Bliv grønnere! Gode råd til et mere miljøvenligt liv. Europæiske Fællesskabers

Bliv grønnere! Gode råd til et mere miljøvenligt liv Europæiske Fællesskabers

Bliv grønnere! 1 Indledning 3 Energi 8 Luft 12 Vand 16 Jord Indledning Europe Direct er en service, der giver dig svar på dine spørgsmål om Den Europæiske Union Yderligere oplysninger om EU kan fås på internettet. De ligger på Europa-serveren (http://europa.eu.int). Bibliografiske data findes bagest i denne publikation. Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 2005 ISBN 92-894-9843-9 De Europæiske Fællesskaber, 2005 Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Printed in Belgium TRYKT PÅ GENBRUGSPAPIR Nyt frikaldsnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 Hvad foregår der? Menneskets aktiviteter i den moderne verden påvirker miljøet. I de sidste 50 år er situationen blevet alvorligt forværret: global opvarmning, tab af biodiversitet, rovdrift på naturressourcer, bjerge af affald, øget anvendelse af kemikalier, der desværre alle belaster miljøet. Har vi nogensinde sat os ned og tænkt over, hvordan det går til? Hvem kan vi drage til ansvar? Som europæiske borgere er vi bekymrede for miljøet, men vi har tendens til at kritisere tredjeparter såsom industrien eller regeringen. Vi glemmer ofte, at vi også selv har stor indflydelse på miljøet - med måden, vi lever på, og med det, vi foretager os. Ved at træffe de rigtige valg i vore daglige gøremål kan vi ændre vores påvirkning af miljøet til en positiv påvirkning. Små ændringer i de daglige vaner kan kollektivt få store og positive miljøvirkninger. Er der nogen, der gør noget ved det? EU's politik har haft gode resultater og reduceret en række miljøbelastninger, og de nationale regeringer har truffet væsentlige foranstaltninger til at gennemføre fællesskabslovgivningen. Miljøbeskyttelse er blevet prioriteret højt på næsten alle politikområder. Industrien er også ved at sætte miljøet højt på dagsordnen og indfører foranstaltninger for at blive mere miljøvenlig, samtidig med at den bliver stadig mere energieffektiv. Ikke kun EU, nationale regeringer og industrien spiller en rolle her. Vigtigst af alt: vi som europæiske borgere har muligheden for at mindske belastningen betydeligt. Hej! Jeg hedder Jiffy. Jeg vil føre dig gennem denne brochure og hjælpe dig med at blive grønnere!

Energi 2 3 Hvad kan vi så gøre? De små ting, vi gør hver dag, kan samlet får stor indvirkning på miljøet. Ved at træffe de rigtige valg - hjemme, på arbejde eller i supermarkedet - kan vi yde vores vigtige bidrag til at mindske miljøbelastningen. Derfor at vi oprettet et miljøtoolkit ('Environmental Toolkit') for at hjælpe dig med til at ændre dine vaner, optræde på en miljøvenlig måde og blive grønnere! Hvad er miljøtoolkit? Hvorfor bør jeg bruge den? Hør her: når vi f.eks. vælger at tage bilen fremfor toget, udleder vi gennemsnitlig op til 30 gange flere CO 2 -emissioner. Når vi vælger at lade vore elapparater stå på stand-by fremfor at slukke helt for dem, bruger vi fortsat energi, og elregningen forøges med op til 10 % på et år. Så vi kan gøre noget ved det - ved bare at ændre nogle småvaner i dagligdagen. Det kræver næsten ingen indsats, men får en stor virkning. Hvornår starter jeg så? Siden begyndelsen på det 20. århundrede er jordens temperaturer steget hurtigt - de er i gennemsnit steget med 0,6 C på verdensplan og med 0,95 C i Europa. Den globale opvarmningstakt har nu nået 0,2 C pr. tiår - en meget hurtig ændring efter historiske normer. Virkningerne af denne opvarmning mærkes allerede og forventes at blive større, efterhånden som temperaturerne fortsat stiger. Klimaændring er et fænomen, som vi hører og læser mere og mere om hver dag. Men hvad betyder det egentlig? Og hvorfor ændre vores klima sig? Kan vi i det hele taget gøre noget ved det? CO 2 og andre drivhusgasser (DHG) findes naturligt og hjælper med til at holde jorden varm. Uden dem ville gennemsnitstem peraturen på jorden være omkring 30 lavere. Menneskets aktiviteter, som f.eks. at opvarme huset, se fjernsyn eller køre bil, kræver imidlertid energi, der produceres ved at brænde fossile brændsler, der til gengæld frembringer CO 2. Disse yderligere DHG bevirker, at jorden opvarmes unaturligt, og det er det, vi kalder global opvarmning, og den overordnede virkning er klimaændring. Det bekræftes af langt størstedelen af verdens ledende klimaeksperter. I EU tegner industrien (herunder energiproduktion) sig for 48 % af alle drivhusgasemissioner. Transport tegner sig for 21 % og landbrug for 10 %. De resterende 17 % af drivhusgasemissionerne frembringes faktisk af husholdninger og mindre virksomheder. Vi er imidlertid også ansvarlige for emissionerne fra andre sektorer - husholdninger alene anvender f.ek. 30 % af den elektricitet, der forbruges i EU, og halvdelen af emissionerne fra transportsektoren kommer fra privatbiler! Miljøtoolkit giver tips om, hvordan du kan ændre nogle småvaner, der kan gøre en stor forskel. Miljøtoolkit indeholder Jiffys miljøquiz, der giver dig nogle gode råd om, hvad der er miljøvenligt, og en toolkitdatabase, hvor du kan finde mange flere oplysninger om, hvordan du kan blive mere miljøvenlig hver eneste dag. Du er allerede i gang! Ved at læse denne brochure får du tips til at ændre dine vaner, blive mere miljøvenlig, og du kommer oven i købet til at spare penge! Indledning

4 5 Nogle fakta I Europa er det gennemsnitlige antal vejr- og klimarelaterede katastrofer, såsom voldsomt uvej og oversvømmelser, fordoblet i løbet af 90-erne sammenlignet med det foregående tiår. Rundt om Europa er middelvandstanden steget med mellem 0,8 og 3 mm om året i de sidste 100 år, og stigningstakten forventes at blive 2-4 gange så stor i dette århundrede. Snedækkede arealer på den nordlige halvkugle er mindsket med 10 % siden midten af 60'erne. Trefjerdedele af gletcherne i De Sweiziske Alper vil sandsynligvis være forsvundet i 2050. Kyoto-protokollen De Forenede Nationers Kyoto-protokol, der er ratificeret af 148 regeringer og trådte i kraft i februar 2005, kræver, at 36 industrilande i de fleste tilfælde skal reducere eller begrænse deres drivhusgasemissioner med mellem 5 og 8 % i forhold til 1990-emissionsniveauerne inden 2012. Det europæiske klimaændringsprogram I 2000 lancerede EU det europæiske klimaændringsprogram for at indføre foranstaltninger, der skulle hjælpe medlemsstaterne med at reducere DHG-emissioner på omkostningseffektive måder, for at de kunne overholde deres forpligtelser i henhold til Kyoto-protokollen. EU har under dette program udviklet og gennemført en emissionshandelsordning på virksomhedsplan: hver medlemsstat har tildelt et begrænset antal CO 2 -emissioner til deres industrier, som kan købe og sælge disse emissionsk voter indbyrdes for at holde omkostningerne ved overenss temmelse nede. Ordningen dækker næsten halvdelen af EU's CO 2 -emissioner. Programmet indeholder over 40 andre foranstaltninger. F.eks.: mål for øget anvendelse af vedvarende energikilder; energieffek tivitetsnormer for nye bygninger; bilfabrikanter, der sælger privatbiler i EU, har frivilligt indgået forpligtelser om at reducere deres bilers CO 2 -emissioner; osv. Hvordan kan jeg spare energi? Der er mange måder, du kan spare energi på uden at ændre dine vaner drastisk. Jiffy har samlet nogle tips, men du kan finde mange flere under miljøtoolkit: Sluk lyset! Mange af os har derhjemme for vane at lade lyset brænde, når vi forlader et rum. Jo mere el vi forbruger, jo flere fossile brændsler brændes der for at kunne producere den, og jo flere CO 2 -emissioner sendes der ud i luften. Ved bare at slukke for fem lamper derhjemme hver aften i et år vil du gennemsnitligt spare 60 euro på din elregning! Du kan også spare energi ved at købe lavenergipærer - de er fem gange så energieffektive. Lavenergipærer er lidt dyrere, men det opvejes i høj grad ved det mindre forbrug og den længere levetid, gennemsnitlig 10 gange længere. Energibesparende husholdningsapparater! Køleskabe udgør gennemsnitligt 25 % af husholdningernes elforbrug. Vi spilder energi, hver gang vi lader døren stå åben, hvis køleskabet ikke afrimes regelmæssigt, og når vi sætter varm mad i køleskabet. Hvis der f.eks. er 3 mm rimfrost i dit køleskab, forbruger det faktisk op til 30 % mere el. Hvis du køber nyt køleskab, så vælg et med automatisk afrimning. Vær sikker på, at husholdningsapparatet er "A"-mærket ifølge det pligtige europæiske energieffektivitetsmærke. A-mærkede vaskemaskiner bruger halv så megen el som en standardmaskine. Energi Energi

6 Tør naturligt! Tørring af tøj efter naturmetoden er langt den bedste måde at gøre det på: det forbruger ingen energi og skader ikke tøjet! Hvis du ikke kan undgå at bruge en tørretumbler, så vær opmærksom på, at alt tøjet er slynget godt inden, og sæt tumbleren på mellemvarm og ikke intens varme. Hvis du over- eller underfylder tørretumbleren, bruger du mere strøm. Tjek filteret regelmæssigt for at opnå den bedste energieffektivitet. Isoler dit hjem! Sørg for at dit hjem er velisoleret. Dobbeltruder kan forebygge op til 20 % varmetab - de betaler sig ind på gennemsnitlig 6 år. Der findes andre simple måder at undgå varmetab på i hjemmet, som f.eks. at trække gardinerne for om aftenen eller lufte ud i et rum i nogle få minutter, som er nok til at forny størstedelen af indeluften. Du kan også let isolere varmtvandsbeholderen ved at indhylde den i en isolerende kappe. Ikke standby - sluk fuldstændigt! Efterlad ikke fjernsynet, videoen, DVD-spilleren, pc'en og sterioanlægget på standby, og lad heller ikke din mobiltelefonoplader sidde i stikket, når du ikke brugen den. Ved at slukke fuldstændigt for dine apparater kan du spare op til 10 % på elregningen. Det samlede standby-forbrug i husholdninger alene svarer næsten til Belgiens samlede årlige energiforbrug! Skru ned på termostatet! Omkring 60 % af de europæiske husholdningers gennemsnitlige energiforbrug går til rumopvarmning. Hvis vi skruer termostatet ned med bare 1 C, vil vi dårligt kunne mærke forskellen, men vi ville spare 7 % på den årlige varmeregning. Læg låg på! Lægger du låg på gryden, når du laver mad, kan du spare op til 60-70 % af den nødvendige energi til at lave retten. Madlavning i trykkoger reducerre også energiforbruget. Og kog aldrig mere vand til en kop the, end du har brug for. Energi

Luft 9 I dag lever næsten 80 % af europæerne i byområder. Storbyens jag og den tunge trafik på veje og motorveje har stor indvirkning på luftkvaliteten og således på vores helbred, for det giver luftvejsproblemer og allergier. Fællesskabslovgivningen og national lovgivning har gjort store fremskridt med at tackle luftforurenende stoffer såsom svovldioxid, bly, kvælstofoxider, carbonmonoxid og benzen. Svovldioxidemissionerne i EU-15 er blevet reduceret med over 60 % siden 1990 og kvælstofoxidemissionerne med 21 %. Luftkvaliteten forårsager dog stadig problemer. De væsentligste forurenende stoffer er partikler og jordnær ozon. Partikler formodes at bevirke, at 348 000 europæere i år 2000 døde i en for ung alder og 21 000 på grund af jordnær ozon. Europæernes levetid er i gennemsnit blevet forkortet med 9 måneder. De negative virkninger af luftforurening vil mindskes noget i Europa med de igangværende luftforureningspolitikker, men vil fortsat være omfattende, hvis der ikke gøres en større indsats. Ud over at frembringe CO 2 -emissioner bidrager vejtransport i høj grad til luftforureningen. Selv om bilfabrikanterne har opnået betydelige emissionsreduktioner ved at producere energieffektive biler, er der flere biler på vejene hver dag, der fortsat gør vejtransport til en vigtig forureningskilde. Partikler og ozon Partikler dannes for det meste af forbrændingsrelaterede kilder, men de opstår også fra luftformige forurenende stoffer såsom kvælstofoxider (NO x ) og flygtige organiske forbindelser (VOC). VOC kommer fra kilder som den petrokemiske industri, olie, motortrafik, opløsningsmidler i malinger og mange husholdningsprodukter. Der findes også naturlige VOC-kilder, f.eks. nåletræer. Kvælstofoxider frembringes hovedsagelig ved forbrænding af fossilt brændsel, f.eks. i motorer og kraftværker. Ozon er en luftart, der dannes ved en fotokemisk reaktion mellem to grupper kemikalier, flygtige organiske forbindelser (VOC) og kvælstofoxider under påvirkning af sollys og varme. Derfor har jordnær ozon tendens til at øges om sommeren med skadelige virkninger for helbredet (irritation af hals og øjne, åndenød, navnlig særlig udsatte grupper som astmatikere, børn og ældre). Til gengæld beskytter ozonen i stratosfæren alt levende på jorden mod de farlige UV-stråler. Hvordan kan jeg hjælpe med at rense luften? Det kan godt være, det er svært at forstå, men vi kan hjælpe med at rense luften for partikler og forurenende stoffer, når vi kører til arbejde eller skole, bruger varmen eller luftkonditioneringen, ja selv når vi pudser vinduer. Her har du nogle tips til at gøre det rigtige: Luft Vælg dog de lokale produkter! Godstransport med fly fra den ene ende af verden til den anden frembringer 200 til 400 gange flere DHG end at transportere dem med lastbil over 50 km. Prøv at spise sæsonens lokale produkter: de gør dig sundere, de smager af mere, og der frembringes ikke nær så mange DHG.

10 Kør sammen eller tag bussen eller toget! 10 En fantastisk løsning på længere ture er at køre sammen eller benytte de offentlige transportmidler, fordi mange flere kan transporteres i et køretøj. En tur på 1 200 km i bil vil frembringe den samme mængde CO 2 -emissioner som et tog, der kører en gang rundt om jorden! Hvis du absolut skal tage bilen Hvis du lader bilen varme op, mens den står stille, bruger den op til 50 % mere brændstof. Hvis du straks starter med at køre, vil motoren nå sin driftstemperatur hurtigere. Sørg for altid at have det rette dæktryk: hvis trykket er 0,5 bar for lavt, skal du bruge 5 % mere brændstof, så du forurener også mere. Bruger du luftkonditioneringen, øges forbruget med 30 %; kører du med vinduerne åbne, forøges forbruget kun med 5 %. Kører du med tagbaggage, kan brændstofforbruget øges med 20-30 %. Det er bedre at hægte cyklerne bag på bilen. 4. og selv 5. gear er de mest økonomiske, hvad brændstofforbrug angår. Overhold hastighedsbegrænsningerne: du vil spare benzin, reducere udstødningsgasser og selvfølgelig køre mere sikkert! Se efter blomsten! Miljømærket er en frivillig ordning, der skal tilskynde erhvervslivet til at markedsføre produkter og tjenesteydelser, der er mere miljøvenlige. Produkter med blomstermærket er VOC-fri og hjælper derfor med til at forbedre indeluften. Se efter blomsten på vaskemidler, toiletpapir og malinger og lakker til indendørs brug. Lad bilen stå tag cyklen! 27 % af de partikler, der udledtes i Europa i 2001, kom fra transport. Gennemsnitligt er hver tredje tur, vi kører i bilen, mindre end 2 km lang. Hvis du tager cyklen, mindsker du ikke kun trafikken, men også emissionerne. Tag cyklen, når du skal hente avisen eller morgenbrødet: det er sundere, og så er det gratis! Luft

Vand 13 Globalt set er vand ved at blive en af jordens knappeste naturressourcer: mindre end 1 % af jordens vand er drikkevand, og over 1,2 mia. mennesker har ikke adgang til rent drikkevand. Heldigvis er der nok af vand i Europa, selv om der i nogle områder i Sydeuropa stadig oftere er vandmangel og tørke. Vandmængden på kontinentet er ikke det største problem, men kvaliteten og forvaltningen af vandet er langt fra tilfredsstillende og udsat for betydelig belastning. Drikkevandskvaliteten i Den Europæiske Union er generelt meget god, og det er næsten overalt sikkert at drikke vand fra hanen. Alt vand skal imidlertid behandles, før det er sikkert at drikke, da det kunne være forurenet med stoffer, der udvaskes til grundvand og overfladevand (gødningsstoffer, pesticider, industrielle giftige kemikalier eller bakterier, der kunne være kommet fra menneskers og dyrs afføring). Vandbehandling er en bekostelig og energikrævende proces. Det vil nok overraske dig at få at vide, at industrien - selv om den er ansvarlig for noget af forureningen - ikke anses for at være den største synder. Det er relativt let at lovgive, således at industrien tvinges til at reducere vandforbruget, forbedre effektiviteten og reducere forureningen. De største problemer skyldes anvendelse af gødningsstoffer og pesticider. Da vandet kommer i kontakt med dem, transporteres de til floderne og derefter til havet. Næringsstoffer, hovedsagelig fra gødningsstoffer og afstrømning fra landbruget (gødning fra dyr), er en af hovedårsagerne til overfladevandsforurening. De forårsager fremskyndet algevækst og fremmer andre former for planteliv, der får andre planter og dyr til at mangle ilt, lys og plads. Dette fænomen, der hedder eutrofiering, skader biodiversiteten og forurener overfladevandet. Alt for stor algevækst er det synlige tegn på eutrofiering. Omkring 35 % af det vand, der kommer ud af hanerne, kommer fra overfladevand (søer, floder), hvoraf 20 % er alvorligt truet af forurening. De resterende 65 % kommer fra grundvandet, også kaldet vandårer, der opbevarer det regnvand, der siver ned gennem jorden. Mindskelse af vandforureningen er vigtig, ikke kun fordi vi vil bruge vandet, men også for at beskytte planter og dyr, der lever i vores floder, søer og have. Selv om EU har gjort en masse for at reducere forureningen i de sidste 30 år, skal der stadig gøres en stor indsats, og der kan vi spille en rolle. Hvordan kan jeg bruge vand mere ansvarligt? 7 % af det vand, vi bruger, anvendes gennemsnitligt til drikkevand og madlavning. 22 % anvendes til opvask og tøjvask, 20 % til toiletsystemer, 39 % til karbad og brusebad, og 6 % til bilvask og havevanding. Jiffy giver her nogle gode tips om at bruge vandet på en mere ansvarlig måde: Regn, regn bliv her! Regnvand er det perfekte alternativ til drikkevand. Du kan opsamle regnvand ved at stille tomme spande eller andre beholdere udenfor. Du kan bruge dette vand til at vaske bil eller vande have. Husk nu, at det bedste tidspunkt for havevanding er om aftenen. Vand

14 Tjek hanerne! En vandhane, der drypper døgnet rundt, spilder ca. 25 l vand. Hvis vi lukker for hanen, mens vi børster tænder, kan vi spare op til 12-15 l. Hvis alle europæere lukkede for hanen under tandbørstning, ville det sparede vand på et år kunne fylde 6 000 olympiske svømmepøler. Et brusebad bruger _ af det vand, et karbad bruger. Tag brusebad, vær miljøvenlig og spar penge på vandregningen! Vent eller brug sparefunktionen Sæt kun vaskemaskinen og opvaskemaskinen i gang, når de er fulde. Eller indstil maskinerne på halv fyldning, når du skal vaske mindre mængder. Denne indstilling gør, at du bruger mindre vand, men også at du sparer på elforbruget. Maling, lak, medicin, olie Hæld ikke kemiske stoffer i vasken - ingen maling, lak, insektmidler eller medicin. Undgå også at hælde olie i vasken - hverken stegeolie eller salatolie, og så sandelig heller ikke maskinolie! Alle disse produkter kan beskadige driften af spildevandsbehandlingen ved at dræbe faunaen eller blokere rørledningerne. Undersøg, om der er indsamlingscentre for medicin og olie i nabolaget, så du kan bringe gamle medicinrester og brugt olie dertil. Tjek hanerne! Et brusebad bruger _ af det vand, et karbad bruger. Tag brusebad, vær miljøvenlig og spar penge på vandregningen! Vand

Jord 17 Biodiversitet dækker over mangfoldigheden af liv af alle slags - mangfoldighed af arter, af genetisk variation inden for en art og af økosystemer. Biodiversitet sørger for en lang række livsnødvendige ydelser, såsom føde og rent vand og bestøvning. Den bremser ligeledes klimaændringer, afbøder naturkatastrofer osv. Den økonomiske værdi af de produkter og tjenester, som økosystemerne og arterne giver - ved liv på jorden - er blevet anslået til 26 000 mia. EUR om året - næsten dobbelt så meget som det, mennesker producerer på et år. Det er blevet anslået, at den aktuelle globale takt for tab af biodiversitet er 1 000 til 10 000 gange højere, end takten for den naturlige uddøen. Hovedårsagen til dette tab er intensive produktionssystemer, omdannelse af levesteder til bebyggelse, udvindingsindustrier, rovdrift på naturressourcer gennem fiskeri og jagt, forurening og globale klimaændringer. En europæers økologiske fodaftryk dækker 4,97 ha*. Hvis nutidens 6 mia. mennesker alle levede og forbrugte som europæere, ville vi have brug for næsten 3 kloder. Men vi har kun én! I modsætning til den udbredte mening er hovedproblemet, der frembringes af de nuværende ressourceanvendelsesmønstre, deres miljøvirkninger og ikke den eventuelle knaphed af bestemte ikke vedvarende ressourcer. Den tilsyneladende grænseløse tilgængelighed af fossile brændsler, og følgelig deres udbredte anvendelse til fremstilling af energi, har f.eks. forårsaget nogle af de alvorligste miljøproblemer: luftforurening og global opvarmning. Hvad angår vedvarende ressourcer (planter, fisk, dyr), er knapheden herpå i sig selv et miljøproblem. Bestemte arters uddøen betyder f.eks. tab af biodiversitet, og inddragelse af naturarealer betyder tab af levesteder. Hvert år i Den Europæiske Union alene smider vi 1,3 mia. t affald ud - omkring 40 mio. t af det er farligt affald. Det vil sige ca. 3,5 t fast affald for hver mand, kvinde og barn. Hertil kommer yderligere 700 mio. t landbrugsaffald, og det er klart, at behandling og bortskaffelse af alt dette materiale - uden at skade miljøet - bliver et kæmpeproblem. OECD har anslået, at vi inden 2020 kunne producere 45 % mere affald, end vi gjorde i 1995. Desuden bliver det meste af det, vi smider væk, enten brændt i forbrændingsanlæg eller deponeret på lossepladser. Begge affaldsbehandlingsmetoder har negative miljøvirkninger. Affaldet udleder CO 2 og methan til luften, og kemikalier og pesticider havner i jorden og grundvandet. Affaldsproduktion er uundgåelig, men vi kan gøre vores til at reducere vores eget affald. Nogle fakta I Europa er omkring 42 % pattedyr og 45 % sommerfugle truet. 80 % af fiskebestanden er nærmer sig kollaps, eller der er uvished om bestanden på grund af overfiskeri. I Europa er antallet af fugle på almindelig landbrugsjord og i skove faldet med 71 % mellem 1980 og 2002. Men 18 % af arealet (EU15) er nu udpeget som bevaringsområder som led i EU's Natura 2000-netværk. Vidste du det? Skjult affald frembragt ved fremstilling af: 1 kg aluminium 5 kg En tandbørste 1.5 kg En kaffemaskine 298 kg En mobiltelefon 75 kg En pc 1,500 kg En guldring 2,000 kg Kilde: Wupperstal Institut (www.wupperinst.org) NB: webstedet repræsenterer ikke Europa-Kommissionen og forvaltes eller ajourføres heller ikke af Europa-Kommissionen. Webstedet er måske ikke tilgængelig på alle EU-sprog. *Find flere oplysninger på: www.ecologicalfootprint.com NB: webstedet repræsenterer ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens holdning og forvaltes eller ajourføres heller ikke af Europa-Kommissionen. Ikke alle websteder er tilgængelige på alle EU-sprog. Jord

18 19 Hvordan kan jeg frembringe mindre affald? En europæer producerer gennemsnitligt 1 kg affald pr. dag. For at reducere denne store mængde er reglen "reducer - genbrug - genvind": REDUCER Reducer emballaden ved at købe i løs vægt eller køb genavendelige produkter: Køb frugt og grønt i løs vægt i stedet for forpakket Køb koncentrerede produkter, der anvender mindre emballage GENBRUG Prøv at finde andre anvendelser for ting i stedet for at smide dem væk: Ombetræk: giv din sofa et nyt trendy look i stedet for at købe en ny. Reparer: forsål dine sko, så varer de længere. Find nye anvendelser: brug gamle dokumenter som kladde eller plastbeholdere til oplagring. Forær dine ting bort eller sælg dem til genbrug. GENVIND Du kan sortere papir, pap, træ, aluminiumsdåser, plastikflasker, glasflasker og glasbeholdere, elektrisk udstyr, it-udstyr, batterier Der vil dog altid være emballage, du bliver nødt til at købe, og som du ikke kan genbruge. Prøv derfor at vælge genanvendelig emballage og sorter det. Dine gamle papkasser vil blive brugt til at fremstille aviser, dine glasflasker vil blive brugt til at lave nye glasflasker, og dine plastikflasker vil genopstå som ny emballage, byggemateriale, ja måske endda som tøj! Væk med engangsklude! Engangsklude tegner sig for 50 kg affald pr. år i en europæisk gennemsnitshusstand. Hvis hver eneste husstand brugte dem til kropspleje og rengøring, ville den samlede mængde være yderligere 9 mio. t om året! Hvis du i stedet bruger støveklude eller gamle klude til rengøring, undgår du ikke kun alt det affald, men du bruger endnu en gang noget, du ellers ville have smidt væk! Brug genbrugsposer til dine indkøb! Selv sammenlignet med papirsposer af samme størrelse kræver fremstilling af genanvendelige plastikposer 3 gange mindre vand. Der udledes desuden 80 % til 90 % færre DHG og syreholdige luftarter til luften! Hvis alle brugte en indkøbskurv, ville milj øvirkningerne mindskes yderligere. E-affald I betragtning af den teknologiske innovationshastighed bliver mange af os fristet til at få en ny mobiltelefon, et avanceret fjernsyn eller en opvaskemaskine. Elektronikskrotmængden stiger med 3-5 % om året, alle EU-borgere producerer hver især omkring 17-20 kg e-affald om året, og hidtil er 90 % af dette affald endt på lossepladsen, blevet brændt eller genvundet uden nogen forbehandling. E-affald indeholder stoffer såsom tungmetaller og kemikalier, der kan være yderst skadelige for menneskers sundhed, hvis de ikke bortskaffes med omhu. Fra den 13. august 2005 vil forbrugerne gratis kunne aflevere deres gamle udstyr til forretningen, når de køber nyt i forholdet 1-til-1. Køb genopladelige batterier! Batterier indeholder skadelige kemiske stoffer og metaller og bør derfor bortskaffes med omhu på de dertil indrettede indsamlingssteder i dit område. Som alternativ kunne du jo også bruge genopladelige batterier. Natur og biodiversitet Hvis vi f.eks. er opmærksomme på, hvor de produkter, vi køber, kommer fra, kan vi medvirke til at påvirke virksomhederne til ikke at markedsføre miljøskadelige varer. Ansvarlig turisme kan hjælpe med til at bevare skønheden af de områder, som vi gerne vil besøge. Jord Jord

JIFFY s TIPS Jiffy har en hel masse tips, han gerne vil dele ud af. Prøv Jiffys miljøquiz og opdag, hvordan du bliver mere miljøvenlig: http://europa.eu.int/comm/environment/index_da.htm TOOLKIT-DATABASEN I toolkit-databasen er der over 140 forskellige websteder fra hele Europa, som du kan besøge. Du kan lede efter et toolkit efter land, tema, sprog, værktøj og/eller brugergruppe (vælg henholdsvis 'country', 'topic', 'language', 'tool' og/eller 'public audience'). Find ud af, hvordan miljøspørgsmål behandles i dit eget land, og hvordan du kan blive mere miljøvenlig hjemme hos dig selv og i byen. http://www.europa.eu.int/comm/environment/toolkits/search_en.htm GENVIND... Du kan sortere papir, pap, træ, aluminiumsdåser, plastikflasker, glasflasker og glasbeholdere, elektrisk udstyr, it-udstyr, batterier Jord SALG OG ABONNEMENT Publikationer, der er produceret af Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer (Publikationskontoret) og sælges, kan købes hos vore salgskontorer overalt i verden. Hvordan får jeg fat på en publikation? Når du har fået listen over salgskontorerne, kan du efter eget valg kontakte det, der passer dig bedst, og afgive bestilling. Hvordan får jeg fat på listen over salgskontorerne? Gå ind på Publikationskontorets websted http://publications.eu.int eller bestil den i papirudgave pr. fax på nr. +(352) 2929 42758 BEMÆRK: Europa-Kommissionen Bliv grønnere! Forslag til en grønnere verden Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer 2005 20 s. 21 x 21cm ISBN 92-894-9843-9 Webstederne i den europæiske 'Toolkit Database', der ligger på Europa-webstedet, repræsenterer ikke Europa-Kommissionens nødvendigvis holdning, forvaltes ikke af den og ajourføres heller ikke af den. Ikke alle websteder er tilgængelige på alle EU-sprog.

KH-60-04-644-DA-C