursus evalueres ved kursets afslutning. 13
Prøveform Prøveformen er aktiv, tilfredsstillende deltagelse. Prøveformen udmøntes konkret ved: Den studerende er til stede ved mindst 80 % af alle undervisningsgangene. Den studerende deltager i gruppearbejde med at forberede og udføre et mindre undervisningsforløb. Omprøve: Ved manglende opfyldelse af ovenstående krav om aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse bedømmes kurset ved en individuel skriftlig opgave på 10-12 normalsider. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Pædagogiske bevægelser og modbevægelser (Pædagogik & Uddannelsesstudier) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Viden om pædagogisk teori i historisk og samfundsmæssigt perspektiv Indsigt i centrale pædagogiske tænkere og konkrete skole- og institutionsforsøg Færdigheder Identifikation og vurdering af forskellige pædagogiske teoriers indbyrdes relation, ligheder og forskelle Undersøgelse og analyse af aktuelle pædagogiske positioner i både nutidigt og historisk perspektiv Kompetencer Kritisk vurdering og analyse af pædagogiske bevægelser og teoriers betydning for aktuel pædagogisk udvikling Fremstilling af og selvstændig stillingtagen til forskningsbaseret viden om pædagogiske bevægelser og modbevægelser Kurset har fokus på bevægelser og modbevægelser i pædagogikken set i et historisk, internationalt, socialt og kulturelt perspektiv. Fokus er på betydninger af strømninger i pædagogikkens historie for aktuelle samfundsmæssige og pædagogiske bevægelser. På kurset præsenteres den studerende for baggrunde for etablering af parallelle pædagogiske strømninger i USA og Europa i den første del af 1900-tallet Progressive Education og Reformpædagogikken. Disse pædagogiske strømningers betydning for etablering af alternative skoleformer, lilleskole olign følges gennem efterkrigstiden reformulering og transformationer af den progressive pædagogik og reformpædagogikken som kritisk pædagogik, alternativ pædagogik, og frigørende pædagogik i dansk skoleudvikling. 14
På kurset behandles spørgsmålet om hvordan disse bevægelser har og kan få relevans i forhold til den aktuelle samfundsmæssige og pædagogiske udvikling. Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Undervisnings- og arbejdsformen varierer mellem underviseroplæg, studenteroplæg, gruppediskussioner og fremlæggelser. Der stilles krav om, at den studerende deltager i tilrettelæggelsen af arbejdsformer og udfærdigelsen af det endelige program for mindst en af de enkelte kursusgange. Er den studerende forhindret i at deltage i forberedelsen til mindst en kursusgang skal den studerende aflevere en skriftlig opgave med en redegørelse og begrundelse for relevante arbejdsformer til en kursusgang og udfærdige et udkast til et program. Opgaven skal være 1-2 normalsider. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Kurset bedømmes ved en individuel prøve, med afsæt i kursets indhold.. Den studerede har i alt 4 arbejdsdage til at besvare opgaven. Besvarelsen af den skriftlige opgave skal have et omfang af 6-7 normalsider. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside. Såfremt den studerende ikke består prøven, formuleres en ny opgave. Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel Læringsrum, deltagelse og deltagere i pædagogisk belysning (Pædagogik & Uddannelsesstudier) Seneste ændring 1.9.2017 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Indsigt i centrale teorier om læringsrum, deltagelse og interaktionsprocesser Viden om mødet mellem professionelle og deltagere Viden om pædagogiske koder og deres selektionsmåder Færdigheder Identificere og anvende teorier og metoder til analyse af steder og rums betyd-ning for læreprocesser Analysere og vurdere læringsmiljøets betydning for deltagelsesmuligheder Analysere og reflektere deltagerforudsætningers betydning for pædagogisk plan-lægning og praksis Kompetencer Selvstændig analyse og diskussion af læringsrum og læringsmiljøers betydning for involverende læreprocesser, samt dets muligheder og begrænsninger Kritisk vurdering og analyse af, hvilken betydning pædagogiske tekster og koder har for deltagernes lærings- og deltagelsesmuligheder 15
Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Dette kursus sætter fokus på rum, sted og relationer i specifikke og afgrænsede kontekster, samt på de pædagogiske problemstillinger, modsætninger, vanskeligheder, dilemmaer og paradokser, der er knyttet til disse kontekster. Det overordnede formål med kurset er at den studerende tilegner sig indsigt i centrale teorier, begreber og metoder til belysning af, hvordan deltagelse i pædagogiske processer muliggøres og umuliggøres gennem deltageres møde, interaktion og kommunikation i forskellige pædagogiske og læringsorienterede rum og kontekster. Rum forstås bredt som både fysiske og materielle rum, som sociale rum, samt digitale og virtuelle rum. På kurset knyttes et deltagerperspektiv på de mere overordnede teorier og forståelser omkring strukturer, rammer og strømninger. De centrale begreber på kurset er begreber om rum, kontekst, deltagelse, involvering, interaktion, pædagogiske koder mv. Undervisningen består af forskellige arbejdsformer, der lægger op til de studerendes aktive deltagelse f.eks. øvelser, eksperimenter, workshopaktiviteter på baggrund af input og oplæg fra underviserne. Prøveformen er todelt: Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse Udarbejdelse af grupperapport Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80 % af undervisningen Deltager aktivt i kursets fremlæggelsesseminar og her sammen med gruppen mundtlig præsenterer det empiriske arbejde omhandlende et konkret læringsrum De studerende skal i grupper udarbejde en skriftlig rapport, hvor et selvvalgt konkret læringsrum beskrives, undersøges og analyseres ud fra en selvvalgt indfaldsvinkel og problemstilling. Den skriftlige rapport skal være på 6-7 normalsider plus forside og litteraturliste. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Rapporten udarbejdes løbende under kursusforløbet og afleveres på et af kursusansvarlig fastsat tidspunkt inden kursets afslutning. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside. Omprøve: Såfremt en studerende ikke består prøven, skal den studerende formulere en ny rapport, hvor det selvvalgte konkrete læringsrum beskrives, undersøges og analyseres ud fra en selvvalgt indfaldsvinkel og problemstilling. Den skriftlige rapport skal være 5-6 normalsider plus forside og litteraturliste. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Den nye rapport skal afleveres indenfor 2 uger efter kursets afslutning Gruppeprøve Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel Undervisningssprog Type Projekt - Samfundsmæssige og kulturelle rammer for uddannelse, pædagogik og læreprocesser (Pædagogik & Uddannelsesstudier) Dansk Projekt 16
ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til eksamen 15 ECTS Viden Viden om teorier om centrale kontekstuelle og komplekse vilkår og betingelser som uddannelse, pædagogik og læreprocesser indgår i Indsigt i og forståelse for centrale teoretiske diskussioner samt deres metodo-logiske implikationer indenfor uddannelse, pædagogik og læreprocesser Indsigt i teorier og metoder indenfor uddannelse, pædagogik og læreproces-ser i relation til strukturelle, kulturelle, institutionelle og politiske forandringer og historiske bevægelser og forandringer i pædagogikken Færdigheder Udvælgelse og anvendelse af relevante teorier og metoder til analyse af pro-blemstillinger indenfor samfundsmæssige og kulturelle vilkår og betingelser for uddannelse, pædagogik og læreprocesser Undersøgelse og analyse af centrale kontekstuelle og komplekse vilkår og be-tingelser som uddannelse, pædagogik og læreprocesser indgår i Kompetencer Fremstilling af og selvstændig stillingtagen til forskningsbaseret viden om samspillet mellem samfundsmæssige og kulturelle betingelser for uddannel-ser, pædagogik og læreprocesser Kritisk analyse og vurdering af problemstillinger indenfor samfundsmæssige og kulturelle vilkår og betingelser for uddannelse, pædagogik og læreproces-ser Projektets emne og problemstilling er selvvalgt indenfor det overordnede tema: Samfundsmæssige og kulturelle rammer for uddannelse, pædagogik og læreprocesser. Formålet med projektarbejdet på semesteret er at give den studerende en analytisk og kritisk forståelse for centrale kontekstuelle og komplekse vilkår og betingelser som uddannelse, pædagogik og læreprocesser er indlejret i. Den overordnede tematiske ramme har til formål at sikre, at den studerendes gennem projektarbejdet arbejder teoretisk og metodisk med diskussioner og analyser af forholdet og samspillet mellem kontekst og et mere konkret og nærmere afgrænset emne, der har sammenhæng med uddannelse, pædagogik og læreprocesser. Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk deltagerstyret. De studerende skal selvstændigt formulere og analysere en selvvalgt problemstilling, som falder ind under det overordnede tema. Igennem arbejdet med projektet skal det demonstreres, at den studerende har en omfattende forståelse af samspillet mellem emne, kontekst og emnefeltets øvrige kompleksitet. Gruppearbejde og projektvejledning Som forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve skal den studerende have deltaget i intern evaluering. Ved den interne evaluering får projektgruppen gennem gensidig kritisk og konstruktiv diskussion med en opponentgruppe og anden vejleder mulighed for at kvalificere projektets samlede design, problemfelt og besvarelse af denne gennem den samlede rapport. Til den interne evaluering fremsendes udkast til projektrapport, disposition over den samlede projektrapport, samt forberedes mundtlig feedback til opponentgruppe. Desuden er det en forudsætning at den enkelte studerende i 17
projektgruppen udfærdiger en studieforløbsbeskrivelse, som vedlægges projektrapporten. Studieforløbsbeskrivelse indeholder den studerendes refleksioner over egne læreproces i relation til det samlede moduls formål og indhold. Såfremt en studerende er forhindret i at deltage i den interne evaluering formuleres en skriftlig feedback til opponentgruppen. Den skriftlige feedback skal indeholde overvejelser over opponentgruppens problemformulering, projektdesign, metode, teori og mulig analyse/ konklusion. Den skriftlige feedback skal have et omfang af 3-5 normalsider. Den skriftlige feedback sendes til opponentgruppe, egen vejleder og opponentvejleder. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside Prøveform Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Ved prøven tages der udgangspunkt i de(n) studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator(erne), og censor(erne). Den studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektarbejdet og den mundtlige prøve. Projektrapportens omfang Min. 30 og max. 40 normalsider for individuelle projekter. Min. 40 og max. 50 normalsider for grupper med 2 studerende. Min. 50 og max. 80 normalsider for grupper med 3 eller flere studerende. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Der er taget udgangspunkt i 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside. Prøvens længde inkl. votering: Ved 2 studerende 60 minutter Ved 3 studerende 75 minutter Ved 4 studerende 90 minutter Ved 5 studerende 105 minutter Ved 6 studerende 135 minutter Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen foregår som en samlet bedømmelse af projektrapport og den mundtlige præstation. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Gruppeprøve Alle 7-trins-skalaen Ekstern 5.3 3. semester Det 3. semester består af uddannelsesaktiviteter på både Arbejdslivsstudier og Pædagogik & Uddannelsesstudier. Formål 3. semester har til formål at give de studerende indsigt i reguleringsmæssige aspekter af arbejdslivet, både på samfundsmæssigt, institutionelt og organisatorisk niveau. Desuden har semesteret som formål at give de studerende indsigt i, hvordan forståelser af læring og arbejde har betydning for social forandring i praksis. På baggrund af 18
international forskning på gives de studerende et overblik over forskellige reguleringsformer og deres anvendelse nationalt, blandt andet i forhold til det danske arbejdsmarked og regulering af arbejdsmiljøfeltet, ligesom international forskning danner grundlag for forståelser af hvordan kritisk pædagogisk viden kan bringes i anvendelse i praksis. Desuden sigter semesteret på at give de studerende viden om og praktiske erfaringer med forskningsmæssige perspektiver på aktuelle problematikker i arbejdsliv, uddannelse og læring, samt at udvikle deres forståelse af brug af forskningsmetoder, -resultater og formidling. Den studerende skal være i stand til at arbejde videnskabeligt reflekteret og metodisk avanceret med problemstillinger, som inddrager viden om arbejdsliv, uddannelse og pædagogik. Uddannelseselementer i 3. semester Semesteret omfatter: Arbejdslivsstudier: Kursus: Anvendelsesorienteret arbejdslivsforskning (10 ECTS) Kursus (valgkursus): Arbejde og Subjektivitet (5ECTS) eller 5 ECTS studieaktivitet på øvrige fag på RUC eller anden uddannelsesinstitution. Der skal i hvert tilfælde søges om forhåndsgodkendelse i studienævnet Pædagogik og uddannelsesstudier: Projekt: Pædagogik, læring, arbejde og forandring (15 ECTS) eller 15 ECTS kurser: - Kursus i Pædagogik, uddannelse og forandring - fordybelse og specialisering (10 ECTS) - Pædagogisk metodologi (5 ECTS) eller Analysestrategier og fremstillingsformer i pædagogisk forskning (5 ECTS) Eller: Praktikforløb (Arbejdslivsstudier og Pædagogik og uddannelsesstudier) (20 ECTS) Kursus: Praktikunderstøttende kursus på pædagogik og uddannelsesstudier (5 ECTS) Valgkursus på Arbejdslivsstudier (5 ECTS) Titel Arbejde og subjektivitet (Arbejdslivsstudier) Seneste ændring 1.9.2017 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Dansk Valgkursus 5 ECTS Viden Den studerende opnår indsigt i forskellige (videnskabs)teoretiske tilgange til forståelse og analyse af problemstillinger relateret til forholdet mellem arbejde og subjektivitet. Fokus rettes mod samtidsaktuelle diskussioner af mening i arbejdet og betydningen af faglighed som kilde til og identitets- og meningsdannelsesprocesser i arbejdslivet. Den studerende opnår indsigt i, hvordan forskellige tilgange adresserer tiltag mod organisations- og medarbejderudvikling på forskellige måder i praksis. Færdigheder Den studerende bliver i stand til at arbejde med analyse og udvikling i relation til faglighedens rolle i moderne organisationers udviklingsarbejde, herunder med fokus på kompetenceudvikling af medarbejdere på forskellige niveauer i arbejdslivet, samt i relation til de faglige organisationers tilgang til faglighedsunderstøttende interessevaretagelse. Den studerende kan på et reflekteret, videnskabeligt grundlag, arbejde handlingsrettet med problemstillinger knyttet til mål om fremme af faglighed og læring i arbejdslivet. 19
Den studerende kan formidle betydningen af nye udviklingstiltag og diskutere disse med feltets aktører på et reflekteret og videnskabeligt grundlag. Kompetencer Den studerende kan efter afsluttet kursus anvende sin viden til at forholde sig analytisk og kritisk til forskellige former for faglighedsforståelser og kompetenceudviklingsstrategier i arbejdslivet og dermed på et operationelt plan indgå i samarbejde med andre faglige aktører og beslutningstagere om udvikling af faglighed og læringsmuligheder i arbejdslivet. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform I dette kursus gives den studerende teoretisk og praktisk indsigt i spørgsmål vedrørende forholdet mellem arbejde og subjektivitet. Der fokuseres i undervisningens tilrettelæggelse på udfoldelse af teoretiske tilgange til forståelse af faglighed, mening i arbejdet, samt forskellige aspekter af læring og kompetenceudvikling i arbejdslivet. Der introduceres til forskellige teoretiske positioner og betydningen af disse i relation til forståelse af det komplekse samspil mellem organisationsstrukturer, faglighed og identitets- og meningsdannelsesprocesser i arbejdslivet. Kurset beskæftiger sig endvidere med betydningen heraf i forhold til praksis, f.eks. via konkrete eksempler fra forsknings- og udviklingsarbejde på området. Undervisningen gennemføres som en forelæsningsrække med forelæsninger, studenterpræsentationer og fælles diskussioner af kursuslitteraturen. Studenterpræsentationerne tager udgangspunkt i en form, som bestemmes af de kursusansvarlige (fx ved udlevering af guidende læsespørgsmål). Oplæggene evalueres ved direkte feedback fra undervisere og de øvrige studerende. Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse. Regelmæssig deltagelse defineres som 80 % fremmøde til kursets undervisning. Der kan indgå skriftlige opgaver i kursusforløbet. Der forventes herudover generelt aktiv deltagelse i oplæg, øvelser og fælles diskussioner. eller En essay-opgave, der omfatter hele kursuslitteraturen på minimum 8 og maksimalt 12 af 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, inklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikke overholder det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse. Den studerende har 14 dage til at besvare opgaven, efter sidste kursusgang. Ved omprøve skal den studerende aflevere et nyt essay. Den studerende har 14 dage til at udarbejde nyt essay efter underviserens bedømmelse. Dette er det andet eksamensforsøg. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Alle Bestået/Ikke bestået Intern Titel Anvendelsesorienteret arbejdslivsforskning (Arbejdslivsstudier) Seneste ændring 1.9.2017 Undervisningssprog Dansk 20