11 TIL SABBATTEN 15. MARTS 2014 At gøre åndelige ledere til Jesu disciple Ugens vers Introduktion I de dage gik han engang op på bjerget for at bede, og han tilbragte natten i bøn til Gud. Da det blev dag, kaldte han sine disciple til sig, og blandt dem udvalgte han tolv, som han også kaldte apostle. (Luk 6,12-13). Selv om Jesus hele tiden var optaget af at få nye efterfølgere, var han også klar over, at hans ophold på jorden var kort. Derfor brugte han tid på at uddanne disciple til at fortsætte arbejdet efter sin himmelfart. Som deres store lærer gav han dem både teoretisk og praktisk undervisning. Disciplenes forberedelse til at lede kirken indebar i høj grad, at de modtog kundskab; men åndelig vækst var det allervigtigste. De havde brug for at erfare det, der hørte Gud til, både tro, vanskeligheder, helliggørelse og selvopofrelse i tillæg til en intellektuel forståelse af læresætninger og teologi. Kundskab alene var ikke nok som forberedelse for de vanskelige udfordringer, som lå foran dem. Derfor underviste Jesus dem i begge aspekter. Ugens tekster Luk 6,12-16 Joh 16,7-14 Luk 6,20-49 Jer 50,31 Es 57,15 ApG 1 110
SØNDAG 9. MARTS 2014 Lederskab begynder her Jesu tid på jorden var forholdsvis kort. Det var derfor vigtigt at oplære nogle til at gøre andre til Jesu disciple. Hvem og hvor mange skulle han vælge? Der var givetvis hundredevis af disciple, som fulgte ham. Skulle de alle sammen gennemgå en masseundervisning? Kristus forstod, at lederskab læres bedst i små grupper, ikke gennem masseproduktion ved hjælp af forelæsninger. Et begrænset antal ville blive valgt som Kristi første afgangsklasse. Luk 6,12-16 Hvad gjorde Jesus før han udvalgte sine disciple, og hvorfor var det vigtigt? Det krævede stor visdom at foretage de mest effektive valg. Jesus henvendte sig i bøn til sin himmelske far for at få denne visdom. På samme måde bør bøn altid gå forud for valg af ledere blandt dem, som i dag skal forkynde evangeliet. Hvis Jesus var klar over, at han havde brug for megen bøn for at få den visdom, han havde brug for, hvor meget mere bør kristne i vores tid bede om guddommelig visdom, når de skal vælge dem, som skal lede den store missionsbefalings arbejde. Da Jesus havde udvalgt tolv, udnævnte han dem til apostle hans udpegede repræsentanter, som blev udstyret med åndelig autoritet. Den store gruppe af disciple var vidne til denne ordination eller udvælgelse uden nogen tilsyneladende misundelse eller negative følelser. Senere udvalgte Jesus større grupper på tooghalvfjerds, og måske andre, som ikke er omtalt i Bibelen. Men de tolv bevarede deres status som dem, der stod Jesus nærmest. De bar det største ansvar og havde derfor brug for den grundigste undervisning og overgivelse. Dette viser tydeligt, at der var en bevidst organisatorisk struktur blandt de første kristne. Kristus udstyrede lederne inden for denne organisation med evner og uddannelse, som svarede til deres særlige opgaver. Til at tænke over Tænk over betydningen af, at Jesus tilbragte så meget tid i bøn. Hvad bør det sige os om vores eget bønneliv? Hvilken betydning har bøn for dig? 111
MANDAG 10. MARTS 2014 Kundskab og erfaring 1. del Information var en uerstattelig del af Jesu budskab. Information alene kan ikke føre til forvandling; men enhver forvandling indbefatter information. Begreber i sig selv har ingen iboende forvandlende kraft; men Guds Ånd, som arbejder med menneskers hjerter, udgør det uerstattelige element, som er nødvendig for omvendelse. Joh 16,7-14 Hvad siger Jesus, som hjælper os til at forstå, hvor begrænset intellektuel viden i sig selv er for forståelsen og erfaringen af sand kristendom? Kombineret med Helligåndens indflydelse danner bibelsk kundskab den åndelige kombination, som forvandler både individuelle personer og hele samfund. Den, der ønsker at gøre andre til Jesu efterfølgere, må i tro og under studie søge at opnå begge dele. Kristendommen sætter både intelligens, dyb tænkning og forestillingsevner meget højt. Kundskab betragtes tydeligt som vigtig. Guds Ord er fyldt med rationelle tanker. Lærere inden for jødedommen var omgivet med enorm respekt, og de skriftkloge bevarede omhyggeligt de gamle skrifter. Kristendommen er ikke en fornuftstridig tro. Men visse sider af kristendommen har fremhævet følelser og oplevelser frem for kundskab. Denne holdning påstår, at det er forholdsvis ligegyldigt, hvad mennesker tror; for kun oplevelserne har betydning. Lydighed og efterlevelsen af specifikke sandheder anses for forholdsvis uvæsentlige; følelser og religiøs ophidselse bliver målesnoren for sand åndelighed. Men selve eksistensen af Guds Ord modsiger denne tanketomme optagethed af oplevelser. Oplevelser uden kundskab bliver som et superladet missil uden mål. På den anden side bliver kundskab uden erfaring død og ofte legalistisk. Sande kristne ledere forstod nødvendigheden af at dyrke begge disse sider, ikke kun for deres eget vedkommende, men også hos dem, de ønskede at gøre til Jesu efterfølgere. Til at tænke over Overvej alle de gode grunde, du har for din tro. Hvilken rolle har erfaring også spillet? Hvorfor har vi brug for begge sider? 112
TIRSDAG 11. MARTS 2014 Kundskab og erfaring 2. del Luk 6,20-49 Hvordan ser vi både kundskab og erfaring åbenbaret i disse vers? Hvordan bliver de her blandet på en måde, som viser, at begge er nødvendige, ikke kun i vores vandring med Mesteren, men også i vores forsøg på at gøre andre til hans efterfølgere? Åndelig kundskab er uundværlig for åndelig forvandling. Kristus selv betragtes som den store lærer. I de åbne klasseværelser, som var omgivet af strandbred og bjerge og Guds underfulde skaberværk, videregav Kristus kundskab, der forvandlede menneskers liv. Helligånden vakte tidligere dårlige samvittigheder til live for at få mennesker til at tage imod disse sandheder. At forsøge at gøre andre mennesker til disciple uden åndelige erfaringer er ufuldstændigt; men erfaringer er nødt til at styres af kundskab. I vores tid må de, som ønsker at forkynde evangeliet, have et grundigt kendskab til Guds Ord, kilden til al åndelig kundskab. Samtidigt bør de formidle læresætninger og undervisning uden skelen til popularitet eller bekvemmelighed. Gud forventer, at erfarne kristne ikke holder noget tilbage, når de tålmodigt leder de nye troende til en stadig større forståelse og kærlighed til kristendommens fantastiske og livsforvandlende sandheder især de sandheder, som er indeholdt i de tre englebudskaber. Luk 6,39 Til at tænke over Hvad siger Jesus i denne tekst i forbindelse med at gøre andre til disciple, som alle bør tænke over? Hvordan kan vi være sikre på, at vi ikke rammes af Jesu advarsel? Til syvende og sidst vil en kombination af kundskab og erfaring, som leder til uselvisk kærlighed, være det mest effektive redskab til at lede andre til Kristus. 113
ONSDAG 12. MARTS 2014 De første ledere Det er ikke uden betydning, at Jesus udvalgte ledere fra den mere ydmyge, mindre uddannede samfundsklasse. Kristus valgte ikke rådets lærde og veltalende medlemmer. Han forbigik de selvretfærdige lærere og valgte i stedet ydmyge og ulærde mænd til at forkynde de sandheder, som skulle forandre verden. Han gik i gang med at undervise dem både i teori og praksis til at blive ledere i sin kirke. De skulle dernæst oplære andre og sende dem ud med evangeliets budskab. For at de skulle have fremgang i deres arbejde, blev de givet Helligåndens kraft. Evangeliet skulle ikke forkyndes ved hjælp af menneskelig kraft eller menneskelig visdom, men ved Guds kraft. (Ellen White, The Acts of the Apostles, s. 17). Sef 2,3 Matt 11,29 Jer 50,31 Es 57,15 1 Kor 9,19 Fil 2,3 Hvad fortæller de følgende tekster os om, hvorfor Jesus valgte de personer til at lede kirken, som han gjorde, frem for andre, som mange ville have syntes var bedre udrustet til at være ledere? Vi må dog være forsigtige, så vi ikke drager forkerte slutninger mht. hvorfor Jesus valgte dem, han gjorde. Jesus var ikke imod dem, som havde uddannelse og viden; han besad selv stor kundskab i en meget ung alder (Luk 2,46-47). Men tit er de, som har mest uddannelse, rigdom eller magt, ikke villige til at ydmyge sig. Det har ikke mindst ledere brug for, hvis Gud skal kunne bruge dem. Selvfølgelig er dette ikke altid tilfældet; Jesus benyttede også sådanne mennesker (tænk på Nikodemus og Josef fra Arimatea; se også ApG 6,7). Det betyder kun, at denne type mennesker har en tendens til ikke at være så åbne over for Helligåndens ledelse. Hvilke karakteregenskaber omtales her, og hvorfor er disse træk så altafgørende, ikke kun for ledere, men for alle, som bekender sig til at være kristne? Hvordan kan vi opøve disse egenskaber i vores eget liv? 114
TORSDAG 13. MARTS 2014 Hvad Jesus videregav Fremtidige generationer vidner om tidligere bestræbelsers succes. Hver gang disse bestræbelser fører til varige resultater, bør man studere de underliggende principper og gentage dem. Havde Jesu metoder til at vinde efterfølgere betydelige resultater? Selvfølgelig havde de det. De forandrede verden. Faktisk ville ingen af os læse dette bibelstudie mere end 2.000 år senere, hvis det ikke var for den succes, som Jesus havde med at uddanne den første kirkes ledere. ApG kap 1 Hvad fortæller dette første afsnit om oprettelsen af den første kirke os om behovet for ledere, som er udvalgt af Gud? Hvad så de på i deres valg af ledere? (Se vers 22.) Hvad kan vi lære deraf, når vi i dag prøver at finde de rette ledere? Jesus grundlagde sit rige og gav os eksempler på de principper, som skulle videreføre dets vækst. Kristus valgte ledere, hvis svagheder blev overskygget af hans styrke, fordi de var fuldstændig afhængige af ham. Til trods for, at de blev set ned på af de religiøse ledere og ikke havde meget akademisk uddannelse, kom de til at overstråle farisæerne på de områder, som virkelig havde betydning: åbenhed, ydmyghed, afhængighed og ægthed. Hvor er det vigtigt, at vi alle, uanset hvilken stilling vi har inden for kirken, udviser de samme egenskaber. Med tiden blev de, som havde høj uddannelse og ophøjet social status, også en del af kirken. Som Kristi repræsentanter skulle apostlene gøre et afgjort indtryk på verden. Det faktum, at de var jævne mænd, ville ikke gøre deres indflydelse mindre, men større, for deres tilhøreres tanker ville føres bort fra dem og hen til Frelseren, som stadig arbejdede sammen med dem, selv om han var usynlig. Apostlenes vidunderlige undervisning, deres ord om mod og tillid, ville forsikre alle om, at de ikke arbejdede i deres egen, men i Kristi kraft. (Ellen White, The Acts of the Apostles, s. 22-23). Til at tænke over Hvilke egenskaber synes du at kirkens ledere bør have? Hvorfor? Hvad mener du er de tre vigtigste egenskaber, de bør have? Vær villig til at dele dit svar med klassen på sabbatten. 115
FREDAG 14. MARTS 2014 Læs Ellen White The Desire of Ages, Apostlene sendes ud, s. 349-358; På vej til Jerusalem, s. 488-496 og Bjergprædikenen, s. 298-314 The Acts of the Apostles, Oplæringen af de tolv, s. 17-24; Missionsbefalingen, s. 25-34 og De syv udvalgte, s. 87-96 Overalt hvor Kristus arbejdede, var der mennesker, som åndeligt var vågnet op, havde erkendt deres behov og nu hungrede og tørstede efter sandheden. Tiden var inde til at sende kærlighedsbudskabet til disse længselsfulde mennesker. Til alle disse skulle disciplene komme som Jesu stedfortrædere. På denne måde ville de troende komme til at betragte dem som guddommeligt udpegede lærere, og når Frelseren skulle tages fra dem, ville de ikke være efterladt uden vejledere. På denne første rejse skulle disciplene kun tage derhen, hvor Jesus havde været tidligere, og hvor han havde fået venner. Deres forberedelser til rejsen skulle være af den enkleste art. De måtte ikke lade noget aflede deres tanker fra den store opgave eller på nogen måde vække modstand, så dørene blev lukket for deres fortsatte arbejde. (Ellen White, The Desire of Ages, s. 351. Spørgsmål til drøftelse 1. Drøft i klassen jeres svar på det sidste spørgsmål i torsdagsafsnittet. Hvad kan I lære af hinandens svar? 2. Læs ApG 6,1-6. Hvordan viser denne episode en af grundene til, at menigheden har brug for dygtige ledere? 3. Tænk mere over tanken om en balance mellem erfaring og kundskab i det kristne liv. Er det muligt, at forskellige personer har behov for forskellige grader af denne balance, dvs. nogle lægger større vægt på oplevelser end på kundskab, mens andre fokuserer mere på kundskab end på oplevelser? Hvis dette er tilfældet, hvordan kan vi lære at blive opmærksom på denne forskel i vores sjælevindende arbejde? Hvordan kan vi lære, at det, vi selv har brug for, måske ikke er det samme, som andre har brug for? Kig også på dette vers: For jøder kræver tegn, og grækere søger visdom (1 Kor 1,22). Hvordan illustrerer denne tekst forskellen mellem kundskab og erfaring? 116
DIALOG TIL SABBATTEN 15. MARTS 2014 Aktiviteter og dialog Guds Ord Med udtalelser som den, vi finder i Matt 20,25-28, vendte Jesus den almindelige opfattelse af lederskab fuldstændigt på hovedet. Dermed søgte han også at ændre menneskers forståelse af, hvordan Gud er. Tænk over det: Gud vil naturligvis altid være den største i sit eget rige. Hvis den største i Guds rige er den, der underkaster sig og tjener, betyder det, at Gud selv i selve sit væsen er tjener! Hvordan kan vi i lyset af tekster som Matt 23,8-12 undgå, at ledere opfattes som en særlig gruppe, der per definition er hævet over resten af menigheden? Uddybende spørgsmål Hvad kan vi gør som menighed for at sikre os, at vi vælger ledere, der sætter tjeneste og oplæring af nye disciple til at følge Jesus først i deres udøvelse af deres embede? - Hvordan kan vi samtidig sikre os, at ledelsen af menigheden foregår så dygtigt og professionelt som muligt, med den nødvendige faglige indsigt i de områder, hvor de er indsat som ledere? Hvordan kan vi både vise vores ledere den nødvendige tillid og sikre os, at de holdes ansvarlige for den opgave, de er sat til at udføre? - Giver vi vores valgte ledere den nødvendige frihed til at tage initiativ, og støtter vi dem i deres forslag i den periode, vi har givet dem? - Er der en fare for, at vi går i stå i vores ideer, fordi vi vælger de samme personer år ud og år ind? Personligt kristenliv Forstå det bedre Hvis du er indsat i nogen form for lederposition, bed da Gud om hjælp til at undgå stolthed og magtbegær, til at erkende evt. fejl du begår, og søge råd og hjælp hos dem, der har valgt dig til dit hverv. Udviklingen af ledelsesformen og tankegangen bag ledelse i den kristne kirkes første fire århundreder giver stof til eftertanke. I stedet for Jesu ideal om en ledelse, der tjener, og som ikke optræder som herremænd, men ser sig selv som ét med hele menigheden, udvikledes en helt anden opfattelse. Kirkens øverste ledere blev en særlig udvalgt gruppe, et ordineret præsteskab, som havde enestående 117
NOTER TIL SABBATTEN 15. MARTS 2014 beføjelser, ingen andre i menigheden kunne få. Man udviklede en teologi, som kunne forsvare den magtposition, ledelsen havde skaffet sig. Resultatet blev pavedømme og særlig åndelig magt til dem, som blev ordineret. Det er i dag en udfordring for Adventistkirken at stræbe efter at nå tilbage til Jesu ideal for ledelse. Noter 118
MISSIONSBERETNING DEN VEST-CENTRALAFRIKANSKE DIVISION 15. MARTS 2014 HELDIGE JONATHAN Jonathan havde gået i flere dage for at komme frem til Adventist Seminary of West Africa (ASWA) i Nigeria. Han fandt frem til administrationsbygningen og bad om at tale med skolelederen. Han fortalte, hvordan han var flygtet fra Liberia for at finde sikkerhed i Nigeria. Han var den eneste adventist i sin familie, og han havde hørt om ASWA fra nogle menighedsmedlemmer, som han havde mødt i Nigeria. Var det muligt for ham at blive elev og tage en præsteuddannelse? Skolens leder smilede. Hvordan kunne han afvise en elev, som så inderligt ønskede at gå i skole? Han blev indskrevet og gik i gang med sine studier. Ved afslutningen af semesteret rejste Jonathan sammen med nogle andre elever til nabolandet Ghana for at kolportere. Han opdagede, at den undervisning, han havde fået i løbet af året, var til stor hjælp for ham i dette arbejde. De mennesker, han mødte, ønskede ikke kun at købe kristen litteratur; men ville også gerne have råd mht. religion og forskellige problemer i deres hverdag. ASWA har oplært hundredevis at arbejdere, siden det blev oprettet for 45 år siden. I tillæg til, at eleverne studerer, omsætter de også det, de lærer i praksis, mens de endnu er i skole. Sammen holder skolens lærere og elever evangeliske kampagner, sundhedsseminarer, Åbenbaringsseminarer og til og med oprydningsdage i de nærliggende distrikter. Næsten hvert eneste område i nærheden af skolen har oplevet en eller anden form for evangelisk kampagne. Jonathan var en af de heldige unge mænd. Han fik mulighed for at studere på ASWA. ASWA har gennemgået en stor forvandling i løbet af de seneste år. I dag er det en afdeling af Babcock University, et moderne adventistuniversitet med over 12.000 studerende. Denne udvidelse har været mulig bl.a. takket være trofaste menighedsmedlemmers gaver og støtte fra Generalkonferensen. Elever fra mange forskellige lande kommer hertil for at få en uddannelse inden for mange forskellige fagområder. Den teologiske uddannelse hører under Andrews University i USA, og hvert år sendes mange nye arbejdere ud fra Babcock til forskellige dele af Afrika for at forkynde evangeliet. Tak for din villighed til at hjælpe, så mange andre også kan få mulighed for at få en uddannelse. 119