Udarbejdet af: RA/ SLI/KW/



Relaterede dokumenter
Lektionsantal: Uddannelsesmål: Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 11. Underviser: EST/JBS. Efterår 2011

M3 afvikles med 10 ECTS point

Undervisningsplan Side 1 af 7

- Henføring af impedanser fra sekundærside til primærside og omvendt - Vektordiagram

Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 8. Efterår 2011

Undervisningsvejledning Undervisningsemne: El Side 1 af 33

Forår Skibshovedfordelingsanlæg, Kurt Bodi, seneste udgave. Analog og digitalteknik, Kurt Bodi, seneste udgave

Udarbejdet af: KN/CK. Undervisningsemne tilrettelægges med i alt 20 ECTS point fordelt på M4 og M5. M4 afvikles med 10 ECTS point

Forår Poul Erik Petersen: 5. udgave 2002 ISBN Poul Erik Petersen 4. udgave 2004 ISBN

Undervisningsplan Side 1 af 5

IMPEDANSBEGREBET - SPOLEN. Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S. Diagrammer

Grundlæggende elektroteknik

Måleteknik Effektmåling

Spørgsmål Emne Afsnit (vejledende) Øvelse Emner, der ønskes behandlet ved eksaminationen 1 Elektriske grundbegreber og jævnstrømskredsløb

Ejer: Forfatter: Godkender: Status: Side Stig Libori Brian Glyngø Thisvad Torben Dahl Godkendt 1 af 27

KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning

IMPEDANSBEGREBET - KONDENSATOREN. Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S. Diagrammer

Torben Laubst. Grundlæggende. Polyteknisk Forlag

Kompendie Slukkespoler og STAT COM anlæg

ELEKTRISKE KREDSLØB (DC)

M4EAU1. Introduktion Tirsdag d. 25. august 2015

Grundlæggende. Elektriske målinger

KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning

Undervisningsbeskrivelse

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse.

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

SPOLER (DC) Princippet (magnetiske felter) Induktion og selvinduktion Induktans (selvinduktionskoefficient)

Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.g

Undervisningsbeskrivelse for fysik B 2. B 2011/2012

ELEKTRISKE KREDSLØB (DC)

Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.C

Fysik rapport. Elektricitet. Emil, Tim, Lasse og Kim

3.3 overspringes. Kapitel 3

Undervisningsplan Side 1 af 6

KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning

Undervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d Revideret af

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk

8. Jævn- og vekselstrømsmotorer

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Elektriker

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen

Materialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse

Elektroteknik 3 semester foråret 2009

ELEKTRISKE KREDSLØB (DC)

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Skriftlig prøve i Fysik 4 (Elektromagnetisme) 27. juni 2008

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse. Fysik A - 2.A

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter

E l - Fagets Uddannelsesnævn

THEVENIN'S REGEL (DC) Eksempel

Abstract. Mikael Westermann, 3x 23 Midtfyns Gymnasium Studieretningsprojekt 2010 Fysik A, Matematik A

Undervisningsbeskrivelse

Fredericia Maskinmesterskole Afleverings opgave nr 5

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Kapitel 10. B-felt fra en enkelt leder. B (t) = hvor: B(t) = Magnetfeltet (µt) I(t) = Strømmen i lederen (A) d = Afstanden mellem leder og punkt (m)

MASKELIGNINGER - KIRCHHOFFS LOVE (DC) Eksempel

El-Fagets Uddannelsesnævn

ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt

Matematik 1 Semesteruge 4 5 (25. september - 6. oktober 2006) side 1 Komplekse tal Arbejdsplan

Analog Øvelser. Version. A.1 Afladning af kondensator. Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 %

M4EAU1. Eksamensspørgsmål juni-juli 2016

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

VEKSELSPÆNDINGENS VÆRDIER. Frekvens Middelværdi & peak værdi (max) Effektiv værdi (RMS) Mere om effektiv værdi!

Vejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere

Elektricitet Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi

Undervisningsbeskrivelse

Grundlæggende El-varmeteknik

Undervisningsvejledning Undervisningsemne: TM 3 Side 1 af 5

De følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen.

Elektroteknik 2 semester foråret 2009

EL 1 formelsamling 2015 version 20 Side 1 af 19

Transkript:

Side 1 af 7 1. Formål. Den studerende skal have en elektroteknisk viden inden for områderne kredsløbsteori og almen elektroteknik i et sådant omfang, at forudsætninger for at udføre afprøvning, fejlfinding og vedligehold af elektrisk udstyr tilvejebringes 2. Deltagerforudsætning. Optagelseskravene er: - bestået studenter-, HTX- eller HF-eksamen uanset linie, eller Hhx-eksamen med matematik samt et af efterfølgende forløb: værkstedsskole og praktikforløb eller svendebrev inden for en af Søfartsstyrelsen godkendt håndværksmæssig uddannelse. eller - svendebrev inden for en af Søfartsstyrelsen godkendt håndværksmæssig uddannelse og fagene matematik, dansk, engelsk, samt fysik eller kemi, hvoraf 2 fag skal være på mindst B-niveau og de resterende fag på mindst C-niveau. 3. Varighed. Modulet tilrettelægges med i alt 10 ECTS point. 4. : - Definitioner - Specifik modstand, ledningsevne og strømtæthed - Resistansers temperaturafhængighed Definitioner Den studerende skal kunne beskrive de grundlæggende forhold vedrørende: specifik modstand, ledningsevne, strømtæthed og resistansers temperaturafhængighed. (V4) Beregne og analysere materialers modstand udfra givne oplysninger vedrørende form størrelse og materialedata. (F4)

Side 2 af 7 - Jævnstrømskredsløb - Beregning af erstatningsmodstande - Kirchhoffs love anvendt på kredsløbsberegninger - Arbejde, effekt og energi - Tab og virkningsgrad DC-kredsløb Kunne beskrive forhold vedrørende erstatningsmodstande, strømme, effekter, virkningsgrader og tab i simple jævnstrømskredsløb, om nødvendigt under henvisning til Kirchhoffs love og lignende modeller (V4) Kunne analysere jævnstrømskredsløb under anvendelse af strømdelerformlen, spændingsdelerformlen, opstille maskeligninger og knudepunktsligninger, samt benytte disse til at lave energi- og effektberegninger. (F5) Kompetencer Kunne vurdere virkemåde og funktionalitet af givne simple jævnspændingskredsløb. (K7) - Det elektriske felt - Coulombs lov - Kondensatorer - Kondensator i serie og parallel forbindelse - Op og afladning af kondensator Det elektriske felt og kondensatoren Kunne redegøre for Coulombs lov, kondensatorer i serie- og parallelforbindelse samt opladning og afladning af disse. (V4) Kunne analysere kredsløb med kondensatorer og beregne ladningsstørrelser, kapacitanser i serie og parallel samt opladning og afladning af disse ud fra givne oplysninger. (F5)

Side 3 af 7 - Det magnetiske felt - Magnetisme - Det magnetiske felt om en leder - Den magnetiske kreds - Magnetisering af jern - Induktion - Selvinduktion - Kraftpåvirkning på en leder i et magnetisk felt - Kraftpåvirkning mellem strømførende ledere - Induktanser i serie og parallel kobling Det magnetiske felt og spolen - Vekselstrømsteori - Fremstilling af vekselspænding en og trefaset, effektiv-, middel-, og spidsværdi - Vektorer og potentialediagrammer, faseforskydning - Kirchhoffs love anvendt på vekselstrømskredsløb - Vekselstrømskredses impedans - Effekt i vekselstrømskredsløb Have grundlæggende viden om magnetisme, magnetisk felt, induktion og magnetiske kræfter. (V4) Skal kunne bestemme feltets retning omkring en leder og en spole ved hjælp af relevante håndregler. Kunne bruge, motorreglen, generatorreglen til at bestemme felt- kraft- og strøm retninger. Skal kunne beregne inducerede elektromotoriske kræfter samt kraftpåvirkningen på leder i elektriske felter. (F5) Vekselstrøms teori Kunne beskrive virkemåden af simple elektriske komponenter (resistans, kapacitans og induktans i kredsløb med påtrykt vekselspænding). (V4) Kunne beskrive den gensidige påvirkning af simple elektriske komponenter når disse indgår i elektriske vekselstrømskredsløb (V4) Kunne beskrive principperne bag fremstilling af enfaset og trefaset vekselstrøm. (V4) Kunne beskrive faseforskel mellem strøm og spændings betydning for effekten i vekselstrømskredsløb (V4) Skal kunne analysere effektivværdi, middelværdi, maksimalværdi og formfaktor af sinusformede elektriske strømme og spændinger (F5) Skal kunne anvende vektordiagrammer til at bestemme potentialforskelle, strømstyrker samt faseforskelle (F5) Skal kunne anvende simple komponenter (resistanser, kapacitanser samt induktanser) til at analysere virkemåden af simple kapacitive og induktive vekselstrømskredse (F5)

Side 4 af 7 Enfasede vekselstrømskredsløb - Beregning af enfasede vekselstrømskredsløb - Serieforbindelse af resistans, induktans og kapacitans - Parallelforbindelse af resistans, induktans og kapacitans - Serie- og parallelresonans - Blandede enfasede forbindelser serie og parallel. - Beregning af enfasede vekselstrømskredsløb ved komplekse tal Skal kunne redegøre for impedanser i simple vekselstrømskredse, vektorielt såvel som med komplekse tal. (V4) Skal kunne beregne faseforskyding ved induktiv og kapacitiv impedans i serie- og parallelforbindelser samt kunne udføre beregninger i forbindelse med serie- og parallelresonans. (F5) Trefasede vekselstrøms kredsløb - Beregning af trefasede vekselstrømskredsløb - Symmetriske og asymmetriske belastninger (strømme og effekter) - Beregning af trefasede vekselstrømskredsløb med komplekse tal - Spoler med jernkerne: - Jerntab - Vektordiagrammer for spole med jernkerne Skal have viden om symmetriske- og asymmetriske tre fasede kredsløb og strømme og effekter i disse, herunder wattstrøm og wattløs strøm samt virkeeffekt, reaktiv - og tilsyneladende effekt. (V4) Kunne beregne strømme og effekter i symmetriske og asymmetriske tre fasede kredsløb med komplekse tal, herunder også tegne og anvende vektordiagrammer. (F5) Spoler med jernkerne Kunne beskrive hysterese- og hvirvelstrømstab, remanens og coercitivkraft. (V4) Beregne tab, strøm og spænding i simple kredsløb, hvor der indgår spoler med jernkerner, herunder tegne og anvende vektordiagrammer for spoler med jernkerner. (F5)

Side 5 af 7 - Elektriske målinger/praktiske målinger - Analoge og digitale instrumenter, voltmeter, amperemeter, wattmeter og måletransformere. - Valg af måleinstrument samt udførelse af målinger, herunder to wattmeter metode, dc og ac målebroer. - Måleusikkerhed og fejl, vurdering af måleresultat Målinger Have viden om måleinstrumenters opbygning og virkemåde. (V4) Skal kunne foretage relevante målinger på jævnstrømskredse samt 1 og 3 fasede vekselstrømkredse og vurdere målingernes nøjagtighed. (F5) - Matematik: - Vektorer i planet - Komplekse tal - Målet med undervisningen indenfor de komplekse tal og vektorer, er at de studerende Matematik Have viden om de komplekse tal og vektorer i planet (v4) skal kunne anvende de komplekse tal og vektorer, i faget elektroteknik med hensyn til enkle vekselstrømssystemer med en- og tre-fasede belastninger og impedansberegninger. (F5) 5. Anvisninger om undervisningen. Det er vigtigt fra begyndelsen at tage udgangspunkt i de studerendes forskellige forudsætninger og at foretage en evaluering af disse, således at både underviseren og de studerende får en klar fornemmelse af de studerendes stærke og svage sider. Der henvises til kvalitetssikringssystemet dokument "0 1-5,12 Evaluering" samt "04-3,06 Procedure for evaluering af undervisningen". Tilrettelæggelsen af undervisningen må tage udgangspunkt i resultatet af evalueringen og sikre, at forskellige typer af studerende får tilgodeset deres særlige behov. Målene er imidlertid ens for alle, og det er derfor også vigtigt fra starten at tydeliggøre disse, og de studerende bør ved undervisningens begyndelse have en kommenteret gennemgang af uddannelsesplan, undervisningsvejledning og undervisningsplan. Der henvises til

Side 6 af 7 kvalitetssikringssystemet dokument "04-3,01 Procedure for udarbejdelse af undervisningsplaner. Underviserne bør tilstræbe tværfaglige og projektorienterede aktiviteter således at skolens resultatkontrakt opfyldes. Der henvises til kvalitetssikringssystemets dokument "0l -5,07 Tværfaglig planlægning". Det er vigtigt, at de emner, der er nævnt under punkt 5, er gennemgået i en relevant rækkefølge, således at det giver en sammenhæng gennem hele undervisningsforløbet. I elektroteknik er det nødvendigt, at de studerende enten allerede besidder eller selvstændigt tilegner sig en række færdigheder i grundfagene matematik, fysik og kemi. Simulatorundervisning og PC-programmer kan medvirke til at give oplevelser af sammenhængende forløb, bringe dynamik ind i undervisningen og bringe de studerende nærmere virkeligheden. Der er tale om en teoretisk uddannelse, hvis form og indhold skal udvikle den studerendes samarbejds og lederevner, kvalificere den studerende som problemløser og træne anvendelse af informationsteknologi som et naturligt arbejdsredskab. Den teoretiske indlæring underbygges gennem praktiske forsøg i laboratorier, samt løsning af beregningsopgaver. Undervisningen skal bevirke, at den studerende både får en faglig forståelse og samtidig opnår en række faglige færdigheder. Undervisningsform og metoder skal inspirere den studerende til at tage ansvar for egen læring, og studieforløbets tilrettelæggelse skal motivere til en udvikling af evnen til selvstændigt at kunne tilegne sig viden og være aktiv i egen læring. Samarbejde med erhvervslivet kan indgå i dele af undervisningen. Herved tilføres skolen specialviden, knowhow samt mulighed for demonstration af det nyeste udstyr m.m. Tilrettelæggelsen af undervisningen forudsætter en del koncentreret selvstudie og forberedelsesarbejde af den studerende. Det er vigtigt at der følges op og evalueres på selvstudie emnerne. 6. Bedømmelse. Evaluering af undervisningen: Underviserne og de studerende gennemfører og evaluerer undervisningen i en ligeværdig dialog med respekt for begge parter roller. Evalueringen foregår efter fastlagt procedure (se kvalitetssikringssystemet).

Side 7 af 7 Bedømmelse af de studerende: Undervisningen i El-1 afsluttes med en vejledende 4 timers skriftlig prøve efter M1. Tilladte hjælpemidler til den skriftlige prøve er: Alle hjælpemidler, PC som skriveredskab. For at bestå undervisningsemne EL 1 skal den studerende opnå bedømmelsen Godkendt. Hvis bedømmelsen er Ikke godkendt medfører det en vejledning af den studerende, med henblik på at gå semesteret om eller anden indsats der kan øge kvalifikationerne tilstrækkeligt. Vejledningen sker først efter en konsultation i det samlede semesterteam. Prøverne udarbejdes og afholdes i henhold til Q systemet. 7. Obligatoriske øvelser/opgaver. Der stilles beregningsopgaver til understøttelse af de teoretiske emner der arbejdes med. Der udføres mindst 4 af nedenstående laboratorieøvelser med afsluttende rapporter/journaler til godkendelse. Øvelse EL 1.1 EL 1.2 EL 1.3 EL 1.4 EL 1.5 8. Undervisningsmateriale. Elektricitet og magnetisme. Bog 1 4. udgave Poul E. Pedersen Elektriske målinger. Bog 2 4. udgave Poul E. Pedersen Formelsamling. 17. udgave 2003 Opgave-samling. 4. udgave Poul E. Petersen og Niels W. Kringelum Kompendium med komplekse tal Matematik for adgangskursus niveau A Nils Victor-Jensen Der understøttes med relevant faglitteratur, hvor dette er muligt.