Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Sengeafsnit for psykotiske lidelser P0, Stuen Søndersøparken 1, 8800 Viborg
1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Sengeafsnittet for psykotiske lidelser er placeret i stuen på Søndersøparken 1 i Viborg. Organisatorisk hører afsnittet under Regionspsykiatrien Midt og er en del af Region Midtjyllands samlede behandlingstilbud til mennesker med psykisk lidelse. Afsnittet er et åbent sengeafsnit med mulighed for skærmning. Det betyder, at yderdøren kan være låst for de patienter, der i afgrænsede perioder har behov for det. Sengeafsnittet er indrettet med 14 enestuer med tilhørende bad og toilet. Der er 4 lavintensiv sengepladser i underetagen, P0, P2 og M1 kan benytte disse sengepladser til udslusning inden udskrivelse. Personalegruppen på sengeafsnittet består af følgende faggrupper: sygeplejersker, læger, psykologer, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter, sekretærer, socialrådgiver og servicepersonale. Afsnitsledelsen består af en overlæge og en afdelingssygeplejerske. Du kan læse mere: Psykiatri og Social i RM: www.rm.dk/psykiatri+og+social Regionspsykiatrien Midt: http://www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/regionspsykiatrien-midt/ Sengeafsnit for psykotiske lidelser P0: http://www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/regionspsykiatrienmidt/i-behandling/indlaggelse-viborg/sengeafsnit-for-psykotiske-lidelser-p0/ 1 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Afsnittet er specialiseret med fokus på psykotiske lidelser, primært skizofreni. En del af patienterne har dobbeltdiagnoser med misbrugsproblematik. Der kan desuden være patienter med skizoaffektiv lidelse, patienter med retslige foranstaltninger som f.eks. surrogatfængslede, hvilket betyder, at de er indlagt på et psykiatrisk afsnit i stedet for at være indsat i arresten medens de afventer en dom. Der kan ligeledes være patienter indlagt med en dom til behandling. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Centrale sygeplejefaglige problemstillinger tager udgangspunkt i de begrænsninger og behov, der kan være som følge af psykotiske lidelser, og er knyttet til psykotiske symptomer som hallucinationer, angst og vrangforestillinger. 2/6
Forstyrrelser i døgnrytme Dobbeltdiagnoser og misbrugs problematikker Problemområder indenfor KRAM-faktorer Selvskadende adfærd Tvang Manglende accept af nyopdaget diagnose Manglende sygdomsindsigt Kognitive vanskeligheder Svigt i det nære netværk Medicinsvigt Selvmordsforebyggelse Social isolation og angst Problemer med eller manglende sociale færdigheder Urealistiske forestillinger om sig selv eller omverden Problemer med at styre økonomien Manglende sammenhæng i patientforløb Som studerende vil du komme til at arbejde med problemstillingerne set i relation til læringsudbyttet og det centrale indhold i semesterbeskrivelsen. Metoder i klinisk praksis Temaet på 4. semester retter sig mod situationsbestemt kommunikation, vejledning og undervisning i samspil med patienter og pårørende i både professionsfaglig og tværprofessionel praksis. I forhold til læringsudbyttet i semester beskrivelsen er du, med udgangspunkt i solo-taxonomien, nået til den fase, hvor følgende verber knytter sig an til læringsudbyttet fordelt på viden, færdigheder og kompetencer. Viden: reflektere, integrere, argumenterer. Færdigheder: anvende, formidle, vurdere, argumentere og mestre. Kompetencer: anvende, udvise ansvarlighed og påtage sig ansvar I psykiatrien vil du komme til at arbejde med patientens oplevelser herunder social ulighed og kulturelle forskelle samt juridiske rammer og etiske dilemmaer. Der er fokus på sygeplejefaglige interventioner til at bevare og styrke mental sundhed. I nedenstående afsnit har vi skitseret nogle af de metoder, som du kan få mulighed for at arbejde med i forhold til læringsudbyttet og det centrale indhold i semesteret. Patient-/sygeplejeperspektivet Personlig tilgang - egen forforståelse, situationens fordring og patientens autonomi Kontaktpersonsordningen - relationens betydning. Skabe-vedligeholde-afslutte Teamsamarbejde Stimatisering/afstigmatisering Sygeplejeinterventioner - handleplaner, ugeplaner, behandlingsplaner, miljøterapi, kognitiv terapi, mestring af egen hverdag Jeg støttende/styrkende sygepleje Ratingscales - fx BVC-score, Hamilton, Selvmordsrisikovurdering mm. 3/6
Elektronisk patient journal (EPJ) Medicinhåndtering, virkning og bivirkninger. op og nedtrapning i forhold til rammeordination Refleksion Etiske dilemmaer - kan være tavshedspligt, samtykke, underretninger ift. børn af psykiske syge, udlevering af journalmateriale Sygeplejeprocessen Klinisk beslutningstagen i samspil med patient til at observere, vurdere, prioritere, koordinere, evaluere og justere sygepleje Sundhedsloven og psykiatriloven som lovgrundlag Utilsigtede hændelser patient sikkerhed Observere, identificere fænomener knyttet til psykologiske behov og reaktioner på psykiske problemer, sygdom og lidelse Kommunikation, vejledning og undervisning Situationsbestemt kommunikation formidling patient samtaler ISBAR psykoedukation patient fremlæggelse pårørende kontakt/samtaler interkulturel kommunikation/tolke bistand) deeskalering Sundhedspædagogik - didaktiske overvejelser i forbindelse med samtaler med sundhedsfremmende indhold som eksempelvis kram, mestring af hverdagen Sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Kram Kliniske retningslinjer, E-dok som baggrund for klinisk beslutningstagen Klinisk logistik med henblik på kontinuitet og sammenhæng i pleje og behandlingsforløb Komplimentære behandlingsmetoder i form af NADA, Tangles, kompressionsveste, kugledyner mv Patienternes sociale og kulturelle vilkår og betydning for deres mestring og behandlingen Det hele menneske - sygdomshistorik somatisk/psykiatrisk Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde Faggruppe sammensætning i forhold til ressourcer i patientbehandlingen Nøglepersoner i afdelingen Sammenhængende patientforløb på tværs af professioner og i forhold til sektorovergange Planlægning og deltagelse i netværks/udskrivningsmøder Tværfaglige konferencer, daglig planlægning, koordinering, uddelegering Samarbejde med tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejdspartnere som eksempelvis sagsbehandlere i kommunerne, kriminalforsorgen, praktiserende læger, bostøtter, bosteder, misbrugscentre Netværksmøder med patient, pårørende og relevante fagpersoner i forhold til at sikre sammenhænge og helhedsperspektivet i patientforløbet 4/6
Forskningsmetoder Udviklingsprojekter - nedbringelse af tvang, Sikker psykiatri, Safeward, deeskalering, forbedringsuddannelse, selvmordsrisikovurdering Tavlemøder i forhold til udviklingsprojekter i organisationen og de enkelte afsnit Fagbibliotek Studiekompetence Søge og anvende relevant sygeplejefaglig viden Ansvarlig overfor egne læreprocesser og udviklingsbehov Refleksion Vejledning Brug af praktikportalen Deltagelse i studiegruppe Bruge sig selv som redskab Solo-taksonomi i forhold til egen udvikling og udviklingsbehov i relation til semesterets temaer og centrale indhold. 3 Uddannelsesmæssige forhold Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen 5/6
I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og underviser samarbejder om det kliniske forudsætningskrav. Derudover kan underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. Fra 2-4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Fra 5. 7. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet, hvor der er mulighed for vejledning Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt klinisk forudsætningskrav af klinisk vejleder og underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder Klinisk vejleder: Elsebeth Bone Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Ruth Skriver Afdelingssygeplejerske: Inge Middelhede 6/6