RETNINGSLINJER for godkendelse af private børnepassere i Struer Kommune Godkendt af Børne- og Uddannelsesudvalget i Struer Kommune den 2. december 2013 STRUER KOMMUNE POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK 1 Tæt på mennesker, teknologi og natur
Hvad skal der til for at blive godkendt som privat børnepasser? Du skal have skriftlig godkendelse fra kommunen for at drive en privat pasningsordning Godkendelse af private børnepassere gives ud fra samme kriterier som ved godkendelse af kommunale dagplejere Du kan finde et ansøgningsskema på www.struer.dk eller bagerst i denne skrivelse Ansøgningsskemaet skal sendes til Struer Kommune. Du vil efterfølgende blive kontaktet for at aftale et godkendelsesbesøg Love og regler om oprettelse og drift af private pasningsordninger Ifølge dagtilbudsloven 78 og 79 skal kommunen godkende etablering af private pasningsordninger. 78 Etablering og drift af private pasningsordninger, der drives uden offentlige midler og finansieres helt eller devist ved betaling fra forældrene, kræver tilladelse fra kommunalbestyrelsen, hvis der modtages flere end to børn. Stk. 2: Kommunen skal føre tilsyn med forholdene i den private pasningsordning. 79 Hvis pasningen foregår i et privat hjem, kan der gives tilladelse til pasning af op til fem børn. Stk. 2: Hvis pasningen varetages af flere personer, kan kommunen give tilladelse til, at der kan modtages op til ti børn. Godkendelsen skal sikre, at de personlige forudsætninger og at de fysiske rammer er forsvarlige i forhold til at kunne passe andres børn. Godkendelsen omfatter de fysiske rammer, vedkommendes personlige kvalifikationer samt at forholdene i de enkelte hjem er egnet til at passe børn. Struer Kommune kan efter en konkret vurdering afvise at godkende pasningsordning, hvis de fysiske rammer eller den person, der skal varetage pasningen, efter kommunens vurdering ikke er egnet til opgaven. Hensynet til en forsvarlig pasning af børn kommer i denne forbindelse i første række. Afslag kan indbringes for Ankestyrlsen. Personer, der driver en privat pasningsordning, er selvstændige erhvervsdrivende og er ikke ansat kommunen. Der er mulighed for at få en vikar godkendt, som skal opfylde de samme kriterier mht. alder og straffe- og børneattest. STRUER KOMMUNE POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK 2
Kriterier for godkendelse Der er tale om vejledende retningslinjer og der vil blive foretaget en individuel vurdering af den enkelte ansøger. Godkendelsen indebærer At du hver dag får overladt ansvaret for en børnegruppe, og at du bidrager til, at børnene får en tryg dagligdag med et passende indhold af oplevelser, således at børnene sikres de bedste udviklingsmuligheder. At du indgår i et positivt samarbejde med børn, forældre, den tilsynsførende samt øvrige samarbejdspartnere. At du er indstillet på, at der sker forandringer i din dagligdag med børnegruppen, og at du skal bidrage til at få forandringerne til at forløbe bedst muligt. At du er rummelig i forhold til at møde børn og forældre med særlige behov. At de fysiske rammer indendørs og udendørs er på en sådan måde, at det giver trygge rammer til børnene samt at sikkerheden er forsvarlig. At privatinstitutionen skal være åben over for børn med særlige vanskeligheder og samarbejde med de relevante kommunale instanser og det pædagogiske tilsyn om de nødvendige tiltag over for disse børn. Såfremt tilbuddet ikke matcher barnets behov, kan kommunen flytte barnet til en anden institution. Hvis kommunen vurderer, at barnet ikke trives i privatinstitutionen kan kommunen pålægge forældre at få barnet flyttet til en anden institution. Personlige forhold Du skal være over 18 år. I forbindelse med godkendelse lægges der stor vægt på ansøgerens modenhed, ansvarlighed, imødekommenhed samt erfaring i samvær med, omsorg for og udvikling af børn. Du skal kunne fremvise ren straffe- og børneattest. At være privat børnepasser er et fysisk job med mange løft og jobbet kræver, at man er i stand til at have kontakt med børn på alle måder i forskellige aktiviteter f.eks. leg på gulvet. Derfor er det vigtigt, at ansøgers helbred er godt. Fysiske rammer indendørs Pasningsstedet skal være hensigtsmæssigt og børnevenligt indrettet, og der skal være dagslys i lokalet. Der skal være et værelse eller et stort køkkenalrum, der er indrettet til børnepasning (egne børns værelser godkendes ikke). Lokalerne skal være lyse og venlige, ligesom der skal være plads til såvel borde, stole, reol og god gulvplads. Trapper og afsatser skal være ordentligt afskærmet. Børn må ikke kunne komme til skade ved køkkenkomfur eller andre varmekilder eller elektriske hjælpemidler. Brændeovne skal afskærmes. Elektriske hjælpemidler skal opbevares utilgængeligt for børn. Rengøringsmidler, kemikalier og medicin skal opbevares utilgængeligt for børn. Der skal være plads til børnenes garderober. STRUER KOMMUNE POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK 3
Sundhedsmæssige forhold Struer Kommunes rygepolitik skal overholdes Hunde, katte og andre dyr må ikke opholde sig sammen med børnene med mindre forældrene har givet skriftlig tilladelse til det. Hunde, katte og andre dyr må ikke opholde sig sammen med børnene uden voksenopsyn Der skal kunne fremvises hygiejniske køkken-, toilet- og pusleforhold. Godkendelse af øvrige personer i husstanden Der skal foreligge ren straffe- og børneattest på ægtefælle/samlever/børn og andre logerende over 18 år. Kommunalt tilsyn med private pasningsordninger Kommunen er forpligtet til at føre tilsyn med private pasningsordninger. Det vil ikke være muligt at få råd og vejledning af den tilsynsførende pædagog i hverdagen. Omfang af tilsyn Der udføres minimum fire uanmeldte tilsyn om året. Der føres tilsyn med Børnenes almindelige trivsel og udvikling. De personlige kompetencer i forhold til at opfylde børns behov, give omsorg og skabe et udviklende børnemiljø. At de sikkerhedsmæssige og hygiejniske forhold er i orden. Efter et gennemført tilsyn udfærdiges en tilsynsrapport, som børnepasseren er forpligtet til at orientere forældrene om. Kommunen kan tilbagekalde godkendelsen, hvis ovennævnte forhold ikke er i orden Praktisk information Personer, der driver en privat pasningsordning, er selvstændige erhvervsdrivende. Dette betyder, at du selv står for administrationen som f.eks.: Indberetning til SKAT. Tegne de nødvendige forsikringer. Sørge for opkrævning fra forældre. Finde børn og indgå skriftlig pasningsaftale med forældre (kommunen skal have en kopi). Sætte prisen for hvad en plads i pasningsordningen koster. Sætte rammerne for tilbuddet. Øvrige forhold ved private pasningsordninger Der findes ikke regler om optagelse, forældrebetaling og forældreindflydelse. Det er den private pasningsordning, der bestemmer hvilke børn, der skal modtages. Forældrebetalingen er baseret STRUER KOMMUNE POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK 4
på en aftale mellem den private pasningsordning og forældrene, der betaler direkte til den private pasningsordning. Så snart der foreligger en skriftlig godkendelse fra Struer Kommune, er der mulighed for at starte op. Struer Kommune giver tilskud til børn i alderen 24 uger og indtil 2 år og 11 måneder (se i øvrigt Tilskud til privat børnepasning, som findes under menuen Borger -> Familier, børn og unge -> Dagtilbud -> Privat pasning). Det afklares, hvordan børnepasseren vil håndtere fravær i forbindelse med ferie, sygdom mv. Afslag Hvis Struer Kommune afslår at give tilladelse til at modtage børn i privat pasningsordning, eller hvis kommunen tilbagekalder en allerede udstedt tilladelse, kan en sådan afgørelse indbringes for Ankestyrelsen. STRUER KOMMUNE POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK 5
Ansøgningsskema til godkendelse som privat børnepasser i henhold til dagtilbudslovens 78-79 Sendes til: Struer Kommune Børn og unge Att. Afdelingsleder administrative opgaver Postboks 19 Østergade 11-15 7600 Struer Godkendelse af privat børnepasser, jf. dagtilbudslovens 78-79 Børnepasser - selvstændig erhvervsdrivende Modtagelse af Antal Børn Ansøger: Navn: Adresse CPR-nr.: Tlf. nr.: E-mailadresse: Ansøgers ægtefælle: Navn: CPR-nr.: Hjemmeboende børn over 18 år: Navn: CPR-nr.: Navn: CPR-nr.: Ansøgers underskrift: Godkendelsen er gældende fra Dato: Du har pligt til straks at meddele Struer Kommune, når arbejdsforholdet ophører, skifter karakter eller når bopælsskift finder sted. Ifølge dagtilbudsloven skal kommunen føre tilsyn med forholdene i private pasningsordninger. Tilsynet omfatter både de fysiske rammer, indholdet af tilbuddet og den måde, opgaven udføres på. Godkendt af tilsynsførende Dato Navn STRUER KOMMUNE POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK 6
Tilsynsrapport - Privat Børnepasser Tilsynet: Børnepasser: Tilsynsførende: Tilsyn udført den: Opfølgning fra sidste tilsyn (fokuspunkter): Det personlige: Arbejdet med børnene: Fysiske rammer inde: Fysiske rammer ude: Sundhedsmæssigt: Sikkerhedsinstruks: Hvis ingen bemærkninger noteres Intet Konklusion på aktuelt tilsyn: Det personlige: Arbejdet med børnene: Fysiske rammer inde: Fysiske rammer ude: Sundhedsmæssigt: Sikkerhedsinstruks: Hvis ingen bemærkninger noteres Intet Underskrift: Børnepasser Tilsynsførende Rapporten hænges op til orientering for forældrene STRUER KOMMUNE POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK 7