Så det der ved indgangen til 2016 så ud til at skulle blive en hurtig overstået opgave, har desværre vist sig at fylde endda temmelig meget.

Relaterede dokumenter
Med årets sidste nyhedsmail, ønsker bestyrelsen i Vrist Pumpelag alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Nyhedsmail nr dec. 2017

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet.

Formandsberetning for (Generalforsamling )

Vedlagte langtidsbudget er ment som et foreløbigt bedste bud på forventede udgifter og indtægter. Her er alle udgifter og indtægter inklusive moms.

Formandsberetning for i Vrist Pumpelag Jeg kan næsten som sædvanligt sige, at det sidste år også har været et ganske travlt år.

Aftale om udførelse af drænanlæg i Vrist sommerhusområde

Året 2014 startede egentlig med, at arbejdet med etape 5 blot fortsatte, idet denne etape var en del forsinket i forhold til oprindelige tidsplan.

Velkommen til generalforsamling Det er dejligt at så mange har fundet vej til Harboøre, for nu begynder der jo at ske rigtig meget.

Kloak- og drænprojekt.

VRIST PUMPELAG. Årsregnskab

Nyhedsmail nr feb Sidste frist for tilmelding til frokost er fredag den 20. marts kl. 20

Nyhedsmail nr dec Med årets sidste nyhedsmail får du de seneste nyheder og en rekapitulation over arbejdet i Vrist Pumpelag i 2013.

VRIST PUMPELAG. Årsregnskab

Fælles information udsendes i april måned 2012 til alle implicerede sommerhuse i Vejlby Klit og Vrist. JP laver oplæg.

Vejlby Pumpelag: Peter Pætau, Jørgen K. Jensen; Poul Olsen, Christian Langer, Aksel Nielsen, Mogens Daugaard Christensen, Finn Vandborg.

Området der blev ramt af den høje vandsstand, er nærmere betegnet området ved Sylphidevej, Slettevej, Articvej og Fourmivej i Vrist.

VRIST PUMPELAG. Årsregnskab

Jeg vil gerne indlede beretningen med at takke for, at så mange er mødt frem til vores første ordinære generalforsamling.

HARBOØRE DIGELAG AF 2015 VELKOMMEN TIL GENERALFORSAMLING

Referat af ordinær generalforsamling i Ejerlaget Sletten afholdes i

Referat af Ordinær Generalforsamling i Vejlby Pumpelag af 2011

Referat af ordinær generalforsamling i Ejerlaget Sletten afholdes i

Velkommen til den ordinære generalforsamling i Vejlby Pumpelag af I Harboøre Centeret d kl

NOTAT. Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering. Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S. Emne : Forudsætningsnotat dræning

Der blev desuden orienteret om arbejdet med de kommunale planer omhandlende

1 Referat af ordinær generalforsamling i Ejerlaget Sletten. Vejvedligeholdelse og reetablering af vej og stier efter spildevand- og dræn-projektet

TIL LEMVIG KOMMUNE Vedr.: Forhold omkring udledning af okkerholdigt vand Fra Vrist Pumpelag og i Harboøreland i øvrigt.

VRIST PUMPELAG. Årsregnskab

HUSK at besøge Sletten s nye hjemmeside.

Ansøgning om fritagelse for betaling af garantiprovision ved optagelse af kommunegaranteret lån.

Generalforsamling Hummingen Strand D Kjeld Morel Løjtøftvej 233 A 4900 Nakskov

Fredag d i Harboøre Centeret kl

Side 1/5. pumpelagets navn og hjemsted, en beskrivelse af pumpelagets anlæg,

1 Lagets navn er Vrist Pumpelag, herefter benævnt laget. Laget har hjemsted i Lemvig Kommune.

Beretningen 2017 for Hadsten Vandværk

Lemvig Kommune indklaget til ombudsmanden

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling

Referat af ordinær generalforsamling 2019 i Ejerlaget Sletten

Beretningen 2014 for Hadsten Vandværk

Laget. 1 Lagets navn er Vrist Pumpelag, herefter benævnt laget. Laget har hjemsted i Lemvig Kommune.

Tirsdag den 24. april kl Vallensbæk Havn

KLIMATILPASNING Hvilken rolle har regionen?

Spørgsmål Svar i forbindelse med afholdelse af borgermøder d. 20. og 22. april 2017

Godkendt forretningsorden for bestyrelsen i Vrist Pumpelag.

HANDOUT ORIENTERING OM SAGER OG TEMAER TIL BORGERRÅDGIVERUDVALGET

Referat af bestyrelsesmøde nr. 28 i Rudersdal Forsyning A/S den 3. oktober 2016 kl på Skovlytoften 27

Side 1 af 5

DRAGSMUR VANDFORSYNING I/S

K E N D E L S E. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 11. september 2012 fra Retten i (bynavn).

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

U D S K R I F T AF PROTOKOLLEN FOR OVERTAKSATIONSKOMMISSIONEN FOR ÅRHUS OG HOLSTEBRO

VEDTÆGT FOR VRIST PUMPELAG (3.udgave )

932/14. xxxxx xxxxxx xxxxxxxxx xx xxxx xxxx. Privatsikring Gl. Kongevej København V. k e n d e l s e :

Svar på spørgsmål i notatet "Prøvelse af byrådsbeslutning 22. juni 2015"

Morsø Forsyning. - En mindre forsynings vision om fremtiden. v/direktør Gitte Guldberg.

Mødereferat BESTYRELSESMØDE tirsdag den 12/ hos Bjarne.

Til alle medlemmer af kommunalbestyrelsen for Langeland Kommune samt direktionen.

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret

Bestyrelsesmøder Grundejerforeningen Krogen

KLIMATILPASNING AF THYBORØN

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat [A] på vegne af [selskab 1] klaget over advokat Torben Stenius, København K.

Referat af ordinær generalforsamling i Ejerlaget Sletten

Bestyrelsens beretning for året

Laget 1 Lagets navn er Harboøre Pumpelag, herefter benævnt laget. Laget har hjemsted i Lemvig Kommune.

HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING

Mødedato / sted: 12. juni 2012 / Helsinge Renseanlæg, Skovgaardsvej 1, Helsinge kl :00.

Notat. Budget 2013 Middelfart Spildevand

Grundejerforeningen Thorup Strand Øst

Likviditetsbudget Middelfart Spildevand A/S

Indklagede tog samtidigt telefonisk kontakt til klager, fordi indklagede vurderede, at klagen snarere handlede om forbruget end om afregningen.

KLIMATILPASNING Hvilken rolle har regionen?

NOTAT om afslag til bidrag til betaling for dræning af ejendommen Spangevej 13, 5900 Rudkøbing

Pixiudgave Regnskab 2016

Referat 15. marts 2012 Bestyrelsesmøde Skamlebæk Vandværk

Formandsberetning Jeg sagde sidste år, at 2012 havde været et travlt år. Så kan jeg oplyse, at 2013 ikke har været et mindre

De 10 personer, som har stået bag mødet, blev kort præsenteret.

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * Ekspeditionstid 9-16

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Mødedato / sted: 26. februar 2013 / Gribvand Spildevand A/S, Holtvej 18C kl. 16:00-19:00

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

Notat. Nettorenteindtægterne har beløbet sig til 5,4 mio. kr., hvilket er hvad der var forventet ifølge den seneste budgetopfølgning.

ØkonomiNyt nr

Nyhedsmail nr maj 2015

Referat af ordinær generalforsamling i Ejerlaget Sletten

HANDOUT ORIENTERING OM SAGER OG TEMAER TIL BORGERRÅDGIVERUDVALGET

DJ Kommunikation inviterer til ekstraordinær generalforsamling 5. marts kl

Tillæg for 1:1 omkostninger udgør kr som følge af betaling til Forsyningssekretariatet og kr som spildevandsafgift.

Eng-Lynggårdens Grundejerforening 18/ Kontingent for 2015: kr. bedes indbetalt inden 1. juli 2016

Solrød Vandværk a.m.b.a.

administration - Siesbye Kapsch

Referat fra 1. maj 2010 kl Generalforsamling i Harboøre Centret

Notat til møde i økonomiudvalget i Assens Kommune den 19. februar 2018 vedrørende godkendelse af spildevandstakster.

Faaborg By s Antenneforening

Aulum Fritidscenter Årsberetning

Andelsboligforening - overskydende ejendomsskat - nedsættelse af boligafgift

Om en landinspektørs forslag til skelafsætning som klager ikke ville godkende

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Transkript:

Formandsberetning for 2016-2017. I 2016 fik vi endelig afsluttet vores ganske store anlægsprojekt. Selve arbejdet med etablering af drænledninger blev jo afsluttet i 2015, men regnskabet skulle gøres op, og der skulle udarbejdes tegninger over det faktisk udførte arbejde. Umiddelbart skulle man tro, at det var en forholdsvis enkel sag. Men det viste sig, at det ikke var helt så enkelt at komme i mål som forventet. Lemvig Vand og Spildevand havde antaget en landinspektør til at foretage opmålinger af det udførte arbejde. Han fik dog ikke lavet det han skulle, og slet ikke til tiden. Vi har i den forbindelse og også tidligere foreslået dem at fyre vedkommende. Det skete så endelig, og derefter fik de Vejlby Kloakservice til at foretage en række opmålinger, så Orbicon som rådgivende ingeniørfirma kunne komme videre med tegningsmaterialet. Vi har selvfølgelig også ønsket, at vores økonomiske mellemværende med Lemvig Vand og Spildevand fandt sin afslutning, da vores indestående i banken, faktisk i år har kostet os penge. Men vi har dog også gjort det klart, at der skulle foreligge tegninger over det udførte arbejde, så vi havde disse som grundlag for en kontrol af, hvad vi skulle betale. Så det der ved indgangen til 2016 så ud til at skulle blive en hurtig overstået opgave, har desværre vist sig at fylde endda temmelig meget. Vi fik lidt materiale omkring opgørelser vedrørende økonomien omkring den 26. marts 2016, og jeg tror vi den 26. juli fra Orbicon fik tilsendt det første egentlige udkast til en slutopgørelse. Det var desværre en opgørelse, der på rigtig mange punkter var fyldt med fejl, og vel at mærke fejl der efter vores opfattelse, var helt åbenlyse og slet ikke burde forekomme. Det resulterede i at vi fra pumpelagets side fremsendte en længere redegørelse og påpegede fejl og mangler, og hvor vi samtidigt kunne henvise til og dokumentere, hvilke aftaler der f.eks. tidligere var indgået, samt redegøre for vores opfattelse af hvorledes forskellige forhold skulle fortolkes og opgøres. Ved et efterfølgende møde blev synspunkterne trukket op, og der blev indgået aftaler om en lang række forhold, så det var klart for alle, hvad vi var enige om, og hvad vi absolut var uenige om. Tilbage stod så, at vi skulle modtage tegninger der viste og dokumenterede det udførte arbejde, så vi kunne sammenholde disse oplysninger med det oprindeligt afgivne tilbud på de mange enkelte poster, og den økonomiske opgørelse som vi havde modtaget fra Orbicon. Vi fik tilsendt tegningsmateriale, som imidlertid også viste sig at være behæftet med en lang række fejl. Det har så naturligt medført, at vi har måttet stille rigtig mange spørgsmål, for at få afklaret en lang række detaljer. Det har været påkrævet for dels at få tegningerne rettet til noget der faktisk passer med virkeligheden, dels for at kunne kommentere og kunne korrigere den økonomiske opgørelse.

Efterfølgende er der afholdt flere møder og telefonsamtaler med Lemvig vand og Spildevand, for at forsøge at nå frem til et resultat, som både Lemvig Vand og Spildevand og Vrist Pumpelag kunne anse for både rimeligt og dækkende. Lemvig Vand og Spildevand har jo afholdt alle pumpelagets udgifter fra start til slut, hvorfor der er tale om en anseelig stor post, der skulle gøres op. Begge parter ville gerne søge sagen afsluttet i 2016 og få sagen lukket helt ned. Parterne var ikke enige om en ret betydeligt difference, mellem det vi mente at skulle betale, og det beløb Lemvig Vand og Spildevand skulle have dækket, en difference der efter vores opfattelse alene bundede i, at der ikke forelå skriftlige aftaler omkring spørgsmål om en række ændringer, der var foretaget undervejs i projektet. Det var fejl, som vi mente, skyldtes manglende opfølgning fra Orbicons side, og vi henviste i den forbindelse til bl.a. udbudsmaterialet og beskrivelser heri. Så vi har været nød til at tygge hele projektet og beskrivelser heri, rigtig grundig igennem. Det har heller ikke gjort det lettere, at der i forløbet har været rigtig mange personer involveret fra Lemvig Vand og Spildevand og to forskellige ingeniører fra Orbicon. Vi var kommet meget langt med Lemvig Vand og Spildevand omkring indgåelse af en endelig aftale, og skulle sagen afsluttes nu, og uden en eventuel retssag, skulle Orbicon nødvendigvis også få aftalt noget omkring økonomien med Lemvig Vand og Spildevand. Det endte med, at jeg den 21. dec. 2016, efter aftale med Lemvig Vand og Spildevand, telefonisk kontaktede direktøren for Orbicons anlægsafdeling. Her oplyste jeg, at såfremt de ikke økonomisk ville bidrage med et større beløb til at få sagen lukket, og dermed medvirkede til at sagen blev endelig afsluttet samme dag, så var der ingen aftale fra vores side. Jeg pegede i den forbindelse på en lang række forhold, som vi mente, at de som firma ikke havde haft helt styr på, og at vi derfor i givet fald måtte starte helt for fra med at opgøre sagen. Aftalen blev, at han ville kontakte Lemvig Vand og Spildevand og oplyse, om de ville bidrage økonomisk til at afslutte sagen eller ej. Heldigvis ringede ledningschef Albert Jensen fra Lemvig Vand og Spildevand senere samme dag tilbage og oplyste, at direktøren for Orbicon havde talt med direktøren for Lemvig Vand og Spildevand, og at han havde tiltrådt at betale et større beløb til sagens afslutning, hvorfor den aftale vi havde med Lemvig Vand og Spildevand, nu var endelig og godkendt. Det er derfor rart at kunne oplyse, at det rent faktisk lykkedes, idet der så sent som den 21. dec. 2016 blev indgået en endelig aftale men altså absolut ikke uden sværdslag, og det har så taget hele 5 måneder fra vi modtag det første udkast til aftale, til at nå frem til en endelig aftale, og det endda kun fordi der virkelig blev sat hårdt mod hårdt. Så det var en rigtig træls periode at komme igennem for alle.

Der er indgået en aftale om at vi betaler 6.074.981,20 kr. inkl. moms til fuld og endelig afgørelse. Det betyder efter vores opfattelse også, at der nu skulle være sat et endeligt økonomisk punktum for selve drænarbejdet. Fra dette beløb skal vi trække 1.275.121,20 kr. inkl. moms, som udgør det tilskud Lemvig Vand og Spildevand har bidraget med. Desuden skal der fratrækkes et beløb for private drænbrønde, som er betalt af de enkelte grundejere, i alt 145.750 kr. Den samlede regning til Vrist Pumpelag er derfor i alt 4.654.110 kr. til fordeling på 463 ejendomme = 10.052 kr. pr. ejendom i egentlig anlægsudgift. Kan vi så være tilfredse med den afregning?? Ja vi mener helt bestemt, at vi med den endelige aftale har fået en fin afslutning i samarbejde med Lemvig Vand og Spildevand. Tingene har trukket alt, alt for langt ud, men rent økonomisk mener vi ikke at kunne klage. Der har været ekstra udgifter for os på en række punkter, men det er helt naturligt i et sådant projekt, og det har der også hele tiden været reserveret et beløb til i vores budget. Omvendt har vi også haft mindre udgifter end påregnet for nogle poster, f.eks. er ikke alle ledninger TV-inspiceret, da de hele tiden har været fyldte med vand, hvorfor en TV-inspektion ikke har været mulig. Sammenholder vi den endelige opgørelse med det langtidsbudget vi fremlagde ved generalforsamlingen sidste år, har vi også samlet set en mindre udgift end det der var reserveret til anlægsudgifter til drænledninger m.m. Så alt i alt er den samlede bestyrelse bestemt tilfreds med den økonomiske slutopgørelse, og vi håber selvfølgelig, at medlemmerne og generalforsamlingen på tilsvarende måde er tilfredse med vores håndtering af sagen. Men det har virkelig været en både træls og tung afslutning at komme igennem, og det har forudsat et meget stort arbejde med både at gennemgå mange oplysninger, foretage en masse beregninger og udarbejde korrektioner til Orbicons opgørelser, forhold vi bestemt ikke havde troet vi skulle igennem. Er vi så endelig færdig? Nej desværre ikke. Orbicon har endnu ikke formået at færdiggøre de tegninger, der skal vise præcis hvor vores ledninger ligger, hvor dybt de ligger, og hvorledes de enkelte strækninger er forbundet gennem de forskellige brønde, der er lavet. Vi har derfor endnu ikke fra Orbicon modtaget korrigerede tegninger, der konkret beskriver, hvad der er udført.

Jeg håber, at Lemvig Vand og Spildevand har tilbageholdt et passende stort beløb, der måske kan anspore Orbicon til at færdiggøre materialet vi venter i hvert fald spændt på at se, hvad der kommer!! Der er dog indgået en aftale med Lemvig Vand og Spildevand om, at de senere når vi selv har flere oplysninger til det samlede arbejde, vil ajourføre tegningsmaterialet uden udgift for os. Det drejer sig om helt konkrete oplysninger vedrørende koter i brøndene, som vi får flere oplysninger på, når ledningerne skal spules. Vi mangler endnu også at få udskilt arealer til pumpestationer i Geodatastyrelsen (det tidligere Kort- og Matrikelstyrelsen), så arealerne fremover samlet tilhører Vrist Pumpelag. Tilsvarende mangler vi en samlet oversigt over de drænledninger, der er placeret og tinglyst på private arealer. Det er et arbejde som landinspektørerne arbejder med. Så helt færdige er vi desværre ikke. Grundvandsovervågning. Vi har gerne villet vide mere om hvorledes grundvandsstanden i vores område varierer. Det drejer sig både om variationer over året, og i forbindelse med højvande under storm m.m. Der er derfor etableret en målestation som løbende sender data til SRO-anlægget på Harboøre Renseanlæg. Herfra får vi fremover data tilsendt hver 14. dag, så vi kan se niveauet for grundvandet, som det ser ud på Slettevej, tæt på havet. Vi håber, at vi med oplysninger herfra bedre kan træffe relevante beslutninger, om hvornår det er forsvarligt at slukke for pumperne i sommerperioden, hvor der helt bestemt ikke er behov for at pumperne kører. Pumperne var slukket i en periode i sommeren 2016. Vi håber også, at oplysningerne kan medvirke til at sikre, at pumpedriften bliver optimal for at fjerne vand i efterårs- og vinterperioden, så vand på terræn optræder så sjældent som overhovedet muligt, og at vi samtidigt søger sikret en rimelig driftsøkonomi. Vi prøver nu at sammenholde data fra grundvandsovervågningen med data fra DMI om vandstanden i både Thyborøn og i Lemvig havn. Vi kan se, at grundvandet stiger meget hurtigt i vores område under storm fra vest / nordvest. Vi kan også se, at der er en noget meget konstant grundvandsstand i området ved Vejlby end her, idet de i Vejlby Pumpelag også har fået etableret en grundvandsovervågning. Samtidigt mener vi også, i hvert fald foreløbigt, at kunne se, at grundvandet i vores område falder forholdsvis langsomt efter at det har stået højt, sammenlignet med hvor hurtigt vandet falder i Limfjorden efter storm.

Driftsaftale med Lemvig Vand og Spildevand. Vi har nu også indgået en skriftlig aftale med Lemvig Vand og Spildevand om drift og servicering af vores pumpestationer, herunder vedligeholdelse af pumperne, renholdelse af arealer ved pumpestationerne m.m. Vi er tilmeldt deres vagtordning, og det er betryggende for alle, at der sendes en alarm fra pumpestationerne hvis noget er galt. Aftalen indebærer også, at vi får tilsendt data fra SRO-anlægget hver 14. dag, så vi løbende kan følge driften. Det har desværre ikke rigtigt fungeret i 2016, hvorfor vi selv har måttet foretage en lang række aflæsninger. Det ser umiddelbart ud til, at der så sent som i denne uge er sket det lykkelige, at der nu skulle være fundet løsninger der sikrer, at vi får korrekte data hver 14. dag. Vi ved der arbejdes hårdt for det, og venter nu spændt på de første tilbagemeldinger. Den fremtidige drift af anlægget. Vi skal nu forsøge at sikre den bedst mulige drift, og i princippet til den lavest mulige udgift. Vi har lige haft besøg af en rådgiver fra pumpeleverandøren, og der er nu foretaget nye indstillinger, der gerne skulle sikre den bedst mulige afledning af vand, når der er brug for det, f.eks. med høj grundvandsstand og storm fra vest / nordvest. Vi skal have overvejet, om der skal spules ledninger og hvor hyppigt. Det skal sikres, at ledningerne er fri for sand og okker, så afledning af vand ikke bliver begrænset heraf. Det er forhold vi skal have afklaret inden efteråret. Vi vil undersøge det nærmere og søge afklaret, om det er noget vi eventuelt skal have udbudt i licitation eventuelt over flere år og eventuelt i et samarbejde med andre. Vores driftsudgifter har for 2016 været forholdsvis begrænsede, herunder udgifter til el. Det er næppe en typisk situation, og der må forventes noget større udgifter i 2017. De tidligere anslåede driftsudgifter som reelt set er et gæt opretholdes derfor i vores forslag langtidsbudget. Harboøre Pumpelag. Vrist Pumpelag skal jo i henhold til Lemvig Kommunens beslutning betale 7 % af Harboøre Pumpelags driftsudgifter, da de modtager vandet fra Vrist Pumpelag, og skal pumpe det videre til Limfjorden. Vi har sidst på året fået oplyst dette pumpelags forventede regnskab for driftsudgifter for 2016 og de forventede driftsudgifter for årene fremover.

I 2015 betalte Lemvig Vand og Spildevand vores udgift, da det var en del af aftalen med os. I 2016 har Harboøre Pumpelag afholdt ekstraordinære udgifter til bl.a. oprensning af kanaler m.m. Det har så naturligt betydet, at vores bidrag til pumpelaget også er noget større end forudsat. Tilsvarende forventer de, at der også fremover skal afholdes lidt større udgifter end oprindelig forudsat. Det er forhold vi ikke kan påvirke, men vi har i det nye langtidsbudget, indregnet udgifter der svarer til det af Harboøre Pumpelag oplyste. Vores samlede økonomi. Vores samlede økonomi, som der nu efter afslutning på anlægsarbejdet er bedre styr på, er ganske fornuftig. Vi har betalt for anlægsarbejdet og udgift til grundvandsovervågning, afholdt de forholdsvis beskedne driftsudgifter og er begyndt at afdrage på vores lån fra Kommunekredit, alt sammen som tidligere forudsat. Når vi har bedre styr på de fremtidige driftsudgifter, kan vi i de kommende år tage stilling til hvilke bidrag vi skal opkræve årligt, afvikling af gæld m.m., lige som der skal besluttes spørgsmål om afskrivninger. Foreløbig foreslås der ikke foretaget afskrivninger, da der er indbetalt forholdsvis store årlige bidrag, så anlægget i løbet af kort tid vil være gældfri. Med de nuværende forudsætninger er pumpelaget gældfrie om kun 4 år. Storm og oversvømmede arealer. Vi har igen haft kraftig vind fra vest i perioder, og vi havde regulær storm med vindstød af orkanstyrke omkring jul. Det gav desværre igen problemer med oversvømmede arealer, og igen er det selvfølgelig de samme steder der rammes hårdest, herunder ikke mindst arealer der er beliggende i den såkaldte digegrav. Jeg tvivler på at det bliver meget anderledes fremover. Vi kan se, at grundvandet stiger både voldsomt og hurtigt når vi har storm fra vest / nordvest. Der er vist intet, der kan klare en så hurtig grundvandstigning. Der er tale om ganske enorme vandmængder der meget hurtigt strømmer til vores område, og helt anderledes end det tilsyneladende er tilfældet i Vejlby. Hvad der er årsag til dette, kan vi vist kun gisne om. Vi konstaterede under anlægsarbejdet, at der nogle steder i området ligger meget store sten i undergrunden. Det betød meget hurtig tilledning af store vandmængder som skulle bortledes. Det kan muligvis være sådanne forhold der gør, at grundvandsstanden stiger meget hurtigt, når der er storm.

Med en anden drift af pumperne håber vi, at vi i det mindste kan forsøge at modvirke, at der fremover sker hyppige oversvømmelser under storm, og at vandet bortledes hurtigst muligt, hvis eller måske snarere når der kommer sådanne oversvømmelser. Jeg tror desværre ikke at vi undgår flere oversvømmelser af de lavest liggende arealer. Kan vi blot undgå, at der sker skader på bygninger, er meget jo nået. Okkerproblematikken. Vi kan se, at der forsat udledes okker i et eller andet omfang. Om det fortsætter eller ej, kan vi kun gisne om. Sidste år fik vi det råd fra Orbicon, at vi skulle se tiden an, inden der skulle gøres mere. Med en ændret drift af pumperne, kan der også ske ændringer i indholdet af det vand der udledes. Det kan også være, at vi skal have en nærmere drøftelse med Harboøre Pumpelag omkring oprensningen i afløbskanalen. Foretages der ikke så hyppig oprensning af siv og anden vegetation, vil plantevæksten rent faktisk kunne virke lidt som et okkerfældningsbassin, hvorved okker ikke udledes til Limfjorden i så store mængder som det ellers ville være tilfældet. Men vi kan risikere at skulle foretage yderligere investeringer på lidt længere sigt. EU støtter region Midtjylland med 52 mill. kr. til midtjysk klimaprojekt. Lemvig Kommune og Lemvig Vand og Spildevand er ledende partnere i 3 delprojekter: - Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord - Thyborøn By og Havn - Klimatoriet i Lemvig Specielt punktet - Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord, kan være interessant for medlemmerne af Vrist Pumpelag. Af dagsordenen til byrådsmødet den 25. jan. 2017 i Lemvig fremgik bl.a.: Delprojektet Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord arbejder med de store udfordringer i den vestlige del af Limfjorden. Havvandsstigningen kombineret med ændringer i Thyborøn Kanal vil i løbet af de næste 50 år medføre stigninger i stormflodvandstande på 60 cm. Sådanne stormflodsvandstande vil have næsten uoverskuelige konsekvenser både teknisk og økonomisk. Partnerne i delprojektet er 7 kommuner og 7 forsyningsselskaber i den vestlige Limfjord. Lemvig Kommune er ledende partner i projektet, mens Lemvig Vand og Spildevand koordinerer forsyningsselskabernes rolle i projektet.

Målet er at finde en helhedsorienteret løsning for hele vestlige Limfjord, da alternativet vil være uoverstigelige udgifter til klimasikring langs kommunernes fjordkyster. En af de ting der tidligere har været peget på for at sikre den vestlige del af Limfjorden bedre, er en indsnævring af Thyborøn kanal. Så det er meget spændende at se hvad der kommer ud af projektet. Projektet - Coast to Coast Climate Challenge - betyder bl.a. at kommuner, forsyningsselskaber, universiteter, VIA (professionshøjskole 40 videregående uddannelser), interesse- og brancheorganisationer samt styrelser og rådgivere, får mulighed for at angribe klimaudfordringerne tværfagligt og helhedsorienteret. I Lemvig skal etableres et Klimatorie, som har fokus på saltvand. I den forbindelse skal der laves en udstillingspavillion eller lignende. Jeg mener ikke, at der tidligere har været etableret et så bredt samarbejde omkring klimasikringsspørgsmål, så det bliver interessant at se, hvad der kommer ud af dette store projekt. Vindmøller - Vesterhav Nord vindmøllepark, vil jeg ikke sige noget om nu, men ved slutningen af generalforsamlingen, vil Svend Aage Larsen, give en kort orientering om hvad der kom ud af mødet med Vattenfall ved det offentlige møde i her i Harboøre Centret tidligere på året. Tak til bestyrelseskolleger og revisor. Som afslutningen på formandsberetningen, vil jeg gerne takke mine bestyrelseskolleger for godt samarbejde i årets løb. Tilsvarende en tak til vores revisor Mikael Mikkelsen, for revision af regnskabet. Bendt Bjergaard Nielsen Formand for Vrist Pumpelag