Frederiksberg Fjernvarme A/S Stæhr Johansens Vej 38 2000 Frederiksberg Att.: Advokat Nicolaj Kleist Sendt pr. e-mail til nkl@bruunhjejle.dk 23. marts 2018 Varme J.nr. 18/03917 JOBU/SSH AFGØRELSE OM FORRENTNING ÅR 2004-2018 Frederiksberg Fjernvarme A/S (herefter Frederiksberg Fjernvarme) har ansøgt Energitilsynet om at godkende indregning af forrentning af indskudskapital i varmeprisen. AFGØRELSE SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. 4171 5400 post@energitilsynet.dk www.energitilsynet.dk - Sekretariatet for Energitilsynet tiltræder i medfør af 20, stk. 2, i varmeforsyningsloven 1 og 6 i afskrivningsbekendtgørelsen 2 og bemyndigelse fra Energitilsynet, at Frederiksberg Fjernvarme i priserne kan indregne forrentning af indskudskapital for årene 2004 til 2018 på i alt 181.440.000 kr., på følgende vilkår, jf. 9 i afskrivningsbekendtgørelse nr. 941: Hvis virksomheden ønsker at udnytte muligheden for at indregne forrentningen i priserne, 1) skal indregning i priserne foretages hurtigst muligt, og 2) den årlige indregning må højst svare til 10 pct. af virksomhedens omkostninger excl. tilladt forrentning af indskudskapital i de anmeldte regnskabsoplysninger til eftervisning af tariffer (priseftervisning) for det regnskabsår, der begynder i 2015 efter anmeldelsesbekendtgørelsen 3. 3) Indregning af forrentning af indskudskapital kan ikke ske over en længere periode end 8 år. Medfører vilkåret i nr. 2, at indregning 1 Lovbekendtgørelse nr. 523 af 22. maj 2017 af lov om varmeforsyning med senere ændringer. 2 Bekendtgørelse nr. 175 af 18. marts 1991 om driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital i følge lov om varmeforsyning med senere ændringer. Bekendtgørelse nr. 175 af 18. marts 1991 er pr. 19. maj 2017 ophævet og erstattet af bekendtgørelse nr. 479 af 17. maj 2017. Bekendtgørelse nr. 479 er pr. 7. juli 2017 ophævet og erstattet af bekendtgørelse nr. 941 af 4. juli 2017. Læs nærmere om bekendtgørelserne og deres overgangsbestemmelser i pkt. 6 ff. i bilag 1. 3 Nugældende bekendtgørelse nr. 816 af 21. juni 2017.
Side 2/42 ENERGITILSYNET ikke kan ske inden for en periode af 8 år, indregnes det overstigende beløb forholdsmæssigt i perioden. Den del af den tilladte forrentning af indskudskapital, der ikke på de fastsatte vilkår er indregnet i afsluttede regnskabsår, er ikke indregningsberettiget. - Sekretariatet afviser i medfør af 20, stk. 2, i varmeforsyningsloven og 6 i afskrivningsbekendtgørelsen og bemyndigelse fra Energitilsynet ansøgningen om forrentning for år 2003, da ansøgningen ikke er indgivet rettidigt. - - Sekretariatet afviser i medfør af 20, stk. 2, i varmeforsyningsloven og 6 i afskrivningsbekendtgørelsen og bemyndigelse fra Energitilsynet, at tage stilling til opgørelsen af fri egenkapital, fordi der ikke er hjemmel til forrentning heraf i varmeforsyningsloven. - Sekretariatet afviser i medfør af 20, stk. 2, i varmeforsyningsloven og 6 i afskrivningsbekendtgørelsen og bemyndigelse fra Energitilsynet ansøgningen om forrentning for perioden 2003. Overstiger en allerede indregnet ikke-godkendte forrentning det beløb, der er godkendt ved denne afgørelse, skal differencen tilbageføres til forbrugerne. Sekretariatet gør opmærksom på, at Energitilsynet i medfør af de nye regler i afskrivningsbekendtgørelsen skal afvise enhver ansøgning om genoptagelse af sagen, når der er forløbet mere end 1 år fra, Energitilsynet har truffet afgørelse. 4 Grundlaget for afgørelsen er nærmere beskrevet i det følgende. SAGSFREMSTILLING Af oplysningerne i sagen fremgår bl.a., at Frederiksberg Fjernvarme ved e-mail af 1. april 2004 anmeldte en fri egenkapital på 213 mio. kr. til Energitilsynet. Frederiksberg Fjernvarme anførte i den forbindelse, at selskabet ønskede at indregne en forrentning på 7 pct. af denne frie egenkapital med virkning pr. 1. april 2004. Frederiksberg Fjernvarme anmeldte samtidig nye priser, hvor forrentningen på 7 pct. var indregnet. Af anmeldelsen var endvidere vedlagt en foreløbig opgørelse af værdien af egenkapitalen i Frederiksberg Fjernvarme pr. 1. marts 1981. På et møde mellem Energitilsynet og Frederiksberg Fjernvarme den 28. april 2004 oplyste Sekretariatet for Energitilsynet (herefter sekretariatet) bl.a., at Energitilsy- 4 6, stk. 6, i afskrivningsbekendtgørelsen nr. 941.
ENERGITILSYNET Side 3/42 net aktivt skal godkende forrentning af indskudskapital til indregning i varmepriserne, og at prisanmeldelsen pr. 1. april 2004 derfor var i strid med varmeforsyningslovens regler. Frederiksberg Fjernvarme anmeldte på denne baggrund nye priser til Energitilsynet den 28. april 2004. Frederiksberg Fjernvarme rettede ved brev af 27. oktober 2006 henvendelse til Energitilsynet, da Frederiksberg Fjernvarme havde forstået det således, at Energitilsynet på et kommende møde ville tage stilling til, efter hvilke retningslinjer opgørelsen af den frie og bundne egenkapital efter varmeforsyningslovens regler skulle finde sted. Frederiksberg Fjernvarme anførte, at det var selskabets opfattelse, at følgende kunne henregnes til den frie egenkapital: egenkapitalen før 1. marts 1981, indskud/forhøjelser af selskabskapitalen efter prisreguleringens ikrafttræden samt forrentning af indskudskapital, som stadig var indestående i selskabet. Frederiksberg Fjernvarme anmodede i den forbindelse Energitilsynet om godkendelse af, at hele den til enhver tid værende egenkapital i selskabet var til fri disposition for selskabet og dets ejere. Subsidiært anmodede Frederiksberg Fjernvarme om, at den frie egenkapital blev opgjort på baggrund af nedskrevne genanskaffelsesværdier. Ved brev af 20. december 2006 til Frederiksberg Fjernvarme oplyste sekretariatet bl.a., at Energitilsynet den 30. oktober 2006 havde vedtaget, at der ved værdifastsættelsen skulle tages udgangspunkt i samme værdifastsættelsesprincipper som på elforsyningsområdet, og at der efterfølgende ville blive indledt drøftelser med EnergiGruppen Jylland Varme A/S, Frederiksberg Fjernvarme og Dansk Fjernvarme om at opstille standarder for værdiansættelse af aktiverne på varmeforsyningsområdet. Sekretariatet oplyste endvidere, at tilsynet først kunne tage stilling til spørgsmålet om forrentning af den frie egenkapital til indregning i varmepriserne, når tilsynet havde truffet afgørelse om opgørelsen af kapitalen, og størrelsen af kapitalen derfor var kendt. Sekretariatet anmodede i den forbindelse Frederiksberg Fjernvarme om at tilkendegive, om selskabet ønskede den frie egenkapital opgjort på grundlag af nedskrevne genanskaffelsesværdier eller bogførte værdier pr. 1. marts 1981, eller om Frederiksberg Fjernvarme ønskede at afvente Energitilsynets udarbejdelse af standarderne for opgørelsen af de nedskrevne genanskaffelsesværdier. Frederiksberg Fjernvarme oplyste ved e-mail af 17. januar 2007, at Frederiksberg Fjernvarme ønskede den frie egenkapital opgjort på grundlag af nedskrevne genanskaffelsesværdier. Ved brev af 30. maj 2008 orienterede sekretariatet Frederiksberg Fjernvarme om, at Energitilsynet den 29. april 2008 tilkendegav Administrationsgrundlag for opgørelse af fjernvarmeaktiver pr. 1. marts 1981 inklusiv bilaget Aktiver i fjernvarmesektoren 5, der giver et udgangspunkt for opgørelse af fjernvarmeakti- 5 Jf. bilag 1 punkt 4.
Side 4/42 ENERGITILSYNET ver pr. 1. marts 1981. Administrationsgrundlaget vedrører anvendelse af en komponentliste, hvori er vurderet levetid og standardpriser for en række fjernvarmekomponenter. Sekretariatet anmodede på denne baggrund Frederiksberg Fjernvarme om at oplyse, om selskabet ønskede at revidere den hidtidige opgørelse på baggrund af Energitilsynets tilkendegivelse. Ved brev af 10. november 2008 gjorde Frederiksberg Fjernvarme bl.a. principalt gældende, at hele den til enhver tid værende egenkapital var underlagt selskabets fri rådighed, og subsidiært at den pr. 1. marts 1981 udgjorde 268.077.000 kr. opgjort efter årsregnskabslovens 6 regler. Frederiksberg Fjernvarme opgjorde den til enhver tid værende frie egenkapital pr. 31. december 2007 til 343.559.000 kr. Frederiksberg Fjernvarme gjorde endvidere gældende, at Frederiksberg Fjernvarme var berettiget til at indregne en forrentning af den til enhver tid værende egenkapitalen i priserne med en rentesats svarende til den lange byggerente + 1 procentpoint eller subsidiært egenkapitalen som opgjort pr. 1. marts 1981. Frederiksberg Fjernvarme gjorde tillige gældende, at selskabet var berettiget til at indregne forrentning fra og med år 2004, subsidiært fra 2006, hvor selskabet indgav en supplerende foreløbig anmeldelse eller alternativt fra og med 2008. Frederiksberg Fjernvarme anførte endvidere i brevet af 10. november 2008, at der ikke i forarbejderne til varmeforsyningsloven var holdepunkter for, at indskudskapital ikke skulle betyde andet end virksomhedens til enhver tid værende egenkapital. Frederiksberg Fjernvarme bemærkede også, at sekretariatet i 2004 havde meddelt selskabet, at der på daværende tidspunkt ikke kunne gives tilladelse til indregning af en egenkapitalforrentning i priserne, da tilsynet endnu ikke havde godkendt opgørelserne over fri egenkapital og derfor heller ikke havde taget stilling til, om varmeforsyningsloven tillod indregning af en egenkapitalforrentning, samt at sekretariatet på mødet den 28. april 2008 havde tilkendegivet, at senere ansøgninger om egenkapitalforrentning ville kunne tillægges virkning fra og med 2004. Frederiksberg Fjernvarme bemærkede videre, at den manglende afklaring af råderetten over egenkapitalen og indregning af forrentningen heraf ikke skulle komme selskabet til skade og tog derfor forbehold for at rejse et erstatningskrav mod Energitilsynet, i det omfang sagens tidsmæssige forløb måtte indebære, at adgangen til at indregne egenkapitalforrentning for tidligere år blev fortabt. Frederiksberg Fjernvarme anførte endvidere, at det var selskabets subsidiære påstand 1, at den egenkapital, virksomheden besad pr. 1. marts 1981, var fri, og at dette var i overensstemmelse med Energitilsynets principafgørelse af 29. marts 2004, der efter Frederiksberg Fjernvarmes vurdering medførte, at egenkapitalen pr. 1. marts 1981 kunne opgøres efter princippet om nedskrevne genanskaffelsesværdier. I brevet af 10. november 2008 og i efterfølgende brev af 20. januar 2009 gjorde Frederiksberg Fjernvarme gældende, at selskabets afskrivningsgrundlag pr. 31. december 2007 var på 26.628.000 kr., og at afskrivningerne herpå kunne indregnes 6 Nugældende lovbekendtgørelse nr. 1580 af 10. december 2015 med senere ændringer.
ENERGITILSYNET Side 5/42 i priserne, samt at virksomhedens afskrivningsgrundlag måtte tillægges/fratrækkes forskellen mellem den tidligere indberettede egenkapital til Energitilsynet, og egenkapitalen som opgjort efter 1981-værdier. Frederiksberg Fjernvarme opgjorde herefter egenkapitalen pr. 1. marts 1981 til 268.077.000 kr. og afskrivningsgrundlaget til 294.705.000 kr. med tillæg af afskrivningsgrundlaget på 26.628.000 kr. som opgjort i selskabets prisregnskab for 2007. Ved brev af 13. januar 2010 blev Frederiksberg Fjernvarme orienteret om, at Energitilsynet ved afgørelse af 30. november 2009 om Forrentning af indskudskapital Energigruppen Jylland Varme A/S7 (herefter EGJ-2009) havde truffet den første principielle afgørelse om dette spørgsmål. I den forbindelse blev Frederiksberg Fjernvarme tilsvarende oplyst om, at sekretariatet ville genoptage behandlingen af selskabets ansøgning, ligesom sekretariatet anmodede Frederiksberg Fjernvarme om at oplyse, hvorvidt selskabet havde ændringer, tilføjelser eller andet, som selskabet ønskede, skulle indgå i sekretariatets behandling af den ansøgning, der allerede var fremsendt. Sekretariatet anmodede endvidere Frederiksberg Fjernvarme om at bekræfte eller fremsende oplysninger om bl.a. størrelsen af den indskudskapital, som selskabet ønskede forrentet, hvorledes indskudskapitalen var opgjort, om der var sket udlodninger eller kapitalindskud fra 1. marts 1981 og frem til angivelse af de år, der ønskedes forrentning af, og hvilken rente selskabet ønskede at anvende for hvert enkelt år. Sekretariatet bemærkede hertil, at Energitilsynet kun godkender forrentning fra og med det år, tilsynet har modtaget den første anmodning fra varmeforsyningen, og som udgangspunkt for de år der ansøges i. Ved brev af 21. januar 2010 oplyste Frederiksberg Fjernvarme, at selskabet fastholdt sine tidligere fremførte synspunkter, og at der ønskedes forrentning for perioden 2004-2010. Frederiksberg Fjernvarme bemærkede, at anmodningen om forrentning af 268.077.000 kr. fastholdtes, og at kapitalopgørelsen var delvist baseret på administrationsgrundlaget. For at afspejle de særligt høje anlægsomkostninger, der gælder i hovedstadsområdets indre byområde, anvendte selskabet faktiske anlægsprojekter, der indebar et tillæg på ca. 10 pct. af ledningsanlæg (et geografisk pristillæg). Frederiksberg Fjernvarme oplyste, at der ikke var foretaget udlodninger eller nye kapitalindskud, og at renten ønskedes fastsat i overensstemmelse med EGJ-2009. Frederiksberg Fjernvarme ændrede efterfølgende ved brev af 8. april 2010 ansøgningen således, at der anmodedes om forrentning fra og med år 2003. Frederiksberg Fjernvarme bemærkede i den forbindelse, at Energitilsynet ved EGJ-2009 indførte ny praksis om opgørelsen af indskudskapitalen og forrentningen heraf. Det var Frederiksberg Fjernvarmes vurdering, at lighedsgrundsætningen indebar, at alle varmeforsyningsselskaber skulle have mulighed for at anvende den nye 7 Jf. bilag 1 punkt 4.
Side 6/42 ENERGITILSYNET praksis fra dette tidspunkt. Havde Frederiksberg Fjernvarme haft kendskab til den nye praksis tidligere, ville selskabet have disponeret anderledes i 2003 og indgivet en ansøgning i det år. Frederiksberg Fjernvarme fandt, at det ville være en urimelig forskelsbehandling, hvis ikke alle selskaberne tillades forrentning fra 2003. Frederiksberg Fjernvarme bemærkede hertil, at lignende synspunkter kom til udtryk i de forvaltningsretlige principper om genoptagelse, hvorefter en borger må antages at have krav på genoptagelse af en sag, såfremt der fremkommer væsentlige nye retlige forhold, det vil sige sker en væsentlig ændring med tilbagevirkende kraft i det retsgrundlag, der forelå på tidspunktet for den oprindelige afgørelse. Ved brev af 26. maj 2010 anmodede sekretariatet Frederiksberg Fjernvarme om at fremsende yderligere supplerende materiale og dokumentation vedrørende selskabets kapitalopgørelse. Sekretariatet bemærkede, at Frederiksberg Fjernvarme ved brevet af 10. november 2008 havde fremsat en revideret anmodning om forrentning med en revideret opgørelse af den fri egenkapital til 268 mio. kr. Sekretariatet anmodede bl.a. om dokumentation for underliggende beregninger for selskabets opgørelse af specificerede netaktiver, dokumentation for den anførte værdi på kedler mv. Frederiksberg Fjernvarme besvarede anmodningen ved e-mail af 9. juni 2010 og fremsendte bl.a. dokumentation vedrørende værdiansættelsen af aktiver m.v. i form af forsikringsvurdering af kedelanlæg, og den del af Frederiksberg Kommunes regnskab, som inkluderer Frederiksberg Kommunes varmeforsyning. Frederiksberg Fjernvarme fremsendte endvidere oversigt over realiserede anlægspriser for seks forskellige byggeprojekter, som dokumentation for selskabets 10 pct. geografiske tillæg. Ved brev af 15. juni 2010 anmodede sekretariatet på ny om yderligere dokumentation, herunder kopi af det originale regnskab fra Frederiksberg Kommune og dokumentation for anskaffelsessummen for tre konkrete komponenter fra bilaget værdiansættelse af aktiver samt kopi af byggeregnskab eller lignende. Frederiksberg Fjernvarme fremsendte den 23. juni 2010 yderligere dokumentation og oplyste, at de tre komponenter i bilaget værdiansættelse af aktiver var værdiansat ud fra administrationsgrundlagets priser tillagt et geografisk tillæg på 10 pct., og at dokumentationen for eksistens, dimension, anlægsår og længde fremgik af en plantegning over selskabets ledningsnet og nettets anlægsår, hvilket var vedhæftet. Ved brev af 6. juli 2010 anmodede sekretariatet endnu en gang Frederiksberg Fjernvarme om yderligere dokumentation, herunder uddybning af, hvorvidt Regnskab over Fjernvarmesamarbejdsledning Frederiksberg København, Projekt 6.400 også vedrørte alle tre ledningslængder. Frederiksberg Fjernvarme fremsendte ved e-mail af 19. august 2010 supplerende dokumentation og afklaring vedrørende selskabets opgørelse af forrentningsgrundlaget på baggrund af administrationsgrundlaget, herunder en oversigt over ledningsnettes anlægsår.
ENERGITILSYNET Side 7/42 Under henvisning til, at sekretariatet telefonisk havde oplyst, at sagen om Energi- Gruppen Jylland Varme A/S vedrørende år 2003-2009 var blevet udsat, oplyste Frederiksberg Fjernvarme ved e-mail af 30. november 2011, at selskabet havde indsendt en foreløbig anmodning om forrentning af indskudskapital i 2008 og indgav en egentlig anmodning om forrentning i 2008 efterfulgt af en opgørelse af indskudskapitalen i januar 2010. Frederiksberg Fjernvarme anmodede om en præcisering af, hvornår en afgørelse i sagen kunne forventes. Frederiksberg Fjernvarme bemærkede, at som følge af sagsbehandlingstiden i Energitilsynet var der mindst ophobet forrentning tilbage fra 2004 og frem i Frederiksberg Fjernvarme, og at den dertil svarende underdækning skulle indregnes i priserne. Frederiksberg Fjernvarme bemærkede endvidere, at det var Energiklagenævnets opfattelse, at der skulle foreligge særlige omstændigheder for, at en underdækning, der ikke var indregnet i det første eller næstfølgende regnskabsår efter opgørelsen, fortsat afspejler en nødvendig omkostning. Frederiksberg Fjernvarme vurderede på denne baggrund, at der var risiko for, at det blev vanskeligere for selskabet at indregne det samlede betydelige beløb i priserne, jo længere Energitilsynets sagsbehandlingstid blev. Frederiksberg Fjernvarme var endvidere uenig i, at Energitilsynet havde mulighed for at statuere, at priserne efter indregning af forrentningen var urimelige. Selskabet vurderede, at jo længere tid der ville gå, inden afviklingen af forrentningen kunne påbegyndes, desto større var risikoen for, at Energitilsynet ville statuere, at priserne var urimelige. Ved e-mail af 30. december 2011 anførte Frederiksberg Fjernvarme, at selskabet som aftalt telefonisk med sekretariatet for god ordens skyld søgte om forrentning af indskudskapitalen som tidligere opgjort og endnu ikke godkendt i 2011 og 2012 med den rentesats, som efterfølgende godkendes af myndighederne. Ved e- mail af 23. februar 2012 fremsendte Frederiksberg Fjernvarme et forslag om, at Energitilsynet godkendte en foreløbig forrentning af indskudskapitalen i forrentningssager på fjernvarmeområdet, mens den endelige afgørelse i sagen vedrørende EnergiGruppen Jylland Varme A/S afventedes. Ved e-mail af 21. december 2012 ansøgte Frederiksberg Fjernvarme endvidere om forrentning for år 2013. På baggrund af Energitilsynets afgørelse af 26. juni 2012 om Forrentning af indskudskapital 2003-2010 i EnergiGruppen Jylland Varme A/S 8 (herefter EGJ-2012) anmodede sekretariatet ved brev af 23. maj 2013 Frederiksberg Fjernvarme om at oplyse, om risikoforholdene i Frederiksberg Fjernvarme efter selskabets vurdering i det væsentlige svarede til risikoforholdene i EnergiGruppen Jylland Varme A/S. Frederiksberg Fjernvarme oplyste på denne baggrund ved e-mail af 31. maj 2013, at det var selskabets opfattelse, at virksomhedens risikoforhold i det væsentlige 8 jf. bilag 1 punkt 4.
Side 8/42 ENERGITILSYNET svarede til risikoforholdene i EnergiGruppen Jylland Varme. Frederiksberg Fjernvarme anmodede derfor om beregning af forrentningsbeløb i overensstemmelse med EGJ-2012. Ved e-mail af 7. marts 2014 anmodede sekretariatet på ny Frederiksberg Fjernvarme om dokumentation for selskabets rentebærende gæld i årene 2004-2010, gerne i form af årsrapporter. Sekretariatet anmodede endvidere Frederiksberg Fjernvarme bekræfte, at gælden anført som anden gæld i årsrapporterne også var rentebærende, eller det alene var mellemregningskontoen med Frederiksberg Kommune, der skulle medregnes som rentebærende gæld. Frederiksberg Fjernvarme fremsendte på denne baggrund ved e-mail af 24. april 2014 til Energitilsynet årsrapporter, og oplyste, at det alene var mellemregningskontoen med Frederiksberg Kommune, der kunne betragtes som rentebærende. Sekretariatet og Frederiksberg Fjernvarme afholdte den 24. august 2015 møde vedrørende dokumentationen for Frederiksberg Fjernvarmes forrentningsgrundlag. Formålet med mødet var at få klarlagt, hvilken dokumentation, udover det allerede fremsendte, selskabet manglede at indsende til Energitilsynet, førend Frederiksberg Fjernvarmes forrentningsgrundlag ville være færdigoplyst. De enkelte aktiver i kapitalopgørelsen blev herefter gennemgået. Frederiksberg Fjernvarme oplyste, at der i 2010 var blevet anmodet om yderligere dokumentation, som selskabet havde fremsendt til Energitilsynet uden at have hørt yderligere hertil. Et af de aktiver, der blev drøftet på mødet var tunneller, idet disse udgjorde 35 mio. kr., og værdiansættelsen adskilte sig fra komponentlisten. Mødedeltagerne fra Frederiksberg Fjernvarme kunne hertil oplyse, at tunnellerne adskilte sig fra tunnellerne i komponentlisten, da de var placeret under Frederiksberg Hospital. Det var således Frederiksberg Fjernvarmes vurdering, at standarderne angivet i komponentlisten ikke var repræsentative for Frederiksberg Fjernvarme. Frederiksberg Fjernvarme kunne som dokumentation herfor fremvise et kort over hospitalet, hvor tunnellerne var tegnet ind. Det blev aftalt på mødet, at kortmaterialet skulle eftersendes til Energitilsynet. Sekretariatet spurgte endvidere på mødet, om det geografiske tillæg på 10 pct. for alle Frederiksberg Fjernvarmes netaktiver var beregnet på baggrund af de seks projekter, som var fremsendt tidligere, og om disse projekter var repræsentative eller udvalgt tilfældigt. Frederiksberg Fjernvarme oplyste hertil, komponentlisten var baseret på priser i Københavns omegn, og ikke i selve København og Frederiksberg, hvor der var andre rammevilkår, f.eks. trafikregulering ved gravearbejde, og hvor det ikke ville være muligt at sætte byggemateriale omkring arbejdsområdet. Frederiksberg Fjernvarme oplyste endvidere, at der var gravet flere forskellige forsynings- og kommunikationsledninger ned ved siden af hinanden, som var medvirkende til at fordyre priserne på Frederiksberg. For så vidt angik byggeprojekterne, som dokumentation for tillægget på 10 pct., kunne Frederiksberg Fjernvarme oplyse, at selskabet ikke var i besiddelse af flere projekter, og at alle seks projekter derfor var taget med i beregningen heraf. Frederiksberg Fjernvarme
ENERGITILSYNET Side 9/42 medgav, at det kunne diskuteres, hvorvidt et tillæg på 8 pct. eller 12 pct. havde været mere korrekt, men at der var valgt et gennemsnit af disse seks projekter på 10 pct. i tillæg. Slutteligt om disse netaktiver kunne Frederiksberg Fjernvarme oplyse, at forsyningsområdet i 1981 primært bestod af etageejendomme, og at der først var blevet påbegyndt en udvidelse til villakvarterer i 1984/85 på basis af en ny varmeplan. Sekretariatet oplyste, at der på baggrund af de foreliggende oplysninger ville blive foretaget en vurdering heraf. På mødet den 24. august 2015 blev fastsættelsen af aktivernes levetider endvidere drøftet, herunder selskabets mulighed for at inddrage efterfølgende viden, dvs. viden opnået efter 1. marts 1981, ved fastsættelsen af levetider. Frederiksberg Fjernvarme oplyste, at det var selskabets erfaring, at de rør mv. som blev lagt ned havde en lang levetid. Frederiksberg Fjernvarme anførte desuden, at fastsættelsen af levetider i komponentlisten ligeledes var baseret på efterfølgende viden. Sekretariatet oplyste hertil, at det ikke kunne udelukkes, at aktiver med en levetid over 50 år, som var den maksimale levetid ifølge komponentlisten, ville kunne indgå i forrentningsgrundlaget. Sekretariatet oplyste endvidere, at såfremt det blev muligt at anvende efterfølgende viden ville det også gælde i de tilfælde, hvor aktiver havde en kortere levetid. Udfordringer ved, at disse levetider skulle korriges med efterfølgende viden, var yderligere, at den initiale indskudskapital ville kunne ændre sig år for år, når den faktiske levetid hvert år ville blive længere. Frederiksberg Fjernvarme anførte ydermere, at der også kunne ses på de seneste års prisanmeldelser for så vidt angik henlæggelser, som kunne give en indikation af en snarlig udskiftning af ledningsnettet. Dette blev dog afvist af sekretariatet, der oplyste, at mange varmeforsyningsvirksomheder ikke henlagde til udskiftning af ledninger, og henviste i øvrigt til Energitilsynets afgørelse af 25. november 2014 om Fastlæggelse af markedspris mv. på transmissionsledning 9, hvor efterfølgende viden ligeledes ikke blev inddraget. Frederiksberg Fjernvarme kunne afslutningsvist, på anmodning fra sekretariatet, oplyse, at der ikke var gæld i selskabet pr. 1. marts 1981, og at det først var ved en opdatering af nettet i 1984, at selskabet igen fik gæld. Det blev på mødet endvidere aftalt, at Frederiksberg Fjernvarme skulle vende tilbage vedrørende dokumentation for antallet af målere samt driftsmidler. Sekretariatet anmodede herefter på baggrund af mødet ved e-mail af 25. september 2015 om en uddybning af udvalgte aktiver fra Frederiksberg Fjernvarmes kapitalopgørelse, herunder tunneller, geografisk tillæg, målere og driftsmidler. Sekretariatet havde ved e-mail af 14. oktober 2015, yderligere korrespondance med Frederiksberg Fjernvarme vedrørende dokumentation og beregningen af rørdimensioner. 9 Energitilsynets afgørelse har j.nr. 12/05205 og er offentliggjort på tilsynets hjemmeside: www.energitilsynet.dk
Side 10/42 ENERGITILSYNET Frederiksberg Fjernvarme fremsendte, som aftalt på mødet, ved e-mail af 27. oktober 2015 supplerende dokumentation for et geografisk tillæg. Frederiksberg Fjernvarme fremsendte ligeledes ved e-mail af 3. november 2015 kortmaterialet over tunneller. Frederiksberg Fjernvarme ansøgte ved e-mail af 18. december 2015 om, at ansøgningen om godkendelse af forrentning af indskudskapital blev udvidet til og med 2016. Sekretariatet oplyste ved e-mail af 24. juni 2016, at sekretariatet havde brug for yderligere oplysninger og anmodede derfor Frederiksberg Fjernvarme om at oplyse, om Frederiksberg Fjernvarme havde forenet produktion af varme og andre ydelser fra værkets etableringsår, samt hvorvidt Frederiksberg Fjernvarme havde indregnet ikke-godkendt forrentning. Afslutningsvist anmodede sekretariatet Frederiksberg Fjernvarme om at oplyse, hvorvidt der var andre parter, som kunne have interesse for selskabets forrentningssag, herunder f.eks. storkunder. Frederiksberg Fjernvarme fremsendte herefter ved e-mail af 4. juli 2016 svar på sekretariatets spørgsmål. Frederiksberg Fjernvarme oplyste, at der alene var tale om 50.000 kr. ud af den samlede indskudskapital, som var indskudt kontant, idet den resterende kapital var etableret ved apportindskud af en eksisterende virksomhed. Frederiksberg Fjernvarme oplyste ligeledes, at der ikke havde været forenet produktion af nogen art, og at der ikke var indregnet ikke-godkendt forrentning. For så vidt angik spørgsmålet om andre parter og storkunder svarede Frederiksberg Fjernvarme, at der ikke var storkunder, som aftog mindst 25 pct. af varmeleveringen, idet deres største kunde, Frederiksberg Kommune, alene aftog 4,1 pct. af den samlede varmeleverance. Sekretariatet oplyste ved e-mail af 23. december 2016, at regeringen i 2015 havde nedsat en WACC-ekspertgruppe, der skulle komme med forslag til ny økonomisk regulering af elnetvirksomhederne. I Energitilsynets praksis var der blevet inddraget en WACC-model ved vurderingen af, hvad der udgjorde en rimelig forrentning på varmeområdet. I lyset af ekspertgruppens anbefalinger oplyste sekretariatet, at der var udarbejdet et notat om WACC-modellens anvendelse på varmeområdet, som skulle forelægges Energitilsynet på sit møde den 31. januar 2017. Sekretariatet oplyste afslutningsvist, at der fra 2017 og frem vil blive inddraget en anden tilpasning af WACC-modellen end den, der indgik i skønnet ved Energitilsynets afgørelse EGJ-2012. Ved e-mail af 8. maj 2017 anmodede sekretariatet på ny Frederiksberg Fjernvarme om at fremsende oplysninger om tunneller, ledningsnettet, regnskabsposter, og oplysninger vedrørende Frederiksberg Fjernvarmes risikoforhold i form af et vedhæftet risikoskema og væsentlige ændringer, samt eventuelle indskud og udlod-
ENERGITILSYNET Side 11/42 ninger. Anmodningen var begrundet i dokumentationskravet på baggrund af punkt 78 i principnotatet 10. Frederiksberg Fjernvarme bemærkede ved e-mail af 17. maj 2017, at selskabets forrentningssag omfattede hvert enkelt år i perioden 2004-2017, og oplyste, at idet grundlaget for opgørelsen endnu ikke var udmeldt af Energitilsynet, var det ikke muligt at angive et konkret forrentningsbeløb, hvorfor Frederiksberg Fjernvarme ønskede størst mulig forrentning for de enkelte år. Frederiksberg Fjernvarme ansøgte samtidig om tilladelse til at indregne forrentning i varmepriserne for 2018. Sekretariatet modtog ved e-mail af 12. juni 2017 og 7. juli 2017 svar på anmodningen af 8. maj 2017, da Frederiksberg Fjernvarme fremsendte yderligere dokumentation og beregninger vedrørende tunneller, ledningsnettet, væsentlige ændringer og indskud og udlodninger, samt oplysninger om Frederiksberg Fjernvarmes risikoforhold. På baggrund af det fremsendte materiale fra Frederiksberg Fjernvarme fremsendte sekretariatet ved e-mail af 25. juli 2017 opfølgende spørgsmål. Sekretariatet anmodede Frederiksberg Fjernvarme om bl.a. at oplyse, hvoraf det fremgik, at der skulle tages udgangspunkt i den anvendte 20-årige horisont ved vurderingen af investeringsbehovet. Sekretariatet spurgte endvidere til den geografiske korrektion og Frederiksberg Fjernvarmes ønske om et 10 pct. geografisk tillæg. Dette uddybede Frederiksberg Fjernvarme i sin besvarelse ved e-mail af 22. august 2017. Sekretariatet anmodede ved e-mail af 21. september 2017 om at få fremsendt den tidligere omtalte varmeplan vedrørende udbygningen af fjernvarmenettet på Frederiksberg i perioden 1984-2002. Frederiksberg Fjernvarme fremsendte herefter ved e-mail af 27. september 2017 link til varmeplanen i sin helhed. Til brug for sekretariatets vurdering af Frederiksberg Fjernvarmes fastsatte levetid for dampledninger, der oversteg komponentlistens levetidsinterval, anmodede sekretariatet på ny ved e-mail af 19. oktober 2017 om dokumentation for, at alle dampledninger havde den angivne levetid, f.eks. 98 år, som ifølge Frederiksberg Fjernvarme skulle være tilfældet. Sekretariatet anmodede endvidere Frederiksberg Fjernvarme om at oplyse, hvor i det tidligere fremsendte materiale det fremgik, at der var taget udgangspunkt i en 20-årig investeringshorisont, da sekretariatets umiddelbart læste materialet anderledes. Sekretariatets og Frederiksberg Fjernvarmes korrespondance vedrørende damp- 10 Jf. punkt 4 i bilag 1.
Side 12/42 ENERGITILSYNET ledningers levetider fortsatte ved sekretariatets e-mails af 6. og 8. november 2017 og Frederiksberg Fjernvarmes e-mails af 8. og 20. november 2017, samt ved telefonsamtale af 21. november 2017. Sekretariatets telefonnotat af samtalen blev bekræftet af Frederiksberg Fjernvarme ved e-mail af samme dato. Frederiksberg Fjernvarme anførte i den forbindelse, at kortlægningen fra november 1980 indeholdte alle alternativer, og en kombination af opvarmningsformer, som samlet set kunne levere 4.070 GJ årligt, dvs. varmebehovet i 1991 ifølge kortlægningen fra november 1980. Udover de fem alternativer indeholdte oplæg til varmeplan maj 1981 en referenceplan, som afspejlede en ureguleret videreudvikling af kommunens varmeforsyning. I referenceplanen udgjorde fjernvarme 21,4 pct. af varmebehovet på 4.070 GJ årligt, mens det i den endelige varmeplan var valgt, at alternativerne udgjorde 90 pct. af varmebehovet. Frederiksberg Fjernvarme anførte endvidere, at dette viste, at etableringen af et af alternativerne måtte have et langt tidsperspektiv, da det bl.a. ville kræve etablering af produktionskapacitet og et transmissionsnet (CTR). Derudover viste budgetforslaget fra 1981, at der var planlagt mindre investeringer i hovedledninger i 1981, 1982 og 1983, hvilket ifølge Frederiksberg Fjernvarme indikerede, at ledningsnettet i 1981 forventedes at have en fortsat lang levetid. Det fremgik af varmeplanen, at investeringsperioden for etableringen af det valgte alternativ løb fra 1984-2002. Frederiksberg Fjernvarme vurderede på baggrund heraf, at samme tidshorisont havde ligget til grund for referenceplanen i notat af 10. august 1981, og at af de dampledninger, som var nedlagt frem til 1981, var det ikke en væsentlig del, som skulle udskiftes før tidligst år 2002. På den baggrund var levetiden for dampledninger i bygninger fastsat til 98 år, da de ældste af disse var nedgravet i år 1904. På samme måde var levetiden for øvrige dampledninger (dvs. dampledninger, som ikke er i bygninger) fastsat, hvor de ældste var nedgravet i 1938, og derfor fastsat til 64 år. I nedenstående tabel findes en oversigt over ansøgers oplysninger til Sekretariatet for Energitilsynet, samt nogle nøglefakta i sagen: TABEL 1 OVERSIGT OVER ANSØGERS OPLYSNINGER 11 (VÆSENTLIGSTE OPLYS- NINGER) Dato for første ansøgning 1.april 2004 Frederiksberg Fjernvarme har oprindeligt ansøgt om godkendelse af forrentning af indskudskapital for årene 2004 Frederiksberg Fjernvarme har efterfølgende ansøgt for årene 2003-2018 11 Tabellen afspejler ansøgerens seneste reviderede oplysninger til Sekretariatet for Energitilsynet.
ENERGITILSYNET Side 13/42 Forrentningsgrundlag første ansøgte år primo Frederiksberg Fjernvarme har efterfølgende korrigeret sin ansøgning til et forrentningsgrundlag primo første år på: 12 Forrentningsgrundlag opgjort efter administrationsgrundlaget af 29. april 2008 13 268.077.000 kr. 231.298.000 kr. Ja Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet For en god ordens skyld skal opmærksomheden henledes på, at hvis det viser sig, at oplysninger modtaget fra virksomheden ikke er retvisende, og de korrekte oplysninger ville have haft en væsentlig betydning for sagens afgørelse, kan Energitilsynet ud fra en almindelig, ulovbestemt retsgrundsætning tilbagekalde afgørelsen og genoptage sagsbehandlingen med henblik på en fornyet vurdering. Som eksempler på forhold, hvor urigtige oplysninger kan have en væsentlig betydning, kan nævnes oplysninger om opgørelsen af den initiale indskudskapital, foretagne udlodninger og indskud, herunder formålet med nye kapitalindskud, oplysninger om virksomhedens risikoforhold, samt oplysninger, der tilvejebringes via sagsbehandling og afgørelser fx om omkostningsfordeling. Det kan endvidere dreje sig om oplysninger om berettigelsen af at undlade regnskabsmæssig adskillelse, eller at prisefterviste omkostninger har været urigtige, herunder at afskrivninger ikke har opfyldt kravene hertil. Det skal understreges, at der alene er tale om eksempler. Hvad der kan have betydning for, om en afgørelse kan tilbagekaldes eller ej, vil blive vurderet konkret. Sekretariatet bemærker videre, at opgørelsen af forrentningsgrundlag kun er sket til brug for ansøgningen om forrentning af indskudskapital. HØRING Sekretariatet sendte ved e-mail af 21. december 2017 udkast til afgørelse i høring hos Frederiksberg Fjernvarme. Frederiksberg Fjernvarme har indsendt høringssvar ved e-mail af 22. januar 2018. Forrentningsperioden Frederiksberg Fjernvarme Frederiksberg fjernvarme har anført, at der bør godkendes forrentning for 2003. Der er henvist til det tidligere anførte herom. 12 Det beløb, som fremgik af Frederiksberg Fjernvarmes kapitalopgørelse er blevet korrigeret i opadgående retning på grund af uoverensstemmelser i oplysninger om levetiderne for vandledninger. Det er nærmere beskrevet i afsnittet Ad 2 Indskudskapitalens størrelse. 13 Administrationsgrundlag for opgørelse af fjernvarmeaktiver pr. 1. marts 1981 med bilag er offentliggjort på Energitilsynets hjemmeside: www.energitilsynet.dk.
Side 14/42 ENERGITILSYNET Sekretariatets bemærkninger Der henvises til afsnit Ad 1 i afgørelsen for en begrundelse af, hvorfor sekretariatet finder, at er der ikke kan godkendes forrentning for 2003. Høringssvaret har således ikke givet anledning til ændringer. Forrentningsgrundlaget Frederiksberg Fjernvarme Frederiksberg Fjernvarme har anført, at de i det væsentlige kan tilslutte sig opgørelsen, idet det tidligere anførte dog fastholdes. Frederiksberg Fjernvarme har bemærket, at de er enige i sekretariatets korrektion af værdien af ledninger til fremføring af vand, som er beskrevet i afsnit Ad 2. Frederiksberg Fjernvarme finder dog, at korrektionen bør fremgå som en forskel mellem kolonnen med beløbene i Frederiksberg Fjernvarmes ansøgning og kolonnen med beløbene ifølge sekretariatets vurdering i tabel 2. Det er yderligere bemærket, at der er fejl i sumfelterne i tabel 2. Endelig er det anført, at Frederiksberg Fjernvarme ønsker at få udkastet i fornyet høring, såfremt korrektioner af tabel 2 medfører en lavere forrentning end den, som fremgik af høringsudkastet. Sekretariatets bemærkninger Angående fastholdelsen af det tidligere anførte henvises der til afsnit Ad 2 for en begrundelse af sekretariatets korrektioner af forrentningsgrundlaget. Angående værdien af ledninger til fremføring af vand i tabel 2 bemærkes, at det fremgår af sagsoplysningen og høringssvaret, at Frederiksberg Fjernvarme ønsker at anvende en levetid på 50 år for disse ledninger. I tabel 2 er der derfor anført værdien fastsat ved en konsekvent anvendelse af en levetid på 50 år, da det er det, som Frederiksberg Fjernvarme ansøger om. Det fremgår af fodnote nr. 18 hvilke tal, som Frederiksberg Fjernvarme havde anført i de fremsendte regneark. For så vidt angår tabel 2 bemærker sekretariatet, at der er en fejl i kolonnen med beløbene i Frederiksberg Fjernvarmes ansøgning, hvor værdien af brønde for dampledninger var anført forkert. Det er nu rettet i tabel 2, hvor udregningen af værdien af anlægsaktiver i alt og værdien af aktiver i alt ligeledes er rettet. Derudover er der en fejl i udregningen af sekretariatets vurdering af den initiale indskudskapital, hvor værdien af driftsmidlerne ikke var sat til nul, som det ellers er anført i tabel 2 og i afsnit Ad 2. Den initiale indskudskapital efter sekretariatets vurdering fastsættes således til 222.432 kr. og ikke 223.874 kr. som anført i høringssvaret. Dette er rettet i tabel 2 og i udregningerne for den nye WACC-model og den gamle WACC-model i afsnit 3A og 3B. Derudover er de manglende værdier af anlægsaktiver i alt og aktiver i alt i kolonnen med sekretariatets vurdering nu tilføjet. Dette medfører alt andet lige en ændring i den godkendte forrentningen, idet det grundlag, som ligger til grund for WACC-beregningerne til støtte for skønnet,
ENERGITILSYNET Side 15/42 ændres. Sekretariatet finder dog ikke grundlag for at sende udkastet til afgørelse i fornyet høring. Sekretariatet har herved lagt vægt på, at ændringen skyldes et forhold, som er beskrevet i høringsudkastet. Frederiksberg Fjernvarme har ikke i sin høring fremkommet med yderligere oplysninger, som kunne underbygge, at driftsmidler skulle indgå i indskudskapitalen med den ansøgte værdi. Der foreligger således ikke nye faktiske oplysninger i sagen, som sekretariatet er forpligtet til at partshøre over, jf. forvaltningslovens 19, stk. 1 Ansøgte forrentningsbeløb Frederiksberg Fjernvarme Frederiksberg Fjernvarme har anmodet om, at der godkendes den højest mulige rimelige forrentning for årene 2004 og 2005. Sekretariatets bemærkninger Dette er nu inddraget i afgørelsen, og der godkendes den højest mulige rimelige forretning for alle årene. Den godkendte forrentning fremgår af afsnit 3C. Risikovurdering Frederiksberg Fjernvarme Frederiksberg Fjernvarme har bemærket, at de fastholder det tidligere anførte om, at virksomhedens risikoforhold i det væsentlige svarer til risikoforholdene i EnergiGruppen Jylland Varme. Frederiksberg Fjernvarme bemærker, at de er uenige i, at virksomheden skal placeres i den laveste ende af det beregnede WACC-interval og har en lavere risiko end fjernvarmevirksomheder generelt. Frederiksberg Fjernvarme har særligt bemærket, at kriteriet om placeringen af Frederiksberg Fjernvarmes pris i Energitilsynets prisstatistik ikke kan begrunde, at der kun tillades en lav forrentning. For det første fordi Frederiksberg Fjernvarme ikke er i konkurrence med andre varmeforsyningsvirksomheder, hvorfor Frederiksberg Fjernvarmes pris isoleret set ikke har nogen betydning for risikoen for at miste kunder. For det andet fordi en virksomhed med relativt lave priser på et konkurrenceudsat marked alt andet lige vil kunne opnå en højere forrentning af kapital end virksomheder med højere priser. For det tredje fordi det er urimeligt og giver et forkert incitament at begrænse forrentningen under henvisning til, at virksomhedens forbrugerpriser er i den lave ende. Det er derfor Frederiksberg Fjernvarmes opfattelse, at virksomheden må få tilladt forrentningssatser på samme niveau som fjervarmeforsyningsvirksomheder generelt. Frederiksberg Fjernvarme har bemærket, at selskaber med en gennemsnitlig risiko bør placeres i midten af intervallet efter den nye WACC-model, som er fastsat med udgangspunkt i de risici, som fjernvarmesektoren har. Det er yderligere anført, at branchens hovedaktivitet, som er distribution af varme og levering til slutbrugere, samt den begrænsede konkurrence på området ikke må føre til en anden vurdering end gennemsnittet, som netop er fastlagt i lyset heraf.
Side 16/42 ENERGITILSYNET Frederiksberg Fjernvarme har bemærket, at da distribution til slutbrugere er branchens primære aktivitet, og den nye WACC-model er fastsat på baggrund af branchens risici, svarer det til at indregne den lave risiko to gange, når der lægges vægt på, at distribution til slutbrugere trækker i retning af en lavere risiko. Dette er hverken er rimeligt eller metodisk korrekt. Frederiksberg Fjernvarme har noteret, at det er anført som et kriterie i afgørelsen, at varmedistribution trækker i retning af en meget lav risiko på grund af reglerne i varmeforsyningsloven. Frederiksberg Fjernvarme bemærker i den forbindelse, at det ikke er muligt at have varmedistribution uden slutbrugere og omvendt, og forholdet er således allerede indregnet i kriteriet om slutbrugere. Frederiksberg Fjernvarme har yderligere bemærket, at der tilsyneladende er sket en misforståelse, når det er anført, at der ikke er konkurrerende leverandører tilsluttet det net, som Frederiksberg Fjernvarme leverer til. Frederiksberg Fjernvarme distribuerer fjernvarme i sit eget net, men modtager varme via CTR, som modtager varme fra en række varmeproducenter. Leverancen fra disse anlæg er konkurrenceudsatte. Sekretariatets bemærkninger Med hensyn til sekretariatets skøn over en rimelig forrentning for Frederiksberg Fjernvarme i forhold til skønnet over en rimelig forrentning for EGJ bemærkes, at forrentning for EGJ ligeledes blev skønnet til at ligge i den laveste ende af det beregnede WACC-interval, jf. bilag 1 pkt. 4 EGJ 2017 pkt. 154. Det skal bemærkes, at der ved vurderingen af, om en given forrentning er en rimelig forrentning, er overladt sekretariatet et betydeligt skøn, jf. bilag 1 pkt. 86-88. I WACC-notatet pkt. 26 og pkt. 27, jf. bilag 1 pkt. 4, fremgår endvidere følgende: På varmeområdet er der ikke hjemmel til at fastsætte én forrentningssats i alle sager om forrentning af indskudskapital. Reglerne på varmeområdet indebærer, at Energitilsynet skal foretage et konkret skøn af en rimelig samlet forrentning af virksomhedens indskudskapital. Det vil sige, at der skal fastsættes et rimeligt forrentningsbeløb for hver virksomhed. På varmeområdet anvendes WACC en derfor alene til støtte for Energitilsynets skøn af en rimelig forrentning i hver enkelt sag. Hver enkelt varmevirksomheds forhold har således også betydning for den forrentning, der fastsættes. [ ] Der godkendes således ikke en forrentningssats for varmeforsyningsvirksomheder generelt. For så vidt angår inddragelsen af kriteriet om placeringen af Frederiksberg Fjernvarmes pris i Energitilsynets prisstatistik i skønnet over forrentningen bemærkes, at dette er relevant at inddrage selv, hvis der ikke er konkurrence fra andre varmeleverandører, da det kan resulterer i kundeflugt i de tilfælde, at prisen bliver så høj at alternative opvarmningsformer bedre kan betale sig, hvilket er nævnt i kriterienotatet pkt. 51, jf. bilag 1 pkt. 4. Ved en lav pris vil risikoen for kundeflugt være mindre. Det bemærkes, at det ikke er givet, at virksomheder med lavere priser vil kunne opnå en højere forrentning af kapital end virksomheder med højere priser på et
ENERGITILSYNET Side 17/42 konkurrenceudsat marked. Det bemærkes, at Frederiksberg Fjernvarme netop ikke er i konkurrence med andre varmeforsyningsvirksomheder om distributionen af varme til slutbrugerne. Sekretariatet finder ikke, at sammenligningen med et konkurrenceudsat marked, som ikke er nærmere specificeret, er relevant i denne sammenhæng. Sekretariatets skøn tager udgangspunkt i det vejledende WACC-interval, som rummer hovedparten af varmeforsyningsvirksomhederne. Det er derfor relevant, at sammenligne Frederiksberg Fjernvarmes pris med andre varmeforsyningsvirksomheders. En lavere pris i forhold til andre varmeforsyningsvirksomheder medfører, at Frederiksberg Fjernvarme isoleret set har en lavere risiko for kundeflugt sammenlignet med andre varmeforsyningsvirksomheder, som forestår distribution af varme til slutbrugere. Varmeforsyningsvirksomhedernes priser er bestemt af de indregningsberettigede omkostninger. Det står således ikke varmeforsyningsvirksomhederne frit for at sætte priserne højt. Derudover bemærkes, at fjernvarmepriserne sandsynligvis er påvirket af forhold, som varmeforsyningsvirksomhederne ikke kan forventes at have indflydelse på. Det kan f.eks. være befolkningstætheden i leveringsområdet. Sekretariatet inddrager i udgangspunktet ikke en vurdering af varmeforsyningsvirksomhederes omkostningseffektivitet som et kriterie i skønnet over en rimelig forrentning. På baggrund af det foreliggende grundlag vurderer sekretariatet, at dette heller ikke er relevant at inddrage forbindelse med skønnet over forrentningen for Frederiksberg Fjernvarme. Sekretariatet vurderer således ikke, at det er urimeligt eller giver forkerte incitamenter at lægge vægt på Frederiksberg Fjernvarmes placering i Energitilsynets prisstatistik. Med hensyn til placeringen af en virksomhed med en gennemsnitlig risiko og placeringen af virksomheder, som primært forestår varmedistribution, skal det bemærkes, at WACC-intervallet i den nye WACC-model er et brancheinterval, som omfatter risikoen i hovedparten af virksomheder omfattet af varmeforsyningslovens bestemmelser. Varmeforsyningsvirksomheder er en heterogen gruppe af virksomheder med forskellige aktiviteter og rammebetingelser og dermed forskellig risiko. Intervallet skal således f.eks. både rumme varmeforsyningsvirksomheder, som hovedsageligt forestår varmedistribution til slutbrugere, som vil have en relativ lav risiko, og varmeproducenter, som er i konkurrence med andre varmeproducenter, som vil have en relativ høj risiko. Som Frederiksberg Fjernvarme bemærker, så udgør varmedistributionsvirksomheder antalsmæssigt den største andel af varmeforsyningsvirksomhederne. De vurderes generelt at have en relativ lav risiko, jf. WACC-notatet afsnit 3.8.2. Derfor placeres de generelt i den laveste ende af det vejledende beløbs-interval. En placering midt i det beregnede WACC-interval ville ikke være et udtryk for, at den pågældende varmeforsyningsvirksomhed har en gennemsnitlig risiko for alle varmeforsyningsvirksomheder. Det er derimod et udtryk for, at varmeforsyningsvirksomhedens risiko efter sekretariatets skøn ligger i midten af intervallet fastsat på baggrund af parametrene, som er beskrevet i WACC-notatet, jf. bilag 1 pkt. 4, herunder en øvre og en nedre værdi for beta aktiv og kreditrisikopræmien.
Side 18/42 ENERGITILSYNET Angående bemærkningen om slutbrugere og varmedistribution er sekretariatet enigt med Frederiksberg Fjernvarme i, at det ikke er muligt at have varmedistribution uden slutbrugere og omvendt. Kriteriet slutbrugere handler alene om, hvorvidt virksomheden har slutbrugere eller ej. Der henvises til kriterienotatet pkt. 38-44, jf. bilag 1 pkt. 4, for en beskrivelse af betydningen af slutbrugere. Kriteriet varmedistribution indeholder en vurdering af særlige kriterier med relevans for varmedistribution. Disse kriterier er således relevante givet, at virksomheden har distribution til slutbrugere. Der henvises til kriterienotatet pkt. 57-69, jf. bilag 1 pkt. 4, for en beskrivelse af de forskellige forhold for varmedistributionsvirksomheder. Det foretages således ikke en vurdering af samme forhold to gange. Angående bemærkningerne om kriteriet om konkurrencesituationen vurderer sekretariatet ikke, at det skal inddrages, at varmeproducenterne, som leverer varme til CTR er i konkurrence med hinanden, da dette ikke vurderes at være til ugunst for Frederiksberg Fjernvarme. Angående formuleringen om, at Frederiksberg Fjernvarme har haft en gunstig konkurrencesituation som eneste varmeleverandør på distributionsnettet er den nu rettet til Frederiksberg Fjernvarme har haft en gunstig konkurrencesituation uden konkurrence på deres varmeleverance. Det er lagt til grund, at Frederiksberg Fjernvarme ikke oplever konkurrence på deres varmeleverance til slutbrugere, da dette ikke er oplyst i forbindelse med besvarelsen af det fremsendte risikoskema eller på andre tidspunkter i løbet af sagsoplysningen. Dette har medført rettelser i afsnit 3A og 3B, hvor konkurrencesituationen er omtalt. Hensynet til slutbrugere Frederiksberg Fjernvarme Frederiksberg Fjernvarme har anført, at det ikke er korrekt og i strid med Energiklagenævnets praksis, når det er anført, at hensynet til at beskytte varmeforbrugerne mod urimelige priser trækker i retning af en rimelig forrentning, der er lavest mulig. Frederiksberg Fjernvarme bemærker, at hensynet til varmeforbrugerne varetages gennem kravet om, at forrentningen skal være rimelig. Frederiksberg Fjernvarme bemærker endvidere, at Frederiksberg Fjernvarmes lave priser fører til, at der ikke er risiko for, at en rimelig forrentning vil føre til urimelige priser samt, at det ikke bør komme Frederiksberg Fjernvarme til skade, at sagsbehandlingen har taget 13 år. Sekretariatets bemærkninger Sekretariatet bemærker indledningsvist, at hensynet til forbrugerne er ét af flere hensyn og kriterier, som indgår i vurderingen og fastsættelsen af en rimelig forrentning. Forbrugerne må formodes at have en interesse i en forrentning, der er lavest muligt, da forrentningen kan indregnes i forbrugernes priser. Dette gælder også, selvom den varmeforsyningsvirksomhed, der ansøger om forrentning vurderer, at effekten af den tilladte forrentning er begrænset. Sekretariatet har i vurderingen af en rimelig forrentning valgt at lægge vægt på hensynet til forbrugerne, da bestemmelserne i varmeforsyningslovens kapitel 4 har til formål at beskytte forbrugerne mod ulovlige og urimelig priser. Forbrugerhensynet er således et kriterium, Energitilsynet har pligt til at lægge vægt på Energi-