Prædiken til trinitatis søndag, Joh 3, tekstrække

Transkript

1 1 Urup Kirke Søndag d. 31. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Joh 3, tekstrække Salmer DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde (mel: Hovland) DDS 299: Ånd over ånder, kom ned fra det høje DDS 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige Altergang: Herre, at se dig er min længsel og bøn DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær Tekstlæsninger GT-læsning: 4 Mos 21,4-9 Så brød israelitterne op fra bjerget Hor i retning mod Sivhavet for at gå uden om Edom. Undervejs mistede folket tålmodigheden og talte mod Gud og mod Moses:»Hvorfor har I ført os op fra Egypten for at dø i ørkenen? Her er jo hverken brød eller vand, og vi er lede ved den elendige føde.«men Herren sendte slanger, som bed

2 2 folket, og mange israelitter døde. Da kom folket til Moses og sagde:»vi har syndet, for vi har talt mod Herren og mod dig. Bed til Herren om, at han skal fjerne slangerne fra os!«moses bad for folket, og Herren sagde til Moses:»Lav en slange og sæt den på en stang! Enhver, der er blevet bidt, og som ser på den, skal beholde livet.«så lavede Moses en kobberslange og satte den på en stang; hvis nogen så blev bidt af en slange og rettede sit blik mod kobberslangen, beholdt han livet. Epistel: Rom 11,32-36 Epistlen skriver apostlen Paulus til romerne: Gud har indesluttet alle i ulydighed for at vise alle barmhjertighed. O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige er hans domme, og hvor usporlige hans veje! For»hvem kender Herrens tanker, eller hvem kan være hans rådgiver? Hvem har givet ham noget først, så han må gøre gengæld?«thi fra ham og ved ham og til ham er alle ting. Ham være ære til evig tid! Amen. Prædiketekst: Joh 3,1-15 Der var et menneske, en af farisæerne, ved navn Nikodemus, medlem af jødernes råd. Han kom til Jesus om natten og sagde til ham:»rabbi, vi ved, du er en lærer, der er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden at Gud er med ham.«jesus svarede ham:»sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.«nikodemus sagde til ham:»hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes? Jesus svarede:»sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd. Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny. Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.«Nikodemus spurgte ham:»hvordan kan det gå til? Jesus svarede:

3 3»Du er lærer i Israel og forstår ikke det? Sandelig, sandelig siger jeg dig: Vi taler om det, vi ved, og vi vidner om det, vi har set, men I tager ikke imod vort vidnesbyrd. Tror I ikke, når jeg har talt til jer om det jordiske, hvordan skal I så tro, når jeg taler til jer om det himmelske? Ingen er steget op til himlen undtagen den, der steg ned fra himlen, Menneskesønnen. Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham.«prædiken Det er en meget interessant samtale mellem Jesus og Nikodemus, vi lige har lagt øre til. Man kan stille mange spørgsmål til den: - Hvorfor kommer Nikodemus til Jesus om natten? - Hvem var Nikodemus, og hvordan gik det ham efter samtalen? - Hvad mener Jesus helt præcist med at blive født af vand og ånd og med at blive født på ny, blive født af Ånden? - Hvad betyder det med, at Ånden er som vinden? Undervejs vil vi komme ind på flere af spørgsmålene, men det, som samtalen kredser om hele tiden, er det for ethvert menneske altafgørende spørgsmål: Hvordan bliver man en kristen? Hvordan kommer jeg ind i Guds rige og får del i det evige liv, som Gud gjort klar til mig ved Jesu død på korset? Jesus svarer tindrende klart på spørgsmålet. Er du klar til at høre svaret? Svaret er: Det er umuligt! Siden Syndefaldet i Edens Have har vejen til Edens have været blokeret af flammende keruber, og menneskeheden kan ikke komme tilbage. Derfor skriver Paulus: Gud har indesluttet alle i ulydighed. Eller tidligere i brevet, kap 3: Alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud. Det er så afgørende en forudsætning for vores forståelse af, hvad vi er så mennesker, at Jesus også begynder med at understrege dette for Nikodemus. Nikodemus nærmer sig ellers Jesus med forsigtighed og anerkendelse og siger:»rabbi, vi ved, du er en

4 4 lærer, der er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden at Gud er med ham.«måske er du også kommet i kirke i dag, som synes, at Jesus er noget særligt. Du tror, han er kommet fra Gud, og du tror, at Gud på en særlig måde var og er med Jesus. Men så stiller Jesus dig stolen for døren:»sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.«og så begynder ordvekslingen mellem Jesus og Nikodemus: Nikodemus sagde til ham:»hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes? Jesus svarede:»sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd. Med andre ord: Det er umuligt! Eller rettere, så skal der en tilføjelse til: Det er umuligt for mennesker! Du kommer aldrig ind i Guds rige, uanset hvor meget du anstrenger dig, hvor meget du kæmper for det, hvor meget du beslutter dig for det, hvor meget du overgiver dig til Gud, hvor meget du synes, du tror på Gud! Du kommer ikke ind! En kamel går lettere gennem et nåleøje, end du kommer ind i Guds rige! Ikke fordi du ikke må komme ind, men fordi du ikke kan! Gud har indesluttet alle i ulydighed og så må vi have fortsættelsen med for at vise alle barmhjertighed. Der må en guddommelig fødsel til, som du ikke kan foretage selv. Hvorfor siger Jesus: Ingen kommer ind, hvis ikke? Hvorfor ikke bare sige: Du kommer ind sådan og sådan. Jo, hermed slår Jesus det helt tydeligt fast for os. Det er ligesom at sige: Ingen kommer til Urup Kirke uden at køre ad Urup Kirkevej ja, med mindre, man vil køre på grusvej ad Lamborgvej, men det glemmer vi lige nu! Man kunne også bare sige: Du skal dreje af ved Urup Kirkevej, så kommer du lige dertil. Men det er stærkere at sige: Ingen kommer til Urup Kirke uden at køre ad Urup Kirkevej.

5 5 Eller når et barn skal fødes: Ingen kommer ud i verden end ad fødselsvejen. Hvad så med kejsersnit? Ja, ja så gennem livmoderen, da! Ingen kommer ud i verden end gennem livmoderen. Så vigtigt er det for Jesus at sige: Ingen kommer ind i Guds rige uden at blive født på ny eller født gennem vand og ånd. Og der er ingen kejsersnit og ingen grusvej. Hvorfor er det sådan? Fordi Gud vil udelukke vores stolthed! Der er nemlig flere ting, som vi mennesker kan finde på at fremhæve hos os selv. Man kunne godt være stolt af, at man da har sagt ja til Jesus, måske endda sagt ja til at følge ham hele livet. Man kunne godt være stolt af, at man har taget en beslutning, og man er måske endda fast besluttet. Man kunne også være stolt af sin store bibelkundskab eller sin regelmæssige kirkegang. Nikodemus var medlem af det store jødiske råd, som bestod af 70 af de mest prominente religiøse ledere. Jesus siger til ham: Du er lærer i Israel og forstår ikke det? Man kunne også være stolt af de store ting, man har udrettet for Jesus. Sådan skal det være på dommens dag, siger Jesus, for nogle vil træde frem foran ham og sige: Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Kan I høre dem? Og Jesus kommenterer: Da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud! Paulus skriver i samme Romerbrev: Hvad bliver der da af vores stolthed? Og han svarer selv: Den er udelukket! Skal du ind i Guds rige, så må det ske ved, at du bliver født på ny, født af vand og ånd. Det giver mig anledning til at gentage en pointe fra pinsen, nemlig, at Ånden, Helligånden, får du ikke ved at fokusere på Helligånden eller høre prædikener om

6 6 Helligånden, men ved at høre om Jesus! Jo stærkere Jesus bliver i dit liv, desto mere erfarer du Helligånden i dit liv. Han kom til sine egne, siger Johannes i begyndelsen af sit evangelium, og hans egne tog ikke imod ham. Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn. Hvem er de så? Er det ikke dem, der besluttede sig for det? Døm selv! Fortsættelsen lyder: de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud. Det er altafgørende, at det står tindrende klart for os, hvordan man IKKE kommer ind i Guds rige, men forbliver i evigt mørke. Det gør man ved at stole på sig selv og sine anstrengelser, ved at have sin stolthed i sig selv, at prøve at mase sig ind i Guds rige, at grunde sin kristne tro i sig selv. Hvorfor er det forkert? Hvorfor har Gud lukket den vej og indesluttet alle i ulydighed? Det har han for at vise alle barmhjertighed. Hvis der var noget særligt, du og jeg skulle være, kunne eller blive til, så ville Guds rige være lukket for alle dem, der ikke var det, kunne det eller blev det. Guds rige står derfor åbent for alle uden undtagelse. Du kan ikke møde et menneske, som ikke er inviteret med til Guds evige fest og glæde. Trinitatis-søndagen er også missionssøndag. I 2. tekstrække hører vi missionsbefalingen eller dåbsbefalingen, og den har vi allerede hørt i dag i forbindelse med Michelles dåb. Jesus påbyder os at gå til alle folkeslag og døbe og fortælle om denne vidunderlige Gud, som elsker alle mennesker og vil have fællesskab med alle i hele verden. Vi kan gå med budskabet om ham, og det har hast. En dag lukkes himlen for altid, nemlig når Kristus kommer igen for at dømme levende og døde, og det evige liv skal blive synligt.

7 7 Har vi først fået dette lys over Guds rigdom og visdom og kundskab, så kan vi omsider få dræbt vores egne stolthed, selv om den er sejlivet, og blive født på ny. Du er født på ny, når du ved om dig selv, at din tro er Guds værk alene. Epistlen taler stærkt om det: Hvem kender Herrens tanker, siger Paulus? Hvem vil stå frem og sige: Jeg ved, hvad Gud tænker. Der er mennesker, som vil stå frem og sige det! Tro dem ikke! Hvem kan være hans rådgiver? Ja, mange vil gerne være Guds rådgiver og kommer med gode forslag til, hvordan han skal være eller gøre. Hvem har givet ham noget først, så han må gøre gengæld? Lad os overveje med os selv: Har jeg givet den almægtige Gud noget? Forventer jeg at få gengæld, at blive betalt? Martin Luther havde som sit valgsprog et ord fra Romerbrevet, kap. 3, vers 4: Gud må være sanddru, og hvert menneske en løgner. Ingen af os ved ét eneste ord om Gud, hvis ikke Gud selv har sagt det. Og Gud har talt. Hold dig til den Hellige Skrift. Her har Gud talt klart, og han har talt klart om én bestemt ting: Kobberslangen. I sin tid, da israelitterne gik i ørkenen og troede, at de var klogere end Gud, så sendte Gud slanger til dem, som bed dem og dræbte mange af dem. Folket råbte til Gud og bad sig fri for dem. Forestil jer Israels folk den ene klogere end den anden. De ville have Gud til at fjerne slangerne, levere en modgift mod dem, eller hvad ved jeg. Hvad gjorde Gud? Ingen af delene. Gud sagde:»lav en slange og sæt den på en stang! Enhver, der er blevet bidt, og som ser på den, skal beholde livet.«hvor tåbeligt! At se på en slange! Så lavede Moses en kobberslange og satte den på en stang; hvis nogen så blev bidt af en slange og rettede sit blik mod kobberslangen, beholdt han livet.

8 8 Hvilket forbillede er det ikke på Jesus? Som Jesus siger: Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham. Jesus på korset er vores kobberslange. Vi er alle slangebidt af synd og ulydighed mod Gud, men Guds gode nyhed er, at man kan blive tilgivet. Vi må bekende som israelitterne: Jeg har syndet imod dig. Frels mig! Da Jesus hang på korset, gjorde han det under vægten af vores synd, og på den måde udsonede han straffen for vores slangebid, nemlig døden. En gammel sang lyder: Der er liv i et blik på det blødende lam. Og det er sandt. Hvordan bliver man kristen og født på ny? Ved at se på kobberslangen! Ved at høre hans ord, som alene kan frelse os. Ved at opgive alle mine egne halvhjertede forsøg og tage imod ham, som selv føder os ud i frihed. Ligesom Nikodemus for ham møder vi igen ved Golgata, da Jesus var død. Josef fra Arimatæa og Nikodemus kommer kort tid efter og lægger Jesu legeme i en grav. Noget tyder på, at han blev født på ny den nat og kom til at følge Jesus helt indtil det sidste. Vi kan overveje, hvor du og jeg er i graviditeten. Nogle ligger måske stadig i livmoderen og arbejder for endelig at kunne blive født ud i friheden. Nogle sidder fast og kan ikke komme videre. Guds ord til os i dag lyder: Vejen er banet ved Jesus. Lige efter prædiketeksten til i dag kommer den lille Bibel, som vi skal slutte med i dag: Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Amen!