STATISK DOKUMENTATION

STATISK DOKUMENTATION A. KONSTRUKTIONSDOKUMENTATION A1 A2 A3 Projektgrundlag Statiske beregninger Konstruktionsskitser Sagsnavn Sorrentovej 28, 2300 Klient Adresse Søs Petterson Sorrentovej 28 2300 København Sagsnr.: 2018-73 Udført af: Kontrolleret af: Ermin Mulaviseli Bo Jensen Uafhængig kontrol: Emne Dato Udvidelse af døråbning 04-Maj-2018 Tåstruphøj 54, 4300 Holbæk - Denmark Tlf. 59 44 27 97 - Fax 59 44 27 95 - jogp@jogp.dk - www.jogp.dk Bank: Danske Bank - Reg. nr. 3208 - Konto nr. 11277462 - CVR-nr. 3524 1582

1 INDHOLD A1 PROJEKTGRUNDLAG... 1 1.1 MATERIALE GRUNDLAG... 1 1.2 BÆRENDE KONSTRUKTIONER... 4 1.2.1 BELASTNING PÅ ETAGEDÆKKET... 5 1.2.2 LASTANSÆTTELSE... 6 1.2.3 LASTKOMBINATIONER OG LASTTILFÆLDE... 7 1.3 MATERIALEPARAMETER... 8 1.3.1 STÅLKONSTRUKTIONER... 8 1.3.2 MURVÆRK... 8 A2 STATISKE BEREGNINGER... 9 1.4 DIMENSIONERING AF STÅLOVERLIGGEREN... 9 A3 KONSTRUKTIONSTEGNINGER... 15 KONKLUSION... 17 UNDERSKRIFT... 18 Tåstruphøj 54, 4300 Holbæk - Denmark Tlf. 59 44 27 97 - Fax 59 44 27 95 - jogp@jogp.dk - www.jogp.dk Bank: Danske Bank - Reg. nr. 3208 - Konto nr. 11277462 - CVR-nr. 3524 1582

Udført/kontrol.: Ermin Mulaviseli/ Bo Jensen Side.: 1 af 18 A1 PROJEKTGRUNDLAG Nærværende projektgrundlag vedrører indgreb i en bærende skillevæg af bredstensmur. Det drejer sig om et enfamiliehus i 2 etager med kælder og udnyttet tagrum til beboelse. Bygningen er opført i år 1928. Følgende dokumentation vil omfatte udvidelsen af en døråbning i en bærende skillevæg, som omgiver opholdsrum og køkken. Væggen er placeret omkring midten af bygningen. Der er fortaget en besigtigelsen d. 26-04 - 2018. I den bærende bredstensskillevæg er der konstateret et område som ikke er udmuret. Dette formodes at være en afblændet dør. De nye konstruktive tiltag kræver at stålbjælken, som minimum har et vederlag på den bærende væg på 200mm x 108mm. Det skal således kontrolleres af entreprenøren, at overnævnte forudsætning er overholdt. Midlertidig afstivning hører til den arbejdsudførende i fuld udstrækning, inkl. evt. udarbejdelse af midlertidigt afstivningsprojekt. Der regnes med en god byggeskik og faglært arbejder på byggepladsen. 1.1 MATERIALE GRUNDLAG Husets eksisterende konstruktioner, anvendelseskategori og ruminddeling er vist på nedstående plantegninger. Kælderplan

Udført/kontrol.: Ermin Mulaviseli/ Bo Jensen Side.: 2 af 18 Stueplan 1.sals plan

Udført/kontrol.: Ermin Mulaviseli/ Bo Jensen Side.: 3 af 18 Tagrum Snit

Udført/kontrol.: Ermin Mulaviseli/ Bo Jensen Side.: 4 af 18 1.2 BÆRENDE KONSTRUKTIONER Tagkonstruktion Taget er opbygget som et sadeltag. Det konstruktive udgøres af hånebåndspær med spænd mellem bygningens facadevægge. Taget belaster derfor ikke de bærende skillevægge. Etageadskillelsen De bærende konstruktioner på etageadskillelsen udgøres af et bjælkelag 7 x 7 tommer pr. 800mm. Bjælkerne spænder mellem en bærende indervæg (omkring midten) og ydervægge. Ved nedføring af den lodrette belastning, beregnes bjælkerne simpelt understøttet. Stabilitet Det vurderes at den vandrette belastning hovedsageligt optages af ydervæggene, da de har den største stivhed. De indvendige bærende skillevægge er stabiliserende. Udvidelses af den eksisterende åbning med 0,9x2,77m 2 hul i en bærende skillevæg vurderes ikke at have indflydelses på bygningens stabiliserende egenskaber.

Udført/kontrol.: Ermin Mulaviseli/ Bo Jensen Side.: 5 af 18 1.2.1 Belastning på etagedækket Nærværende bygværk henføres til konsekvensklasse CC2 normal konsekvensklasse, hvorved fås partialkoefficient K FI = 1,0. Bygningen er opført efter gamle byggeskik, hvor det har været almindeligt at anvende nedstående opbygning til etageadskillelsen. puds Egenlast, etageadskillelsen Konstruktionsmaterialer Karakteristik last Bjælkelag 0,18 kn/m 2 Lette skillevægge 0,50 kn/m 2 Forskalling 0,02 kn/m 2 Gulvbrædder 0,14 kn/m 2 Lerlag 0,95 kn/m 2 Puds (1,5 cm) 0,36 kn/m 2 Nedhængt loft og installationer mv. (Evt. til senere renovering) 0,25 kn/m 2 Sum, G kj, sup 2,4 kn/m 2 Nyttelast Lokalerne skal anvendes som beboelse, hvorfor der regnes med en nyttelast q k =1,5 kn/m 2, kategori A1 jf. teknisk ståbi, udgave 23, tabel 4.7.

Udført/kontrol.: Ermin Mulaviseli/ Bo Jensen Side.: 6 af 18 1.2.2 Lastansættelse Der skelnes mellem lasttilfælde samt lastkategori. Følgende laster vil blive benævnt med forkortelsen. G kj,sup G kj,inf q k S k V k Karakteristisk permanent egenlast, ugunstig Karakteristisk permanent egenlast, gunstig Karakteristisk nyttelast Karakteristisk snelast Karakteristisk vindlast Nedstående lastreduktionsfaktor anvendes ved lastkombinationer

Udført/kontrol.: Ermin Mulaviseli/ Bo Jensen Side.: 7 af 18 1.2.3 Lastkombinationer og lasttilfælde Lastkombination i brudgrænsetilstanden (ULS - Nyttelast dominerende) Den regningsmæssige belastning på dækket i brudgrænsetilstanden regnes på følgende måde. 1,0 K FI G kj,sup + 0,9G kj + 1,5α n,1 K FI Q k,1 + 1,5α n,2 K FI Q k,i + 0,45 K FI S k + 0,45 K FI V k LK ULS = 1,0 (2,4 kn kn kn + 1,5 1,5 m2 m2) = 4,65 m 2 Lastkombination i ulykkegrænsetilstanden (ALS- nyttelast som den primære) Den regningsmæssige belastning på dækket i ulykkegrænsetilstanden regnes på følgende måde. 1,0 G kj,sup + 1,0G kj + ψ 1,1 Q k,1 + ψ 2,i Q k,i LK ALS = 2,4 kn kn kn + 0,4 1,5 = 3,00 m2 m2 m 2 Lastkombination i anvendelsesgrænsetilstanden, ikke Reversibel (SLS) Den regningsmæssige belastning på dækket i anvendelsesgrænsetilstanden regnes på følgende måde. 1,0 G kj,sup + 1,0G kj + ψ 0,i Q k,i + 0,3S k + V k LK SLS = 2,4 kn kn kn + 0,5 1,5 = 3,15 m2 m2 m 2

Udført/kontrol.: Ermin Mulaviseli/ Bo Jensen Side.: 8 af 18 1.3 MATERIALEPARAMETER 1.3.1 Stålkonstruktioner Stålkvalitet Aller stålprofiler udføres i stålkvalitet S275 og Materialerne henregnes til normal materialekontrolklasse. γ 3 = 1. Funktionskrav Der sættes for stålkonstruktioners stivhed i henhold til DS/EN 1993-1-1 DK NA følgende grænser Maksimal udbøjning fra karakteristisk statisk last Bjælker i etageadskillelser L/400 Bjælker i tage og ydervægge L/200 Rammer i bygninger H/150 Søjler i en etages skeletbygninger H/300 Udbøjning af et konstruktionselement bestemmes i anvendelsesgrænsestilstanden. Udbøjning bør ikke overstige 20mm, hvor konstruktionen utilsigtet hviler af på lette skillevægge, vinduer, døre eller hvor der kan opstå problemer, f.eks. med føring af ventilationskanaler mv.. Desuden kan der være komfortmæssige krav, der definere den maksimale tilladelige udbøjning. Udbøjning beregnes på basis af karakteristiske laster. 1.3.2 Murværk Uddrag fra et notat af Københavns kommune opsætning og renovering af altaner Notatet vedrører blandt andet ældre murværks styrkeegenskaber. Nedstående værdier er beregnet med udgangspunkt i SBI - anvisning 248, ældre murværks styrkeegenskaber.

Udført/kontrol.: Ermin Mulaviseli/ Bo Jensen Side.: 9 af 18 A2 STATISKE BEREGNINGER 1.4 DIMENSIONERING AF STÅLOVERLIGGEREN Stålbjælken skal bære belastning fra etageadskillelsen, da man fjerne en del af den lodret bærende væg. Stålbjælken skal spænder mellem de nærliggende vægdele.

Udført/kontrol.: Ermin Mulaviseli/ Bo Jensen Side.: 10 af 18

Udført/kontrol.: Ermin Mulaviseli/ Bo Jensen Side.: 15 af 18 A3 KONSTRUKTIONSTEGNINGER

Udført/kontrol.: Ermin Mulaviseli/ Bo Jensen Side.: 17 af 18 KONKLUSION Der opføres en HE120B stålbjælke lagt på de nærliggende bredstensmurvægge ved siden af døråbning med 200 millimeters vederlag. Bjælken brandgips-inddækkes med 25mm fireboard jf. tegning. Desuden skal stålbjælken overstoppes med 20mm ekspanderende beton for at sikre fuld kontakt mellem væg og bjælke. Bredstensvæggens bæreevne eftervises ikke mht. søjlevirkning, idet summen af belastning fra oprindelig er uændret.

Udført/kontrol.: Ermin Mulaviseli/ Bo Jensen Side.: 18 af 18 UNDERSKRIFT Nærværende rapport er udarbejdet af: 04-05-2018 Ingeniør, Ermin Mulaviseli Dato Og kontrolleret af: 04-05-2018 Ingeniør, Bo Jensen Dato