Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde og forventning. Rundt om i folkekirken kan man ofte få fornøjelsen af at være med i en forsamling, der ligesom denne konference tæller ca. 150 mennesker. Men det er sjældent, at de 150 repræsenterer et lige så bredt spektrum af den folkekirkelige virkelighed som forsamlingen her i dag. Ved konferencen i dag er der nemlig: medlemmer af Folketingets kirkeudvalg biskopper provster og præster valgte medlemmer af menighedsråd medlemmer af stiftsråd stiftskontorchefer kirkefunktionærer repræsentanter for kirkelige retninger repræsentanter for frie kirkelige organisationer en lang række personer med faglig og / eller personlig indsigt og engagement i folkekirken og dens styrelse medarbejdere i ministeriet samt journalister. Jeg vil gerne byde alle hjerteligt velkommen. 1
I de seneste år har der været utroligt meget debat i og om folkekirken. Debatten har i nogen grad været koncentreret om en bestemt sag. Jeg tænker på den sag, som for tiden er til behandling i Folketinget i forbindelse med to lovforslag. Men der har været mange andre emner i debatten, f.eks. skal der nedlægges kirker? kan der gøres noget for at få flere engageret i kirken? bruger folkekirken sine penge fornuftigt og rigtigt? Debatterne har vist, at det vil være særdeles godt at få gennemarbejdet spørgsmål som hvem bestemmer hvad i folkekirken? hvem bør bestemme hvad i folkekirken? Debatten har vist, at der er en del uklarhed omkring, hvem der kan og skal træffe beslutninger om mange forhold i folkekirken. Der bliver ofte i debatten talt om, at ministeren og Folketinget bør overlade den ene eller den anden beslutning til "folkekirken selv". Men så er der i hvert fald uklarhed. For hvem er "folkekirken selv"? Det ligger i luften, at det ikke er Folketingets kirkeudvalg. Og at det heller ikke er ministeren. 2
Er det mon så biskopperne? Eller menighedsrådene og Landsforeningen af Menighedsråd? Eller præsterne? Eller nogen helt andre? Den uklarhed eller utilfredshed, som nogle oplever, kan hænge sammen med, at folkekirken ikke alene bliver styret i henhold til klare og tydelige regler. Der er også i betydelig grad tale om sædvane og gode og stærke traditioner. Bl.a. traditionen for, at væsentlige ændringer bliver udformet i et tæt samspil mellem ministeren og Folketinget og de mange forskellige aktører i folkekirken. Eller traditionen for, at ministeren og Folketinget er varsomme med at blande sig for meget i folkekirkens sager. Et styre, hvor sædvane og traditioner indgår som et væsentligt element, er måske ikke den klareste og mest tidssvarende måde at styre folkekirken på. Derfor har regeringen også i regeringsgrundlaget "Et Danmark, der står sammen", lagt op til, at der skal arbejdes med en styringsreform af folkekirken. I regeringsgrundlaget står der: "Regeringen ønsker inden for folkekirkens grundlovssikrede særstilling at indrette en mere tidssvarende og klar styringsstruktur for den danske folkekirke, jf. også grundlovens 66 "Folkekirkens forfatning ordnes ved lov." Regeringen vil nedsætte et udvalg, som skal komme med forslag til en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken med en klar ansvarsfordeling for økonomiske og indholdsmæssige forhold." 3
Konferencen i dag er en optakt til det udvalgsarbejde, som regeringen ønsker at få i gang. Regeringen ønsker, at arbejdet skal ske med den bredest mulige opbakning både blandt de politiske partier og blandt de mange forskellige, der på den ene eller anden måde er aktive i folkekirken. Derfor denne konference, hvor vi forhåbentlig kan give hinanden mange spændende input til det videre arbejde. I løbet af mine første seks måneder som minister har jeg fået en fornemmelse af, at uklarheden om, hvem der bestemmer - og hvem der bør bestemme - nok er størst omkring det, der er fælles for hele folkekirken. Det vil sige omkring den centrale og fælles del af folkekirkens økonomi - altså fællesfonden og landskirkeskatten. Og omkring det, der kaldes folkekirkens indre anliggender - altså gudstjenesteordning og ritualer m.v. Uklarheden forekommer at være mindre jo længere vi kommer ud i den meget forgrenede folkekirke til provstier og sogne. Jeg håber, at vi gennem de forskellige indlæg i dag kan få en klar fornemmelse af, hvor en så bred forsamling som denne mener, at det er mest nødvendigt at tage fat på at analysere og udvikle folkekirkens styre. 4
Jeg håber som nævnt, at vi får mange værdifulde input til det videre arbejde. Efter denne konference vil jeg gå i dialog med både de tre partier i regeringen og Folketingets øvrige partier om, hvordan vi mener, at et kommissorium for det kommende udvalg skal udformes. Og hvordan vi mener, at udvalgets sammensætning skal være. Konferencen i dag er et første skridt. Et første skridt i en proces, som gerne skal munde ud i klare og for flest mulige parter tilfredsstillende bud på, hvordan folkekirken kan og bør styres i de kommende år. Og samtidig skal vi alle sammen huske på, at en ændring af folkekirkens styre ikke er målet i sig selv. En ny ordning for folkekirkens styre må først og fremmest betragtes som et redskab. Et redskab, der kan være med til at sikre, at vi også i de kommende årtier i Danmark har en bred og rummelig folkekirke. En levende og stærk kirke, som et stort flertal af danskerne ønsker at være med i. Endnu en gang: Hjerteligt velkommen til konference om folkekirkens styringsstruktur. Og så vil jeg give ordet til Anders Laugesen, der sikkert af de fleste er kendt fra mange gode udsendelser på Danmarks Radios P 1. Anders Laugesen har påtaget sig hvervet som ordstyrer. Jeg håber, at alle vil bidrage til, at det bliver et overkommeligt hverv. 5
6