Koncentrationer, fluxe og afstandskriterier. Jordforureningers påvirkning af overfladevand Delopgave 2 og november 2013

Relaterede dokumenter
Screeningsværktøj til vurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand

GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger

Jordforureningens påvirkning af overfladevand, delprojekt 2

Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 6. Systematisering af data og udvælgelse af overfladevandstruende jordforureninger

Miljøstyrelsens tanker om prioritering ift. overfladevand og grundvand. ATV den 18. juni Risikovurdering

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 1

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

Screening af forureningsrisiko. Data- og GIS-udfordringer ved kompleks datasammenstilling PB Insights, den 19. september 2013 John Pedersen / Orbicon

Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd)

Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

Princip for screening af jordforurening, der kan true overfladevand. Kommunemøde den 2. oktober 2014 Henriette Kerrn-Jespersen

Overordnede betragtninger vedr. erfaringsopsamlingerne. Projektchef Anders Riiber Høj Oliebranchens Miljøpulje

Screeningsprincip for jordforureninger, der kan true overfladevand

Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.

Erfaringer fra et boringstransekt

AFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER

Jordforureningers påvirkning af overfladevand

Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet?

Jordforurening og overfladevand. 27. november 2013

Vandløb påvirket af jordforurening tidslig variation i opblandet koncentration og vandføringen, TUP-projekt

Lossepladser og overfladevand

TOLKNINGSMETODER I FORBINDELSE MED MONITERET NATURLIG NEDBRYDNING (MNA) TIL HÅNDTERING AF EN STOR FORURENINGSFANE

GrundRisk Baggrund for ny datamodel og webapplikation

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder

1. ordens nedbrydningsrater til brug i GrundRisk Risikovurdering

MODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC

DANSKE ERFARINGER MED FORURENINGSSPREDNING AF PFAS I GRUNDVAND OG OVERFLADEVAND. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Disposition. Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen. Klimaforandringer. Case Eskelund. Case Horsens havnebasin/fjord.

Vurdering af forureningsflux fra Rønland og den gamle fabriksgrund

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

Overfladevand og risikovurdering. EnviNa - TM 19 Årsmøde for jord og grundvand 2014, den 9. oktober 2014 Sandra Roost, Orbicon A/S

Af Claus Larsen, Per Loll og Poul Larsen, Dansk Miljø-rådgivning A/S og Jesper Bruhn Nielsen og Anders G. Christensen, NIRAS A/S

Dansk Miljørådgivning A/S

DNAPL-udviklingsprojekt på Naverland 26. Henriette Kerrn-Jespersen

Jordforureningsattest

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Opblanding i vandløb. Angelina Aisopou Anne Sonne Ursula McKnight Poul L. Bjerg Philip Binning, projektleder

Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre

Hvorfor er nedbrydning så vigtig

Dansk Historik 1998: JAGG : JAGG 1.5. Hvad kan JAGG ikke? 2010: JAGG 2.0

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser

Tilsætningsstoffer i chlorerede opløsningsmidler En overset forureningsrisiko?

Kanalbyen ved Lillebælt. Partnerskabsprojekt FredericiaC, Fredericia Kommune og Region Syddanmark

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder

Erfaringer med revurdering af moniteringssager i Region Syddanmark -Gør det en forskel? Klaus Bundgaard Mortensen Miljøtekniker

Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 3. Relationer mellem stoffer, koncentrationer og fluxe. Miljøprojekt nr.

Paradigme for 8 tilladelser. Partnerskabsprojekt FredericiaC, Fredericia Kommune og Region Syddanmark

Sag 1 Pesticider i et dansk opland

Forhandlingen i 2019 om den fremtidige jordforureningsindsats

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk

Dykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel?

Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver

Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?

Lovgivning indeklima i boliger

Grindstedværkets forureninger Indledning Variationer i poreluftens forureningsindhold - projektkatalog

Principper for grundriskscreening resultater af screening

Opsamling fra temadag om kemisk oxidation

Risikovurdering og prioritering af indsatsen i regionerne

2 Udførte undersøgelser og afværger

Mette Christophersen, Rambøll Danmark, tidl. Region Syddanmark

HVORDAN STILLES PRÆCISE MÅLSÆTNINGER FOR AFVÆRGEFORANSTALTNINGER - OG HVAD KAN MAN EGENTLIG OPNÅ?

Regionernes indsats mod jordforurening

Informationsmøde om Grindsted-forureningerne

KIMONO, punktkilderne

Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen?

Nyt initiativ på grundvandsområdet

KÆRGÅRD PLANTAGE RISIKO FOR RECIPIENTEN

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S

GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER

Status for arbejdet med forureningerne relateret til Grindstedværkets aktiviteter

Drikkevandsrør af plast i forurenet jord

Udvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk

GrundRisk, der erstatter JAGG

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg

ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon

NOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune.

Regionernes indsats overfor punktkilder. Hanne Møller Jensen

Risikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske. EnviNa 30/9 2015

DepoNet. Metodik til stedsspecifik risikovurdering ved deponering af affald Anvendelse af GrundRisk til stoftransport. Jette Bjerre Hansen, DAKOFA

Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer.

Oprensningskriterier behov og udfordringer. Oprensningskriterier. Succeskriterier. Oprensningsmål. Stopkriterium. flux masse koncentration

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder

Vejledende princip for risikovurdering af drikkevandsressourcen. Jens Aabling Miljøstyrelsen, Jord og Affald

Jordforureningers påvirkning af overfladevand

Hvad siger rådgiveren? Jordforureningsindsatsen Hvad nytter det? Ole Frimodt, Orbicon ATV 25. april april

Afgørelser i forhold til indeklima

SRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS

OPSAMLING PÅ TEMADAG OM FRI FASE (DNAPL)

Fortynding i søer og fjorde

FORURENINGSFLUX FRA EN TCE-FORURENET LOKALITET: SAMMENLIGNING AF METODER

Indeklimabidrag fra forurenede bygningsdele Tools og NxtGen konceptuel forståelse

Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1

Samlet strategi for in situ oprensning af grundvandet under grube 1 og 2 i Kærgaard Plantage

Transkript:

Koncentrationer, fluxe og afstandskriterier Jordforureningers påvirkning af overfladevand Delopgave 2 og 3 27. november 2013

Jordforureningers påvirkning af overfladevand Delprojekt 2: Afstandskriterier og fanebreder Delprojekt 3: Max koncentrationer og fluxe Tage V. Bote. COWI og Stefan Outzen, OUTZEN PRO Niels Døssing Overheu, Sanne Skov Nielsen, Trine Skov Jepsen ORBICON 2 DEN MÅLRETTEDE KORTLÆGNING

Formål med delprojekt 2 Hvornår ligger en lokalitet så langt fra overfladevand, så den ikke udgør en risiko? 3 DELOPGAVE 2 OG 3

Formål med delprojekt 2 Hvornår ligger en lokalitet så langt fra overfladevand, så den ikke udgør en risiko? Hvor bred er forureningsfanen? Formål med delprojekt 3 Hvor kraftig er kildestyrken? Hvor stor er stoffluxen? 4 DELOPGAVE 2 OG 3

Dataindsamling Litteratursøgning Spørgeskema GeoGIS-data 5 DELOPGAVE 2 OG 3

Dataindsamling Litteratursøgning Kilder Erfaringsmæssigt relevante kilder (Orbicon, COWI og DTU) Artikler (Web of science og Google) VJ s branchebeskrivelser Spørgeskema GeoGIS-data 6 DELOPGAVE 2 OG 3

Dataindsamling Litteratursøgning Spørgeskema Regionsfolk, universitetsfolk og rådgivere Multible choice spørgeskema med mulighed for supplerende oplysninger Fanelængder, Fanebreder, koncentrationsintervaller, fluxintervaller Respondanternes kendskab GeoGIS-data 7 DELOPGAVE 2 OG 3

Dataindsamling Litteratursøgning Spørgeskema GeoGIS-data Udtræk af middel- og maksimum. koncentrationer i Region Syddanmarks GeoGIS-database 8 DELOPGAVE 2 OG 3

Afstandskriterier Fanelængden Påvisningsgrænsen Stofspecifik (+) Geologi/hydrogeologi (-) Forureningskilden (-) 9 DELOPGAVE 2 - RELATION MELLEM STOFFER OG AFSTANDSKRITERIER

Afstandskriterier - Spørgeskema Fanelængden Ikke uden for lokaliteten < 100 m, eller max svarende til 1 år nedstrøms lokaliteten 100 300 m >300 m 10 DELOPGAVE 2 - RELATION MELLEM STOFFER OG AFSTANDSKRITERIER

Afstandskriterier Litteratur+spørgeskema Benzen #3 41 (8 65) 85 (20 120) 37 250 200 Klorerede 1,1,1 TCA 40 320 2100 350 388 500 Chloroform 10 50 TCE 80 365 3650 325 450 500 BTX'er Olie 12 27 30 150 60 Stofgruppe Modelstof 10% fraktil 50% fraktil 90% fraktil "middel" Konstateret "middel" Worstcase Maximal fanelængde BTX'er Olie 12 27 30 150 60 4 nonylphenol 11 DELOPGAVE 2 - RELATION MELLEM STOFFER OG AFSTANDSKRITERIER

Afstandskriterier Fanelængden Påvisningsgrænsen Stofspecifik (+) Geologi/hydrogeologi (-) Forureningskilden (-) Kvalitetskriterium Påvisningsgrænse i grundvand kvalitetskriterium i recipient 12 DELOPGAVE 2 - RELATION MELLEM STOFFER OG AFSTANDSKRITERIER

Afstandskriterier 13 DELOPGAVE 2 - RELATION MELLEM STOFFER OG AFSTANDSKRITERIER

Afstandskriterier Stofgruppe Modelstof Kulbrinter Klorerede kulbrinter Polære stoffer 14 DELOPGAVE 2 - RELATION MELLEM STOFFER OG AFSTANDSKRITERIER Afstands-krit erium (m) Maksimal fanelængde for "ikke mega sites" (m) Olie 15 50 Benzen 50 200 1,1,1-TCA 125 500 Chloroform 100 TCE 125 500 MTBE 75 300 4-nonylphenol 50

Formål med delprojekt 2 Hvornår ligger en lokalitet så langt fra overfladevand, så den ikke udgør en risiko? Hvor bred er forureningsfanen? Formål med delprojekt 3 Hvor kraftig er kildestyrken? Hvor stor er stoffluxen? 15 DELOPGAVE 2 OG 3

Koncentrations-fraktildiagrammer og vurdering af worst case Datasæt 2 Vægt: 4 Datasæt 1 Vægt: 10 Resulterende fordeling Flux eller koncentration Data fra litteraturen og GeoGIS 10%-, 50%-, 90%- og 100%- fraktiler. Estimering af 90%-fraktil ved interpolation (Forureningsbelastningen er antaget lognormalfordelt) Denne antagelse understøttes af datasæt for f.eks. TCE og MTBE 16 DELOPGAVE 3 KILDEKONCENTRATION OG FORURENINGSFLUX 7. maj 2013 16

Fastlæggelse af worst case koncentrationer Vurderet ud fra antallet af sager/målinger respondenternes kendskab overensstemmelse mellem data Benzen 17 DELOPGAVE 3 KILDEKONCENTRATION OG FORURENINGSFLUX

Ved sparsomme datasæt 4-nonylphenol 18 DELOPGAVE 3 KILDEKONCENTRATION OG FORURENINGSFLUX

Ved sparsomme datasæt Worst case konc. 10% af opløselighed Forsigtighedsprincip I tilfælde af fri fase DNAPL-kemikalier påvises generelt koncentrationer på 1-10 % af deres vandopløselighed i grundvand (Jørgensen et al. 2010; Wealthall 2012). Overensstemmelse mellem worst case koncentrationer fra gode datasæt og 10% tommelfingerreglen (koncentrationerne ligger under 10%) 19 DELOPGAVE 3 KILDEKONCENTRATION OG FORURENINGSFLUX

Fluxestimering 20 DELOPGAVE 3 KILDEKONCENTRATION OG FORURENINGSFLUX 7. maj 2013 20

Forureningskilden Forureningskilden størrelse Ingen forurening 0 m² Lille forurening 10 m² mellem forurening 100 m² stor forurening 1.000 m² meget stor forurening 10.000 m² Rund 21 DELOPGAVE 2 - RELATION MELLEM FORURENINGSTYPE OG KILDESTØRRELSE/FANEBREDDE

Forureningskilden Forureningskilden størrelse diam. Ingen forurening 0 m² 0m Lille forurening 10 m² 3 m mellem forurening 100 m² 10 m stor forurening 1.000 m² 30 m meget stor forurening 10.000 m² 100 m Rund 22 DELOPGAVE 2 - RELATION MELLEM FORURENINGSTYPE OG KILDESTØRRELSE/FANEBREDDE

Fanebredde Forureningskilden Rund størrelse Fane diameterbredde Ingen forurening 0 m 0 m Lille forurening 3 m 9 m mellem forurening 10 m 15 m stor forurening 30 m 30 m meget stor forurening 100 m 75 m 23 DELOPGAVE 2 - RELATION MELLEM FORURENINGSTYPE OG KILDESTØRRELSE/FANEBREDDE

Tak for jeres opmærksomhed Tak for jeres opmærksomhed 24 DELOPGAVE 2 OG 3