Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2012. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk



Relaterede dokumenter
Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm.

Affaldsforbrændingsanlæg

ÅRSRAPPORT AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget


Rundtur i ord og billeder

GRØNT REGNSKAB AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget

ÅRSRAPPORT Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi

Sådan brænder vi for naturen

Affaldsforbrændingsanlæg

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010

Grønt regnskab Verdo Hydrogen A/S

Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011

RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 2007

Vilkårsændringen drejer sig om en ændring af 4- og 60 timers-reglen, som følge af ændring af affaldsforbrændingsbekendtgørelsens 43 1.

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

TOELT LOSSEPLADS. Grønt regnskab for 2010

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B

Her udnytter vi affaldet 100 %

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010

Årsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010

Til Dem, som dette måtte vedrøre. Dokumenttype Notat. Dato Maj 2013 NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND FOR NORDFORBRÆNDING

REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:

Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne?

Påbud om indberetning af overskridelser af emissionsgrænseværdier på SWS, Special Waste System A/S, Affaldsforbrændingsanlæg

Affaldsforbrændingsanlæg

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

Bilag 3/15-3. Miljøredegørelse. Marts 2015

AMAGER BAKKE et indblik i teknikken

Statoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010

Allerød Genbrugsplads

Årsrapport Bofas forbrændingsanlæg 1. januar 31. december 2018

Vilkårsændringen drejer sig om en ændring af 4- og 60 timers-reglen, som følge af ændring af affaldsforbrændingsbekendtgørelsens 43 1.

Årlig ISO-rapport til gronet for 2016 (perioden 2015/16) ISO-rapport 2015/16. ISOrapport

Miljøredegørelse Averhoff Genbrug A/S

Påbud om indberetning af overskridelser af emissionsgrænseværdier på Affaldscenter Aarhus, forbrændingsanlægget i Lisbjerg

Grønt regnskab Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Ishøj Varmeværk Grønt Regnskab 2001

Affaldsforbrændingsanlæg

Årsrapport Bofas forbrændingsanlæg 1. januar 31. december 2016

Byens Grønne Regnskab 2012

Miljøeffekter af energiproduktion

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

Kedlen. Fakta. Du er her

Røggasemissioner Regulering og måling

DONG NATURGAS A/S Kærup. Grønt regnskab for 2010

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING

DONG Energy Power A/S Svanemølleværket. Grønt regnskab for 2010

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

SO2-emissioner ved affaldsforbrænding

Miljøredegørelse 2009

Debatoplæg. Forbrænding af visse typer farligt affald på Odense Kraftvarmeværk

Miljøledelse Husdyrbrug

Varde Forsyning A/S Årlig statusrapport til Greenet for 2014

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Allerød Genbrugsplads

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg

Miljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR


på 66,2 mio. kr. til etablering af genvinding af varme fra forbrændingsanlægget. på 5,0 mio. kr. til nedlæggelse af vekslerstation på Randersvej.

Bilag 14. Påbud om vilkårsændring i miljøgodkendelse af 8. maj 2003 til RGS 90 PVC-Recycling

I/S Kraftvarmeværk Thisted.

SO2-emissioner ved affaldsforbrænding

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET

Brugervenlig betjening

NORFORS VIRKE. Holdepunkter og sigtelinjer

Hejrevangens Boligselskab

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

Data for L90 Affaldsforbrænding II

Påbud om indberetning af overskridelser af emissionsgrænseværdier på Svendborg Kraftvarme A/S

PLAN Tilsynskampagne 2/2014: Regulering af emissioner på forbrændingsanlæg under opstart og nedlukning

ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

DONG A/S, Skærbækværket. Grønt regnskab for 2009

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Påbud om indberetning af overskridelser af emissionsgrænseværdier på AVV I/S

AFFALDSENERGI NU OG I FREMTIDEN. Dansk Affaldsforenings Årsmøde fredag den 23 marts 2018

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

De vægtede ecodesign emissioner. Hvad sker der, når målingen ved lavlast går ind med hele 85%?

Årsrapport Bofas forbrændingsanlæg 1. januar 31. december 2017

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST Ref. ulsee/surhe Dato: 9. februar 2018

Kopi fra DBC Webarkiv

Dioxinemission fra affaldsforbrænding

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

Danish Crown, afdeling Tønder

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Påbud om indberetning af overskridelser af emissionsgrænseværdier på Frederikshavn Affaldskraftvarmeværk

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Transkript:

Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2012 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Nordforbrænding miljøberetning 2012 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed. Formålet er på et højt fagligt niveau at drive en effektiv, miljørigtig, klimavenlig og konkurrencedygtig forsyningsvirksomhed indenfor miljø-, affalds- og energiområdet i nært samarbejde med interessentkommunerne. Nordforbrænding vil: sikre løbende forbedringer af miljøet i vores aktiviteter overholde miljølovgivningen og reducere og forebygge forurening fremme miljørigtig affaldshåndtering fremme ressourceeffektiv energiproduktion og fjernvarmedistribution fremme god ressourceudnyttelse til gavn for klimaet give medarbejdere muligheder for at tage miljø- og klimahensyn i driften bidrage til information om miljø, affald og energi til vores omgivelser 2. Miljøforhold, der medfører væsentlige miljøpåvirkninger. Miljøforhold, der medfører væsentlige miljøpåvirkninger, er reguleret i miljøgodkendelsen og af regelværket for affaldsforbrændingsanlæg. I figur 1. ses et flowdiagram med de forskellige in- og output illustreret. Figur 1. I nedenstående flowdiagram er de forskellige in- og output illustreret. Røggasser Støj Brændbart affald Energi Vand Hjælpestoffer Produktion af energi Restprodukter Slagger Spildevand til kloak 1 Nordforbrændings grønne regnskaber har fra 2003-2009 fulgt den samme systematik og overholdt de formelle krav beskrevet i Bekendtgørelsen om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab 1. Regnskaberne er samtidig lagt ind på Nordforbrændings hjemmeside. De grønne regnskaber skal nu følge Bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger nr. 210 af 3. marts 2010 1. Det betyder, at der fra 2010 indberettes elektronisk og det grønne regnskab består af basisoplysninger, nærværende miljøberetning og en miljødatadel. 2

Ved affaldsforbrænding er der særligt fokus på emissioner til luft og udnyttelse af energien. De væsentligste data er i datadelen i det elektroniske grønne regnskab. 3. Miljømål i forhold til de væsentlige miljøforhold Nordforbrænding søger konstant at reducere miljøbelastningen fra de forskellige aktiviteter, blandt andet ved en bedre udnyttelse af energi, rå - og hjælpestoffer, samt ved reduktion af miljøfremmede stoffer til det omgivende miljø. Miljømål 1: - at reducere emissioner til luft Nordforbrændingen arbejder løbende med at nedbringe emissionerne og overholde kravene i miljøgodkendelsen. Det er særligt emission til luft, der er i fokus. Herunder som det beskrives nærmere i afsnit 5: 1.1 Forebyggelse af CO emission 1.2 Forbedring af neutralisering af røgen 1.3 Forebyggelse af støvemission 1.4 Reduktion af NOx emission 1.5 Tiltag, der virker på flere forhold Miljømål 2 at forbedre energiudnyttelsen Det er et miljømål at forbedre energiudnyttelsen ved forbrænding af affald. Dette sker gennem en optimering af forbrændingsprocessen og gennem en øget afsætning af fjernvarme. I den sammenhæng arbejdes der på at udvide fjernvarmenettet og for derved at øge afsætning af fjernvarme, specielt om sommeren, så bortkøling kan reduceres. Vedr. energiudnyttelse af affald har målet i 2012 været: - at udvide fjernvarmenettet iht. udvidelsesplanerne og øge antallet af tilsluttede boliger - at reducere køling af produceret varme, der ikke kan afsættes i nettet. Miljømål 3: at fremtidssikre Nordforbrænding Vedrørende fortsat forbedring og fremtidssikring vil Nordforbrænding etablere en miljø- og energieffektiv ovnlinje 5 til erstatning for de tre ældste ovnlinjer. Her har årets mål være at forberede projektet, med bl.a. miljøbeskrivelse, ansøgning om miljøgodkendelse og beskrivelse til VVM, hvor det dokumenteres at der bliver tale om et nyt anlæg der er mere miljøvenligt og energieffektivt end de tre ældre ovnlinjer, der skal erstattes. Miljømål 4: at indføre miljøledelse Det er et mål at indføre miljøledelse for derigennem at fastholde fokus på miljø. 3

4. Indsats og resultater samt overensstemmelse med miljømål. Driften har i 2012 fokuseret på en fortsat stabil drift af ovne og røggasrensningsanlæggene af hensyn til overholdelse af miljøkravene. Fokus på nedbringelse af emissioner har båret frugt, hvilket blandt andet ses af, at der ikke har været overskridelser af den såkaldte døgnmiddelværdi for røggasemissioner i 2012. Miljømål 1: at reducere emissioner til luft Indsatsen er beskrevet nærmere i afsnit 5 (Redegørelse for virksomhedens løbende miljøteknologiske forbedringer). Endvidere er arbejdet med at efteruddanne medarbejderne og styrke fokus på miljø, at sikre vidensdeling bl.a. via miljøledelse. Målet at reducere emissionerne i 2012 i forhold til 2011 er opfyldt, hvilket bl.a. ses af tabellerne i afsnit 6, hvor det ses, at de gennemsnitlige emissioner pr kubikmeter røg er faldet for nogle af parametrene og at antallet af døgnmiddel overskridelser er reduceret til nul. Endvidere kan reduktion i virksomhedens emissioner i kilo ses i datadelen i det elektronisk indberettede grønne regnskab. Arbejdet fortsættes i 2013. Miljømål 2: at forbedre energiudnyttelsen Målet for udbygning af fjernvarmenettet i 2012 er nået. I Birkerød er der i 2012 tilsluttet et opvarmet areal svarende til ca. 800 boliger. Der er også arbejdet med at følge varmeproduktion og afsætning tættere, og hermed har målet om reduktion af bortkøling af produceret varme også kunnet opnås, hvilket ses i tabel 3 i afsnit 5. Arbejdet fortsættes i 2013. Miljømål 3: at fremtidssikre Nordforbrænding Målet med forberedelse af en ny ovnlinje 5 er nået for 2012, og der er i processen taget højde for og dokumenteret, at det nye anlæg vil være mere miljøvenligt og energieffektivt en de ovnlinjer, der skal erstattes. Der er indhentet tilbud på leverancer, og kontrakterne ligger klar til underskrift, når de forskellige myndighedsgodkendelser falder endeligt på plads, hvilket forventes at ske i første kvartal af 2013. Miljømål 4: at indføre miljøledelse Målet, at indføre miljøledelse og opnå certificering af forbrændingsanlægget, er nået i 2012. Nordforbrænding begyndte tilbage i 2011 arbejdet med at indføre miljøledelse for virksomheden, i første omgang med fokus på affaldsforbrændingsanlægget. Et arbejde der resulterede i, at anlægget nu er blevet miljøcertificeret af Dansk Standard efter DS/EN ISO 14001:2004. Certifikatet blev overrakt af Dansk Standard Certificering på morgenmødet for Nordforbrændings medarbejdere den 7. december 2012. Det systematiske arbejde med ledelse og medarbejdere, gennem miljøledelse, har sammen med investeringer i de ældre ovnlinjer været med til at forbedre miljøet på forbrændingsanlægget væsentligt. Arbejdet fortsættes i 2013. 4

5. Redegørelse for virksomhedens løbende miljøteknologiske forbedringer. I det følgende gives en oversigt over miljøteknologiske forbedringer i 2011 for de forskellige mål: 1. Mål: Reduktion af emissioner til luft: Nogle af de tiltag, der er gennemført i henhold til miljøhandlingsplanerne, er: 1.1 Forebyggelse af CO emission I 2012 er der arbejdet med reduktion af emissionen af C O (kulmonooxid) i røggassen. Blandt andet er der i 2012 programmeret en boosterknap, der kan aktiveres fra kontrolrummet. Herved aktiveres sekundærblæseren i en kort periode. Dermed tilføres ekstra luft i efter-forbrændings zonen så eventuelle såkaldte varme COére brændes af 2. 1.2 Forbedring af neutralisering af syre i røgen ovnlinje 1-3 Røgen renses for sure gasser bl.a. ved at tilsætte kul, kalk, og recirkuleret restprodukt til neutralisering af røggassen. I 2012 er foretaget en ombygning af røggasrensnings-systemet med blandt andet en bedre styring af kul- og kalktilsætningen for at optimere rensningen for sure gasser, specielt SO 2 (svovldioxid). Neutralisering af syren er i 2012 yderligere sikret ved forbedringer i tilførsel af kul og kalk. Tilførslen er gennemgået for udbedring af de steder, hvor der af og til er set opblokninger, bl.a. er udtaget ved dosseringssneglene nu udformet anderledes. For at forebygge emission af SO 2 er der i 2012 endvidere lavet en ekstra kalktilgang til absorberen på anlæg 4. Det betyder, at operatørerne kan skifte til den anden kalktilførsel, hvis der skulle opstå blokering af kalktilførslen her, således at god rensning kan opretholdes. Endvidere er der i 2012 opsat Shock blastere som skal forhindre brodannelse i siloen med kalk til absorberen. Væskeniveauet i absorberen er endvidere reduceret således, at risiko for fugtighed i tilgangen mindskes og dermed reduceres risikoen for opblokninger i tilførslen af kalk til absorberen. 1.3 Forebyggelse af støv Der er støv i røggassen, som bliver renset med et posefilter. Der er i 2012 foretaget en forbedring ved omprogrammering af SRO (Styring, Regulering og Overvågningssystemet), så den automatiske funktion af filtret ikke afbrydes ved en eventuel genstart af SRO anlægget. Endvidere er spjæld på posefiltret på ovnlinje 4 blevet renoveret. 2 Varme COére opstår ved høj temperatur og ved lavt iltoverskud i dele af forbrændingen på risten. 5

1.4 Reduktion af NOx emission Der renses for NOx (kvælstofilter) på alle 4 ovnlinjer. Processen er følsom overfor svingninger i forbrændingstemperaturen. Derfor er der for at forebygge NOx i 2012 foretaget en justering af anlægget således, at rensning også er effektiv ved lavere temperaturer bl.a. ved at dossering kan ske fra alternative lanser i ovnen, hvis der i perioder ses lavere temperaturer. I forbindelse med den årlige vedligeholdelse af ovn 4 er der endvidere skiftet en del løst murværk i kedlen. Løst murværk kan været med til at forhøje temperaturen og dermed give en dårligere varmeudnyttelse og mindre effektiv NOx rensningsproces. Nyt murværk er således med til at sikre en effektiv NOx rensning. 1.5 Tiltag, der virker på flere forhold Der er gennemført miljøledelse på forbrændingsanlægget. Medarbejderne har været aktivt involveret i at udvikle miljørigtige procedurer og har udvekslet erfaringer. Miljøledelse er således et tiltag, der virker på flere miljøforhold. Udskiftning af sugetræksblæserhjulet på ovnlinje 4 er eksempel på et teknisk tiltag, der medvirker til forbedring af flere miljøforhold. Udskiftningen betyder således et lavere energiforbrug, mindre støj og mindre risiko for ikke-planlagte stop. Der er endvidere foretaget støjdæmpning af køler på tag og af ventilationsindtaget til turbinebygningen. Der er arbejdet med vandbesparelser i driften, bl.a. er der opsat vandure på tilførsel af vand til slaggekøling. Nyt sugetræksblæserhjul 2. Mål: Forbedring af energiudnyttelsen For at udnytte energien i affaldet bedst muligt arbejdes der løbende på udbygning af fjernvarmen. Nordforbrænding har i 2012 leveret varme svarende til ca. 19.000 husstande og strøm svarende til forbruget i ca. 10.000 husstande. I driften af forbrændingsanlægget er der i 2012 bl.a. arbejdet med forbedret styring af fjernvarme-centraler og afsætning af varme, så køling reduceres. Der er opnået elbesparelser bl.a. ved opsætning af frekvensomformer på absorberpumpe, ved at tætne utætheder i trykluftsystemet, ved at udskifte sugetræksblæserhjulet og ved at opsætte termostatventiler på kaloriferer. Frekvensomformer sparer el 3. Mål: Fremtidssikring - ved forberedelse af ny ovnlinje 5 Der er i forberedelsen af ovnlinje 5 i udbudt entrepriser, hvor leverandører skal leve op til høje krav til energieffektivitet og miljøkrav. 6

4. Mål: Indførsel af miljøledelse Indførsel af miljøledelse har medvirket til at forbedre miljøet, bl.a. ved hjælp af de årlige miljøhandlingsplaner. Affaldsforbrændingsanlægget opnåede i 2012 certificering efter den internationale standard for miljøledelse ISO 14.001. Bestyrelsesformand Morten Slotved og Lead-auditor Erik Møhl fra Dansk Standard. Lead-auditor Erik Møhl, Miljøkoordinator Birgit Friis og Adm. Direktør Tonny Juul Jensen Overrækkelse af certifikat til Nordforbrænding ved morgenmøde den 7. december 2013 7

6. Redegørelse for udvikling for udvalgte miljøforhold I miljødatadelen i den elektroniske indberetning ses data for både in- og output fra forbrændingsprocessen. Det er særligt emissionerne til luft, der er fokus på - også i kravene i miljøgodkendelsen. I tabel 1 ses de gennemsnitlige emissionskoncentrationer. Det ses at disse er under grænseværdierne for både halvtimes værdier og døgnværdier. Tabel 1: Gennemsnitlige koncentrationer i røggassen fra Nordforbrændings kontinuerte målinger Udledt gennem Skorstenen - kontinuerte målinger * Enhed 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Saltsyre (HCl) mg/nm 3 5 5 3 3 3 3 Støv mg/nm 3 1 1 1 1 1 1 Svovldioxid (SO 2 ) mg/nm 3 8 24 17 10 8 8 Nitrogenoxider (NOx) ovn 1-3 mg/nm 3 228 101 43 79 Nitrogenoxider (NOx) ovn 4 mg/nm 3 173 167 145 143 150 180 Kulilte (CO) mg/nm 3 5 8 9 10 7 3 Total Organic Carbon (TOC) mg/nm 3 0,26 0,25 0,22 0,28 0,30 0,30 * De viste koncentrationsværdier er beregnede gennemsnitskoncentrationer (årsmiddel) ud fra de målte halvtimesværdier. Konfidensinterval er ikke fratrukket værdierne. ** Miljøgodkendelsens og Affaldsforbrændingsbekendtgørelsens grænseværdier som døgnmiddelværdi er: Saltsyre 10 mg/nm 3, Støv 10 mg/nm 3, Svovldioxid 50 mg/nm 3, Nitrogenoxider: 200 mg/nm 3, Kulilte 50 mg/nm 3, Total Organic Carbon 10 mg/nm 3. For halvtimes middelværdier er grænseværdierne: Saltsyre 60 mg/nm 3, Støv 30 mg/nm 3, Svovldioxid 200 mg/nm 3, Nitrogenoxider: 400 mg/nm 3, Kulilte 100 mg/nm 3, Total Organic Carbon 20 mg/nm 3. Der registreres én døgnmiddel overskridelse hver gang én af de 7 parametre, der måles kontinuert, ligger over den i miljøgodkendelsen givne døgnmiddelværdi. Her er det valgt, at vise udviklingen i antallet af overskridelser af døgnmiddelværdi med år 2010 som 100. Det ses i tabel 2, at der er opnået et fald i på 68 % fra 2010 til 2011, og et fald til nul i 2012. Tabel 2: Udvikling i døgnmiddeloverskridelser Udledt gennem Skorstenen - kontinuerte målinger * De 7 parametre der måles kontinuert 2010 2011 2012 År Døgnmiddel overskridelser 100 32 0 Energiudnyttelsen er forbedret, som det ses i tabel 3. Tabellen viser en mærkbar reduktion af den mængde varme, der har måttet lukkes ud som bortkølet varme, når fjernvarmenettet i en given situation ikke har kunnet aftage tilstrækkelig varme. Der er opnået en reduktion på 37 % fra 2010 til 2011. Fra 2011 til 2012 er den bortkølede varme mere end halveret, svarende til yderligere 37 % reduktion i forhold til 2010. Tabel 3: Reduktion af bortkølet varme 2010 2011 2012 Bortkølet varme 100 63 26 8