Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør

Relaterede dokumenter
Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Oplæg: Etablering af beslutningsgrundlag

Thomas Færgeman. Journalist, Politiken Tidligere CONCITO, Miljøministeriet, Danmarks Naturfredningsforening, Deloitte og Novo Nordisk

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

Fremtidens energisystem

Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille

Danmarks energirejse

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017

Varmeplan Hovedstaden 3

Skovenes og skovbrugets bidrag til Danmarks klimaplan

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Konsekvenser af frit brændselsvalg

De igangværende initiativer

Fremtidens danske energisystem

Fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem. Direktør Kim Mortensen

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010

Europa-Huset

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

FREMTIDENS GRØNNE KRAFTVÆRKER - BIOMASSENS ROLLE. Energipolitisk Konference oktober 2018 Jane Egebjerg Andersen Forsyningsdirektør, HOFOR

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Biogassens rolle i det integrerede energisystem

Et balanceret energisystem

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.

Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

træpillemarkedet Status og udviklingsperspektiver for i Danmark og udlandet Biomassekedler og brændeovne - Fagligt seminar 2018 Teknologisk Institut

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FREMTIDEN. Energieffektivitet i industrien. Niels Træholt Franck,

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

Danmark med 100% Vedvarende Energi

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Sådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

Den grønne omstilling. Loui Algren, ingeniør Energinet.dk / Energianalyse

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY

FJERNVARME. Hvad er det?

Fremtidens energisystem

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Klimaplan Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Internationale udfordringer og lokale handlemuligheder

Udvinding af skifergas i Danmark

Gassens fremtid - hvordan bliver vi en del af løsningen og ikke problemet?

Biogas til balancering af energisystemet

Temadag STORE VARMEPUMPER SAMARBEJDE OM GRUNDVAND TIL VARME. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.

Energivision hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Afgi%er og *lskud mv. på energiområdet. Energifonden Summer School Sorø den 30. august 2013 Jens Holger Helbo Hansen

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Er det (altid) fornuftigt at spare på energien?

BÆREDYGTIG BIOMASSE. DONG Energy 4. oktober 2017

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Transkript:

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012 Thomas Færgeman Direktør

CO2 i atmosfæren Kilde: GEO5

Hvad er målet? For højt til at være sikkert For lavt til at være muligt? Illustration: David Roberts, Grist.org

IEA: World Energy Outlook 2012 Vi har kurs mod 3,5 grads temperaturstigning, hvis der ikke sættes ind nu. Verdens energiforbrug vil stige med 30 % frem mod 2035 Mængde kendte fossile reserver, som skal forblive i undergrunden, hvis vi skal nå 2 graders-målsætningen: 2/3

Verdensbanken: Turn Down the Heat Med de nuværende globale reduktionsforpligtelser har vi kurs mod en temperaturstigning på 4 Katastrofale følger over hele kloden såsom hedebølger, tørke, havstigninger, ekstremregn og oversvømmelser.

UNEP Emissions Gap Report 2012 Global CO2-udledning stiger Vi har kurs mod 3-5 graders temperaturstigning Global udledning i 2020 skal være 44 gigaton eller mindre Nødvendig global reduktion de næste otte år: 14 % Og det skal vel at mærke ske nu!

Ingeniøren nov. 2011 Grøn tænketank: Sats på naturgas i stedet for træpiller Det er langt bedre for klimaet at erstatte kullene på kraftværkerne med den fossile naturgas end med træpiller på kort sigt, mener den grønne tænketank Concito.

I:\inf\prtoolbox\overheads\Firmaprese ntation_nov2005.ppt 8

Holtsmark, 2011, (Boreale skove)

Træpiller, DONG (LUBA) Large-scale utilisation of biopellets for energy applications (LUBA)

Klimapåvirkningen fra forskellige energikilder Træpiller, diverse kilder Træflis, diverse kilder Halm, incl jord-c og fortrængning Biogas, incl. majs og alternativt organisk husholdningsaffald incl. fortrængning. Ethanol, 1+2 g Biodiesel, Raps og palmeolie Vind-el Sol-el

Klimamål EU Mål: 2050: 80-95 % reduktion 2020: 20 % reduktion (ETS og for DK også non-ets) 2020: 30 % VE 2020: 10 % VE i transportsektoren Regeringens mål (regeringsgrundlaget og Vores energi ): 2050: 100 % fossilfri også transport 2035: Energi produktion (el og varme) 100 % fossilfri 2030: Slut med kul 2030: Slut med oliefyr 2020: 50 % el fra vind 2020: 40 % CO2e reduktion sammenlignet med 1990 (nationalt) heraf 35 procentpoints i energisektoren.

Globalt energiforbrug for kul, olie og gas i 2011, tal i Mton olieækvivalenter. BP 2012

Global udledning af CO2 fra kul, olie og gas. Enheder i mia. tons CO2

Udvikling af kulproduktion og forbrug

Potentiale i gas Hvis billig gas kunne fortrænge kul og noget af olien ville verdens udledning af CO2 fra energi falde med 7-10 mia. tons, eller op til 30 %.

Case USA

Case USA

Globale ressourcer af skiffergas

Udbredelse i Skandinavien

Fordeling og størrelser af ressourcer 1600 1400 1200 1000 Exajoule 800 600 400 200 0 Europa Frankrig Polen USA Canada Mexico Kina Australien Sydafrika Argentina = 7500 exajoule, eller 20 års fossilt energiforbrug DK skønnes at have 25 Ej (30-50 års energiforbrug)

Princippet i frakturering

Er skiffergas bedre end kul klimamæssigt?

Er skiffergas bedre end kul og importeret gas i Europa

Øvrige miljømæssige forhold ved skiffergas Generelt vurderes det (EU mfl.), at miljøproblemer kan imødekommes ved tilstrækkelige krav i tilladelser og monitering, og at omkostningen vil øge gasprisen med 7 % i forhold til det ureguleret. Kravene findes allerede i visse amerikanske stater, og vil være føderal lov i USA fra 2015. Den største hurdle er nok arealkravene, men disse er dog væsentlig mindre end ved VE som f.eks sol eller biomasse.

Noget vi skal tage stilling til Høje priser på gas og til dels olie øger udledningen af CO2, idet den fremmer brug af kul og tjæresandsolie mm. størrelsesordner mere end den fremmer ægte VE.

Eksempler på fortrængning Ikke noe oljerush i Arktis Det er billigere å utvinne olje og gass andre steder. Derfor vil utvinningen i Arktis i framtiden bare utgjøre en liten andel av verdens olje- og gassproduksjon For at det skal være lønnsomt å utvinne petroleumsressursene i Arktis, må olje- og gassprisene holde seg høye. Men petroleumsprisene vil påvirkes av tilgangen til tross alt lettere tilgjengelig olje og gass i form av såkalt ukonvensjonell olje og gass...

Fjernvarme Indlysende rigtigt, når der er overskudsvarme. Men der er også en grænse og afgiftsfritagede, biomassebaserede varmekedler i stedet for gasturbiner er ikke svaret. Gas er dog heller ikke svaret i individuelle boliger det er jordvarme, varmepumper (luft-til-luft) og andre elbaserede virkemidler Gas er derimod interessant i transporten, i kraftvarme af hensyn til balance og for klimaet

Potentiale i DK Gas kan fortrænge kul svarende til en reduktion på 6,5 mio. tons CO2e, og potentielt olie af tilsvarende mængde, altså 12-13 mio. tons CO2e. Kræver en anden CO2-pris! Gas kan fortrænge ægte VE, og disses andel skal derfor sikres gennem politiske krav. Beskatningspotentialet kan ved politisk vilje øremærkes til ægte omstilling, og vil kunne give finansielt råderum til ægte VE i stedet for biomasse-ve. Ideelt set kan vi altså reducere CO2 udledningen, og samtidig skaffe kapital til en ægte grøn omstilling af energisystemet. Skiffergas i DK kan i teorien og potentielt derfor føre til et væsentligt mere klimavenligt DK i 2050 end uden skiffergas. Globalt er potentialet i at gennemføre det meget stort, og formentlig den eneste realpolitiske måde at fortrænge kul i nærmeste fremtid. Kan gassamfundet spare nogle investeringer, hvis vind fremover skal lagres som gas?