Grøn Viden. Almindelig Timian



Relaterede dokumenter
Grøn Viden. Oregano (Vild merian)

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004

Frøkilder af stærk oregano

Undersøgelse af produktionsforhold og forskelle i indholdsstoffer af medicinplanter

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier

Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle

Grøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Grøn Viden. Krusesygegalmyggen. Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Jordskok - en gammel dansk grønsag

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk


Rød cikoriesalat (Radicchio)

Test af sødkartoffelproduktion i Danmark

Aktuelt nyt om majs. Martin Mikkelsen. Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret Planteavl. Dansk Landbrugsrådgivning

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Beskrivelse og evaluering af timian (Tupaarnaq) opformerings- og dyrkningsprojekt på Upernaviarsuk Forsøgsstation, Sydgrønland

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Økologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018.

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

Danske forskere tester sædskifter

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Hvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus? Få svaret i denne artikel om bambusmandens afrikansk-inspirerede bambus til danske haver.

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Sorter af økologiske spiseløg

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

SIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen?

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen. Markbrug nr.

Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen

Kamme et alternativ til pløjning?

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

ANTIBAKTERIELLE PLANTER SOM FODERTILSÆTNING SOM ERSTATNING FOR ANTIBIOTIKA ELLER ZINK TIL FRAVÆNNINGSGRISE

Monsanto Company. Agriculture is our business. Monsanto is focused 100% in agriculture. We are only successful, if the farmer is successful

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Sorter af økologiske spiseløg 2013

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Mobil grøngødning til grønsager og bær

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

Udbyttepotentiale i raps. Konsulenttræf Ditte Clausen

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Grøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Vejret i vækståret september 2002 august 2003

Cikorie er egnet som øko-afgrøde men endnu for dyrt til svin

VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Grøn Viden. Vejret i vækståret A A R H U S U N I V E R S I T E T. september august Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et

Sorter af gule løg i 2014

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter

KHL 30 januar Hans Maegaard Hansen

Efterafgrøder strategier

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen

Udbyttepotentiale i raps. Planteavlsdag januar Ditte Clausen

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Regler for jordbearbejdning

Topdressing af øko-grønsager

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Månedens Smag: December

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Udvikling af et dansk økologisk steviasødemiddel

Vinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

Økologisk vinterraps

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Optimal styring af vandingen i græs og majs Erik Sandal, Landscentret Planteavl

Kartoffelafgiftsfonden

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard

VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Formål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ til bekæmpelse af visnesyge i jordbærproduktionen.

University of Copenhagen. Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian. Published in: Gartner Tidende

Vækståret. september august Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Markbrug nr. 229 September 2000

Landmandstræf 2019 DEKALB

Slutrapport for projektet Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12

Transkript:

Grøn Viden Almindelig Timian Dyrkning af almindelig timian og betydning af høsttid, udviklingstrin og genhøst for udbytte og sammensætning af æterisk olie i dansk dyrket Thymus vulgaris Kai Grevsen & Lars Porskjær Christensen

2 Mange krydderurter er kendt for deres behagelige duft, som skyldes deres relativt høje indhold af duftstoffer (= aromastoffer i fødevarer), der udsendes direkte fra planternes overflade og/eller frigøres når cellerne, der indeholder duftstofferne, ødelægges. Duftstoffer er lavmolekylære sekundære metabolitter, der kan være vidt forskellige i deres kemiske struktur og biokemisk oprindelse. Duftstoffer kan udvindes fra planterne ved f.eks. presning, ekstraktion eller vanddampdestillation, hvorved man får en æterisk olie, hvis kemiske sammensætning og duft er repræsentativ for den plante/plantedel, hvorfra olien er udvundet. Æteriske olier bruges i vid udstrækning i kosmetik og i farmaceutiske produkter samt som vigtige ingredienser i fødevarer. Blandt krydderurterne findes mange toårige og flerårige velkendte planter, der jævnligt bruges i husholdningen, såsom dild, kommen, fennikel, persille, timian, oregano, salvie, estragon og purløg. Ud over at være vigtige ingredienser i madlavningen er mange krydderurter også kendte lægeplanter med en mere eller mindre veldokumenteret effekt overfor forskellige sygdomme. En af disse lægeplanter er almindelig timian eller blot timian (Thymus vulgaris), hvor nogle af de vigtigste indholdsstoffer ud fra en fødevare- og medicinsk synsvinkel er at finde i den æteriske olie fra de overjordiske dele af planten, dvs. blomster, blade og frø. I denne Grøn Viden beskrives udvalgte resultater fra nogle kontrollerede dyrkningsforsøg med timian, hvor formålet har været at undersøge hvorledes udbytte og sammensætning af den æteriske olie af dansk dyrket timian afhænger af høsttid og udviklingstrin ved høst. Resultaterne skal anvendes til at opstille et høstkriterium for produktion af den bedste timian råvarekvalitet til anvendelse Foto 1. Timian (Thymus vulgaris L.) ved begyndende blomstring d. 2. juni 2003. (Foto Kai Grevsen)

3 som hhv. plantemedicin eller krydderi. Dyrkningsforsøgene med timian er foregået i tæt samarbejde med fynske avlere af krydderurter under UdviklingsCenter Årslev. Nærmere oplysninger om UdviklingsCenter Årslev og dets aktiviteter kan findes på hjemmesiden www.ucaa.dk Oprindelse og anvendelse Almindelig timian er en flerårig, stedsegrøn halvbusk, der tilhører læbeblomstfamilien (Lamiaceae). Planten bliver op til 40 cm høj og har firkantede stængler med små smalle modsatte elliptiske blade og lyserøde eller hvide blomster (Foto 1). Slægten Thymus består af over 150 arter, som er fordelt udover store dele af Europa, Asien og Afrika. Timian er hjemmehørende i Middelhavsområdet, men dyrkes nu, bl.a. som krydderplante, over det meste af verden. I Danmark findes to vilde arter; smalbladet timian (T. serpyllum) og bredbladet timian (T. pulegioides), som vokser på hhv. klitheder og tørre skrænter. I det gamle Romerrige brugte man timian som røgelse, og navnet timian kommer da også af det græske thymiama = røgelse, måske pga. denne anvendelse eller dens karakteristiske duft. Timian er en af de ældst kendte krydderurter, vi bruger i dag. Timian har en fantastisk aroma, som gør den særdeles velegnet til gule ærter og grønsagssupper, lamme- og vildtretter, kødretter, fugl og fisk. Timian er også god til stegt og grillet kød. Desuden giver krydderurten en god smag til hjemmelavet marinade, eddike, essens og olie. Timian er derfor en jævnlig brugt krydderurt i den daglige madlavning og i fødevareindustrien. p-cymen Borneol OH Thymol OH Linalool OH Som lægemiddelplante er timian blevet anvendt igennem tiderne mod mange forskellige lidelser og sygdomme, hvor plantedele/ekstrakter/æterisk olie fra de overjordiske dele af planten er blevet brugt mod infektioner både udvortes og indvortes. I dag bruges timian og dens æteriske olie til bekæmpelse af navnlig svampeinfektioner samt mod Carvacrol β-myrcen OH γ-terpinen H H β- Caryophyllen Figur 1. Kemiske strukturer af de flygtige stoffer, der anses for at være blandt de vigtigste i timian og som forekommer i relative høje koncentrationer i den æteriske olie fra dansk dyrket timian. Fra et medicinsk synspunkt anses thymol og carvacrol dog at være de væsentligste stoffer pga. deres kraftige antimikrobielle aktivitet. α-pinen β-pinen Camphen Sabinen α-terpinen Figur 2. Kemiske strukturer af nogle flygtige stoffer, der ofte forekommer i relativ små koncentrationer i den æteriske olie fra dansk dyrket timian.

4 brystinfektioner som bronkitis, kighoste, hals- og lungebetændelse. Desuden anvendes planten mod astma og høfeber, og til behandling af især børn mod orm. Der findes enkelte naturlægemidler på det danske marked, der er baseret på plantedele eller ekstrakter af timian. Desuden anbefales det ikke at bruge den æteriske olie fra timian ufortyndet, hverken til indvortes eller udvortes brug, og slet ikke af kvinder under graviditet. Normalt benyttes timian mod ovenfornævnte sygdomme enten i form af vandige udtræk (afkog), tinkturer (alkohol ekstrakter) eller æterisk olie i stærkt fortyndet form. Foto 2. Timian dyrket i bede og høst af forsøg d. 2. juni 2003 (Foto Kai Grevsen). Foto 3. Klippehøjde ved første høst i juni (Foto Kai Grevsen). Den æteriske olie fra timian og beslægtede arter har i adskillige videnskabelige undersøgelser vist sig at være svampe- og bakteriedræbende, hvilket blot bekræfter plantens egenskaber til bekæmpelse af svampe- og bakterielle infektioner. Dog mangler der egentlige farmakologiske og kliniske studier, der dokumenterer effekten på mennesker. Endelig er det videnskabeligt bevist, at timian og dens æteriske olie besidder antioxidative egenskaber, men om disse egenskaber har nogen betydning i relation til sygdomme er stadig ikke afklaret, selvom det har været antydet i den videnskabelige litteratur. De antioxidative og antibakterielle egenskaber kan dog med fordel bruges til at forhindre harskning/autoxidation af fødevarer, og dermed være med til at forlænge holdbarheden af især kødprodukter, der ofte har et højt indhold af lipider.

5 Indholdsstoffer i æterisk olie fra timian De antimikrobielle egenskaber af timian og dens æteriske olie skal især henføres til plantens relativt høje indhold af thymol, som er kraftigt svampe- og bakteriehæmmende. Også andre indholdsstoffer spiller en rolle i den sammenhæng, herunder især det til thymol beslægtede indholdsstof carvacrol. Dertil kommer at timians karakteristiske duft skyldes en kombination af forskellige flygtige monoterpener (Figur 1 og 2), hvoraf de vigtigste udover thymol og carvacrol synes at være β-myrcen, γ-terpinen, p-cymen, linalool, og borneol (Figur 1). Fra en medicinsk synsvinkel er et højt indhold af thymol og/eller carvacrol en vigtig parameter til bestemmelse af kvaliteten af den æteriske olie pga. deres antimikrobielle aktivitet. Dette er dog ikke nødvendigvis en optimal kvalitetsparameter, hvis man skal bruge timian/æteriske olie som ingrediens i fødevarer, med mindre man ønsker en forlænget holdbarhed af produkterne. Normalt betragtes timian råvaren som værende af en god kvalitet, hvis indholdet af den æteriske olie udgør over 1,2 % af tørvægten og sammensætningen af den æteriske olie for de vigtigste indholdsstoffer ligger i følgende områder: Foto 4. Timiankulturen ved fjerde høst d. 2. juli 2003 (Foto Kai Grevsen). Foto 5. Timian d. 19. september 2003, hvor der blev genhøstet på de parceller, der var høstet første gang d. 2. juni. (Foto Kai Grevsen). β-myrcen (1-3 %) γ-terpinen (5-10 %) p-cymen (15-28 %) linalool (4-6,5 %) borneol (0,2-2,5 %) carvacrol (1-4 %) thymol (36-55 %).

6 Problemet med timian råvaren er, at den ikke er særlig ensartet i kvalitet mht. udbytte af den æteriske olie og sammensætningen af den, hvilket hovedsagelig skyldes en stor genetisk variation indenfor arten. Desuden klassificer man timian i forskellige kemotyper, dvs. planterne inddeles efter hvilken type indholdsstof, der udgør den største procentdel af den æteriske olie. Den mest almindelig synes at være thymol kemotypen. Produktionen af planteindholdsstoffer afhænger desuden meget af dyrkningsbetingelser (vanding, jordbund, gødskning) og høsttidspunkt. Det er derfor interessant at vide, om man kan ændre kvaliteten af timian råvaren ved at høste den på forskellige tidspunkter af året, og om genhøstning af timian påvirker kvaliteten, dvs. indholdet og sammensætningen af den æteriske olie. Dyrkning Timian blomstrer fra sidst i maj til helt hen i oktober. Timian foretrækker tør og kalkrig jord i god gødningsstand og masser af sollys. Marken skal helst ligge et sted, hvor der ikke er risiko for stærk frost om vinteren. For at sikre god overvintring må der ikke skæres for dybt om efteråret og ikke høstes senere end midt i oktober. Timian kan dyrkes i rækkekultur eller i bede og kan enten sås direkte eller plantes ud. De flerårige planter giver ofte problemer med ukrudt og især når man, som det er tilfældet i Danmark, ønsker at dyrke uden brug af pesticider. Derfor anbefales udplantning gennem ukrudtsdug, selvom det er en relativt stor investering ved etablering. Direkte såning kræver et meget godt såbed, og man sår i en dybde af 0,5-1,0 cm. Såmængden er ca. 3-8 kg/ha alt efter rækkeafstand og spiringsforhold. Timianfrøene er små med en tusindkornsvægt (TKV) på ca. 0,3 gram, og de er følsomme for skorpedannelse ved tilslemning af jorden. Småplanter til udplantning sås i marts/april i potter (f.eks. Vefi- 45 x 45 x 60 mm eller anden form for aflang pot te ) med 5-7 frø i hver pot te. Pot ter ne skal helst være aflange for at kunne plantes maskinelt gen nem ukrudts dug. Plant erne til trækkes i vækst hus ved 20-25 C ind til frem spiring, hvor efter tempera turen kan sænkes til ca. 16-18 C om dagen og 12-14 C om nat ten. Planterne skal af hærdes frost frit i 7-14 dage før de i slutningen af maj er klar til at blive plantet ud på fri land. Planter ne skal nu helst være ca. 5-7 cm høje. Plantning kan foregå i bede, f.eks. i 120 cm brede bede med en gang med græs på ca. 60-110 cm imellem, af hængig af hvilken slåmaskine man har til gangene. Plantning i ukrudtsdug (f.eks. sort MyPexdug med udstandsede og randsvejsede huller) anbefales som sagt pga. ukrudtsproblemer. En plantetæthed på ca. 16 planter/potter pr m 2 i 30 x 20-25 cm i fordeling vil være passende (Foto 2). Timian kræver ca. 80 kg N, 20 kg P og 100 kg K pr ha efter tyske angivelser. Fra andet dyrkningsår kan man give 60 kg N/ ha før sæson start og derefter ca. 20 kg N/ha efter hver høst for at hjælpe på genvæksten. I anlægsåret kan det anbefales kun at høste en gang lige før fuld blomstring og ikke senere end i overgangen mellem august/september, ellers kan der ikke udvikles nok vinterfasthed i skuddene. I andet år og senere kan der tages to slæt. Første slæt i juni og andet slæt i start af september. De øverste ca. 10 cm af planten høstes ned til, hvor den forvedede del af stænglen starter (Foto 3). Der skal stadig være lidt af grønne blade tilbage på stubben for at sikre god genvækst af nye skud. For lav skærehøjde giver også for mange veddele i produktet. Høsten kan ske med maskine, blot den har en knivbjælke, en vinde med børster, et transportbånd og en opsamlerenhed. Egnede høstmaskiner kan købes, eller man anvender ombyggede variationer af små mejetærskere eller f. eks maski-

7 ner til at høste græsparceller. Om foråret i marts måned er det en god ide at trimme kulturen til ensartet højde for at få så rent og ensartet et høstprodukt som muligt. Udbytte friskvægt (t/ha) 10 8 6 4 2 ca. 75 % åbne blomster Udbyttet angives i tyske kilder at ligge på ca. 18-37 t/ha friskmasse i andet høstår. Det giver ca. 9-17 t/ha frisk råvare som blomster og blade efter sortering, og det vil igen sige 1,5-4,5 t/ha tørret droge af blomster og blade. Udbyttet af æterisk olie er i samme kilde opgivet til ca. 25 kg/ha. Forsøg med høsttider i timian I 2003 blev der af Danmarks JordbrugsForskning, Årslev udført et forsøg med fem forskellige høsttidspunkter i en etableret timiankultur på Fyn. Formålet var at finde det optimale udviklingstrin mht. indhold af æterisk olie og andre indholdsstoffer, der er vigtige i plantemedicinsk henseende. Timianmarken var anlagt i 1999 og plantet i Mypex-ukrudtsdug med ca. 16 planter placeret pr m 2 dug og i bede á 120 cm s bredde og med gange på 110 cm mellem bedene. Plantetætheden over hele arealet bliver herved ca. 70.000 planter pr ha. I gangene er der græs (grønne planter), der bliver holdt kort ved klipning med en græsslåmaskine (Foto 2). Jorden, der er en god lerblandet sandjord (JB3-4), bliver dyrket Indhold af æterisk olie (% af tørstof) 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 1. høst 2. juni ca. 75 % åbne blomster 2. høst 12. juni 3. høst 23. juni 4. høst 2. juli Høsttid 5. høst 11. juli Genhøst 19. sep Genhøst 24. okt Figur 4. Indhold af æterisk olie i timian afhængig af høsttidspunkt. Udbytte af æterisk olie (kg / ha) 0 20 15 10 5 0 1. høst 2. juni 1. høst 2. juni 2. høst 12. juni ca. 75 % åbne blomster 2. høst 12. juni 3. høst 23. juni 3. høst 23. juni 4. høst 2. juli Høsttid 4. høst 2. juli Høsttid 5. høst 11. juli 5. høst 11. juli Genhøst 19. sep Genhøst 19. sep Genhøst 24. okt Figur 3. Friskvægt udbytte af timian høstet ved fem tidspunkter og genhøstet i efteråret ved to tidspunkter. Genhøst på parceller høstet første gang hhv. 12. juni og 23. juni. Genhøst 24. okt Figur 5. Udbyttet af æterisk olie i kg pr ha ved fem høsttider og genhøst i efteråret.

8 Detektor respons (FID) Opl. γ-terpinen IS p-cymen β-myrcen linalool thymol β-caryophyllen carvacrol Figur 6. Indholdsstofferne i den æteriske olie af dansk dyrket timian blev kvantificeret ved gaskromatografi. De flygtige stoffer i olien blev adskilt på en Chrompack kapillarkolonne (50 m x 0,25 mm indre diameter, 0,2 µm filmtykkelse; CP-WAX 52 CB ) efter kogepunkt og polaritet og detekteret vha. en flamme-ioniseringsdetektor (FID). Her ses et typisk gaskromatogram fra analysen af æterisk olie fra timian. IS = intern standard (4-methyl- 1-pentanol). Opl. = opløsningsmiddel (dichlormethan). borneol 0 10 20 30 40 50 60 Retentionstid (minutter) økologisk, og der gødes med Binadan (hønsemøgpiller). Forsøgsparceller på brutto 4,6 m 2 (2 m bed) blev høstet på fem forskellige tidspunkter (ny parcel hver gang) med start ved begyndende blomstring (2. juni) og herefter med ca. 10 dages mellemrum. I efteråret blev der genhøstet på de samme parceller, som var høstet ved 1. og 2. høsttidspunkt. Forsøget var anlagt med tre gentagelser i marken og således, at der kan laves statistiske analyser af resultaterne. Udbyttet af friskvægt blev bestemt ved vejning af hele den høstede plantemasse fra en parcel. Der blev ud taget 2 prøver på ca. 300 g til bl.a. analyser for tørstof og til forskellige kemiske analyser. Desuden blev der udtaget en prøve på ca. 30 g i lufttætte glasflasker til analyse for indhold og sammensætningen af den æterisk olie på høsttidspunktet. Prøverne blev holdt nedkølede, indtil de samme dag blev pakket i gastætte folieposer og nedfrosset ved -25 C. Resultater af høsttidsforsøget Datoerne for de 5 høsttider fremgår af Figur 3, 4 og 5 og udviklingstrinnet ved høst kan beskrives som: 1. høst: Ved begyndende blomstring (ca. 20 % åbne blomster, Foto 1) 2. høst: Ved ca. 75 % åbne blomster (næsten fuld blomstring) 3. høst: Lige efter fuld blomstring (ca. 20 % visne blomster) 4. høst: Ved ca. 80 % visne blomster (Foto 4) 5. høst: Ved helt afblomstret timian. Friskvægtudbyttet af timian steg indtil den anden høst d. 12. juni (Figur 3), hvor kulturen var tæt på fuld blomstring. Udbyttet af friskmasse var da omkring 8 t/ha ved denne dyrkningsform (udbytte udregnet på hele arealet, dvs. med gange mellem bede) og tørstof udbyttet ca. 1,5 t/ha (ved 2. høst var

9 carvacrol thymol borneol Indholdsstoffer i æterisk olie β- caryophyllen linalool p-cymen γ -terpinen αа -terpinen β- myrcen sabinen β- pinen camphen αа -pinen 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Oliesammensætning (%) 45 50 55 60 65 12. juni 19. september Figur 7. Fordelingen af forskellige indholdsstoffer i den æteriske olie fra timian høstet ved næsten fuld blomstring d. 12. juni 2003 og ved genhøst d. 19. september. der 19 % tørstof i det høstede materiale). Koncentrationen af æterisk olie var ved 2. høst på ca. 1 % af tørstof (Figur 4) og udbyttet af æterisk olie per areal blev derfor på ca. 15 kg/ha (Figur 5). Disse tal er lavere end de udbytter, der er opgivet i tyske undersøgelser (nævnt ovenfor) og det beror på det specielle bedsystem, hvor kun næsten halvdelen af arealet er dækket med planter. Udregnes udbyttet af æterisk olie for et areal med kun 60 cm gange bliver udbyttet på 19 kg pr ha, hvilket er mere lig de tyske opgivelser. Desuden kan forskelle i udbytte også henføres til en genetisk variation, der som tidligere omtalt Thymol (µg / g tørstof) er udpræget for timian. Selvom indholdet af æterisk olie på ca. 8000 6000 4000 2000 0 35 C 1 % af tørstof ved første høst ikke helt lever op til normen 45 C Tørretemperatur Figur 8. Indholdet af thymol i timian som følge af tørring ved forskellig temperaturer. 80 C

10 for højkvalitets timian, må udbyttet af æterisk olie i den dansk dyrkede timian siges at være tilfredsstilllende. Genhøst i september og oktober på de parceller, der var høstet hhv. 2. juni og 12. juni (Foto 5), gav et lille udbytte mht. friskvægt, men til gengæld havde det høstede produkt et meget højt indhold af æterisk olie (Figur 3, 4 og 5) hvor olieindholdet nåede op på 1,6 % af tørstof. Ved genhøst havde timiankulturen ikke åbne blomster (Foto 5), og høstproduktet bestod af blade og skud. Genhøst ser umiddelbart meget lovende ud, men når det bliver for sent, kan det gå ud over overvintring og dermed næste års høst. Eftervirkning på følgende års udbytte og olieindhold bliver undersøgt i 2004/5 i et fortsat forsøg med timiankulturen. Æterisk olie i dansk dyrket timian Stofferne i den æteriske olie fra de overjordiske dele af timian blev ekstraheret med et organisk opløsningsmiddel (dichlormethan) og kvantificeret ved gaskromatografi (GC) ved brug af en intern standard (4-methyl- 1-pentanol). I Figur 6 er vist et typisk gaskromatogram fra analysen af den æteriske olie fra dansk dyrket timian. Identifikationen af de flygtige stoffer i olien/ekstraktet blev foretaget ved gaskromatografimassespektrometri (GC-MS) ved brug af autentiske standarder. Thymol udgjorde over 60 % af den æteriske olie fra timian (Figur 7) ved næsten fuld blomstring, hvorimod carvacrol kun udgjorde ca. 3 %, hvilket helt klart indikerer, at den undersøgte timian klon er en thymol kemotype. p-cymen og γ-terpinen, der ud fra et biosyntetisk synspunkt er forløberne til bl.a. thymol og carvacrol udgjorde hhv. 12 og 10 % af den æteriske olie (Figur 7), hvilket også er i overensstemmelse med andre undersøgelser. Udover de nævnte forbindelser blev der i den æteriske olie fra timian identificeret og kvantificeret en række andre flygtige monoterpener og en enkel sesquiterpen, β-caryophyllen (Figur 1 og 2). Ved forsøget med genhøst i september var det især koncentrationen af p-cymen og γ-terpinen i den æteriske olie, der var høj i forhold til første høst (Figur 7) og det passer med, at disse to forbindelser er forstadier til thymol, hvor koncentrationen var mindre ved genhøst (ca. 38 %). Tørretemperatur I timian fra 2. høst blev der lavet et forsøg med indvirkning af tørretemperatur på indholdet af æterisk olie. Timian blev tørret i ovn ved hhv. 35, 45 og 80 C i hhv. 40, 20 og 20 timer til de var rasletørre. Herefter blev de enkelte indholdsstoffer i den æteriske olie målt. Tørring ved 45 C i forhold til 35 C reducerede f.eks. indholdet af thymol med næsten 50 %, og tørring ved 80 C reducerede indholdet af thymol med hele 95 % (Figur 8). Materialet til denne under- Foto 6. På billedet ses en tromletørrer, der bl.a. bruges til tørring af frisk høstet timian til brug i naturlægemidler og/eller fødevarer. Foto: Søs Kylling

11 søgelse havde været frosset ned inden tørring, og kan derfor ikke helt sammenlignes med det at tørre frisk plantemateriale. Undersøgelsen giver dog et kraftigt fingerpeg om, hvor vigtigt det er at tørre ved lav temperatur, når man vil bevare den æteriske olie i produktet. Tørring af timian råvaren benyttes i de tilfælde hvor man ønsker at forarbejde råvaren til et holdbart og brugbart produkt til brug i bl.a. naturlægemidler og/eller fødevarer. Ønsker man derimod at udvinde den æteriske olie benyttes den friske råvare. Der findes mange måder hvorpå man kan forarbejde og tørre den friske råvare. En af de tørringsmetoder, der bl.a. benyttes i dag til tørring af friskhøstet timian, er tromletørring (se Foto 6), hvor man kan håndtere relativt store mængder plantemateriale. Der er dog ikke lavet nogen egentlige undersøgelser over, hvordan man bedst bevare den æteriske olie i tørret plantemateriale og der restere derfor et større arbejde i at finde den bedste og mest skånsomme tørringsmetode af timian og lignende krydderurter. Sammendrag og konklusion Almindelig timian er hjemmehørende i Middelhavsområdet. Den dyrkes nu, bl.a. som krydderplante, over det meste af verden, herunder Danmark. Timian har en fantastisk aroma og bruges derfor jævnlig i den daglige madlavning og i fødevareindustrien. Timian er en velkendt lægemiddelplante, som besidder antimikrobielle egenskaber. Planten og dens æteriske olie bruges i dag bl.a. til bekæmpelse af udvortes svampe- og bakterielle infektioner samt mod brystinfektioner som bronkitis, kighoste, hals- og lungebetændelse. De antimikrobielle egenskaber af timian og dens æteriske olie skal især henføres til plantens relativt høje indhold af thymol. Almindelig timian kan udmærket dyrkes under danske forhold. Kulturen kan etableres i rækkekultur eller i bede og kan enten sås direkte eller plantes ud. Det anbefales, især til økologisk dyrkning af timian, at plante i bede i ukrudtsdug for at få et rent salgsprodukt. Høst af dansk dyrket timian ved fuld blomstring i juni gav det højeste udbytte af æterisk olie på 15-20 kg pr ha (afhængig af bedsystem) og med en oliekoncentration på ca. 1 % af tørstof. Thymol udgjorde her over 60 % af den æteriske olie i den anvendte timian klon. Genhøst i september gav et produkt med højt indhold af æterisk olie på 1,6 % af tørstof, men eftervirkningen på følgende års høst skal først undersøges før anbefalinger kan gives. Især koncentrationen af p-cymen og γ-terpinen i den æteriske olie var højere ved genhøst i september, medens koncentrationen af thymol var lavere (ca. 38 %). Tørring ved 45 C i forhold til 35 C giver en reduktion på næsten 50 % i æterisk olie og tørring ved 80 C reducerer udbyttet af æterisk olie med næsten 95 %. Tak til Lars Sørensen, Løkkegård, der velvilligt har stillet sin timiankultur til rådighed for forsøgene og har bidraget med værdifulde oplysninger om dyrkning og håndtering af timian.

12 Grøn Viden indeholder informationer fra Danmarks JordbrugsForskning. Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Abonnement tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf. 89 99 10 28 / www.agrsci.dk Prisen for 2004: Markbrugsserien kr. 272,50 Husdyrbrugsserien kr. 225,00 Havebrugsserien kr. 187,50. Adresseændringer meddeles særskilt til postvæsenet. Michael Laustsen (ansv. red.) Layout og tryk: DigiSource Danmark A/S ISSN 0903-0719 Forfattere: Kai Grevsen Afd. for Havebrugsproduktion Lars Porskjær Christensen Afd. for Råvarekvalitet Forsidefoto: Dansk timianmark i fuld blomst (Foto Stig S. Andersen) Genhøst af timian september 2003 (Foto Kai Grevsen)