Afgiv et løfte! Europa-Kommissionen

Transkript

1 Afgiv et løfte! Europa-Kommissionen

2 Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*): (*) Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald til numre eller tager betaling for sådanne opkald. Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europa-serveren ( Bibliografiske data findes bagest i denne publikation Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 2007 ISBN De Europæiske Fællesskaber, 2007 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Printed in Belgium Trykt på genbrugspapir, som har fået tildelt EU-miljømærket for grafisk papir (

3 DU STYRER KLIMAFORANDRINGERNE. Afgiv et løfte! Kære elev, Bruxelles, 1. august 2006 Klimaforandring er en sag med global bertydning. Du har måske bemærket, at der tales mere og mere om global opvarmning i nyhederne, og at de politiske ledere verden over diskuterer spørgsmålet. Hvis vi ikke gør noget ved klimaforandringerne, vil den verden, vi lever i, have forandret sig meget om blot nogle få årtier. Det vil generelt være blevet varmere overalt, og visse øer og kystområder vil forsvinde i havet, som stiger, efterhånden som polarisen smelter. Der vil være flere storme, oversvømmelser, varmebølger og tørkeperioder. Manglen på mad og vand vil brede sig i mange dele af verden, og visse klimafølsomme dyr og planter, så som isbjørne og pingviner, vil uddø. Vi har mulighed for at forhindre, at det sker, men det kræver, at den enkelte såvel som industrier og regeringer verden over gør en indsats for at medvirke til at bekæmpe klimaforandringen. Klimaet forandres hovedsageligt på grund af den måde, hvorpå vi fremstiller og bruger den energi, der skal forsyne os med elektricitet, varme vore hjem op, drive vore fabrikker, vore biler og de fly, der fl yver os til vore feriesteder. Ved at ændre disse mønstre og bruge energien mere ansvarligt kan vi reducere udledningen af CO 2 og andre drivhusgasser, der medvirker til klimaforandringen. Europa-Kommissionen gennemfører en kampagne over hele EU for at øge bevidstheden om klimaforandringen, og hvad vi alle kan gøre for at begrænse den. Som en del af kampagnen har vi udformet en lille brochure til elever, hvor I kan finde informationer om klimaforandringen og den rolle, I kan spille for at styre den. I opfordres også til at underskrive et løfte (se bagsiden) om at reducere jeres CO 2 -udledning ved at foretage små ændringer i jeres daglige vaner. Det er vigtigt for jer at kende til klimaforandringen nu, fordi den sandsynligvis vil blive endnu mere alvorlig, efterhånden som I bliver ældre. Jeg vil sætte stor pris på, at I diskuterer det i jeres klasse. Hvis alle jeres skolekammerater skriver under på løftet, kan I samle jeres indsatser og udveksle erfaringer med bekæmpelse af den globale opvarmning. Løftet kan, sammen med yderligere information og undervisningsmateriale, også findes på Kontrol af klimaforandringen er en af de største udfordringer, menneskeheden står over for i dag. Vi håber, at din skole vil være med til sammen med os at tage fat om problemet! Med venlig hilsen, Stavros Dimas Miljøkommisær 1

4 Du styrer klimaforandringerne Hvad siger vejrudsigten? Folk snakker meget om vejret, hvilket ikke er så overraskende, når man tænker på den indflydelse det har på vores humør, påklædning og det vi spiser. Klima er dog ikke det samme som vejr. Klima er de gennemsnitlige vejrtendenser i en bestemt region, set over en længere periode. Er det ikke normalt, at klimaet ændrer sig? Klimaet har og vil altid ændre sig af naturlige årsager. Nyere forskning viser dog, at der i de seneste årtier har været fl ere forandringer end normalt, på grund af menneskelige, industrielle og landbrugsmæssige aktiviteter. Hvorfor opstår der klimaforandringer? Varmestråling fra solen opvarmer jordens overfl ade. Efterhånden som temperaturen stiger, sendes der varme tilbage i atmosfæren. Noget af varmen absorberes eller refl ekteres tilbage til jorden af drivhusgasser i atmosfæren, såsom CO 2, vanddamp, dinitrogenoxid, metan eller ozon. Denne naturlige proces kaldes drivhuseffekten og muliggør liv på vores planet. Uden drivhuseffekten ville den globale gennemsnitstemperatur være -18 C. I løbet af det seneste århundrede har menneskelige aktiviteter gjort sin virkning, og koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren, hvoraf 80 % er CO 2, er nu det højeste i år. Som et resultat er den globale temperatur steget med 0,74 C og den europæiske med 1 C. 2 Ved afbrænding af fossile brændstoffer, såsom gas, olie og kul, i forbindelse med energiudnyttelse, har menneskeheden udledt uendelige mængder CO 2 i atmosfæren. Andre drivhusgasser udledes som et resultat af industri, landbrug og lossepladser.

5 Vidste du? At de 11 varmeste år, der nogensinde er registreret, alle har været efter de tidlige 1990 ere. At forskere forudser, at den globale temperatur kan stige mellem 1,1 og 6,4 C i løbet af dette århundrede, hvis vi ikke griber ind for at mindske emissionerne. Bidrager europæerne til problemet? Drivhusgasemissioner i EU i 2003 Transport 21% Energiudnyttelse, eksklusive transport: 61 % Landbrug: 10 % Industri: 6 % Affald: 2 % Vidste du? At hver europæer producerer 11 tons drivhusgas emissioner om året, hvoraf næsten 9 tons er CO 2 -emissioner. At husholdningerne forbruger en tredjedel af energien i Europa og derfor er ansvarlige for ca. 20 % af EU s energirelaterede CO 2 -emissioner. 70 % af husholdningernes energiforbrug er til opvarmning, 14 % til vandvarme og 12 % til lys og el-apparater. At privatbiler er ansvarlige for 10 % af EU s CO 2 -emissioner. At kun 7 % af verdens befolkning bor i Europa, men at 20 % af verdens økosystemressourcer med hensyn til fi bre, fødevarer, energi og affaldsabsorption forbruges her. At hver europæer i gennemsnit producerer 1 kg affald om dagen. Hvert år smider vi overfl ødig indpakning af en vægt, der svarer til Eiffeltårne, ud, og tallet er stigende. 3

6 Hvad er konsekvenserne af klimaforandring? Polernes indlandsis smelter. Andelen af hav, der er dækket af polarisen, omkring Nordpolen er blevet 10 % mindre i de seneste årtier, og tykkelsen af den is, der ligger over vandet, ca. 40 % tyndere. På den anden side af kloden er iskappen over Antarktis blevet ustabil. Gletsjerne bliver mindre. Man forventer, at 75 % af gletsjerne i de schweiziske alper vil være forsvundet i Vandstanden stiger. I løbet af det sidste århundrede er vandstanden i havene steget med cm, og den forventes at stige med op til yderligere 59 cm i dette århundrede. I disse tal har man imidlertid ikke medregnet den kommende tids hurtige ændringer i ismasserne på Grønland og Sydpolen så det kan ikke udelukkes, at stigningen vil blive endnu større. Ekstremt vejr. Storme, oversvømmelser, tørker og hedebølger. I det seneste årti oplevede verden tre gange så mange vejrrelaterede naturkatastrofer som i 1960 erne. Den usædvanligt varme sommer i 2003 bar en del af skylden for, at europæere døde for tidligt i de første to uger af august, at der udbrød kæmpestore skovbrande, og at landbruget tabte mere end 75 mia. kr. Fra omkring år 2070 og frem er det muligt, at Europa vil opleve en hedebølge, som den i 2003, hver andet år. Tab af biologisk mangfoldighed. Mange dyr og planter vil ikke være i stand til at håndtere temperaturændringerne. Arter, såsom isbjørne, sæler, hvalrosser og pingviner er særligt sårbare. 4

7 Det lyder alvorligt! Hvad bliver der gjort? Den Europæiske Union har været en af forkæmperne i de internationale bestræbelser på at bekæmpe klimaforandringerne. Disse bestræbelser fi nder sted med udgangspunkt i FN s 1992 konvention om klimaforandringer og den tilhørende 1997 Kyoto-aftale, der sætter mål for industrilandes udledning af drivhusgasser. Europa-Kommissionen har udviklet adskillige foranstaltninger til at hjælpe EU-medlemslandene med at nå målene i Kyoto-aftalen. Regeringerne sætter grænser for industri- og energisektorernes emissioner gennem tildeling af kvoter. Virksomheder kan så handle med kvoterne for at holde udgifterne nede (emissionshandel). Andre EU-foranstaltninger har til formål at forbedre industrianlægs, bygningers og husholdningsapparaters energiudnyttelse. Kyoto-protokollens mål for nedskæring af emissionerne udløber i Når denne frist er udløbet, har vi efter EU s faste overbevisning brug for et ny verdensomspændende og ambitiøs aftale, så vi kan skærpe kampen mod klimaforandringerne. For at undgå, at den globale opvarmning får farlige konsekvenser, må vi i tiden frem til 2050 nedskære de globale emissioner af drivhusgasser med ca. halvdelen af deres niveau i 1990, og emissionerne fra de udviklede lande med helt op til %. Den europæiske miljøkommissær Stavros Dimas: Den europæiske miljøkommissær Stavros Dimas: Folk har en tendens til at tro, at deres personlige valg ikke ændrer ved det store billede. Men det gør de. I samme grad, som vi har været årsag til klimaforandringerne, kan vi være med til at bekæmpe dem. Hver eneste af os kan bidrage ved at træffe valg, der viser respekt for miljøet. Mange virksomheder bidrager til kampen gennem miljøvenlig produktion af deres varer. Bilproducenterne bestræber sig på at gøre biler, der sælges i EU, mere energibesparende, eftersom mindre brændstofforbrug er lig med lavere CO 2 -emissioner. Kig på dine yndlingsmærkers hjemmesider og fi nd ud af, hvad de gør for at bekæmpe klimaforandringer. For yderligere information om klimaforandring: For fl ere oplysninger om tiltag fra Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Miljø, besøg: 5

8 Hvad kan jeg gøre for at hjælpe? Afgiv et løfte! Alle spiller en rolle i kampen mod klimaforandringer. Nedenfor fi nder du en liste over tiltag, du selv kan føre ud i livet! SKRU NED Skru ikke for højt op for varmen. Hvis man skruer bare én grad ned kan man spare 7 % på sin varmeregning. 70 % af husholdningernes energiforbrug går til opvarmning. Bed dine forældre hjælpe dig med at programmere din termostat, så temperaturen falder til 17 C om natten, eller når du ikke er hjemme, og stiger til behagelige 20 C når du vågner eller kommer hjem. Spar på det varme vand ved at tage brusebad i stedet for karbad det bruger fire gange så lidt energi. Når du skal have noget varmt at drikke, bør du nøjes med at koge den mængde vand, du skal bruge. Når du lufter ud, så lad vinduet stå helt åbent i et par minutter og luk det så, i stedet for at lade varmen slippe ud over en længere periode. Afrim køleskabet med jævne mellemrum. Du kan spare op til 30 % af energiforbruget. Sæt ikke køleskabet på højeste niveau. Når temperaturen i køleskabet er lavere end 5 C forbruger du kun mere energi, men maden holder sig ikke frisk i længere tid. Kom ikke lun eller varm mad i køleskabet. Lad det køle af først. SLUK Husk at slukke lyset, når du ikke skal bruge det. Lad ikke tv, anlæg eller computer stå på standby. Et tv bruger i gennemsnit 45 % af sin energi, når det står på standby. Hvis alle europæere undlod at bruge standbyfunktionen ville de spare nok elektricitet til at dække el-forbruget i et land på størrelse med Belgien. Sluk for opladeren, når din telefon er færdig med at lade. Hvis ikke, går 95 % af elektriciteten bare til spilde kun 5 % vil blive brugt til at oplade din telefon. Tal med dine forældre om energisparepærer de holder længere, og bruger fem gange mindre elektricitet end almindelige pærer. Når dine forældre køber nye husholdningsapparater (køleskabe, vaskemaskiner osv.), så bed dem vælge produkter med det europæiske A+mærke som betyder, at de er meget energibesparende. Hvis du slukker for hanen, mens du børster tænder, sparer du mange liter vand. 6

9 GENBRUG Brug et indkøbsnet, som du kan tage med hver gang du handler, i stedet for at købe en plasticpose. Smid brugte glas i genbrugscontaineren og bland ikke papir, pap og dåser med resten af dit affald. Det er ti gange så energikrævende at lave nye aluminiumsdåser som at genbruge. Fabrikkerne forbruger langt mindre energi ved at lave papir af gamle aviser i stedet for af træmasse. Hvis I har en have, bør du lave en kompostbunke til biologisk nedbrydeligt materiale. Vælg produkter med mindst mulig indpakning og benyt dig af genopfyldning når du kan. Brug en madkasse til din frokost, i stedet for sølvpapir eller papirsposer. LAD BILEN STÅ Gå eller tag cyklen hvis du kun skal korte afstande! Når du skal bevæge dig over længere afstande, så tag bussen eller toget, hvis det er muligt. Undgå desuden at fl yve, hvis det er muligt fl y udleder en enorm mængde CO 2 i atmosfæren. Flytrafi k er verdens hurtigst voksende kilde til CO 2 - emissioner. Hvis dine forældre overvejer at købe en bil, bør du bede dem om at købe en mindre og energibesparende model så sparer de også penge på benzinregningen! Europæisk lovgivning siger, at bilproducenter skal oplyse forbrugerne om bilernes CO 2 -udledning og benzinforbrug. YDERLIGERE AKTIVITETER Plant et træ i skolen, i din have eller i dit nabolag! Fem træer absorberer ca. 1 ton CO 2 i deres levetid. Kig efter varer med det europæiske økomærke, symboliseret ved en lille blomst, i butikker og supermarkeder. Brug så lidt papir som muligt: kopier på begge sider, brug . Køb lokalt producerede, sæsonbetonede fødevarer. Ikke alene er det sundere, det er også bedre for miljøet! Spis mindre kød. Der dannes store CO 2 emissioner i forbindelse med kødproduktion. 7

10 Hold styr på dine initiativer til reducering af klimaforandringer! I 6 uger skal du give dig selv point for hvert initiativ i løbet af ugen, og efter de 6 uger kan du lægge tallet sammen og se, hvor mange point du fi k. 6. uge: 5. uge: 4. uge: 3. uge: 2. uge: 1. uge: Skru ned. Skru 1 C ned for varmen derhjemme i en uge. Du får 10 point. Luk døre og vinduer i opvarmede rum i en uge. Du får 5 point. Tag hurtige brusebade i stedet for karbade i en uge. Du får 5 point. Træf en beslutning før du åbner køleskabet lad ikke køleskabsdøren stå åben. Hvis du gør det i en uge får du 1 point. Sluk. Sluk for lyset, når det er muligt, i en uge. Du får 5 point. Sluk for din oplader, når telefonen er ladet op. Hvis du har gjort det i en uge får du 1 point. Sluk helt for fjernsynet, anlægget eller computeren i en uge. Lad dem ikke stå på standby. Du får 5 point. Genbrug. Send brugte glas og fl asker til genbrug i en uge. Du får 1 point. Tag en genopfyldelig fl aske med i skole, i stedet for en dåse eller en plastikfl aske uden pant, i en uge. Du får 5 point. Tag et net med eller genbrug gamle poser, når du skal handle, i en uge. Du får 5 point. Lad bilen stå. Gå, tag cyklen eller brug offentlig transport til skole, fritidsaktiviteter og når du skal hjem igen. For hver km får du 1 point. Andet.* *Besøg hjemmesiden og vælg nogle fl ere aktiviteter. Navn og underskrift: Dine samlede point efter 6 uger: Vidner (navne og underskrifter): 8

11 Gør en forskel i skolen, derhjemme, i ungdomsklubben eller i sportsklubben. Det er sjovere, når I gør det sammen! Start en plakatkampagne, der opfordrer folk til at foretage små ændringer i deres hverdag, såsom at slukke lyset, gå i stedet for at køre og at genbruge og hæng plakaterne op i skolen, i dit nabolag, i sports- eller ungdomsklubben. Start en pengeindsamling, så sportsklubben kan få sat termoruder i. I hjælper ikke bare miljøet, men varmeregningen bliver også betydeligt lavere. Tal med skolebestyrelsen om miljøvenlige løsninger til opvarmning og udluftning af klasseværelserne, energibesparelse i computerrummet og genbrug af papir og andet affald. Arrangerer en sponsoreret cykeltur, og giv pengene til en klimaforandringskampagne. 9

12 10

13 LØFTE VI STYRER KLIMAFORANDRINGERNE Vi elever fra... (indsæt skole og klasse) kan kontrollere klimaforandringerne og lover herved et være ansvarlige borgere ved at reducere vores udledning af CO 2 ved at foretage små ændringer af vores daglige vaner. Dato:... Land:... Skolens adresse: Skolens telefonnummer:... Lærerens navn:... Lærerens adresse:... Send venligst de underskrevne løfter til pledge@climatechange.eu.com eller med post til: European Commission Environment DG Information Centre Offi ce: BU-9 00/11 B-1049 Brussels Belgium 11

14 Underskrifter: Navn Fødselsdag Underskrift 12

15 Europa-Kommissionen VÆR MED TIL AT BREMSE KLIMAÆNDRINGERNE. Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer s. 13,5 x 20,2 cm ISBN

16 KH DA-C VÆR MED TIL AT BREMSE KLIMAÆNDRINGERNE. ISBN