Til: Advokat Pia Egsgaard (j.nr. [XXX]) Langå Varmeværk A.m.b.a. Randers Kommune (j.nr. [XXX]) Fremsendes pr. e-mail til ovennævnte Afgørelsen fremsendes ikke også pr. brev Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Afgørelse Klage over Randers Kommunes afgørelse om ekspropriation Advokat Pia Egsgaard ved advokatfuldmægtig Jens Egsgaard har på vegne af [XXX] (herefter klager) den 24. juni 2014 klaget til Energiklagenævnet over Randers Kommunes afgørelse af 17. juni 2014. Ved afgørelsen besluttede Randers Kommune at ekspropriere et areal fra klagers ejendom med henblik på, at Langå Varmeværk A.m.b.a (herefter værket) kan etablere et solvarmeanlæg på den eksproprierede del af ejendommen. J.nr. 1021-14-30-25 Energiklagenævnets afgørelse Randers Kommunes afgørelse af 17. juni 2014 ophæves, og sagen hjemvises til Randers Kommune til fornyet behandling. Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor. Sagens baggrund I maj 2013 ansøgte Langå Varmeværk Randers Kommune om godkendelse i henhold til projektbekendtgørelsen 1 af projektforslag for etablering af et ca. 9.000 m 2 solvarmeanlæg, en 2.000 m 3 akkumuleringstank og en bygning med pumpeinstallation, absorptionsvarmepumpe og naturgasfyret kedel til drift af absorptionsvarmepumpen. Værket ønskede at placere anlægget på en del af ejendommen [XXX], matr. nr. [XXX], 8870 Langå, der tilhører klager. Det var værkets hensigt at indgå en aftale med klager om køb af dele af eller hele ejendommen, idet værket var i dialog med klager, og det var aftalt mellem parterne, at arealer eller hele ejendommen kunne overtages på ekspropriationslignende vilkår. Værket anmodede dog kommunen om at åbne mulighed for om nødvendigt ved ekspropriation at kunne foretage de fornødne arealerhvervelser mv. til realisering af projektet. 1 Dagældende bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Nugældende bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014.
Byrådet godkendte den 17. juni 2013 projektforslaget og tilkendegav i den forbindelse, at der senere ville kunne ske ekspropriation, hvis værket og klager ikke nåede til enighed om arealerhvervelse til projektet. Randers Kommune muliggjorde efterfølgende projektet efter planlovgivningen ved den 30. september 2013 at vedtage lokalplan nr. 606: Solfangeranlæg i Langå. Af lokalplanen, punkt 9.3 Beplantningsbælte, fremgår blandt andet: [ ] Der udlægges areal til et 4 meter bredt beplantningsbælte, som vist på kortbilag 2. Beplantningsbæltet skal etableres som et 3-rækket bælte, bestående af én række stedsegrøn beplantning inderst mod solfangerne. Stedsegrøn beplantning skal bestå af typerne taks, ene eller skovfyr (gerne en blanding af de tre). De 2 yderste rækker skal bestå af løvfældende danske hjemmehørende buske og træer. Løvfældende beplantning skal bestå af typerne eg, bøg, slåen, hyld, hassel, almindelig hvidtjørn, almindelig gedeblad røn, benved, hunderose, skovæble, almindelig brombær eller rødel. Beplantningen skal bestå af flere arter med en naturlig variation af træer og buske, så beplantningen er tæt i alle etager. De løvfældende buske skal plantes i forbandt og beplantningen skal til enhver tid vedligeholdes som et tætsluttende beplantningsbælte. Beplantningens starthøjde skal være mindst 0,5 meter. [ ] Side 2 af 12 Ved brev af 4. marts 2014 anmodede værket Randers Kommune om at igangsætte ekspropriation af et ca. 41.000 m 2 stort areal fra klagers ejendom til etableringen af solvarmeanlægget. Baggrunden var, at det ikke var lykkedes værket at opnå en aftale med klager om arealerhvervelse. Den 9. april 2014 blev der afholdt åstedsforretning med henblik på ekspropriation af det nødvendige areal til projektet. I åstedsforretningen deltog klager og dennes advokat. Endvidere var en række naboer til stede. Klager fremsatte under åstedsforretningen ønske om regulering af skellet/ekspropriationsgrænserne mod nord og vest i forhold til bygningerne. Ønskerne blev imødekommet. Nogle naboer protesterede endvidere mod projektet på grund af forringelse af udsigt mv. Af protokollen fra åstedsforretningen fremgår nærmere: [ ] Lodsejeren [XXX]mødte sammen med sin advokat Jens Egsgaard. For kommunen mødte kommunalbestyrelsesmedlem Lars Søgaard og juridisk konsulent Henning Christensen.
For Langå Varmeværk A.M.B.A. mødte bestyrelsesmedlem Hans Nielsen, driftsleder Hans Jørgen Hansen, advokat Carsten Jensen, ingeniør Claus Røgild og landinspektør Sune Iversen. Desuden mødte: - [XXX], [XXX] (nabo) - [XXX], [XXX] (nabo) - [XXX], [XXX] Under forretningen passerede følgende: Henning Christensen gjorde opmærksom på, at der kan fremsendes skriftlige bemærkninger til ekspropriationen til Randers Kommune indenfor 3 uger fra d.d. Sune Iversen påviste ekspropriationsgrænsen mod bebyggelsen. Side 3 af 12 Ejeren [XXX]fremsatte følgende bemærkninger: at ved [XXX] ønskes ekspropriationsgrænsen flyttet 2m mod nord. Dette begrundet i, at der tidligere har været en overkørsel til ejendommen her og at det med den foreslåede ekspropriationsgrænse ikke vil være muligt at køre ind her. at den vestlige ekspropriationsgrænse ved bygningerne tilrettes så den følger dyrkningsgrænsen. at der ikke var bemærkninger til de 2 afsatte træpæle, som markerer ekspropriationsgrænsen mod nordvest. Herefter påviste Sune Iversen den vestlige projektgrænse. Henning Christensen gjorde opmærksom på, at arealet vest for projektgrænsen ønskes medeksproprieret. Lodsejeren og dennes advokat havde, udover de ovenfor anførte bemærkninger til ekspropriationsgrænsen ved ejendommens bebyggelse, ingen bemærkninger til ekspropriationsindgrebets omfang. [XXX] fremkom med følgende bemærkninger: at han gjorde indsigelse mod dispensationen fra skovbyggelinjen. at han tager forbehold for erstatningskrav som følge af værdiforringelse af sin ejendom p.g.a. udsigten til solvarmeanlægget [XXX] fremkom med følgende bemærkning: at udsigten fra hans ejendom vil blive forringet p.g.a. solvarmeanlægget.
[ ] Klagers advokat meddelte ved brev af 22. april 2014 til kommunen, at klager ikke havde bemærkninger til protokollatet. Herefter traf Randers Kommunes Byråd beslutning den 16. juni 2014 om ekspropriation i henhold til varmeforsyningsloven, der blev meddelt klager ved afgørelse af 17. juni 2014. Klager har anmodet Energiklagenævnet om at tillægge klagen opsættende virkning. Den påklagede afgørelse Af Randers Kommune afgørelse af 17. juni 2014 fremgår bl.a. følgende: Side 4 af 12 [ ] Ekspropriation solvarmeanlæg for Langå Varmeværk Randers Byråd har på mødet den 16. juni 2014 truffet endelig beslutning om ekspropriation af et ca. 40.720 m2 stort areal fra ejendommen matr. nr. [XXX], Langå, beliggende [XXX], til etablering af et solvarmeanlæg for Langå Varmeværk. Randers Kommune har som planlægningsmyndighed efter varmeforsyningsloven ekspropriationshjemmel i medfør af 16, stk. 1, nr. 1, i loven, og der har været afholdt åstedsforretning med henblik på sikring af de nødvendige arealer mv. til projektet [ ] Byrådet har som led i ekspropriationsbeslutningen godkendt ejerens ønsker om regulering af skel og afgrænsninger mod nord og vest i forhold til ejendommens bygninger. Ekspropriationsbeslutningen er vedlagt i kopi, bilagt revideret areal- og ekspropriationsplan. Anlægsarbejdet igangsættes ikke inden klagefristens udløb, jf. vejlovens 49, stk. 4, med mindre der indgås aftale herom mellem ejeren og Langå Varmeværk. Erstatningsspørgsmålet vil nu blive indbragt for Taksationskommissionen, med mindre der forinden kan opnås forlig om erstatningsfastsættelsen [ ] Af Randers Byråds protokol fra byrådsmødet den 16. juni 2014 fremgår følgende:
[ ] Sagsfremstilling Byrådet vedtog den 17. juni 2013 et projekt om solfangeranlæg mv. for Langå Varmeværk, og samtidig besluttede byrådet at gennemføre projektet ved ekspropriation, hvis ikke der kunne opnås en frivillig aftale. Hermed er der alene taget stilling til, at der kan igangsættes proces for ekspropriation, og byrådet er ikke retligt bundet hertil. Projektet er omfattet af lokalplan nr. 606 "Solfangeranlæg i Langå". På mødet i miljø- og teknikudvalget den 13. marts 2014 orienterede forvaltningen om, at Langå Varmeværk har anmodet Randers Kommune om at igangsætte ekspropriation af et areal på ca. 40.920 m2 fra ejendommen matr. nr. [XXX], Langå, beliggende [XXX], til etablering af et solfangeranlæg. Baggrunden er, at Langå Varmeværk ikke har kunnet opnå en frivillig aftale med lodsejeren trods mange og langvarige forhandlingsrunder mellem parterne. I disse forhandlinger har der på begge parters side været inddraget ejendomsmæglere, advokater m.fl. Forvaltningen har derimod på intet tidspunkt været involveret i erstatningsspørgsmålet. Side 5 af 12 Varmeværket har i deres forhandling med lodsejeren været indstillet på at købe hele ejendommen med et samlet areal på ca. 6.6 ha incl. beboelse og andre bygninger. Hvis der eksproprieres, vil det kun være det til solfangeranlægget nødvendige areal, som eksproprieres, og dermed ikke beboelsen. Forvaltningen har den 9. april 2014 afholdt åstedsforretning med henblik på ekspropriation af det nødvendige areal til projektet i medfør af varmeforsyningsloven. Ejeren fremsatte under åstedsforretningen ønske om mindre reguleringer af skellet/ekspropriationsgrænserne mod nord og vest i forhold til bygningerne. Ejerens ønsker herom er imødekommet af forvaltningen og Langå Varmeværk. Det eksproprierede areal er herved reduceret med ca. 200 m2 til ca. 40.720 m2, og arealfortegnelsen og ekspropriationsplanen er revideret i overensstemmelse hermed. Lodsejeren havde herudover ingen bemærkninger til projektet. Enkelte naboer protesterede mod projektet af natur- og miljømæssige årsager herunder forringelse af udsigt mv. Desuden tog en nabo forbehold for at fremsætte erstatningskrav som følge af disse forringelser. Naboer og andre interesserede, der ikke er direkte omfattet af ekspropriationsindgrebet, er ikke klageberettiget efter forvaltningens opfattelse. Den endelige afgørelse af dette spørgsmål henhører under Energiklagenævnet som øverste klageinstans efter varmefor-
syningsloven, medens erstatningsspørgsmålet afgøres af Taksationskommissionen. Forvaltningen anbefaler, at der træffes ekspropriationsbeslutning i overensstemmelse med ekspropriationsprotokollen og de på åstedsforretningen aftalte og senere godkendte ændringer af projektet. Konsekvenser for økonomi, personale, handicap, sundhed, miljø m.v. Langå Varmeværk afholder samtlige omkostninger i forbindelse med ekspropriationen, herunder erstatningsbeløb til lodsejeren, naboer m.fl. [ ] Klagers synspunkter og bemærkninger Klager har til støtte for sin klage navnlig anført følgende: Side 6 af 12 Beplantningsbæltets placering vil med tiden skygge for lyset, så ejendommen mere eller mindre bliver mørkelagt. Beplantningsbæltet skal placeres væsentligt længere væk, således at lyset uhindret kan nå frem til ejendommen. Dette vil ikke hindre projektets gennemførelse. Restejendommens værdi vil blive væsentligt forringet på grund af skyggerne fra beplantningsbæltet. Da projektet kan gennemføres uanset om beplantningsbæltet flyttes eller ej, bør det sikres, at de til enhver tid værende ejere/beboere, sikres mod skygge på ejendommen. Det er ikke muligt at se, hvordan grunden vil være efter ekspropriationen, da skelpælene endnu ikke stemmer overens med afgørelsen. Energiklagenævnet anmodede ved e-mail af 6. august 2014 om klagers bemærkninger til, på hvilken baggrund de af klager anførte klagepunkter kunne påklages til Energiklagenævnet (saglig kompetence). Energiklagenævnet vejledte i den forbindelse nærmere om Energiklagenævnets saglige kompetence. Klager har hertil navnlig anført følgende: En lokalplans udarbejdelse og fremsendelse til høring har det primære formål at danne grundlag for en senere ekspropriation. De enkelte forhold i lokalplanen, herunder beplantningsbæltets udformning og driftsbygningernes placering mv., er underordnet, og det er i øvrigt efterfølgende muligt uden en ny lokalplan at ændre beplantningsbæltets udformning og driftsbygningernes placering mv.
Det bestrides i øvrigt, at bygninger og solfelt ikke kan flyttes, uden at solfeltet reduceret. Solfeltet vil kunne placeres andre steder med samme effekt på det eksproprierede areal. Værkets synspunkter og bemærkninger Værket er navnlig fremkommet med følgende bemærkninger: Klagen bør afvises, da udformningen af beplantningsbæltet er afklaret med godkendelsen af lokalplanen efter planlovgivningen. Såfremt værket havde indgået en aftale med ejeren af [XXX], ville værket have kunnet opføre projektet på baggrund af lokalplanen og senere byggetilladelse. I en sådan situation ville det ikke have været muligt for klager at klage over de nu fremførte forhold, da disse var indeholdt i en godkendt lokalplan. Side 7 af 12 Det bestrides, at solfeltet kan flyttes 100 meter mod vest uden, at solfeltet vil blive reduceret. Det vil medføre mindre effekt fra anlægget. Værket finder ikke at betingelserne er til stede for at tillægge klagen opsættende virkning. Værket henviser til, at det vil lide et økonomisk tab ved en udsættelse af projektet. Randers Kommunes udtalelse til sagen Kommunen har navnlig anført følgende: Klagen bør afvises, da den i realiteten er en klage over lokalplanen, hvori der er fastsat bestemmelser om læbælte og beplantning. Klager har haft mulighed for at klage over lokalplanen, hvilket klager ikke har gjort. Kravet om beplantningsbæltet er fastsat i lokalplanen, og der er ikke mulighed for at dispensere fra kravet om beplantningsbæltet. Værket vil lide et økonomisk tab ved en udsættelse af projektet. Kommunen har godkendt projektet ud fra et ønske om at fremme grøn energi og for at reducere energiforbruget. Der er den 1. juli 2014 opsat foreløbige skelpæle Randers Kommune finder i lighed med værket, at betingelserne for at tillægge klagen opsættende virkning ikke er til stede.
Retsgrundlaget Grundlovens 73, stk. 1 2, omhandler ekspropriation og er sålydende: [ ] 73. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning. [ ] Varmeforsyningslovens 16 og 17 3 omhandler også ekspropriation. Bestemmelserne har følgende ordlyd: [ ] Ekspropriation Side 8 af 12 16. Såfremt det er af væsentlig betydning for etableringen af de for et godkendt kollektivt varmeforsyningsanlæg nødvendige rørledninger og varmeforsyningsanlæg og de til en naturgasforsyning nødvendige fordelings- og distributionsanlæg, der skal levere naturgas til andre formål end rumopvarmning, kan der ved ekspropriation 1) erhverves ejendomsret til arealer, bygninger og indretninger, der er fast knyttet til arealer eller bygninger samt tilbehør hertil, 2) endeligt eller midlertidigt pålægges indskrænkninger i ejernes rådighed eller erhverves ret til at udøve en særlig råden over fast ejendom, og 3) endeligt eller midlertidigt ske erhvervelse eller ophævelse af eller foretages begrænsninger i brugsrettigheder, servitutrettigheder samt andre rettigheder over fast ejendom. Stk. 2. Ved ekspropriation efter stk. 1, nr. 1, bortfalder alle rettigheder over det eksproprierede, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde. Ved ekspropriation efter stk. 1, nr. 2, skal rettigheder over fast ejendom, der stiftes ved ekspropriation, respekteres af indehavere af alle rettigheder over ejendommen, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde. 17. Beslutning om ekspropriation efter 16 træffes af kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Ved ekspropriationens gennemførelse finder bestemmelserne i lov om offentlige veje 45 og 47-49 tilsvarende anvendelse. [ ] Afgørelser truffet efter varmeforsyningsloven eller regler udstedt i medfør heraf, kan efter varmeforsyningslovens 26, stk. 1, indbringes for Energiklagenævnet. 2 Danmarks Riges Grundlov (Grundloven), lov nr. 169 af 5. juni 1953. 3 Lovbekendtgørelse nr. 1184 af 14. december 2011 om varmeforsyning
Energiklagenævnets begrundelse for afgørelsen Randers Kommunes afgørelse af 17. juni 2014 om ekspropriation af et areal fra klagers ejendom med henblik på, at Langå Varmeværk A.m.b.a kan etablere et solvarmeanlæg på den eksproprierede del af ejendommen, er truffet i henhold til varmeforsyningslovens 16, stk. 1, nr. 1. Af denne bestemmelse fremgår, at der ved ekspropriation kan erhverves ejendomsret til arealer, hvis det er af væsentlig betydning for etableringen af de for et godkendt kollektivt varmeforsyningsanlæg nødvendige rørledninger og varmeforsyningsanlæg. Bestemmelsen i varmeforsyningslovens 16, stk. 1, nr. 1, skal fortolkes i overensstemmelse med de generelle betingelser for ekspropriation, som er fastsat i grundlovens 73, stk. 1. Det fremgår af denne bestemmelse, at der kun kan ske ekspropriation, når det har hjemmel i lov, og ekspropriationen er påkrævet af hensyn til almenvellet. Begrebet almenvellet fortolkes i almindelighed som et krav om, at ekspropriationen er nødvendiggjort af almene, samfundsmæssige hensyn. Ekspropriationen kan i givet fald kun ske mod betaling af fuldstændig erstatning. Side 9 af 12 Energiklagenævnet kan efter varmeforsyningsloven 26, stk. 1, behandle klager over afgørelser om ekspropriation truffet af bl.a. kommunen efter varmeforsyningsloven 16, stk. 1, nr. 1, jf. 17, stk. 1. Energiklagenævnet foretager en fuldstændig prøvelse af ekspropriationsafgørelsen, herunder påser om de formelle forhold ved ekspropriationens gennemførelse er overholdt, samt om de materielle og retlige betingelser for ekspropriation er opfyldt, herunder om der foreligger hjemmel og nødvendighed, jf. nærmere nedenfor. Dette gælder uanset, at Randers Kommune har vedtaget en lokalplan, der muliggør solvarmeanlægget og betinger dette af, at der opføres beplantningsbælter. Energiklagenævnet bemærker indledningsvist, at det forhold, at klager ved åstedsforretningen fik efterkommet visse ønsker om mindre reguleringer af skellet, og at klager ikke efterfølgende fremkom med bemærkninger eller indsigelser til udkastet til protokol for åstedsforretningen, ikke fratager klager muligheden for efter varmeforsyningslovens 26, stk. 1, at klage til Energiklagenævnet over Randers Kommunes afgørelse om ekspropriation. Energiklagenævnet vurderer, at Randers Kommune ikke har begået fejl i forbindelse med tilblivelsen af ekspropriationsbeslutningen eller ved godkendelsen efter projektbekendtgørelsen af det bagvedliggende projektforslag for solvarmeanlægget. Ekspropriationsbeslutningen er truffet af kommunalbestyrelsen, og ekspropriationen ses at være korrekt gennemført efter fremgangsmåden i lov om offentlige veje 45 og 47-49 4, jf. varmeforsyningslovens 17, stk. 2. 4 Lovbekendtgørelse nr. 1048 af 3. november 2011 om offentlige veje.
Energiklagenævnet finder, at ekspropriationen af arealet fra klagers ejendom tjener almenvellet, idet indgrebet er begrundet i almene, samfundsmæssige hensyn, jf. grundlovens 73, stk. 1, 2. pkt. Nævnet har lagt vægt på, at ekspropriationen er sket inden for lokalplanens rammer for at realisere et af Randers Kommune godkendt projektforslag om etablering af et solvarmeanlæg, der skal fremme brugen af vedvarende energi, hvilket er i overensstemmelse med varmeforsyningslovens formål, herunder miljøhensyn, jf. varmeforsyningslovens 1, stk. 1. Ekspropriationsgrundlaget er således lovligt og er baseret på lovlige hensyn. Foruden disse betingelser er det en betingelse for ekspropriation, at det ekspropriative indgreb er påkrævet for at kunne realisere projektet med solvarmeanlægget, jf. grundlovens 73, stk. 1, 2. pkt. Denne betingelse svarer til betingelsen i varmeforsyningslovens 16, stk. 1, om, at indgrebet skal være af væsentlig betydning for at kunne etablere solvarmeanlægget, jf. varmeforsyningslovens 16, stk. 1, nr. 1. Der gælder således et krav om nødvendighed, hvor der tages stilling til ekspropriationens omfang og rimelighed samt forholdsmæssighed. I den forbindelse skal kommunen som ekspropriant overveje om projektet kan realiseres på en for ejeren mindre indgribende måde, ligesom kommunen skal vurdere, om ekspropriationen går videre end påkrævet. Side 10 af 12 Klager har gjort indsigelse mod beplantningsbæltets placering, der ønskes placeret længere væk af hensyn til skyggepåvirkning på klagers grund. Klager mener, at denne ændrede placering kan ske inden for lokalplanens rammer. Langå Varmeværk A.m.b.a har heroverfor gjort gældende, at dette klagepunkt er endelig afgjort ved kommunens vedtagelse af lokalplanen efter planlovgivningen, og at klagen derfor i realiteten er en klage over lokalplanen, som Energiklagenævnet bør afvise at behandle. Randers Kommune har i sin udtalelse til sagen gjort samme synspunkter gældende og har bestridt, at der kan dispenseres fra lokalplanen. Energiklagenævnet bemærker hertil, at der ved prøvelsen af ekspropriationsindgrebets nødvendighed efter varmeforsyningslovens 16, stk. 1, nr. 1, kan tages stilling til ændrede placeringer af beplantningsbæltet og solfeltet på grunden samt eventuelt ændrede placeringer af solcelleanlægget som sådant. Der var ved åstedsforretningen tilsyneladende enighed mellem klager og værket samt Randers Kommune om placeringen af beplantningsbæltet. Energiklagenævnet kan imidlertid konstatere, at der nu er faktuel uenighed om, hvorvidt beplantningsbælte, solcelleanlæg og eventuelt bygninger kan flyttes for at undgå skyggepåvirkning på klagers tilbageværende grund. Med hensyn til det forhold, om solcelleanlæggets effekt nedsættes ved en ændret placering
på grunden, ses klager og værket ligeledes at have forskellige opfattelser. Nævnet bemærker endvidere, at værket i projektforslaget har ønsket at placere solcelleanlægget på et areal, der tilhører klager. Der er ikke i klagesagen nærmere oplysninger, som gør det muligt at vurdere, om det er muligt at imødekomme klagerens indsigelser eventuelt ved en mindre ændring af det planlagte projekt. Energiklagenævnet finder, at Randers Kommune er nærmest til som ekspropriationsmyndighed at undersøge, om en mindre indgribende løsning kan findes på klagerens ejendom, som imødekommer klagerens indsigelser om beplantningsbæltets skyggevirkning Energiklagenævnet finder på denne baggrund, at placeringen af beplantningsbæltet og solcelleanlægget bør undersøges på ny af Randers Kommune. Da det er en betingelse for ekspropriation, at indgrebet er påkrævet for at kunne gennemføre projektet om solvarmeanlægget, og da dette ikke er belyst fuldt ud i forhold til klagerens ønsker, finder Energiklagenævnet, at sagen bør hjemvises til Randers Kommune. Energiklagenævnet finder det ikke hensigtsmæssigt, at nævnet oplyser sagen på dette punkt og tager stilling til sagen som 1. instans. Energiklagenævnet har lagt vægt på, at sagens parter ikke bør miste retten til at få vurderingen af kommunens ekspropriationsbeslutning prøvet ved to instanser, ligesom det skønnes at være hensigtsmæssigt, at Randers Kommune med sit kendskab til projektforslaget og det lokale område foretager denne yderligere sagsoplysning og vurdering i 1. instans, f.eks. ved en genoptagelse af åstedsforretningen. Side 11 af 12 På denne baggrund ophæver Energiklagenævnet kommunens afgørelse, og hjemviser sagen til fornyet behandling ved kommunen med henblik på yderligere at sagsoplyse spørgsmålet om indgrebets nødvendighed, herunder mulighederne for en ændret placering af beplantningsbæltet og eventuelt solvarmeanlægget, samt herefter træffe afgørelse i sagen på ny. Der er herefter ikke anledning for Energiklagenævnet til at tage stilling til klagers anmodning om at tillægge klagen opsættende virkning. Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet ophæver Randers kommunes afgørelse af 17. juni 2014, og sagen hjemvises til Randers Kommune til fornyet behandling. Afgørelsen er truffet i medfør af varmeforsyningslovens 26, stk. 1. Afgørelsen er truffet af Energiklagenævnets formand efter punkt 2 i formandsbemyndigelsen af 30. november 2009 efter varmeforsyningsloven. Bemyndigelsen er offentliggjort på Energiklagenævnets hjemmeside: www.ekn.dk.
Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form på Energiklagenævnets hjemmeside. Søgsmål ved domstolene til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen, jf. varmeforsyningslovens 26, stk. 4. Med venlig hilsen Poul K. Egan Nævnsformand Side 12 af 12 I dennes fravær og efter bemyndigelse underskrevet af Henrik Chieu Sekretariatschef