Baggrund for udvikling af SyreN I de senere år, har miljølovgivning været meget fokuseret på at reducere udledninger af miljøbelastende stoffer. Dette gælder især for landbruget, hvor anvendelse af mange former for kemi er en integreret del af produktionen. Siden 1980, har en række reguleringer fjernet en mængde stoffer og begrænset anvendelsen af de tilbageværende. I det moderne landbrug, er husdyrgødning også blevet til et problem, ved at husdyrintensiteten er blevet for høj i forhold til det omkringliggende miljøs mulighed for at absorbere den store mængde næringsstoffer, uden at påvirke miljøet meget negativt. I reguleringen Grøn vækst fra 2011, tages for første gang fat i begrænsning af eutrofiering af vandløb og sensitiv natur igennem krav om reduktion af luftbåren kvælstofbelastning fra ammoniak ved udbringning af gylle. Et reguleringsoplæg, der påbyder nedfældning af gylle i jorden for græs og sortjord pr. 2011, er en realitet samtidig med at ammoniakemission i alle bufferzoner skal reduceres med 30%. På den baggrund har BioCover A/S udviklet produktet SyreN, et system der kan begrænse ammoniakemission ved udbringning. SyreN systemet anvender en kendt teknologi sænkning af gyllens ph, kendt som forsuring til at stoppe emission fra gylleudlægning med slæbeslangesystemer. SyreN - system Ammoniak og ammonium er i kemisk ligevægt i gyllen. Ved sænkning af ph værdien, forskydes denne ligevægt og en større del af ammoniakken vil være at finde som ammonium der ikke kan fordampe fra gyllen. SyreN systemet måler automatisk ph værdien i gylle og tilsætter den nødvendige mængde svovlsyre til gyllen da dette er en bæredygtig og effektiv måde at sænke ph i gylle. Ved injektion i gyllen, omdannes svovlsyren øjeblikkeligt til ammonium og svovlsulfat. Begge stoffer er særligt velegnet som plantenæringsstoffer, da de kan optages direkte af planterne som kvælstofgødning og svovlgødning. Dertil er ammonium et positivt ladet molekyle og den binder sig derfor til jorden med en minimal risiko for udvaskning eller tab til omgivelserne. Normalområde for ph værdi i gylle Ammoniak emission er en meget dynamisk og variabel størrelse. Den afhænger af mange faktorer. Forsøg foretaget i juni 2010 af Dansk jordbrugsforskning, har dokumenteret en 50 % reduktion i emission af ammoniak. I det pågældende forsøg, blev der anvendt 2,5 liter Svovlsyre pr. m3 gylle ved en ph værdi på 7.8. Mængden af svovlsyre der anvendes, er afhængig af gyllens ph værdi og ph buffer (buffer = andre kemiske reaktioner end ammoniak der forbruger syre). I praksis kan der være stor forskel på den nødvendige mængde syre. Normalt anvendes ca. 1 liter syre pr. m3 til kvæggylle og 1.5 liter pr m3 til svinegylle. Generelt er der fundet en god overensstemmelse mellem den mængde svovl som afgrøden har behov for og den anvendt mængde syre. Der er dog også tilfælde med meget høje ph værdier (især afgasset gylle) eller gylle med en meget stor ph buffer (særligt svinegylle). I disse tilfælde har doseringen af syre været +3 liter pr. m3.
Miljøeffekt. Ammoniakemission fra gylle er hovedkilden til luftbåren eutrofiering (overbelastning med næringsstoffer) af åer, søer, fjorde og alle kvælstof følsomme naturområder. Ved at anvende SyreN på 250.000 ha græs i Danmark, vil effekten være en reduktion på ca. 3.750 ton ammoniak pr. år. Det samlede potentiale for Dansk landbrug er en reduktion på ca. 15.000 ton ammoniak pr år. Det bør huskes, at denne reduktion ikke er en reduktion i den samlede mængde kvælstof som landbruget anvender, men en reduktion i kvælstoftilførsel til den natur som vi ikke ønsker får den tilført. Det er derfor et meget betydningsfuldt bidrag til at skåne Danmarks kvælstof sensitive natur og biodiversitet. Dertil er det en bedre udnyttelse af husdyrgødning og derfor en bonus i landmandens gødningsregnskab. Et gennemsnit på ca. 20% bedre udnyttelse af Estimeret % bedre udnyttelse af kvælstof i gylle. Der er forskel på gylletypers emission. En høj ph værdi i afgasset gylle skaber en stor emission og et højt tørstofindhold kombineret med høje temperaturer ved udbringning øger emission fra kvæggylle i sammenligning med svinegylle. kvælstof i gylle, skaber derfor en enestående ny teknologi der giver mulighed for et meget vigtigt og stort miljøtiltag samtidig med at landmandens indtjening forbedres meget markant. Reduktion i partikel forurening Ny forskning fra CEEH (Center for Energy, Environment and Health) viser at ammoniak også er en meget væsentlig bidragsyder til partikelforurening. Således er ammoniak årsag til hele 40 % af de sundhedsrelaterede omkostninger ved partikelforurening der dermed giver et negativt bidrag til samfundsøkonomien på hele 1 milliard kr. pr år. Til sammenligning er bidraget fra vejtrafik kun 18 %. Bidraget fra landbruget skyldes emissioner af ammoniak (NH3) som omdannes til partikler i atmosfæren (ammoniumsulfat og ammoniumnitrat). (kilde: CEEH Scientific Report No3 ISSN: 1904-7495) SyreN godkendt teknologi og optaget på miljøstyrelsens teknologiliste 2011 SyreN system blev i 2010 testet af Aarhus universitet efter den internationalt godkendte protokol VERA. Med denne godkendelse, er SyreN som teknologi sidestillet med nedfældning i græs. Godkendelsen gælder ved en dokumenteret ph værdi på 6.4, hvor der er målt en reduktion i emission på 50 %.
Forskellige indtjeningsmuligheder Den meget store miljøeffekt er selvfølgelig en god grund til at vælge SyreN teknologi, men det vigtigste er selvfølgelig en god økonomi i systemet. Der er flere måder at opnå en god indtjening med SyreN. Der er hele 5 forskellige indfaldsvinkler til at forbedre indtjening for sit landbrug: Ekstra N tilførsel Slæbeslangeudlægning i stedet for nedfældning S gødskningsstrategi Miljøgodkendelse Lugtreduktion Ekstra N tilførsel Ved hjælp af forsuringsteknologien, bindes ammoniak som ammonium, der ikke kan fordampe. Det betyder at gyllens indhold af N udnyttes bedre og at der dermed er en større mængde N til rådighed for planterne. Dette mængde kan estimeres teoretisk: Græs / kvæggylle: Emission 18.8 % ved udbringning i april 30 t/ha = ca. 15 kg N mere pr Ha = 175 FE udbytte pr Ha. Vintersæd / svinegylle: Emission 12.9 % ved udbringning i april 24 t/ha = ca. 10 kg N mere pr. Ha = + 2 Hkg udbytte pr. Ha Der er imidlertid en lang række faktorer der har indflydelse på emission og estimater kan kun betragtes som vejledende. I praksis har følgende faktorer stor indflydelse på teknologiens lønsomhed: Mængde af udbragt gylle Mængde af ammoniak i gyllen Mængde tørstof i gylle ph værdi Vindhastighed Temperatur Plantedække Jord- og luftfugtighed Normalvariationen kan derfor være fra 5 kg til 50 kg N pr. Ha. Det er muligt på forhånd at lave en vurdering af teknologiens lønsomhed, men man skal være opmærksom på at det er forholdende på den dag der køres gylle ud, der afgør mængden af ekstra N tilførsel. Dette afsløres også i forsøgsresultaterne fra 2010 og 2011, der variere fra 0 til 17.8 % i merudbytte i vinterhvede og med et gennemsnit på 10 % merudbytte. Forsøgsresultater for 2010 og 2011 kan downloades fra www.biocover.dk
En meget stor hjælp til at estimerer ammoniakemissionen på den pågældende dag, findes i Alfam modellen. Modellen er en database af over 2000 emissionsforsøg, der kan anvendes til at forudsige emissionen af en bestemt gylletype under en given vejrsituation. I modelbeskrivelsen findes en udførlig beskrivelse af hvilke parametre der tillægges vægt i beregningsgrundlaget for estimat af emissionen. Resultatet fra Alfam undersøgelsen er desuden udgivet som grøn viden markbrug nr. 303 december 2004. I Alfam modellen opsummeres de variable faktorer som emissionsprocent og kg N pr. Ha og kan således give et godt overblik over hvor stort et tab af kvælstof der er i en given situation. Alfam modellen kan downloades som excel regneark fra www.alfam.dk. På dage med god vind og høje temperaturer, kan emissionen stige til 30-50 % eller der over. På de dage, kan rentabiliteten forøges med en faktor x2. Omvendt, kan der være dage uden vind, lave temperaturer og høj luftfugtighed, der medfører en så lav emission at det ikke kan betale sig at tilsætte syre. Der er derfor meget godt landmandskab i at optimerer anvendelsen af SyreN til et endnu bedre resultat end udbytteforsøgene viser. SyreN forsøg sletgræs 2010 / 2011 Slæbeslangeudlægning i stedet for nedfældning Økonomi og brugerfordele ved anvendelse af SyreN i stedet for nedfældning i græs er store. Fordelen ved SyreN er forskellig afhængig af årstid og kørselsforhold i marken. Generelt kan siges at skaderne ved nedfældning er størst i det tidlige forår og at SyreN altid er en mere sikker metode at anvende.
Fordele slæbeslanger med SyreN Fordele nedfældning Bredere arbejdsbredde medfører 50 66% reduktion i køreskader fra gyllevogn i græsmark 100% reduktion i nedfældningsskader i græsmark 24-30m arbejdsbredde ca. 25 % øget kapacitet til gylleudbringning Sikker og god driftsøkonomi ved forsuring Uændret behov for trækkraft / dieselforbrug. Mindre strukturskade som følge af reduktion af tung trafik. Bedre vægtfordeling mellem traktor-gyllevogn. Ingen risiko for tørkeskader af græsrødder Ingen sliddele med jordkontakt Længere levetid for græsmark Øget tidsrum til udbringning (uafhængig af emission og reduceret kørselsperiode for nedfældning) Klimagas neutral ingen udvikling af lattergas ved nedbrydning af tørstof Ingen håndtering af syre Reduktion i risiko for transport af tørstof fra gylle til stald. Følgende estimat af omkostninger ved de to teknologier: Slangeudlægning af forsuret gylle i forhold til nedfældning, før 1. slæt, 25 ton gylle pr. Ha Slangeudlægning (24m), SyreN Nedfældning (12m) SyreN nedfældning kr. pr. Ha Meromkostning 2,0 l svovlsyre pr. t 0-157,5 kvæggylle a 3,15 kr. pr. l Udbringning 0 kr. pr. 0 0 m3 Gødningsværdi af S 25 kg a 2,5 kr. pr. kg 0 + 60 Trafikskader 175 FE pr. Ha 350 FE pr. Ha + 192,5 Afgrødeskader 0 Fe pr. Ha 480 FE pr. Ha + 528 Forskel ( Flemming Hedegård, Byggeri og teknik) + 623 kr. / Ha Gødskning med svovl Svovlsyre er særdeles velegnet som gødningsmiddel. Svovlsyre indeholder 577 g svovl pr liter og i processen med sænkning af ph værdi, doseres S som svovlsulfat, der optages direkte af planter og derfor er en både velegnet og billig kilde til S gødning i for eksempel græs, vinterraps eller vinterhvede om efteråret eller om foråret. Til vinterhvede tilsættes ca. 1 liter svovlsyre pr m3 ved en gylledosering på 30 ton pr. Ha. og til raps tilsættes ca. 2 liter svovlsyre ved en gylledosering på 30 ton pr. Ha. Afgrøde behov for S S-behov, kg pr. ha Typisk gyllemængde, ton pr. ha Nødvendig, kg S pr. ton Liter H 2 SO 4 pr. ton gylle Vinterhvede, lerjord 15 30 0,5 0.9 Vårbyg, sandjord 10 30 0,3 0.6 Vinterraps, lerjord 35 30 1,2 2.1 Slætgræs, vandet sandjord 30 40 0,8 1.3 (Torkild Birkemose Videncenter for landbrug)
Både hvede og raps har godt af at få svovl så tidligt på sæsonen som muligt. At gøde med svovl igennem tilsætning af svovlsyre til gylle, kan i mange tilfælde spare afgrøden for en overkørsel med en svovlsur ammoniak eller anden NS granulat gødning senere på sæsonen. Samtidig har svovlsyre en konkurrencedygtig pris pr. kg S i forhold til andre handelsgødninger. En sammenligning med en konventionel gødningsstrategi, kan se ud som nedenstående: Den medfølgende sænkning af ph og dermed mindre emission, vil således være en bonus i form af ekstra kvælstof og reduktion af miljøbelastning og lugt fra gyllen. Miljøgodkendelse: I den nye lov Grøn vækst, er der introducerede ændringer i ammoniakreguleringen: Denne ændring har stor betydning for anvendelse af forsuring under udbringning. Alle bedrifter der har arealer i ammoniakfølsomme områder, kan efter at denne ændring er trådt i kraft, opnå en reduktion i den totale ammoniakbelastning i deres miljøgodkendelse fra den enkelte bedrift. I visse tilfælde, kan ejendommen måske helt undgå at skulle foretage sig andet end at forsure gyllen under udbringningen. Det er endnu for tidligt at sige noget fast om hvordan denne nye regel vil blive administreret. Bufferzone I+II hvor ammoniakemission i fremtiden vil indgå i miljøgodkendelse.
Lugtreduktion: Der er mange faktorer der påvirker lugtemission fra gylle. Disse kan beskrives ved: Gylletype (dyreart, fodring, vandspild, opbevaring) Gyllebehandling (forsuring, bioafgasning, beluftning) Opløselighed af det enkelte lugtstof i gylle (ph, ionstyrke, temperatur) Frie overflader (udbringningsmetode) Vindhastigheder Afstand til lugtkilden SyreN system anvender 2 forskellige virkemidler til lugtreduktion. Jernsulfat er et kendt middel til at eliminerer lugt fra svovlbrinte, der er kendt for en meget karakteristisk lugt af rådne æg. Det anvendes som strandard på rensningsanlæg med god effekt. Jernsulfat tilsættes til gyllen under fyldning af vognen. Dette er vigtigt da mængderne af jernsulfat er små typisk 500 ml til 1 liter pr. m3 og fordi det tager ca. 10 minutter fra tilsætning til at virkningen er optimal. Jernsulfat virker ved at spalte svovlbrinte; => H + + H 2 S = 2H + + S 2- = ingen lugt Svovlsyre er også stærkt medvirkende til at reducerer lugt. Ved tilsætning af svovlsyre under udbringning, bindes ammoniak som ammonium: => H + + NH3- = NH 4 + = ingen lugt Tilsætning af svovlsyre medfører desuden at en række lugtstoffer ændrer karakter eller spaltes som svovlbrinte. Lugtreduktion er en meget variabel størrelse. Der kan i nogle gylletyper opnås helt enestående resultater, mens der i andre kan være en beskeden reduktion. Som udgangspunkt skyldes dette et forskelligt indhold af svovlbrinte i gyllen (mink, svin, kvæg) men også temperatur og vind kan skabe store variationer i effekten. Lugtreduktion er således et individuelt skøn der skal foretages på dagen for udbringningen. En vigtig detalje er, at dem der arbejder i gyllelugt eller har opholdt sig i gyllelugt i et stykke tid, ikke er særlig gode til at vurderer effekten, da lugtesansen bliver påvirket efter længere tids ophold i gyllelugt. Et godt råd er at bede naboer medvirke ved en vurdering, da det jo ofte er af nabohensyn at vi ønsker en lugtreduktion. I forholdet til naboer er vindretning og afstand til gyllelugt meget vigtige størrelser. Det er kendt at man ikke kan lugte mod vinden, men der er færre der tænker over, at ved at reducerer mængden af lugt, vil effekten af AgroTech test: Effekt af tilsætning af ½ liter jernsulfat pr. m3 - kvæggylle lugtreduktionen på grund af fortynding over afstanden til naboen, være stærkt stigende jo længere væk man opholder sig fra lugtkilden. Naboer kan derfor godt opleve en meget markant lugtreduktion ved anvendelse af jernsulfat under gylleudbringning, uden at dette nødvendigvis gælder for dem der opholder sig på gyllesprederen eller på stedet for gylleudbringningen.
Sammenfatning økonomi: Meget af ovenstående kan ikke kvantificeres i en økonomikalkule til en landbrugsbedrift. Det gælder f.eks. forbedret forhold for biodiversitet og vandmiljø eller reduceret omkostninger til sundhed. Heller ikke reduktion i CO 2 eller lugt fra gylleudbringning er nem at passe ind. Det går nemmere med miljøgodkendelse og omlægning af gødningsstrategi, men det vil heller ikke passe på alle bedrifter. Nedenstående er derfor baseret på de faktorer der gælder for alle merudbytte, værdi af svovl og forskel mellem teknologier. De valgte eksempler er standard bedrifter og tænkt som eksempler på indtjeningsmulighed med SyreN. Som det ses af svineejendomseksempel, kan variationen i indtjening være meget stor og det er derfor vigtigt at der individuelt tages stilling til hvilket potentiale der er for ejendommen. Eksempel kvægejendom: Forudsætning: Ejendom m. 200 Ha og 6000 m3 kvæggylle 100 Ha græs m. 40 ton gylle pr. Ha 100 Ha vintersæd m. 20 ton gylle pr. Ha Udgifter: Syre: 6000 x 1.5 liter x 2.50 kr. = - 22.500 Kr. Merudgift ved SyreN: 4 kr. x 6000 m3-24.000 Kr. 46.500 Kr. Indtægter: 100 Ha x 175 Fe = 17.500 Fe x 1 kr. 17.500 Kr. 100 Ha x + 2 HKg pr. Ha. = 2 x 120 kr. x 100 ha 24.000 Kr. Svovlgødning 100 Ha x 30 kg x 4 kr. pr. kg 12.000 Kr. Svovlgødning 100 Ha x 15 kg x 4 kr. pr. kg 6.000 Kr.. 59.500 Kr. Net. 13.000 Kr. Indtægter 100 Ha x 175 Fe = 17.500 x 1 Kr. 17.500 Kr. 71.500 Kr. Udgifter - 5 % = 600 Fe x 1 kr. x 100 = - 60.000 Kr. Merudgift ved nedfældning: 4 Kr. x 4.000 Kr. = - 16.000 Kr. 58.500 Kr. Eksempel svineejendom Forudsætning: Ejendom m. 300 Ha og 6000 m3 svinegylle 300 Ha vintersæd m. 20 ton gylle pr. Ha Udgifter: Syre: 6000 x 1.5 liter x 2.50 kr. = - 22.500 Kr. Udbringning : 4 kr. x 6000 m3-24.000 Kr. - 46.500 Kr. Indtægter: Merudbytte vintersæd: + 2 HK (4) pr. Ha. 2 x 120 kr. (160) = 240 kr. x 300 Ha = 72.000 Kr. ( 192.000 Kr.) Svovlgødning 15 kg x 300 Ha x 4 kr. 18.000 Kr. ( 18.000 Kr.) Net indtægt 43.500 Kr. ( 210.000 Kr.)
Produktet: SyreN er et system til montering på eksisterende gyllevogne. Systemet er opbygget således at sikkerhed er optimal og styring af processen ikke medfører en risiko ved dens anvendelse samtidig med at funktion og virkning kan dokumenteres overfor myndighederne. Komponenternes montering og anvendelse, griber ikke grundlæggende ind i eksisterende produkters opbygning, men kan opbygges som et sæt til eftermontering. De forskellige funktioner er indbygget i traktor /gyllevogn således at de integreres som en enhed. Fronttanken forrest på traktoren indeholder 3 forskellige tanke, hydraulisk system til syrepumpe samt teknikskab med el- og elektronik til styring af systemet. Systemet er opbygget omkring transport af en palletank til syre. Dette kassette system sikre at der ikke skal ske nogen overfyldning af syre fra lager til gyllevogn, der kunne være en farlig og tidskrævende operation. I stedet kan traktorføreren ganske enkelt fra traktorens kabine, via traktorens frontlift, fylde syre på systemet ved at skifte palletank i SyreN frontlift systemet. Tilkoblingen af palletank til SyreN, foregår via en tørkobling og der er således ingen mulighed for at brugeren kan komme i kontakt med syre. Palletanke med svovlsyre bestilles fra leverandør leveret til maskinstation eller gylletanken. Palletankene er standard monteret med en tørkoblingssko for sug til syrepumpen. Skift af palletank sker 1-2 gange pr. dag og bør ikke tage mere end 4 minutter pr. skift. Transportregler Tank til skyllevand Tank til additiv Palletank til svovlsyre Svovlsyre er som produkt registreret som farligt gods. Det vil sige at det som udgangspunkt hører til regelsæt under ADR konventionen om transport af farligt gods. I forhold til landbrug gælder der særlige regler. Dette betyder at en traktor med redskab gerne må transporterer farligt gods når dette anses for forsvarligt under reglerne om forsvarlig anbringelse. SyreN system er forhåndsgodkendt af rigspolitiet som forsvarlig anbringelse under færdselslovens 3 stk 2. og må derfor anvendes til transport af svovlsyre uden ADR bevis, fragtbrev mm.
Det er dog en forudsætning at brugerne af system deltager i et 2 dages kursus i forsuringsteknik. Kurserne arrangeres af AMU centrene forskellige steder i landet og tiden deles ligeligt mellem sikkerhed i forbindelse med arbejde med svovlsyre, anvendelse af SyreN system og de kemiske / agronomiske sammenhænge ved forsuring. Alle SyreN forhandlere har haft min. 2 montører på 2-dages teknik- og sikkerhedskursus, samt årlige opfølgninger. Fronttank Frontlift systemet er konstrueret af meget svære dimensioner og er således kollisionssikret. Stærke gastrykscylindre holder lågen på plads under skift af palletank og en fast monteret holder til tørkoblingen, eliminerer muligheden for syrespild. Svovlsyre pumpe Pumpen er en fortrængningspumpe udført af syrefast stål med indvendige dele af særligt svovlsyre egnede legeringer og kunststoffer. Tandhjulspumpen er valgt ud fra at det er en fast fortrængningspumpe, at den har et bredt variabelt flow og gode an sugningsevner. Den drives af en Danfos hydraulikoliemotor og PVG ventil. Tilsætning af svovlsyre gødskning med svovlsyre Mængden af syre der skal tilsættes, indlæses i SyreN styringsprogram. Dette kan være en fast mængde syre der svare til afgrødens behov for svovl. Denne omsættes automatisk til omdrejningshastighed på oliemotoren, der således får pumpen til at tilsætte den ønskede mængde syre pr. m3. Systemet måler kontinuerligt mængden af gylle igennem gyllevognens flowmåler og justerer automatisk syremængden efter m3 / minut. Tilsætning af svovlsyre efter fast ph værdi Svovlsyren kan også tilsættes efter en ønsket ph værdi. Her indtastes for eksempel en værdi på ph 6. Ved opstart af et nyt job, vil systemet først udbringe ca. 5 m3 gylle uden at tilsætte syre. Under denne proces, måler sensoren den aktuelle ph værdi uden syretilsætning og låser ph værdien fast i systemets hukommelse. Herefter tilsættes syre gradvist indtil den ønskede ph værdi er fundet. Den mængde syre der skal anvendes, tilsættes automatisk så længe det pågældende job er aktivt. Syre injektor med statisk mikser
Programmet for tilsætning af svovlsyre efter en ph værdi er særligt egnet til at reducerer ammoniakemission og dermed tilfører afgrøden et ekstra tilskud af ammonium N. Dertil er det et særdeles stort bidrag til reduktion i udledning af næringsstoffer til kvælstof følsom natur. Ved en ph værdi under 6, er ammoniakemissionen meget stærkt begrænset og under ph 5.5 er den helt bragt til ophør. Svovlsyre injektor Svovlsyre injektoren er placeret bagerst på gyllevognen. Injektor og mikser er udført i rustfrit stål af hensyn til den kraftige reaktion som blanding af syre og gylle forårsager. Det er meget vigtigt at få syren blandet så godt ind i gyllen så hurtigt som muligt, da der er mange forskellige kemiske reaktioner der bliver udløst. I sidste ende er det ph sænkningen der er den ønskede effekt og ved en hurtig og effektiv iblanding med efterfølgende direkte udbringning, kan man reducere den mængde syre der skal anvendes i forhold til beholder- eller staldforsuring. Den statiske mikser indeholder derfor to turbulensgivere der sikre at gylle og syre blandes i løbet af få sekunder. Kort efterfølgende, får gyllen en yderligere behandling ved passage igennem gyllevognens fordeler. Tilsætning af additiver Der er flere muligheder for anvendelse af additivtanken. Den mest anvendte er tilsætning af jernsulfat, der kan reducerer lugt fra gylle. Jernsulfat anvendes ofte når der udbringes gylle tæt på beboelsesområder eller hvor der er store gener for naboer. Men additivtanken kan også beregnet til brug ved tilsætning af sporstoffer som mangansulfat, bor eller selen. Systemet har også været brugt med succes til kvælstofhæmmende stoffer eller en kombination af ovenstående. Additivet tilsættes under fyldning af vognen. Der anvendes ofte en mindre mængde på ca. 0.5 liter pr. m3. Iblanding under fyldning af gyllevognen sikre en optimal blanding eller effekt da reaktionstiden for jernsulfat er længere end for svovlsyre. Max. kapacitet er 6.7 liter pr. minut. Det svare til ca. 1 liter pr. m3 ved en normal fyldning. Additiv pumpen Additiv pumpen aktiveres manuelt ved hver fyldning af gyllevognen. Den er drevet med en elektrisk pumpe og mængden styres efter den tid som pumpen er aktiveret. ph sensor ph sensoren er en vigtig del af systemet. Denne giver sikkerhed for effekt af tilsætning af syre og leverer den dokumentation som ønskes af myndigheder. Ved anvendelse af program til sænkning efter en ph værdi, er den en central del af processen til at identificerer den rigtige mængde syre. ph sensoren er placeret på gyllevognens slæbeslangebom, således at den måler gyllen efter tilsætning af syre og kort før udlægning. Statisk gyllemikser indvendig Det er vigtigt at ph sensoren altid er nedsænket i væske, da den ellers risikerer at tørre ud og dermed mister sin præcision. ph sensoren er derfor placeret i en særligt konstrueret kasse, der tillader sensoren at måle i gyllestrømmen under udbringning og samtidig være nedsænket i væske, når der ikke flyder gylle igennem systemet. Når sensoren ikke er i anvendelse, anbefales det at den flyttes til et frostfrit sted, nedsænket i en holder med rensevæske. Dette sikre sensorelementet længst mulig levetid. Gyllesump med ph sensor Sikkerhed Alle tænkelige tiltag er foretaget for at skabe et 100 % sikkert system. Et vigtigt element af sikkerheden er også gode rutiner i betjeningen, der starter med et obligatorisk kursus for brugere på 2 dage.
For at ingen kan komme i kontakt med syren, er der monteret en tørkoblingshåndtag på SyreN systemet som passer til en koblingssko der er standard monteret på palletanken. Der er også monteret koblingssko på vandtanken på siden af palletanken. Når SyreN systemet således skal afmonteres fra traktoren og når det sidste læs gylle køres ud, flyttes SyreN tørkoblingshåndtag fra palletank til koblingssko på vandtanken. Herefter aktiveres et skylleprogram på terminalen i traktorkabinen. Ved start på gylleudlægning, vil pumpen således aktiveres på højeste omdrejningstal i 1 minut. Dette sikre at systemet tømmes fuldstændigt for syre og eventuelle restmængder neutraliseres med vand. Dette sikre at der ikke er nogen risiko ved betjening eller service af gyllevognen uden for gyllekørsel inkl. dele der har været i berøring med syre. Beskyttelseshandsker, briller og sikkerhedsforklæde er obligatorisk at anvende i al omgang med systemet og befinder sig i sikkerhedsskabet på siden af fronttanken. Der er flere kriterier der skal være opfyldt før SyreN kan tilsætte syre til gyllen: Der skal være startet et job og navn, mark mm. skal være indtastet og aktiveret Der skal måles et min. Flow på 2 m3 i flowsensoren Trevejshane til omrøring skal stå på tømning PTO sensor skal vise omdrejninger (Isobus systemer) Disse foranstaltninger er truffet for at det ikke skal kunne lade sig gøre at aktiverer syretilsætning uden at der er sikkerhed for at syren omgående bliver omsat til en lav ph værdi ved injektion i gyllen. Terminal styringsenhed / Software SyreN styringssystem er opbygget efter den nye standard for kommunikation mellem traktor og redskab ISObus. ISObus standarden muliggør at SyreN kan anvende den allerede eksisterende elektronik på traktoren og der skal således ikke trækkes ekstra kabler eller flere styringsbokse ind i kabine. Naturligvis forudsætter dette at traktoren er udstyret med en ISObus terminal. Er dette ikke tilfældet, vil denne kunne eftermonteres hos traktorforhandleren eller der kan alternativt monteres en traktor uafhængig ISObus terminal. Data opsamling - GPS / GSM enhed til dokumentation Massey Ferguson terminal med SyreN software En evig kilde til problemer er indsamling af data til dokumentation. Denne funktion er optimalt løst med SyreN. Indbygget i fronttanken, befinder der sig en mobiltelefon med en indbygget GSM sender. Denne indeholder en GPS og har forbindelse til alle informationer via ISObus. Den logger en lang række data hver 10 sekund og sender dem online til en stationær server. Der er tale om en stor mængde data, blandt andet: Navn på kunde og mark Mængde gylle udbragt pr job ph værdi før udbringning og under udbringning Mængde svovlsyre forbrugt Mængde jernsulfat forbrugt Tid Mobiltelefon med GPS Positionen af gyllesprederen kan også følges online på internettet mens der spredes gylle ude i marken. Med det medfølgende log-in, kan data som gyllevognens position og forskellige driftsoplysninger løbende monitoreres.
Når et job meldes færdigt på gyllevognens terminal, akkumuleres de indsamlede tal automatisk og ligger som en dokumentationsfil på serveren. Herfra kan maskinejeren så downloade data ved hjælp af et log-in og har dermed automatisk den nødvendige dokumentation til myndigheder og data til evt. afregning. Der betales normal datatrafik takst over det årlige sikkerhedsservicegebyr for mobiltelefoner og det er således en fast omkostning. Data udskrivning Data sendt fra SyreN til serveren er kodet på ISObus Can bus sprog, ligesom som den kommunikation der foregår mellem traktor og SyreN Med SyreN system følger et PC program, der kan udskrive en rapport over arbejdsdata og position for udbringning af gylle. Programmet er meget nemt at betjene og bruger Google Earth til præsentation af data. Dermed kan alle features fra Google bruges sammen med SyreN. Kørsel uden RTK GPS Med SyreN system, kan kørsel med gyllevogn dokumenteres. Gyllevognens fingeraftryk lader sig aflæse i Google kortprogram og der ses en tydelig forskel ved anvendelse med eller uden RTK GPS. Kørsel med RTK GPS Endvidere har BioCover etableret et samarbejde med systemet Næsgård Mark. Med dette program er det muligt at udskrive kort over en lang række data som for eksempel udbragt mængde gylle, ph værdi osv. Udnyttes SyreN systemets muligheder for dokumentation fuldt ud, kan det også bruges til dokumentation for traktorens køresystematik og præcision. Da køreskader er betydelige med gyllevogne, kan dokumentation ved anvendelse af præcisions RTK GPS, være et væsentligt parameter for maskinstation og landmand. Dertil kan maskinstationen leverer dokumentation for at der ikke er lavet helligdage eller lignende i marken.
Øvrige fordele: Foruden alle ovenstående fordele, er der mange muligheder for individuel anvendelse og der er sikkert mange der endnu ikke set dagens lys. Der er åbenlyse muligheder for at tilsætte forskellige mikronæringsstoffer til gyllen og dermed få en effektivt, præcis og gratis distribution på markerne. SyreN systemets additiv tank giver mulighed for at tilsætte forskellige næringsstoffer til gyllen. Her kan nævnes bor, mangan og selen hvis disse planter viser symptomer på mangel. Det kunne også tænkes at man vil booste gyllen med for eksempel en flydende N 32. Additivtanken kan indeholde hvad som helst der er flydende og doseringen er enkel da den foregår på tid pr. gylle læs og ved påfyldning af gyllevognen således at der opnås en optimal iblanding. Start og stop af tilsætning foretages manuelt fra kabinen. SyreN system er en teknologi, der er inde i en rivende udvikling. Systemet finder stadig nye og spændende anvendelsesmuligheder. Det er kun en lille del af systemets fordele der er- eller kan kvantificeres i gennemsnitsbetragtninger, da der ofte er tale om fordele der relaterer til den enkelte bedrift og dennes forudsætninger ved anvendelse. En opsummering af de vigtigste fordele kan ses af nedenstående: Meget god driftsøkonomi. Mulighed for arbejdsbredde op til 30m - ingen reduktion i kapacitet til gylleudbringning. Gylle kan udbringes uden hensyntagen til klima eller vejrforholds indflydelse på emission eller reduceret kørselsperiode ved nedfældning) Stor miljøgevinst ved reduktion i eutrofiering (næringsstofbelastning) af vandløb, søer, heder mm. Tilføjelse til eksisterende teknologi. Meget prisgunstigt alternativt til nedfældning. Uændret behov for trækkraft / dieselforbrug. Forbedret vægtfordeling for gyllevogn Mindre strukturskade som følge af reduktion af tung trafik på markerne Ekstra tilførsel af N igennem reduktion af ammoniakemission Reduktion i overkørsel af mark ved erstatning af NS gødninger Afgrødespecifik gødskning med svovl. Mulighed for anvendelse som del af miljøgodkendelse. Stor lugtreduktion Ideelt system for myndigheder - skaber nødvendig dokumentation for emission og miljøbelastning. Anvendelse af Slæbeslanger i stedet for nedfældning på græs Reduktion i partikelforurening Reduktion i udledning af klimagasser i sammenligning med nedfældning SyreN teknologi, vil i de næste mange år blive afprøvet og testet i meget stort omfang. Udsagn om effekter, mulighed for anvendelse og økonomiestimater er derfor udtryk for den bedst tilgængelige viden på tidspunktet for produktion af denne brochurer. BioCover V. Morten Toft. April 2012.